Aspergers syndrom, Aspergers eller Asperger er en neuropsykisk lidelse, der kan kategoriseres under autisme. Autisme en spektrumtilstand, hvilket betyder, at betegnelsen dækker over flere diagnoser, herunder Aspergers syndrom. Autismespektret dækker over de 4 diagnoser Infantil autisme, Aspergers syndrom, Atypisk autisme og Uspecificerede gennemgribende udviklingsforstyrrelser. Aspergers syndrom er karakteriseret ved diagnosticerede personer har meget svært ved at begå sig socialt, er dårlige til at kommunikere ikke-sprogligt (fx kropssprog og stemmeføring), har meget snævre interesseområder og gentagne adfærdsmønstre.
Aspergers syndrom er opkaldt efter den østrigske børnelæge, Hans Asperger, der i 1944 forfattede en bog om visse børn i sin klinik. Børnene udmærkede sig ved at de mangle nonverbale kommunikationsevner, udvist begrænset empati for legekammeraterne og var motorisk klodsede. Den moderne opfattelse og afgrænsning af Aspergers syndrom opstod dog først i starten af 1980'erne, hvor den for alvor slog igennem som en selvstændig diagnose.
Aspergers syndrom adskiller sig fra de andre former for autisme ved at børn opretholder deres sproglige kundskaber og kognitive udvikling. Man ser man sågar i mange tilfælde, at børn ligefrem udmærker sig i sprogbruget (udvikler et avanceret sprog) og er fysisk passive i kommunikationen (står helt stille når de taler). Disse karaktertræk er dog ikke er diagnostiske kriterier, og dermed er de ikke påkrævet for at kunne stille diagnosen. Personer diagnosticeret med lidelsen kaldes også for 'Aspergere' i daglig tale og i uformelle sammenhænge.
Faktisk eksisterer der til stadighed en uenighed om hvorvidt diagnosen bør optræde selvstændigt, eftersom mange eksperter mener, at Aspergers syndromet blot er en højfunktionel form for autisme. Eftersom diagnoserne højfunktionel autisme og Aspergers syndrom overlapper hinanden meget, ved man ikke præcis hvor mange personer, der rent faktisk lider af Aspergers syndrom.
Aspergers syndrom kan føre til problemer i det sociale miljø. Problemerne kan være svære eller milde - alt afhængigt af det pågældende individ. Børn med Asperger er oftere mobbeofre i skolen, grundet deres monotone adfærd, nøjagtige sprogbrug, sære interesser og nedsatte evne til at opfange og svare tilbage på nonverbale hentydninger.
Børn med Aspergers syndrom har tendens til at være ekstremt bogstavelige, og have problemer med at fortolke og bearbejde sarkasme, sluddersnak og metaforisk tale. De sociale problemer kan også give sig til kende ved, at Aspergere ikke er så socialt opsøgende og ivrige efter at lege, som normale børn ellers er.
De ovennævnte komplikationer kan endda opstå i familien, såfremt der eksisterer et nærende familiemiljø, og det kan føre til børnemishandling. Et barn eller teenager med Asperger forstår ofte ikke hvorfor det bliver behandlet anderledes, og er fuldkommen uforstående over for hvad det har gjort galt. Ligesom med andre gennemgribende forstyrrelser, har de fleste børn med Aspergers syndrom også et behov for at være sociale, men deres forsøg på dette slår næsten altid fejl.
Gentagne fejlslagne forsøg på at oprette sociale relationer kan føre til en asocial adfærd i teenageårene. I netop teenageperioden af livet har de større risiko for at blive trukket ind i upassende sociale miljøer, hvor deres venskab bliver misbrugt af andre. Personer med autistiske lidelser kommer ofte bedre ud af det med personer, der er markant yngre eller ældre end dem selv.
Børn med sygdommen udviser ofte exceptionelle evner - i forhold til deres alder - inden for sprog, læsning, matematik, rumsans og/eller musik. Den avancerede udvikling på sådanne områder er ofte på bekostning af en forsinket udvikling på øvrige problemer. Denne kombination af karaktertræk kan sommetider føre til komplikationer med lærere og andre autoritetsfigurere. Et barn med Aspergers kan af mange lærere opfattes som værende et problembarn eller en socialt svag elev.
Barnets lave tolerance for hvad det vurderer relevant (eksempelvis lektier og hjemmearbejde) kan være frustrerende for mange lærere, der hurtigt dømmer barnet til at være arrogant, ligeglad og dominant. Men en manglende forståelse og støtte, kombineret med barnets sociale udfordringer, kan føre til problematisk opførsel (såsom anfald, vold, vrede og social isolering).
Ansættelse af personer med Asperger kan også være besværligt. De nedtrykte sociale evner kan påvirke selve jobsamtalen. Personer med klart overlegne evner har tendens til at ikke at blive ansat, da deres personlighed ikke stemmer overens med arbejdsgiverens, og deres kommunikationsmetoder ikke er ligetil for øvrige medarbejdere.
De to mest hyppige træk hos personer med Asperger syndrom er mentalitets-blindhed (manglen på evnen til at aflæse andre personers meninger og intentioner) og aleksitymi (nedsat evne til at mærke og udtrykke følelser). Aleksitymi blandt Aspergere fungerer som en uafhængig faktorer, hvis tilstedeværelse afhænger meget af neurologiske tilstande i selve hjernen og sindet.
Et problem i forhold til aleksitymi er den manglende evne til at identificere og videreformidle stærke følelser som sorg og vrede, hvilket gør personen mere tilbøjelig til pludselig at få voldsomme anfald (såsom gråd og vrede). Personernes manglende evne til at udtrykke følelser via sproget kan også føre til, at personerne sommetider anvender fysiske gerninger til at udtrykke humøret og finde afløb for de følelsesmæssige tanker.
Personer med Aspergers syndrom klager ofte over, at de føler sig udstødt af omverdenen. De kan have svært ved at finde en partner eller skabe venskaber, grundet den uheldige omgang med andre mennesker. Kompleksiteten og dynamikken i den sociale verden kan være en overvældende udfordring for personer med sygdommen. Det intense fokus og hengivenheden til at udarbejde logiske løsninger på sagerne kan udstyre autister og aspergere med helt unikke evner inden for deres respektive interessefelter.
I de få tilfælde hvor særinteressen udgør en materielt eller socialt nyttig opgave, har autister tendens til at blive velhavende og dermed leve et mere fyldestgørende liv. Børn der er fuldkommen besatte af et specifikt fag kan have stor succes med at finde arbejde inden for det pågældende fag.
Problemer med kommunikation og sociallivet kan føre til besværligheder i mange områder af dagligdagen hos autistiske voksne. Det er veldokumenteret at voksne med autisme-spektrum-forstyrrelser oplever, at de har problemer med at starte sociale relationer, tilstræber større grad af intimitet, føler sig isolerede og gør en ihærdig indsats for at udvikle sociallivet og skabe en bedre selvforståelse.
Færre voksne autister er i parforhold eller gift end hvad der er gennemsnitligt for den normale befolkning. Det har længe været normen, at autister har tendens til at danne par med andre autister, af naturlige personlighedsårsager. Dette kan dog forvolde problemer, eftersom deres afkom har stor tilbøjelighed til også at være autister.
Lægen vil naturligvis gerne kigge efter udviklingsforstyrrelser, hvis denne bliver gjort opmærksom på problemerne.
Personer med Asperger syndrom udviser interesse for adfærd og aktiviteter, som er afgrænsede, gentagne og sommetider usædvanligt intense eller fokuserede. De har tendens til at holde sig til rigide rutiner, bevæge sig på samme facon, og fokusere sygeligt på en dele af et objekt, i stedet for at se objektet i sin helhed. Det er populært blandt asperger voksne at mangle en interesse for fiktion, mens der omvendt eksisterer en stor interesse for non-fiktion.
Interessen i specifikke og snævre emnefelter er et af de mest fremtrædende træk ved autister med Aspergers syndrom. Personer med Asperger kan eksempelvis beslutte sig for at lagre masser af detaljerede oplysninger omkring vejrudsigter eller stjernehimmelen, uden nødvendigvis at have et større kendskab til interessefelterne. Et barn kan eksempelvis huske alle modelnumre på et specifikt kameramærke uden nødvendigvis at have interesse for fotografi-faget. Denne form for særadfærd begynder typisk 5-6 års alderen. Trods disse snævre interesser ændrer sig fra tid til anden, bliver de ofte mere underlige og mere snævre. Eftersom specifikke emner ofte fanger almindelige børns interesser, kan netop dette symptom på Aspergers syndrom være skjult i det totale billede.
Gentagne motoriske bevægelser er en meget central del af diagnosen for Asperger og øvrige former for Autisme Spektrum Forstyrrelser. Bevægelserne indbefatter fx håndbevægelser, såsom at vifte eller dreje håndleddet, og komplekse helkrops-bevægelser. Bevægelserne er ofte gentaget i længere sessioner, og kan virke bevidste eller rituelle, frem for at fremstå som tics - som ofte er hurtige og uden rytme.
Selvom Asperger-personer tilegner sig sprogkundskaber uden udviklingsmæssige forstyrrelser og forsinkelser, er deres sprogbrug og generelle forhold til verbal kommunikation alligevel unormalt. Unormaliteten består i måden de udtaler ord på, pludselige ændringer i samtaleemne og toneleje, bogstavelige opfattelser af udtryk og vendinger, misforståelserne af nuancer samt brug af metaforer, der kun giver mening for taleren.
Herudover ses også fejlopfattelser af andres kommunikationsværdi, der ligger i at lægge tryk på visse stavelser i eller ord i sætninger, meget detaljeret sprogbrug, formel og unik talemåde, unormalt lydniveau, usædvanlig stemmeføring og unormal rytme. Ekkolali (også kaldet papegøjetale) er også typisk at se hos personer med Aspergers syndrom.
Der er tre aspekter af kommunikationsevnerne, som er af særlig klinisk interesse for personen, der skal stille diagnosen: Dårlig fonologi (udtale af samspillet ml. vokaler og konsonanter), indskudte sætninger (der ofte er lange og detaljerede) og ordrig tale. Selvom bøjninger og fremsigelser hos Asperger personer er mere monotome end hos klassiske autister, har Aspergere stadig et begrænset udvalg af fremsigelser. Talen vil ofte være ualmindeligt hurtig, i rykform og højlydt.
Talen kan synes ikke at hænge sammen, og indeholde monologer omkring emner, der ikke umiddelbart interesserer lytteren, og talestrømmen holder ikke tilbage for personlige tanker. Personer med Asperger opfanger ikke om lytteren reelt har interesse i samtaleemnet eller at føre samtalen. Talerens konklusioner eller pointer er ikke altid tydelige, og lytteren får næsten aldrig succes med at skifte emnet, eller få Aspergeren til at uddybe visse dele eller logikker bag samtaleemnet. Altså er der tale om en meget ensrettet samtaleform.
Børn med Asperger syndrom har et usædvanligt flot ordforråd i en meget ung alder, men kan sommetider kan svært ved at forstå billedsprog, og opfatter næsten altid sprog som værende bogstaveligt. Personer med denne form for autisme er typiske dårlige i ikke-bogstavelige dele af sproget, der indbefatter humor, ironi, ordspil, drilleri og sarkasme.
Trods personer med Asperger oftest godt forstå det kognitive grundlag for humor, har de ikke megen forståelse for humorens gavnlige glædeeffekt. Trods de stærke indikationer på at Asperger personer ikke værdsætter humor, har der været mange anekdoter fra forældre og bekendte til Aspergere, der udfordrer den psykologiske teori omkring humor og Asperger el. Autisme generelt.
Aspergere kan udvise tegn og symptomer, som er fuldkommen adskilt fra diagnosen for Aspergers syndrom, der påvirker individet og familien i stor grad. Disse kan bl.a. være forskelle i sanseindtryk og problemer med motorikken, søvn og følelser. Børn med Asperger har tendens til at have problemer med søvn, herunder at falde i søvn, hyppigt opvågning i løbet af natten og tidlig opvågning om morgenen. Asperger er forbundet med høj grad af aleksitymi (nedsat evne til at mærke og udtrykke følelser). Trods søvnmangel, Asperger og aleksitymi er sammenbundne, er det ikke muligt at kunne påvise præcis hvilket problem, der skaber et andet.
Asperger personer har ofte meget god høre- og synssans. Børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser bemærker ofte små ændringer i mønstre og rutiner såsom genstandes rækkefølger og velkendte billedlige indtryk. Sammenlignet med personer med højfunktionelle former for autisme, er Aspergere dårlige til visuel-rumlige indtryk, auditive indtryk og billedlig hukommelse.
Mange fortællinger om personer med Aspergers og Autisme-spektrum-forstyrrelser vidner om, at disse personer også har andre unormale sensoriske og indtryksmæssige evner og erfaringer. De kan eksempelvis være meget overfølsomme over for visse lyde, former for lys eller andre stimuli. Sådanne overfølsomhedsforstyrrelser findes også blandt andre neuropsykiske lidelser, og begrænser sig derfor ikke kun til AS (Aspergers syndrom) eller ASF (Autisme Spektrum Forstyrrelser).
Hans Aspergers første iagttagelser og diagnostiske retningslinjer bestod af den fysiske klodsethed blandt personerne. Børn med Asperger kan været forsinkede i deres udvikling af motoriske evner såsom at cykle, gabe, danse, osv. Herfor kan personerne ofte fremstå akavede og føle sig forlegne. Deres koordineringsevne er typisk dårlig, og deres gangart eller statur kan virke klodset.
Herudover ses det ofte at deres håndskrift er dårlig og de har problemer med hånd-øje koordineringen. De kan have problemer med dybdesensibilitet (fornemmelsen af hvor kroppen befinder sig), og være dårlige til at holde balancen og gå på en lige linje. Der forekommer ikke umiddelbart noget videnskabeligt belæg for at konstatere, at de motoriske udfordringer for højfunktionelle autister (såsom Aspergere) er anderledes end for andre autister.
Der eksisterer ikke nogen decideret kur mod autisme-spektrum-forstyrrelser, og der findes i hvert fald ikke nogen universal behandlingsmetode, som kan anvendes på alle autister. Der findes dog et hav af hjemmebaserede og skolebaserede tilgange, der kan behandle nogle af komplikationerne der opstår i forbindelse med de gennemgribende Autisme Spektrum Forstyrrelser.
Der findes et bredt register af metoder, som hver for sig og især i kombination kan bedre tilværelsen for mennesker med gennemgribende udviklingsforstyrrelser og deres familier. Metoderne omfatter oplysning, specialpædagogik, familiestøtte og andre psykoterapeutiske og træningsmæssige tilbud, samt medicinsk behandling af komplicerende lidelser, som er ret hyppige.
Behandlingens formål er at maksimere barnets mulighed for at kunne trives og udvikle sig på de underudviklede områder, ved at reducere symptomerne på den autistiske sygdom og samtidig gøre en aktiv indsats for at støtte den nye udvikling. En sundhedsperson kan altid vejlede omkring hvilke tilbud, der er tilgængelige i nærområdet.
Den ideelle behandlingsform for Aspergers syndrom er en kombination af terapiforløb, der angriber kernesymptomerne på sygdommen, herunder dårlige kommunikationsevner og tvangshandlinger af gentagne karakter. Der er bred enighed blandt eksperter om, at en tidlig opstart af behandlingen giver et bedre resultat, samt at der ikke findes et entydigt behandlingsforløb for alle.
Behandlingen for Asperger syndromet minder meget om behandlingen for andre former for højfunktionel autisme, udover at behandlingen tager meget højde for Aspergerens gode sprogkundskaber, verbale styrke og non-verbale svaghed. Et typisk behandlingsforløb til bestå af:
Disse behandlingsformer kører altid ikke helt fejlfrit, og derfor er det ikke sjældent forekommende at en Asperger udviser aggression, modvilje, selvskade, osv. Men sådanne bivirkninger anses ikke for at være problematiske nok til ikke at gennemføre behandlingerne. Trods forskellige former for social støtteterapi er meget populære tiltag, er effekten ikke til at kunne dokumentere.
Dog er der undersøgelser som viser, at forældre der tager på workshops og kurser har rapporteret færre adfærdsproblemer hos Aspergerbarnet, mens forældre der modtager individuelt fokuseret behandling ser en nedgang i intensiteten af problemerne. Samtaleterapi er et meget vigtigt behandlingsforløb for Autister og Aspergere, eftersom samtaleføring er fundamentalt for at kunne klare sig i samfundet (eksempelvis jobsamtaler og henvendelser til det offentlige), og for at kunne trives på en fremtidig arbejdsplads blandt kollegerne. Der findes en del computersoftware, som kan hjælpe med at fremme livskvaliteten for personer, der døjer med de gennemgribende autistiske forstyrrelser.
Ingen medicinpræparater kan behandle grundsymptomerne for Aspergers syndrom. Trods der er beskedne videnskabelige påvisning af medicins gavnlige effekt for personer med Asperger, er det stadig meget vigtigt at diagnosticere og behandle eventuelle følgetilstande som sygdommen har medført til. Besvær med at identificere egne følelser eller at opfatte egen opførsels effekt på andre kan gøre det svært for Asperger-personer at se pointe i at benytte medicin.
Medicin kan være meget effektivt i kombination med de ovennævnte terapiformer samt en autisme-optimeret modificering af omgivelserne. Dette gælder især når der skal behandles følgelidelser som angst, svær depression, koncentrationsbesvær og voldelig adfærd. Der findes nogle antipsykotiske lægemidler, der har dokumenteret effekt på en reduktion af symptomerne på Asperger syndrom. Nogle kan nedsætte den gentagne og selvskadende adfærd, aggressive sindstilstand og impulsivitet, mens andre kan hjælpe med at forbedre de sociale udfordringer og følelsesproblemer. Der findes også midler som er gode til at afhjælpe problemet med at have snævre interesser.