En bihule er et indre hulrum som findes i visse af kraniets knogler, og som har forbindelse til næsehulen. Bihulerne er små, luftfyldte hulrum, der findes i kindbenene og i panden. Bihulerne danner slim, som kan trække ind i næsen via små kanaler. En bihulebetændelse kan besværliggøre luftgennemstrømningen gennem næsen. Området omkring øjnene og næsen kan være så hævet, at man oplever kraftige smerter i ansigtet og hovedpine.
En akut bihulebetændelse forårsager en hævelse i hulrummene på begge sider af næsen. En sådan hævelsestilstand hæmmer næsens evne til at dræne slimen, og forårsager dermed en opbyggelse af slim i bihulerne. Når hævelsen forårsager en forsnævring af åbningen mellem bihulerne og luftrummet i næsen, bliver væsken i bihulerne holdt tilbage. Dette fører til en proces, der resulterer i dannelsen af et undertryk i bihulerne. Hvis væsken i bihulerne bliver inficeret af bakterier, dannes der derimod et overtryk i hulrummene, som vil medføre febertilstand, smerter og ømhed omkring de påvirkede bihuler.
Akut bihulebetændelse betyder at betændelsen har udviklet sig forholdsvist hurtigt (i løbet af et par dage), samt at tilstanden ikke varer ved. Mange tilfælde af akut bihulebetændelse varer blot i en uges tid, selvom det ikke er unormalt for nogle, at sygdommen plager dem i 2-3 uger. I nogle sjældne tilfælde kan sygdommen påvirke folk i helt op til en måneds tid (eller længere).
Sygdommen siges som regel at være akut, hvis den varer i mindre end 30 dage. Ligeledes er bihulebetændelsen kronisk, såfremt den varer mere end 30 dage (eller 4 uger). Langt størstedelen af tilfælde af bihulebetændelse er meget milde, og udvikler sig ikke til nogen større plage. Det anslås at man gennemsnitligt oplever 2 bihulebetændelser i løbet af sin levetid. Dog oplever nogle personer gentagne (kroniske) forløb med sygdommen.
Typisk er en akut bihulebetændelse forårsaget af en ganske almindelig forkølelse (en virus). Forkølelser og influenzaer er forårsaget af mikroorganismer kaldet vira (flertal af virus), der har mulighed for at sprede sig til bihulerne. I nogle tilfælde finder bakterier også vej til bihulerne, efter at vira-organismer har forårsaget en betændelsestilstand. I sådanne tilfælde er man blevet ramt af en bakteriel bihulebetændelse, der kan forværre og forlænge sygdomsforløbet. Herunder oplistes de hyppigste årsager til bihulebetændelse.
Eftersom alle former for forkølelse påvirker bihulerne, forekommer dannelsen af bihulebetændelsen rimelig naturlig og nærmest 'forventet'. Øvrige årsager indbefatter allergiske reaktioner samt bakterielle- eller svampeinfektioner. De fleste tilfælde er altså forårsaget af en virusinfektion. Der kan være tale om en bakteriel infektion, hvis symptomerne har varet i mere end 10 dage, eller hvis bihulebetændelsen er blevet værre, umiddelbart efter at have været blevet bedre. (dvs. at sygdommen vender tilbage, inden den er healet fuldkommen).
En bihulebetændelse vil normalvis forsvinde i løbet af 4-5 dage, hvilket kan fremskyndes yderligere ved brug af visse medicintyper. Typisk behandles sygdommen kun med penicillin, hvis lægen vurderer, at der er behov for det. Tilbagevendende bihulebetændelse ses typisk blandt personer med astma, cystisk fibrose eller et dårligt immunforsvar. Typisk vil der slet ikke være behov for røntgenscanninger, medmindre der foreligger en mistanke om, at tilstanden sandsynligvis blive værre. Røntgenfotograferingen har til hensigt at fastslå, om slimhinderne i bihulerne befinder sig i en normal tilstand eller ej.
Hvis du oplever meget milde symptomer på bihulebetændelse, behøver du ikke nødvendigvis opsøge en læge. Det anbefales som udgangspunkt, at du kontakter lægen, såfremt du opfylder minimum en af følgende forhold:
Du bør derimod opsøge en læge øjeblikkeligt, såfremt du udviser en af følgende tegn på, at din bihulebetændelse er meget alvorlig:
Når du opsøger en læge, bør du forvente at blive kigget i næsen og/eller bihulerne med en speciallavet kikkert. Lægen vil sandsynligvis også undersøge dine ører, øjne, næse og hals (svælget). I forbindelse med lægekonsultationen, vil lægen stille dig en række spørgsmål omkring dine symptomer, samt spørge dig om følgende forhold:
Du kan med fordel forberede en liste af spørgsmål til din lægekonsultation, der kan hjælpe dig med at få det meste ud af tiden hos lægen. Herunder er samlet en liste over relevante spørgsmål, der gør sig gældende for bihulebetændelse.
Lægen vil typisk basere diagnosen på, om man opfylder de typiske symptomer for bihulebetændelse. I nogle tilfælde vil lægen måle kropstemperaturen, med henblik på eventuelt at påvise en feber. Herudover vil lægen også spørge ind til eventuelle ømheder og hævelser omkring bihulerne. Lægen kan også finde på at undersøge næsen, da næsevægen ofte hæver op, når man har en betændelse i bihulen. Typisk er der ikke det store behov for at undersøge nøje, da en bihulebetændelse er forholdsvis let at genkende for en læge. Sommetider kan det blive nødvendigt at få taget en blodprøve og/eller et røntgenbillede, såfremt diagnosticeringen er besværlig.
Behandlingen af en bihulebetændelse består primært af, at man behandler den underliggende årsag til betændelsens opståen. Hvis betændelsen eksempelvis er forårsaget af en allergisk reaktion, vil man ikke få særligt meget ud af at 'symptombehandle' bihulebetændelsen, da allergien atter kan forårsage en bihulebetændelse. Typisk består den bedste behandling af sygdommen i, at man kombinerer forskellige tilgange - herunder medicin og aktiv selvbehandling - med henblik på at opnå hurtig og effektiv helbredelse.
Hvis lægen vurderer at bihulebetændelsen er forårsaget af en bakteriel infektion, er der gode muligheder for at bekæmpe sygdommen med antibiotikum. Hvis der er tale om akut bihulebetændelse, vil behandlingen højest sandsynligt bestå af en 10-14 dages antibiotikakur. Såfremt der er tale om en kronisk bihulebetændelse, vil behandlingsforløbet strækket sig længere, hvorfor man vil få en anderledes antibiotika-type end sædvanligt. Man bør dog huske på, at antibiotikum kun kan afhjælpe den bakterielle infektion, og dermed ikke kan kurere en bihulebetændelse, som er forårsaget af en virus eller noget andet.
Mange med bihulebetændelse tager receptfrie smertestillende lægemidler, med henblik på at reducere smerterne og ubehaget, der opstår i forlængelse af sygdommen. Man bør altid følge instruktionerne til sådanne præparater, og undgå at tage dem i mere end 10 dage i træk.
Almindelig forkølelsesmedicin - såsom næsespray - kan hjælpe med at reducere mængden af ophobet slim i bihulerne. Det er også muligt at få forkølelsesmedicin, der kan indtages oralt (tabletter). Dog anbefales det, at man ikke benytter sig af sådanne i mere end en uges tid. Ligeledes kan langvarig brug af næsespray være negativ for sygdommens udvikling.
Mange tilfælde af bihulebetændelse er forårsaget af en allergi, der er løbet løbsk. Hvis man aldrig er blevet diagnosticeret med en allergiform, vil det være en god lejlighed til at blive testet for sådanne. Såfremt man har en allergi, kan medicin (f.eks. Antihistaminer) og miljøændringer være gavnende for bihulebetændelsens opklaring.
I nogle tilfælde vil lægen skrive en recept på inhalationssteroider, der kan hjælpe med at reducere hævelsen i bihulerne. I meget svære tilfælde af kronisk bihulebetændelse, vil det også være muligt at blive behandlet med orale steroider (tabletter).
I sjældne tilfælde - typisk når der er tale om tilbagevendende bihulebetændelse - kan den bedste mulighed være, at man foretager en operation. En kirurg vil kunne fjerne tilstopningen af bihulerne, og udvide kanalen mellem næsehulen og bihulen, hvorved bihulen har lettere ved at blive naturligt drænet.
Selvom at medicinbehandling i mange tilfælde kan forkorte sygdomsforløbet, vælger langt størstedelen af selvbehandle deres bihulebetændelse. Det anslås, at mere end halvdelen af alle tilfælde af bihulebetændelse ikke bliver registreret, fordi at folk selv behandler sygdommen (ofte samtidig med en forkølelse). Herunder er opremset en række gode fif, forslag og fiduser til hvordan man aktivt kan fremskynde helbredelsesprocessen.
Selvom hjemmebehandling er tilstrækkelig for de fleste, bør man stadig huske på, at ikke alle kan blive kureret sådan. Derfor bør man naturligvis opsøge en læge, hvis bihulebetændelsen har stået på i mere end et par dage (eller hvis situationen er meget slem).