Inden for børnemishandling skelnes der mellem forskellige typer af mishandling der bliver udøvet af omsorgspersoner; fysisk mishandling, psykologisk mishandling, seksuelt overgreb og vanrøgt (ekstrem forsømmelse). Meget ofte overlapper de forskellige børnemishandlingstyper, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for barnet. De forskellige typer ses oftere isoleret, hvorfor det er bydende nødvendigt at skelne mellem dem.
Grunden til at man differentierer de forskellige typer for børnemishandling er, at årsagen bag forældrenes adfærd kan være forskelligartet alt afhængigt af mishandlingstypen der bliver begået. Manglen på den kategoriske inddeling af børnemishandlingen i typerne vanrøgt, seksuelt overgreb og vold har gjort det yderligere vanskeligt at sammenligne statistiske undersøgelser samt udlede årsager og konsekvenser af de psykosociale ubehageligheder børn blev udsat for.
Fysisk mishandling er gerninger, der resulterer i at barnet pådrager sig en fysisk skade eller en risiko for en fysisk skade. Ulykkeshændelser kan ikke kategoriseres som fysisk mishandling, Ofte udøver forældre fysisk mishandling i forlængelse af en frustration eller vrede i forhold til deres børn. Fysisk mishandling er alt fra slag, kvælertag, forbrændinger, forgiftning til at forældrene udsætter barnet for ekstremt kulde eller varme.
Psykisk mishandling eller psykologisk mishandling er et gentaget mønster, hvor barnet konstant bliver gjort opmærksom på, at det er værdiøst, uelsket, uønsket, osv. Inden for den psykologiske mishandling skelner men mellem to kategorier; Den ene består af et systematisk mønster med nedrakning og undervurdering, hvor barnet får skylden for forældrenes misgerninger eller bliver udsat for tydeligt afvisende adfærd. Den anden kategori består af verbale trusler om fx at modtage tæv, at blive smidt ud hjemmefra, trusler om seksuelle overgreb, osv.
Den psykiske børnemishandling er ofte grundet at forældrene er fjendtlige over for barnet. Eksempler på dette er latterliggørelse af barnet, eller placering af skylden for problemer på barnet. Hertil kommer nedværdigende tiltale, ved omtale over for andre eller ved på anden måde ydmygelse af barnet. Ofte ses også at barnet bliver udsat for trusler om at blive smidt ud hjemmefra, eller at forældrene ignorerer barnets ønsker om hjælp eller trøst, når det er ræd.
De børn der udsættes for den psykologiske børnemishandling er ofte deprimerede, har spiseforstyrrelser, manglende koncentration, adfærdsproblemer, selvmordsovervejelser og et ønske om at undgå hjemmets miljø. Den psykiske børnemishandling optræder ofte i forbindelse med øvrige former for mishandling, som fx fysisk mishandling, seksuelle overgreb eller forsømmelse af barnet - dette kan have en meget belastende effekt på barnets psyke.
Vanrøgt betyder grov mangel på pleje, omsorg eller opmærksomhed. I forbindelse med børnemishandling er der nærmere tale om mangel på opfyldelses af barnets grundlæggende fysiologiske behov som hygiejne, mad, sundhed, bolig, sikkerhed og voksent opsyn. Børn der er udsat for vanrøgt er i høj risiko for at opleve koncentrationsbesvær og adfærdsproblemer. De ønsker ofte at komme væk hjemmefra.
Barnets reaktioner på børnemishandling kan være diverse former for psykiske lidelser. Børnemishandling kan forårsage depressive og ulykkelige tilstande med angst, frygt, koncentrationsbesvær og social utilpashed. Det skal dog bemærkes, at barnets mentale vanskeligheder også kan være forårsaget af mange andre faktorer, hvor børnemishandlingen blot udgør én af disse.
Opsøg lægen så straks du fatter mistanke om at barnet kan have været udsat for en form for mishandling.
Følgende kan øge risikoen for at børn bliver udsat for mishandling:
Vanrøgt eller forsømmelse er ofte forårsaget af en manglende kompetence hos forældrene, der er tilvejebragt af ekstreme belastninger i hverdagen. Det ses ofte at forældrene har en svær ubehandlet depression, et alkoholmisbrug, et stofmisbrug eller er svagt begavede.
Lægen vil undersøge barnets krop og stille relevante spørgsmål om barnets sygdomshistorik. Det er vigtigt at barnet bliver nøje undersøgt af en fagkyndig person, når der eksisterer en mistanke om børnemisbrug (fx en børnelæge). I hvert enkelt tilfælde vil lægen indlede en nærmere undersøgelse med henblik på at vurdere, om reaktionerne hos barnet er forårsaget af belastningerne i deres nærmiljø og øvrige sociale kredse.
En socialrådgiver, pædagog, lærer, eller bekendt vil typisk være opmærksom på:
Den korrekte behandling for barnet er ikke altid entydig, da behandlingen for børnemishandlingen afhænger af, om der er tale om seksuelle overgreb, fysisk mishandling, psykisk mishandling eller vanrøgt. Netop herfor er det vanskeligt at bestemme den rette behandling for børnemishandlingen. Ofte ses eksempelvis en overlapning mellem psykisk mishandling i familier og miljø hvor der eksisterer fysisk mishandling samt hustruvold.
Først i 1962 blev man for alvor opmærksom på syndromet, og behandlede det som en medicinsk tilstand.