En voksen mand rummer 5-6 liter blod. Heraf består 55-60% af plasma, mens 40-45% i runde tal består af røde blodlegemer, der som sagt indeholder det ilttransporterende hæmoglobin. Hertil kommer så en lille andel af hvide blodlegemer og blodplader, som indgår i immunforsvaret og blodet evne til at koagulere (størkne). Hos ekstremt veltrænede atleter kan blodmængden øges med op til 2 liter – dvs. op til 8 liter blod.
Anæmi er en tilstand der opstår når kroppen mangler et tilstrækkeligt antal sunde røde blodlegemer eller hæmoglobin i blodet. Sygdommen kan også karakteriseres ved, at blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen er nedsat. Hvis man har for få røde blodceller, eller hvis hæmoglobinmængden er for lav, får de røde blodlegemer ikke transporteret tilstrækkeligt oxygen (ilt) rundt omkring.
Graden af anæmi afhænger således af hæmoglobinindholdet i blodet. Såfremt blodprocenten er over 2/3 af den normale værdi, er der tale om en moderat form for anæmi, mens hvis hæmoglobinindholdet er under 2/3 af det normale er tale om en middelsvær (eller moderat) form for anæmi. Da vil symptomerne begynde at vise sig på bemærkelsesværdige måder. Endeligt, hvis hæmoglobinindholdet i blodet er lavere end 1/3 af det normale, vil der være tale om svær anæmi, som typisk vil manifestere sig i de mere alvorlige symptomer, der kan være potentielt livstruende.
Selve den anæmiske tilstand kan være midlertidig eller langvarig, og kan variere meget i sværhedsgrad. Anæmi kan i alvorlige tilfælde føre til en ekstrem træthed, der gør en ude af stand til at klare hverdagsopgaverne. Mange personer med omfattende blodmandel finder det svært at lege med børnene eller at tage på arbejde. Herudover kan anæmi også føre til at man får en uregelmæssig hjerterytme, eftersom hjertet begynder at pumpe hurtigere, for at kompensere for den manglende ilt i blodet.
En sådan tilstand kan i nogle tilfælde føre til at man får et hjerteanfald, eller langsomt begynder at udvikle en hjertesygdom. I meget alvorlige tilfælde kan en anæmisk tilstand føre til døden, hvilket personer med seglcelleanæmi især er udsat for. Et pludseligt stort blodtab kan desuden også have fatale følger.
Selve blodet består af bestanddelene blodplader, hvide blodlegemer og røde blodlegemer. De hvide blodlegemer fungerer som kroppens ordensmagt, der sørger for at bekæmpe infektioner og vira. Blodpladerne sørger for at lukke for åbne brud på blodbanen, mens de røde blodlegemer sørger for at transportere ilt rundt i blodbanen.
De røde blodlegemer indeholder et stof kaldet hæmoglobin - et protein, der er rigt på jern - som er ildbindende. Det vil altså sige, at den ilt som optages i lungerne, binder sig på hæmoglobinet på de røde blodceller, hvorved det kan fragtes rundt til kroppens forskellige organer. Herudover har de røde blodceller også til opgave at transportere kuldioxid (carbondioxid) til lungerne, således at det kan udåndes og forlade kroppen.
De fleste af blodets celler (røde, hvide og blodplader) bliver regelmæssigt produceret i knoglemarven (et rødt svampeagtigt materiale, der findes i selve midten af de fleste store knogler). For at kunne producere hæmoglobin og røde blodceller bruger kroppen jern, B12-vitamin, folinsyre og adskillige andre næringsstoffer, som jævnligt optages gennem føden.
Der findes adskillige former for anæmi. Alle de forskellige former for anæmi (lav blodprocent) er fremkaldt af hver deres specifikke årsag. Den største årsag til at man får en lav blodprocent er dog blodtab. Den hyppigst forekommende anæmitype er grundet jernmangel, og kan ofte helbredes ved at man supplerer sin kost med ekstra jerntilskud. Nogle former for lav blodprocent - som de, der affødes af kvinders graviditet - er ganske normale, mens andre former af sygdommen er kroniske og forårsager livsvarige komplikationer.
Årsagerne til blodtab kan være alt fra traumer til blødninger i mavetarm-kanalen. Årsagerne til en ringe produktion af røde blodlegemer er typisk mangel på jern, mangel på B-vitamin, Thalassæmi (en arvelig hæmoglobinsygdom) eller knoglesygdomme. Årsagerne til en øget nedbrydning af blodcellerne kan være genetiske sygdomme, såsom seglcelleanæmi, betændelser og autoimmune sygdomme. Herunder er der dannet et overblik over de hyppigste årsager til blodmangel. Anæmi eller lav blodprocent kan grundlæggende tilskrives 3 forskellige årsager:
Et lavt indhold af jern i kroppen kan føre til en begrænset produktion af hæmoglobin i knoglemarven. Uden de tilstrækkelige mængder jern, vil produktionen af det iltbærende stof dermed ophøre, eller blive nedsat, hvorved den anæmiske tilstand begynder at opstå. Denne form for anæmi er typisk forårsaget af blodtab, såsom kraftige blødninger ved menstruation, mavetarm-blødninger, kræft, polypper i fordøjelsessystemet og langvarigt brug af antiinflammatoriske lægemidler.
Kroppen har på nær jern også brug for folinsyre og B12-vitamin for at kunne producere raske røde blodlegemer. Hvis kosten ikke indeholder disse vitaminer i de påkrævede mængder, eller hvis kosten ikke indeholder øvrige vigtige næringsstoffer, kan man risikere at sænke produktionen af de røde blodlegemer, og dermed forårsage blodmangel. Herudover findes der også en række personer, der trods de tager B12-vitamin kosttilskud, ikke er i stand til at fordøje vitaminet. Disse personer er særligt udsatte for blodmangel.
Visse kroniske tilstande såsom Kræft, AIDS, Reumatoid artritis, Kronisk tarmbetændelse (Crohns sygdom) og andre betændelsesdannende sygdomme, kan alle sammen påvirke produktionen af røde blodlegemer. I sådanne tilfælde er der tale om Kronisk Anæmi, da den lave blodprocent er vedvarende og bliver fremmet konstant. Nyresvigt kan i de fleste tilfælde også forårsage en lav blodprocent.
Aplastisk anæmi
Denne sjældne, men meget livstruende, form for anæmi er forårsaget af en nedsættelse af kvaliteten af knoglemarven. Knoglemarvens evne til at producere røde blodlegemer kan nedsættes som en følevirkning af visse medicintyper, eller grundet at man lider af en autoimmun sygdom (en sygdom hvor kroppen begynder at angribe sig selv, fordi den misopfatter visse dele som værende fremmede)
Der findes et væld af knoglemarvslidelser, der kan forårsage et fald i knoglemarvens ydeevne og dermed påvirke blodlegemeproduktionen, hvorved der opstår en lav blodprocent. De negative effekter af disse kræft-lignende sygdomme kan variere meget fra at forårsage en mild blodmangel til en fuldkommen livstruende nedlukning af produktionen af blodlegemer. Alle former for kræft i knoglemarven kan føre til anæmi
Denne gruppe af anæmisygdomme er karakteriseret ved, at de røde blodlegemer bliver nedbrudt hurtigere end knoglemarven kan nå at reproducere nye. Derved opstår der en blodmangel. Visse blodsygdomme kan øge nedbrydningsraten for de røde blodlegemer. Faktisk kan denne anæmiform nedarves, samtidig med at den også kan udvikles senere hen i livet.
Denne nedarvede og sommetider meget alvorlige anæmitype er forårsaget af en fejl på formen af hæmoglobinet, som der produceres i knoglemarven. Når hæmoglobinet bliver deformt, bliver de røde blodceller nødt til at tilpasse sig denne form. Derfor får de røde blodlegemer en form, der mest af alt kan betegnes som at den ligner et segl. Disse fejlformede røde blodlegemer dør tidligt, hvilket medfører at der opstår en lav blodprocent, der virker kronisk.
Der findes en masse andre typer af anæmi, som ikke er beskrevet ovenfor.
Du bør kontakte din privatpraktiserende læge såfremt du er begyndt at opleve ekstrem træthed og øvrige symptomer, der vækker bekymring. Eftersom en lægekonsultation kan være kort, og der er meget som skal drøftes, er det altid en god idé at være forberedt på samtalen. Derfor er der herunder samlet nogle råd til hvordan du får det meste ud af det begrænsede tidsrum hos lægen.
Hvis lægen diagnosticerer dig med en form for anæmi, der kræver et kompliceret behandlingsforløb, såsom aplastisk anæmi, vil lægen henvise dig til en anden læge, der er specialiseret i blodsygdomme, kaldet for en hæmatolog.
Der indgår flere faktorer i diagnosticeringen af anæmi, lav blodprocent eller blodmangel. Herunder er nogle af metoderne kortlagt.
Lægen foretager en fysisk undersøgelse, der typisk består i at lytte til hjerterytmen og vejrtrækningen. Måske vil lægen endda placere hånden på maven, for at mærke om leveren eller milten har en unormal størrelse.
En blodstatus skal kortlægges af en læge eller en laborant. Testen giver oplysninger omkring blodlegemernes status og antal. I et anæmisk øjemed er det interessant for lægen at se efter procentdelen af røde blodlegemer (hæmatokritværdien), og hæmoglobinværdien i blodet. Normale hæmoglobinværdier for voksne svinger mellem 14-18 gram pr. deciliter blod for mænd, og 12-16 gram pr. deciliter blod for kvinder. Hvis testresultaterne viser, at værdierne ligger uden for disse grænseværdier, kan det være tegn på at man lider af en anæmisk sygdom.
En normal hæmatokritværdi (procentdelen af røde blodlegemer i blodet) er typisk mellem 40-50% for mænd og 35-48% for kvinder. Øvre tilladte grænse for hæmatokritværdien i cykelsport er 50%. Over 50% anses for værende ikke-opnåeligt ad naturlig vej. Flere instanser ønsker oven i købet denne grænse nedsat til
I nogle tilfælde vælger man også at undersøge de røde blodlegemer, for at se om at de eventuelt er deforme, har en forkert farve eller en forkert størrelse. En sådan test kan kortlægge hvilken slags blodmangel, der er tale om. Hvis anæmien eksempelvis er forårsaget af mangel på jern, vil de røde blodlegemer være mindre end normalt og have en lidt lysere rød farve. Hvis vitaminmangel er årsagen, vil de røde blodlegemer fremstå større og optræde i et færre antal end normalt.
Hvis man bliver diagnosticeret med anæmi, kan lægen vælge at ordinere yderligere tests, med henblik på at klarlægge den bagvedliggende årsag til sygdommen. Når det er jernmangel, der forårsager sygdommen, kan den underliggende årsag være alt fra kronisk blødninger i fordøjelseskanalen , godartede polypper i endetarmen, til tarmkræft, svulster og nyreproblemer. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at analysere knoglemarven.
Behandlingen for blodmangel, lav blodprocent eller anæmi vil i høj grad afhænge af sværhedsgraden af tilstanden. Typisk vil man kunne løse problemet ved at indtage kosttilskud oralt (via munden) eller via en sprøjte i en muskel.
Mild til moderat anæmi, forårsaget af jernmangel, kan behandles ved at man supplerer sin daglige kost med tabletter indeholdende jern, eller flydende jerntilskud. I forbindelse med at man øger sit indtag af jern, kan man komme til at opleve, at afføringen bliver mørkere, og at maven bliver en anelse irriteret. Men sådanne gener aftager hurtigt igen, når kroppen begynder at vende sig til den forøgede tilføjelse af jern. Man kan desuden afhjælpe mavesmerterne ved at indtage jerntilskuddet i forbindelse med et måltid, trods dette vil mindske kroppens optagelse af jernet. Dertil spiller C-vitamin en rolle, ved at vitaminet øger kroppens evne til at optage jernet, hvorfor det kan anbefales at man tager sit kosttilskud af jern med et glas appelsinjuice, der er rigt på C-vitamin.
I de tilfælde hvor optagelsen af jern ikke har været effektiv (som hvis optagelsen er alt for langsom), eller hvis optagelsen er hindret på nogen måde, kan man vælge at sprøjte jernet direkte ind i kroppen. Kroppen evner nemlig kun at optage op til 6 mikrogram jern dagligt, gennem fordøjelseskanalen. Hvis blodprøverne viser, at kroppen mangler eksempelvis 1000 mikrogram jern, vil det tage op til flere måneder at genopfylde det påkrævede depot ved optagelse gennem tarmsystemet. Derfor kan man med fordel sprøjte jern direkte ind i kroppen (typisk ind i en muskel), hvorved man med det samme for dækket jernbehovet.
Blodtransfusioner bruges kun til at dække behovet for røde blodlegemer, i de tilfælde hvor det vurderes, at situationen er meget akut, og der derfor er behov for en øjeblikkelig forøgelse af antallet af røde blodlegemer. Blodtransfusioner anvendes typisk heller ikke hos personer, hvis symptomer ikke er særligt alvorlige. Man bruger for det meste blodtransfusioner som en behandling, i de tilfælde hvor hæmoglobinniveauet er lavere end 70-80 gram pr. liter blod.
Blodcellerne i knoglemarven er noget svampelignende væv i selve knoglen. Vævet indeholder nogle celler, der kopierer sig selv, hver gang de producerer andre blodceller (herunder blodplader, røde- og hvide blodlegemer). Når blodcellerne er modnet og funktionelle, forlader de knoglemarven til fordel for blodbanen. Sunde personer har et tilstrækkeligt antal stamceller, for at kunne blive ved med at producere det antal røde blodlegemer, som de har behov for, mens nogle anæmikere ikke kan producere sunde blodlegemer, fordi deres stamceller er usunde.
En knoglemarvstransplantation eller en stamcelle-transplantation er en ganske almindelig behandlingsmulighed for personer, der har en livstruende form for anæmi eller anden blodsygdomme (typisk de genetiske sygdomme). Behandlingens formål er at erstatte de 'usunde' blodlegeme-dannende stamceller i knoglemarven med nye celler.
Børn fødes med depoter af jern i kroppen og udvikler derfor ikke jernmangel de første ca. 6 levemåneder. Efter denne periode hvor barnet jo også begynder at spise mosmad, vil der være behov for ekstra jern i kosten. Børn, der får mindst 400 ml. modermælkserstatning om dagen, får nok jern herigennem. For tidligt fødte børn har dog mindre jerndepoter og er derfor i øget risiko for at udvikle jernmangel. De har alle behov for jerntilskud.Fra ca. 12 måneders alderen er jerndepoterne atter fyldt op og en sund, varieret kost vil sikre barnet nok jern. Et barn, der ikke spiser en sund og alsidig kost, men f.eks. får dækket det meste af sit energibehov via mælk, vil være i risiko for at udvikle blodmangel.