En allergisk reaktion opstår når kroppens immunforsvar reagerer over for fremmede stoffer - såsom eksempelvis pollen, et bistik eller skæl fra et kæledyr. Sådanne udløsere kaldes for "allergener" og kan variere fra person til person, alt afhængigt af hvilken form for allergi man har. De fleste personer har dog ikke allergi over for de typiske allergener, og er derfor aldrig plaget af en allergisk reaktion. Der findes også en gruppe af "allergi-udløsere" kaldet for irritanter, der adskiller sig en smule fra typiske allergener.
Immunforsvaret producerer såkaldte antistoffer. Disse antistoffer har faktisk til opgave at beskytte kroppen mod fremmede stoffer, der potentiel kan skade kroppen eller forårsage sygdom. Når man oplever en allergisk reaktion, er det altså immunforsvaret, der tolker et vist stof som værende farligt, selvom stoffet ikke nødvendigvis er farligt for kroppen. Når man kommer i kontakt med irritanterne eller allergener, igangsætter immunforsvaret en del mekanismer, der ofte fører til at man får hududslæt eller betændelse i luftvejen, fordøjelsessystemet el. bihulerne.
Sværhedsgraden (og dermed alvoren) for en allergisk reaktion varierer også meget fra person til person, og kan derfor være alt mellem en mild irritation til et alvorligt allergisk shock (anafylaktisk shock). De fleste former for allergi kan desværre ikke kureres eller hæmmes tilstrækkeligt i dag, selvom få former for allergi godt kan kontrolleres med en varig behandling.
Allergenerne bør anses som værende "udløsere" for allergikere, eftersom det er kontakten med disse, der forårsager en allergisk reaktion. Nogle allergener er kraftigere end andre. Eksempelvis skal der typisk ikke mange heste-allergener til at fremprovokerede en reaktion hos heste-allergikere.
Allergener er såkaldte "antigener" og dermed anset som værende "fremmed" for kroppens immunforsvar. Det er typiske allergener som 95% af alle allergikere reagerer på. Personer, der ikke lider af allergi, kan sagtens blive udsat for et allergen (fx pollen eller allergener fra kæledyr) uden at udvise symptomer på en allergisk reaktion.
Herunder er oplistet de typiske allergener, som størstedelen af allergikere er overfølsomme for:
Selvom at nogle af disse allergener typisk er til at finde udendørs, kan de sagtens trænge ind i hjemmet gennem åbne vinduer og døre, og ved at fæstne sig til tøjet. Derfor kan som regel aldrig isolere sig fuldkommen fra udendørs-allergenerne, da de har let ved at trænge ind i hjemmet.
Eftersom allergenerne varierer i størrelse, er det ikke altid den samme måde de kommer i kontakt med kroppen på. Allergenerne gør ofte deres indtog i kroppen ved at blive indåndet, eller ved at komme i kontakt med øjnenes slimhinder. Store allergen-partikler, såsom pollen, bliver opfanget i næsen, der fører til høfeber. Små allergen-partikler, såsom dem fra skimmelsvamp, bliver typisk indåndet direkte ned i lungerne, og kan sommetider føre til astma.
Hvis man begynder at udvise symptomer på allergi, og der ikke kan anspores at være allergener på spil, er man sandsynligvis overfølsom for visse irritanter. Irritanter er faktorer i inde- og udemiljøet, som kan forårsage en allergisk reaktion. Udendørs er de mest hyppige irritanter kold luft, tåge (fugtig luft), forurenede partikler i luften, ozon og dufte. Indendørs er de mest hyppige irritanter tobaksrøg, fugtig luft, stærke lugte, gasser, kemikalier og sodpartikler.
Pollen er en betegnelse som dækker over planternes blomsterstøv. Pollen er hanplanternes 'sæd', som der frigives i luften når planterne begynder at voksne sig modne. Det er en måde for planterne at formere sig på, når de spreder pollen ud i luften. Hensigten er nemlig at pollenet skal lande på en hunplante, hvorved hun befrugtes.
Planterne frigiver typisk store mængder pollen, for at de kan sikre sig at vinden bærer dem hen til en hunplante. Eftersom pollen typisk spreder sig med vinden, er partiklerne glatte, tørre og forholdsvis store. Derfor er det typisk næsen som blomsterstøvet sætter sig i, og forårsager irritation for. Høfeber og astma er meget vanlige komplikationer, der opstår i forbindelse med en pollenallergi. Det ses også hyppigt at pollenallergikere reagerer overfølsomt på forskellige madvarer.
En forurenet luft kan i nogle tilfælde forstærke en pollenallergi. Man mener eksempelvis at sodpartikler fra rød og os kan sætte sig på pollen og gøre pollenpartiklerne mere 'potente' i deres allergifremkaldende egenskaber. De største mængder træpollen kommer fra birk, der typisk blomstrer i april og maj. Der er mange allergikere med allergi for birk i Danmark, fordi birk er et udbredt træ herhjemme.
Det er heller ikke unormalt at være allergisk over for græspollen, som typisk præger den danske luft i månederne mellem maj og september. Koncentrationen af græspollen er højest om eftermiddagen. Hvis man er allergisk over for en græssort, er der 80% sandsynlighed for at man også er allergisk over for øvrige græssorter - typisk tester man blot for engrottehale (en græsart), for at kunne klarlægge en græsallergi.
Røg er altid skadeligt for sundheden hos folk i alle aldre. Børn har større risiko for at udvikle astma eller allergiske reaktioner, hvis de bliver udsat for passiv røg. Hvis et barn dagligt bliver udsat for tobaksrøg, øges barnets risiko for at blive syg af infektioner i luftvejene og ørekanalen også. Derfor bør især astmatiske børn eller overfølsomme børn ikke komme i kontakt med tobaksrøg.
Tobaksrøg har en tendens til at blive hængende i tøjet (især overtøjet), hvis man har røget udenfor. Derfor bringer man stadig en masse røgpartikler med sig indenfor, når man bevæger sig ind efter en rygepause. Personer som er allergiske over for tobaksrøg kan begynde at udvise allergiske (eller astmatiske) symptomer, hvis de befinder sig i nærheden af en ryger.
Hvis man netop har malet et lokale, kan der gå noget tid, før malingen er færdig med at "afgasse". Det samme gør sig gældende for lak og lim. Disse gasser kan genere mange allergikere, ved at irritere den følsomme luftvej hos fx astmatikere.
Der kan gå op til 30 dage før maling er fuldkommen afgasset, trods det som regel finder sted allerede i løbet af de første par dage efter malingen. Man kan fremskynde afgasningstiden ved at holde lokalet varmt, og sørger for at lufte ud regelmæssigt. Derfor er sommeren ideel til at foretage malerarbejde, da man har mulighed for varigt at lufte ud.
Nogle allergikere udviser allergiske reaktioner når de kommer i kontakt med deodoranter, parfumer, rengøringsmidler, sæber, osv. Derfor bør brugen af disse produkter begrænses. Irritation kan også opstå i forlængelse af kontakt med støv, papirstøv, støv fra garn, støv fra møbler, træstøv og kridtstøv.
Mange allergikere har følsomme luftveje, og udviser derfor symptomer når de kommer i kontakt med kold og tør luft eller fugtig luft (fx tåge). Det er eksempelvis meget typisk for astmatikere (personer med sygdommen astma), at kontakt med kold luft irriterer luftvejen, og forårsager en betændelse (hævelse) af luftrøret, som fører til en reduceret evne til at trække vejret.
Varme kan udløse en voldsom kløe hos personer, der i forvejen lider af en form for eksem. Derfor bør man være opmærksom på temperaturen i omgivelserne, og altid være bevidst om at man har en risiko for at udvise en allergisk reaktion. Varme er også en forholdsvis hyppig irritant for mange allergikere, og især for allergikere fra de kolde klimaer i verden.
Ligeledes er der også mange allergikere, der udviser irritationssymptomer når de kommer i kontakt med visse former for sæbe eller vand. Det er typisk sæbe indeholdende parfumer eller kunstige kemikalier, og vand fra svømmehallen (som indeholder en betydelig mængde klor).
Overanstrengende fysisk aktivitet medfører at kropstemperaturen stiger, mens varmen kan forårsage en forværring af eksem og kløe hos nogle personer. Anstrengelsen øger kroppens behov for ilt, hvorfor vejrtrækningen bliver hurtigere og dybere. Når indåndingen af luft foregår hurtigt, har luften ikke mulighed for at blive opvarmet og fugtet helt så godt, før den trænger ned i lungerne. Både kold og tør luft kan medføre at luftrørenes muskler trækker sig sammen, hvorved man får et astmatisk anfald. Omvendt kan en kombination af fysisk og varm luft udløse nældefeber.
Nogle allergikere (og især personer med astma) kan opleve at få allergiske anfald i forbindelse med fysisk anstrengelse. Typisk er der tale om situationer som idrætsundervisningen, sportsaktiviteter og leg (hos børn). Faktisk opstår omkring 9 ud af 10 astmaanfald i forlængelse af fysisk aktivitet. De fleste astmatikere lærer dog at beherske sig, og sørger for at hele tiden at være opmærksomme på astmaens påvirkning af den fysiske ydeevne. Et godt kendskab til kroppens reaktionsevne er nemlig nøglen til at man undgår astmaanfald.
Slimhinden i luftvejene er til for at beskytte mod de små partiklers indtrængen i kroppen. Når man får en luftvejsinfektion bliver slimhinden påvirket, og dens effektivitet nedsættes. Derfor kan luftvejene bliver irriterede, hvilket kan resultere i at man producerer mere slim, samt at man bliver mere overfølsom over for allergener og irritanter.
En forkølelse smitter næsten altid via hænder. Typisk kan infektioner undgås ved at man vasker sine hænder efter man har været i kontakt med en forkølet næse eller et lommetørklæde. Derudover anbefales det også at man vasker hænder før og efter måltider, samt naturligvis altid efter toiletbesøg.
Småbørn bliver typisk forkølet pga. virusinfektioner. Omkring 1 ud af 5 af børn kan risikere at en virusinfektion forårsager hoste og pibende lyd fra lungerne. Dette bør ikke normalvis tolkes som at barnet har allergi over for virussen. Faktisk kan voksne også opleve allergiske reaktioner på forskellige irritanter, når de får en luftvejsinfektion - og dette problem løses typisk med symptomdæmpende medicin.
En alvorlig allergisk sygdom (astma, eksem eller madallergi) kan sommetider forhindre nogle personer i at føle sig godt tilpas, hvilket typisk også påvirker psyken. Sådanne personer oplever at hverdagen er hård. Eksempelvis har mange astmatikere en frygt for at få anfald, hvorfor de typisk er generte og forsøger at skjule at de har astma. De kan være forlegne over at have astma, og synes at det er pinligt at deres vejrtrækning er utilstrækkelig.
Typisk er det præstationen inden for sportsaktiviteter, der frembringer en angst for "afsløring" af astmaen. Ligeledes gør nogle personer med eksem også tiltag for at skjule sygdommen. Madallergikere kan også være udsat for en vis social udfordring, da de ofte skal takke nej til mad, eller typisk beder om noget andet at spise. Nogle synes at dette er en ubehagelig unormalitet, der belaster dem psykisk.
Hvis man lider af astma kan man faktisk få anfald grundet psykisk stress, angst og tristhed. Herudover kan disse tilstande også forværre et anfald, der allerede er udløst af andre årsager.
Anfaldet opstår typisk i forlængelse af at hjernen sender signaler til luftrørene, der får dem til at trække sig sammen. Derudover får kirtlerne også besked på at producere mere sejt slim. Når så en astmatiker bliver nervøs og trækker vejret hastigt (eksempelvis ved at hyperventilere), kan luftrørene ikke leve op til den påtrængte luftgennemstrømning. Ligeledes kan ekstrem gråd og latter udløse et anfald, da disse tilstande også kræver at man trækker vejret hurtigt.
Der findes et væld af forskellige kemikalier, som kan forårsage irritation på hud og slimhinder hos følsomme personer. Nogle af disse reaktioner opstår grundet specifikke allergier over for de pågældende kemikalier, selvom det i de fleste tilfælde ikke skyldes en vis allergi. Da taler man om at man er irriteret, og udviser gener, i stedet for at man ligefrem er allergisk.
Mange udviser symptomer på irritation når de kommer i kontakt med kemikalier fra byggematerialer s om lim, maling, tæpper, møbler, spray, fugemateriale, osv. I sådanne tilfælde er der heller ikke tale om en decideret allergi, men snarere en enkeltstående overfølsomhed. Nogle er overfølsomme for kemikaliet formaldehyd, som typisk udledes af bilers udstødningsrør, byggematerialer og sågar fra tobaksrøg. Formaldehyd findes også i tekstiler, kosmetiske produkter, rengøringsmidler og lim. Stoffet er specielt irriterende fordi de generere slimhinderne i luftrørene.
Skønhedsprodukter som eksempelvis hårfarve og hårblegning kan også udløse visse former for allergiske reaktioner. Der er typisk tale om en form for kontakt-eksem, der opstår når huden kommer i kontakt med kemikalierne i disse produkter. Faktisk er folk som arbejder i frisørfaget mere udsatte for at få symptomer på astma og eksem.
Bilmotorer, kraftværker, gaskomfurer og brændeovne producerer alle sammen gasser, der på en måde indeholder nitrogendixoid (nitrøse gasser), som kan forårsage en del luftvejsinfektioner. Dette betyder ikke at man nødvendigvis er allergisk over for nitrøse gasser, men blot at gassernes indånding generer luftvejene. Det samme gør sig i øvrigt gældende for ozon-gasser, der typisk generer børn og personer med luftvejsproblemer i forvejen.
Skimmelsvamp er en mikroskopisk svamp, som også kaldes for mug. Svampen kan findes over alt i naturen og er vigtig for nedbrydningen af organisk materiale (fx døde planter).
Skimmelsvamp formerer sig ved at frigive millioner af mikroskopiske partikler, der svæver rundt i luften. Eftersom svampepartiklerne ligger i luften, og er mikroskopiske, kan næsen ikke filtrere dem fra, hvorfor man kan komme til at indånde dem. Når partiklerne havner nede i lungerne, kan de forårsage astma og høfeber.
Skimmel kan findes både udendørs og indendørs, men trives mest i meget fugtige og varme omgivelser. Skimmelsvampe er typisk et problem i fugtige kældre, hvor fugten typisk er forårsaget af dårlig udluftning eller højt fugtighedsniveau.
Man kan være allergisk over for alle former for mad. Hvis man udviser allergi over for en fødevare, vil symptomerne typisk opstår i forbindelse med at man indtager fødevaren rå. De fleste fødevarer forårsager nemlig ikke allergisk reaktioner, hvis de steges eller koges ordenligt. Dette er fordi at allergenerne i maden nedbrydes eller ændres, når de har været udsat for en høj temperatur. Dog vil det ikke hjælpe at varme nogle fødevarer op, såsom fisk og nødder, da disse medfører allergisk reaktion hos allergikere alligevel.
Småbørn har typisk allergi over for mælk, mens voksne døjer mest med allergi over for frugter, grøntsager og nødder.
Eksempler på overfølsomheder for fødevarer indbefatter bl.a. mælkeallergi, ægallergi, glutenallergi, kornallergi (hvede, rug, byg og havre), allergi over for æbler, allergi over for kiwi, nødder, citrusfrugter, peanuts, bananer, avocado, kastanjer, soja og selleri. Der er nærmest ingen grænser for hvilke fødevarer man kan være allergisk over for.
Symptomerne på en given allergi afhænger meget af hvilket stof man er allergisk over for. Generelt vedrører symptomerne dog luftvejen, bihulerne, næsens luftvej, huden og fordøjelsessystemet. Allergiske reaktioner varierer også meget i sværhedsgrad, da de strækker sig fra meget milde symptomer til meget svære symptomer. I nogle tilfælde kan en allergisk reaktion sågar være livsfarlig (Anafylaktisk shock (el. chok) eller Allergisk shock).
Man bør opsøge lægen hvis man udviser symptomer, der skaber mistanke om, at man lider af en form for allergi, og især hvis man har en mistanke om at have opdaget hvad der udløser de allergiske reaktioner. Hvis de allergiske reaktioner er opstået i forbindelse med at man er begyndt at tage medicin, bør man kontakte lægen, der har skrevet recepten, med det samme.
Såfremt der er tale om et anafylaktisk shock, bør man søge akut hjælp øjeblikkeligt. Hvis man tidligere har oplevet meget stærke allergiske reaktioner, eller hvis man har udvist tegn og symptomer på anafylaktiske shock, bør man også kontakte egen læge. Eftersom langtidsbehandlingen af anafylaktiske shock er forholdsvis kompliceret, kan man eventuelt blive henvist til en speciallæge, der specialiserer sig i allergi og immunologi. (allergolog).
Hvis du oplever symptomer, der relaterer sig til allergi eller en allergisk reaktion, bør du opsøge sin egen læge. Herunder følger en del relevant information, der kan hjælpe dig med at forberede dig på lægebesøget.
Man er især i farezonen for at udvikle en form for allergi hvis man kan relatere til nogle af de nedenstående risikofaktorer.
For at kunne vurdere hvorvidt man lider af en allergi eller ej, har lægen behov for at stille spørgsmål, undersøge kroppen og få en til at føre log over eventuelle allergisymptomer og udløsere af de allergiske reaktioner.
Hvis du lider af en form for fødevareallergi, vil lægen sandsynligvis bede dig føre en detaljeret log over de fødevarer du spiser. Samtidig vil lægen også bede dig om at udelukke enhver form for mad der mistænkes at forårsage de allergiske reaktioner, for derefter at genoptage indtagelsen af den pågældende fødevare, for at kunne vurdere om det gør nogen forskel.
Herudover findes der også en del diagnosticeringsværktøjer, som lægen kan vælge at benytte sig af.
Hvis man udviser symptomer på huden når man kommer i kontakt med visse allergener, kan man med fordel blive testet for kontakteksem. Hvis lægen mistænker at eksemet skyldes en allergi, kan lægen undersøge dette ved at benytte en allergene-lap (også kaldet en epikutantest)
Testen består i at man sætter et plaster på ryggen, der indeholder en masse isolerede allergener. Efter nogle dage vil man kunne få øjne på om huden har reageret overfølsomt over for nogle af plastrets segmenter. Dette vil lægen kunne bruge til at vurdere hvilke stoffer man er allergisk over for, og hvor omfangsfuld allergien er. Typisk tester man med en 'standardserie' bestående af 24 kendte (og udbredte) europæiske allergener.
En priktest er en allergitest, der består i at lægen påfører huden forskellige allergener. Herefter ventes der 10-15 minutter, hvorefter man vil kunne aflæse om kroppen har allergi over for de pågældende allergener. Hvis kroppen reagerer på nogle af allergenerne, vil reaktion typisk udgøre sig ved røde mærker, der mest af alt ligner almindelige myggestik.
Ved både priktesten og blodprøven tester man efter et standardpanel af allergener, der i 9 ud af 10 tilfælde klarlægger allergiformen. Standardpanelet består af allergener fra birk, græs, bynke, hunde, katte, heste, forskellige husstøvmider, forskellige skimmelsvampe, osv.
En blodprøve kan også hjælpe lægen med at undersøge overfølsomheden yderligere. En blodprøve anvendes eksempelvis i de tilfælde, hvor der kan tænkes at være en allergi over for æg, komælk, nødder, støvmider og pelsdyr. Blodprøven kan også for en RAST-test. Man tester blodet for om de indeholder visse antistoffer mod udvalgte allergener (eksempelvis birkepollen, kat og støvmider). Blodprøven bliver sendt til et diagnostisk laboratorium, hvor den testet for beviser på overfølsomhed for de mest hyppige allergener.
Nogle gange kan det være nødvendigt at man tester luftvejens reaktion på overbelastning (allergener, for meget luft, kold luft, osv.), da en sådan måling er meget relevant i forhold til at stille diagnosen. Et sådan test vil typisk kun kunne udføres på ældre børn, da det kræver en vis teknisk sans fra barnets side. I visse tilfælde kan man anvende røntgenscanninger af brystkassen, som supplerende information til at kunne diagnosticere astma. En scanning kan eksempelvis vise at lungerne åbner sig alt for meget op - men oftest viser billederne en fuldstændig normal lungeudvidelse.
Man kan også teste efter forskellige former for allergi, eftersom risikoen for at barnet har astma er større såfremt det udviser overfølsomhed for visse miljøbestemte allergener. Man kan benytte et Peak Flow Meter til at måle lungefunktionen. I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at et barn sagtens kan have en normal lungefunktion, selvom det døjer med en dårligt-bekæmpet astmatilstand. Dermed kan en god lungefunktion altså ikke være nok til at lægen udelukker astma som en mulighed. Såfremt der er øvrige indikatorer på astma, kan lægen sagtens stille diagnosen, trods lungefunktionen er normal.
Et peakflowmeter kan måle hvor hurtigt man kan tømme lungerne for luft, og resultatet angives i liter pr. minut (L/min). Desto mere luftplads der er i lungerne, desto mere luft kan man puste ud på kort tid. Ligeledes, hvis der ikke er særligt meget plads i lungerne, vil peakflowmeterets resultat være lavt. Således vil peakflow-meterets måling være meget god når man har god lungeplads, og være dårlig (lav) når luftvejen er begrænset.
Man kan bruge de betragtede ændringer i måleværdier til at afgøre lungernes funktionalitet og dermed følge en eventuel medicinbehandlings effekt. De normale peakflowmeter-værdier afhænger af alder, køn og højde, og varierer meget. Derfor kan man ikke nødvendigvis bruge peakflowmeteret til at diagnosticere astmaen, men i stedet til at følge lungefunktionens ændring. Når astmatikere bruger et peakflowmeter, noterer de typisk resultaterne på et skema for at kunne følge udviklingen. Det er i den sammenhæng vigtigt at man benytter det samme peakflowmeter til hver måling.
Spirometri er en undersøgelse af lungefunktionen. Man bruger et apparat til at måle både mængden og hastigheden af luften som ind- og udåndes. Spirometeret er dermed ikke det samme som et Peakflowmeter, eftersom Peakflow blot er en måling af luftens topfart ved udånding (liter pr. minut). Typisk foretager man undersøgelsen samtidig med at der foretages en "forceret" vejrtrækning - hvilket betyder, at man bevidst forsøger at udånde så hårdt og hurtigt som muligt.
Resultatet af en spirometri-test angives som en absolut opfyldelse af de forventede værdier. Altså bliver værdierne udregnes som en vis procentdel af hvad der forventes af en rask person med samme race, alder, højde, vægt og køn. Typisk viser et spirometer en kurve med lufthastighed og tid på en graf, eller med volumen (luftmængde) over tid. Formen på disse grafer kan bruges til at konkludere om der er en tæthed i luftvejen eller ej.
Gamle spirometre fungerede mekanisk, hvorfor resultaterne blev udskrevet på et papirark, i takt med at man blæste i spirometeret. De nyere spirometre består af et enkelt rør med en gennemstrømningsføler, som er koblet til en computer. Alle værdierne bliver udregnet i computerprogrammet, hvorefter graferne dannes på computerskærmen. I computerprogrammet kan lægen angive køn, højde og alder, hvorved computerprogrammet selv tager højde for hvordan normalværdierne for målingen bør være, og dermed afgøre hvor langt de målte resultater ligger fra de ideelle værdier. Lægen kan vælge at gemme resultatet i patientjournalsystemet, eller placere resultatet i journalen.
For at kunne gennemføre en spirometri-test er det vigtigt at man anvender en korrekt teknik, eftersom teknikken for udførelsen kan have en stor påvirkning på resultatet. Typisk fejlkilder ved udførelsen af spirometritests indkluderer at man ikke trækker vejret alt det man kan, eller at man ikke puster alt det man kan. Herudover glemmer nogle også at holde læberne fuldkommen tæt omkring røret, som de puster igennem, hvorved der kan sive en smule luft ud, der ikke kommer med i målingen. Prøven forudsætter derfor at man kan forstå og følge instruktionerne, og netop derfor kan små børn og andre med en nedsat kognitiv funktion ikke udføre testen ordenligt.
En reversibilitetstest er en speciel form for spirometri-undersøgelse, hvor undersøgelsen først foretages uden medicinsk påvirkning, hvorefter man får medicin, der helst gerne skulle udvide luftvejen. Derefter gentager man testen, efter der er gået noget tid, hvorefter man kan udlede om medicinen har nogen effektiv, samtidig med at man kan måle størrelsen af den eventuelle effekt fra medicinen. Reversibilitetstest bruges ofte også til at skelne mellem astma og KOL, eftersom en person med KOL normalvis har mindre gavn af medicinpræparaterne, hvorved der vil kunne måles en meget lille ændring imellem de to tests, sammenlignet med en astmatikers værdiændringer mellem de to tests.
En provokationstest er på mange måder det komplet modsatte af en reversibilitetstest, eftersom man først foretager en spirometri-undersøgelse for at afgøre den "normale" lungefunktion, hvorefter man forsøger at fremprovokere en tæthed i lungevejen, og derefter gentage målingen. Denne form for spirometri-undersøgelse bruges særligt ved behandlingen af astma, hvor man mistænker at der udvises reaktioner på forskellige former for stimuli (allergener). Eksempler på stimuli, der kan fremprovokere en astmatiske tilstand er motion (fysisk aktivitet), kilde, kemiske stoffer som metakolin eller mannitol.
Hvis lungefunktionen bliver nedsat i tilstrækkelig grad, kan lægen ud fra resultaterne vurdere om der er tale om astma eller ej. Testen er dog usikker på mange måder, da faktorer som rygning, høfeber og KOL kan påvirke resultatet. Derfor er testens svar ikke endegyldigt, og svaret bruges ofte også blot som en medgående bestanddel i den samlede lægelige vurdering, som typisk også indbefatter sygehistorien, symptomerne og resultater fra de øvrige undersøgelser.
Histamin er et ud af mange stoffer, som allergi-cellerne i kroppen frigiver. Dette fører til at man nyser, får kløe og oplever astmalignende forhold. Anti-histamin fungerer ved at modvirke histamins påvirkning. Antihistamin bruges i vidt omfang til behandling af allergi i næse og øjne samt nældefeber. Dog er stoffet ikke særligt virksomt for astmatikere.
Antihistamin bruges i vid omfang til at behandle allergier og søvnproblemer, og kan købes som håndkøbsmedicin. Faktisk er stoffet det mest effektive håndkøbsmedicin mod søvnløshed, og kan virke mere beroligende end de søvndyssede psykoaktive lægemidler. Antihistamin er angstdæmpende, søvnfremkaldende, muskelafslappende og krampe-hæmmende.
Dog kan langtidsforbrug påvirke effektiviteten, og i nogle tilfælde føre til, at stoffet slet ikke påvirker kroppen længere. Personer der bruger antihistaminer, synes ikke at udvikle nogen former for afhængighed, og dermed er antihistamin ikke vanedannende. En ulempe eller bivirkninger ved overforbrug af antihistamin er, at man kan føle sig døset og søvnig dagen efter.
Antihistamin er det mest populære behandlingsmiddel til de fleste allergier. Antihistamin kan købes i håndkøb, og kræver dermed ikke nogen recept af lægen. Faktisk kan antihistamin købes i de fleste dagligvarebutikker, såvel som på apoteket og på internettet.
Langtidsvirkende (kontrollerende) medicin Denne form for medicin kan kategoriserende som værende "vedligeholdende", da man typisk skal tage dem dagligt i en længere periode, for at kunne controllere astmaen vedvarende. Disse medicintyper kan i nogle tilfælde kun være relevante at bruge i nogle af sæsonerne (årstiderne), såfremt astmasymptomerne hos barnet bliver forværret på visse tidspunkter på året. De langtidsvirkende medicintyper består af:
Eftersom steroiderne har en langsom virkning, kan der gå et par dage før virkningen træder ind. Hvis der er tale om en næsespray med steroider, kan der gå op til flere uger, før den fulde effekt kan opleves. Ligeledes kan der gå måneder før virkningen ved lungeinhalation sætter ind, hvilket skyldes den forholdsvis lille mængde medicin.
Ligeledes går der dage eller uger før allergi (eller astma) vender tilbage, hvis man stopper med at tage medicinen. Dette er vigtigt at være opmærksom på, eftersom mange vælger ikke at tage medicinen, fordi de føler sig stabile uden, og alligevel ikke mærker forskel, når de springer medicinen over et par gange.
Inhalationssteroider er medicinpræparater indeholdende kortison, som jo er den grundlæggende stof for alle astmabehandlinger. Inhalationssteroider bruges forbyggende og virker ved at dæmpe inflammationen (betændelsen) i luftrøret. Tidligere tog man astmamedicinen i tabletform, og da indeholdte tabletterne betydeligt større mængder kortison, hvorfor man i nogle tilfælde oplevede en del slemme bivirkninger.
Den kortisonbehandling som i dag anvendes til behandlingen af astma sker ved indånding, og der udløses en betydeligt mindre mængde kortison pr. "skud", hvorfor der stort set aldrig opleves bivirkninger. Herudover er den fordel ved den moderne inhalationsmetode, at medicinen havner lige dér hvor den skal bruges (i luftrøret).
Steroider findes også i form af tabletter og indsprøjtningsvæske. Men disse anvendes typisk kun når der er tale om svære allergianfald eller astmaanfald, hvor der er et akut behov for at tilføre kroppen medicin. Desuden kan man også købe cremer og salver, der indeholder steroider - disse anvendes typisk til behandling af eksem.
Selvom at bivirkningerne ved inhalationssteroider er mere beskedne end de systematiske steroider (kortisontabletter), så forekommer der også en del systematiske bivirkninger som rastløshed, nervøsitet, depression og muskelsmerter blandt personer, der anvender inhalationsmetoderne. Børn oplever eksempelvis hyperreaktivitet (øget følsomhed for en række faktorer, der ved at irritere slimhinden i bronkierne kan udløse eller forværre astmaen). Det er også normalt at børnene oplever en let irritation af halsen samt får en hæs stemme. Hvis de skyller munden med vand efter at have inhaleret medicinen, kan de dog nedsætte risikoen for at opleve sådanne bivirkninger.
Akutvirkende astmamedicin kan også kaldes for anfalds-medicin. Disse medicintyper fører til en øjeblikkeligt udredning af astmasymptomerne, og effekten kan vare i 4-6 timer. Selvom medicin virker med det samme, kan den ikke nødvendigvis forhindre endnu et anfald i et opstå. Hvis barnet har hyppige eller alvorlige symptomer, kan barnet have behov for at være på langtidsvirkende (forebyggende) medicin, såsom indhalerende steroider.
Hvis et barns astma ikke kan kontrolleres, vil man typisk have brug for en hurtigvirkende inhalator. Man bør dog ikke læne sig alt for meget op af denne løsning, eftersom det er farligt at afhænge af den korttidsvirkende løsning. Man risikerer at barnet får meget alvorlige astaanfald. Derfor bør man opsøge lægen med henblik på at få etableret en mere permanent og langtidsholdbar løsning. Det er vigtigt at holde øje med effekten af den akutvirkende medicin, og dele observationen med lægen til den næste konsultation.
Hvis man har oplevet at allergisk shock, er blodtrykket faldet væsentligt, eftersom kroppens blodkar bliver udvidet. Dette medfører blandt andet at hjerte og hjernen ikke kan blive forsynet med tilstrækkeligt ilt. Musklerne i luftvejene (bronkierne) kan også trækkes sig sammen, hvorved vejrtrækningen bliver besværlig og hård.
Adrenalin er et hormon, som kroppen selv danner i naturlige mængder, når der er behov for det. Stoffet fungerer ved at fare ud i blodet, når kroppen har behov for et ekstra skud af energi og muskelkraft. Adrenalin stimulerer hjertet og sørger for at blodkarene trækker sig sammen, hvorved blodtrykker stiger. Herudover er stoffet også gavnligt, da det får musklerne i luftvejene til at slappe af, således at man kan trække vejret normalt igen.
Typisk gives adrenalin som en indsprøjtning, og i visse tilfælde som inhalationsdamp. Hvis man tidligere har oplevet at få et shockanfald grundet allergi, er der en risiko for at man oplever det igen, hvorfor man altid bør have en adrenalinsprøjte klar til brug. Der findes visse sprøjter, som automatisk giver en indsprøjtning, når de trykkes ind mod låret.
IgE er kroppens egne allergi-antistoffer, som man har en naturlig mængde af i blodet, hvis man er allergisk over for et vist allergen. "Anti IgE" er stoffer, der binder sig til disse stoffer. Disse stoffer har til opgave at binde sig til allergenerne, således at allergenerne ikke kommer i kontakt med visse celler, der fører til en allergisk reaktion.
Når man har mindre IgE på cellernes overflader, frigives der mindre histamin og øvrige stoffer. Således kan man med Anti IgE dæmpe allergi og allergiske reaktioner. En behandling med Anti IgE er dyr, og gives som indsprøjtning med et par ugers interval. Typisk er det kun personer, der har en middelsvær eller svær astma grundet allergi, der benytter sig af denne behandlingsform.
Behandlingsformen er ikke nær så effektiv som de øvrige behandlingsmetoder, men kan fungere alene. Typisk er det en behandling som bliver tillagt en almindelig astmabehandling. Hvis man varigt får tilført kroppen Anti IgE, nedsætter man forværringer af astmatilstanden. Behandlingen er ikke særligt udbredt, da den netop ikke anvendes af særligt mange.
En vaccination fungerer i grunden ved at man får indsprøjtet en mindre mængde af den bakterie eller virus, man ønsker at beskytte kroppen imod. Indsprøjtningen forårsager en reaktion hos kroppen immunforsvar, der fører til en dannelse af antistoffer, der senere kan anvendes til at bekæmpe bakterien eller virussen. Det svarer til at immunforsvaret "husker" hvordan fjenden ser ud, og dermed er beredt på eventuelle "nye angreb".
Når man vaccineres mod en allergi, får man altså indsprøjtet en lille mængde af det allergen, som man er allergisk over for. Det kan være alt fra græspollen til hvepsegift og heste-allergener. Nogle steder kan man sågar blive behandlet med tabletter, således at man ikke behøver at blive sprøjtet i armen. Dette er dog p.t. kun tilgængeligt for personer med allergi over for græs.
Man starter med at få hyppige indsprøjtninger (el. tabletter) med en lille mængde af allergenet i løbet af en uges tid, hvorefter man øger dosen gradvist hen over tiden. Dette gøres indtil man når en vedligeholdelses-dosis, hvor man kun har behov for at få en indsprøjtning hver anden måned .Det er typisk en læge der foretager indsprøjtningerne, da der er risiko for at man får allergisymptomer i forbindelse med vaccinen, og derfor har brug for en øjeblikkelig symptombehandling.
Behandlingen styrker immunforsvarets evne til at håndtere det pågældende allergen, hvorved allergien (og overfølsomheden) bliver svækket. Typisk er behandling langsomvirkende, men har dog en effektiv beskyttelseperiode, der kan række sig ud over flere år. I øjeblikket er det muligt at blive vaccineret mod bier og hvepse, pollen, katte, hunde, støvmider, heste, osv.
Alle er udsatte for at udvikle en form for allergi, trods nogle er mere udsatte end andre. Hvorvidt man udvikler en allergi, afhænger af den genetiske arv, de miljømæssige omstændigheder og den overordnede sundhed. Hvis man har en nær slægtning (mor, far, søskende), der lider af en form for allergi, er man automatisk i risikozonen.
Man er ligeledes i farezonen for at udvikle en allergi, hvis man er fysisk eller psykisk svag. Dette er grundet at svage personer er mere udsatte for at sygdomme generelt, herunder luftvejsinfektioner og øvrige sygdomme. Svækkede personer er mere overfølsomme over for mindre mænger af allergener, ligesom reaktionen også vil være mere kraftig, end hvis man ikke var svækket.
Eftersom man ikke selv bestemmer hvilken genetik man fødes med, er der ikke noget at gøre ved de genetisk bestemte allergier. Dog kan man selv gøre en indsats for at minimere de allergifremkaldende faktorer, såfremt man er i farezonen. Dette indebærer bl.a. at man vælger et arbejde, hvor man ikke udsættes for de forskellige allergener, samtidig med at man gør sig nogle tiltag derhjemme.
Det er vigtigt at nyfødte børn ammes i de første 4 måneder, samt at de ikke udsættes for tobaksrøg. I nogle tilfælde skal et spædbarn have en speciel type modermælkserstatning, hvis ikke barnet bliver ammet af moderen. Dette er især gældende for børn af forældre, der lider af en allergi, eller børn, som har en søskende med behandlingskrævende allergi.
En modermælkserstatning indeholder nemlig en masse næringsstoffer, der er nødvendige for at barnet kan udvikle et sundt immunforsvar. En sådan kunstig amning er typisk kun nødvendig at udføre i de første måneder efter barnet er født.
Det bedste en pollenallergiker kan gøre, er at holde sig indenfor med lukkede vinduer, på det tidspunkter af dagen (eller året) hvor pollentallene er høje. Desuden kan det også være en god idé at holde sig fra åbne græsarealer så vidt som muligt (især om morgenen og om aftenen). Herudover kan en pollenallergiker også med fordel anvende sig af aircondition i hjemmet.
Man bør ligeledes holde sig fra meget fugtige og sumpede områder (skove, moser, søer, osv.), hvor der gror meget hø og korn. Pollenallergikere bør ikke slå græs, rive blade sammen og generelt foretage arbejde i haven. Dertil er det også relevant at sørge for, at hjemmet ikke indeholder mange stueplanter, samt at hjemmet holdes tørt. Det er især vigtigt at der bliver luftet godt ud.
Et godt råd kan være at bære solbriller, når man cykler en tur eller det blæser meget udenfor. Det kan mindske antallet af pollenallergenerne, der lander i øjnene. Hvis man er meget svær pollenallergiker, og man har høj risiko for at få alvorlige anfald, bør man undgå pollensæsonen ved at rejse et sted hen, hvor pollentallene er lave ift. Danmark. I Sydeuropa starter de svære pollenmåneder tidligere end i Danmark, og derfor kan man med fordel koordinere sine rejseplaner i forhold til dette.
Personer, der er allergiske over for visse kæledyr og deres pelse, men ikke kan undgå at bo sammen med kæledyr (der kan være mange årsager til dette), bør som udgangspunkt forsøge at holde dyrene uden for hjemmet. Der bør gøres en ihærdig indsats for at begrænse kæledyrenes kontakt med møbler og inventar med bløde overflader, eftersom dyrenes allergener har let ved at fæstne sig til disse. Det kan også være en god idé at benytte sig af rengøringsmidler, der påviseligt fjerner allergener fra kæledyr.
Der er endnu ikke fuldkommen klarhed omkring om man har større eller mindre risiko for at udvikle en dyreallergi, hvis man har haft kæledyr (med pels) som barn eller ej. Men vi ved dog at hvis man lider af én form for allergi (fx pollenallergi), at så har man større risiko for at udvikle øvrige allergier (eksempelvis over for hjemmedyr). Det samme gør sig gældende i tilfælde af at man har allergi over for ét dyr (fx hunde), hvor man således har højere risiko for også at udvikle allergier over for andre dyr.
Hvis man har skaffet sig af med et kæledyr derhjemme, fordi man har udvist allergisk reaktion over for det, kan der stadig gå et stykke tid (nogle gange flere måneder) før dyrets allergener ikke længere eksisterer i hjemmet - i hvert fald i tilstrækkelig grad til at kunne forårsage irritation fremover. Det kan være nødvendigt at fjerne gulvtæpper, møbelbetræk og andre bløde overflader, som det pågældende dyr har været i kontakt med.
Hvis man besøger et hjem, hvor der befinder sig et dyr, som man er allergisk for, bør man ikke røre dyret. Man bør heller ikke gnide sig i øjnene før man har fået vasket hænder. Ligeledes bør man heller ikke medbringe sit dyr til et hjemmebesøg, hvis en person i det pågældende hjem er allergisk over for dyret. Dyrene efterlader nemlig hår og skæl i luften, som kan forårsage allergiske reaktioner længe efter, at dyret er fjernet fra hjemmet igen.
Husstøvmiderne er over alt omkring os, og kan praktisk talt ikke undgås at komme i kontakt med. Vi bærer støvmiderne rundt på tøjet, og hvis de får gunstige forhold, formerer de sig hastigt. Derfor kan man praktisk talt kun forebygge husstøvmideallergi ved at ændre på de forhold, som miderne trives under.
Miderne trives godt i vores senge, hvor temperaturen og luftfugtigheden er ideel for miderne, hvorfor de nemt at formere sig i sengen. Der er desuden også en masse hudskæl i sengen, som miderne netop lever af. Husstøvmiderne kan findes på de fleste bløde overflader i hjemmet, herunder polstrerede møbler og gulvtæpper, som er forholdsvis svære at rengøre.
Husstøvmider findes ofte i store mængder i børnesenge og sovedyr, hvorfor disse bør vaskes hyppigt. Sengetøjet (dynebetræk, lagen og pudebetræk) bør vaskes minimum hver 14. dag, hvor madrassen samtidig skal støvsuges. Man kan også få specielle madras-overtræk, der er så tætte, at mider og deres efterladenskaber ikke kan trænge gennem stoffet.
Man skal vaske det hele ved minimum 55 grader, for at sikre sig at miderne bliver slået ihjel. En anden måde at dræbe støvmiderne på, er ved at putte puder, dyner, madrasser osv. i fryseren i minimum nogle døgn. Denne metode fjerner dog ikke midernes allergener, hvorfor man stadig vil have behov for at vaske sagerne.
Det absolut vigtigste er at sænke luftfugtigheden i hjemmet. Hvis fugtigheden holdes under 45% om vinteren, vil man typisk kunne begrænse antallet af mider (også om sommeren). Typisk sænker man fugtigheden ved at lufte godt ud (ventilere hjemmet).
Eftersom fugtighed i hjemmet typisk opstår i køkkenet, på badeværelset og på soveværelset, er det vigtigt med en god udluftning i netop disse rum. Man kan med fordel lukke vinduerne op en gang imellem - både når man står op om morgenen og når man har været i bad.
Fugt kan også trænge ind i hjemmet fra utætte vinduer, tage og mure, der har behov for at blive repareret. Det er eksempelvis en dårlig idé at sove i kælderen, eftersom kældermure typisk er fugtige.
Uanset hvilken allergi man lider af, er det altid bedst at forebygge allergisker reaktioner ved at undgå kontakt med de pågældende allergener. Hvis man eventuelt er allergisk over for allergener, der typisk kan findes indendørs (støvmider, kæledyrspels, skimmelsvamp og pollen) kan man gøre sig nogle tiltag, med henblik på at reducere koncentrationen af disse allergener i hjemmet.
Hvis en person i husstanden har allergi, skal man tænke sig godt om, når man skal vælge møbler og inventar til hjemmet. Som udgangspunkt, bør man holde sig til glatte overflader i stedet for bløde overflader, som typisk har lettere ved at holde på de forskellige allergener og bakterier.
Som udgangspunkt er der ikke visse retningslinjer mht. hygiejne for personer med astma eller allergi. Men på den anden side er det alligevel relevant for allergikere at der er rent i hjemmet, eftersom en allergiker er den første, der reagerer overfølsomt på dårlig hygiejne i omgivelserne.
Man kan se på god hygiejne som en form for forebyggelse af allergiske anfald og astmatiske anfald. En regelmæssig rengøring i hjemmet, skift af sengetøj og jævnlig vask af kropsnært tøj er vigtigt for at man kommer husstøvmiderne til livs. Det er også vigtigt at man opretholder en god køkkenhygiejne, såfremt en person i husstanden lider af en fødevareallergi.
Hvis du oplever en mild allergisk reaktion, og situationen ikke er alvorlig nok til at kræve lægehjælp (såsom fx et anafylaktisk chok), så kan du med fordel behandle den allergiske reaktion ved at tale antihistamintabletter, anvende en frysepose samt anvende en anti-inflammatorisk steroidcreme hvis du har fået hududslæt.