Sygdom

Blodansamling

En blodansamling (hæmatom) er en ansamling af blodet i det dybere væv uden for blodårene. Blodansamlinger forekommer oftest efter at man har pådraget sig en skade (fx et slag eller knoglebrud). Blodansamlinger ligner et meget dybt blåt mærke, og kan variere i størrelse (alt fra størrelsen på en mønt, til størrelsen på en grapefrugt). De fleste blodansamlinger under fingrene og huden aftager af sig selv. Subdurale blodansamlinger, der forekommer i hjernen er ekstremt alvorlige og potentielt dødelige, hvis ikke de bliver behandlet øjeblikkeligt.

Der forekommer tusindvis af blodansamlinger (hæmotan) i forskellige størrelser i Danmark årligt. Subdurale blodansamlinger - blodansamlinger mellem hjernens yderste og mellemste lag - forekommer dobbelt så mange gange hos mænd end kvinder. Årsagen til dette er sandsynligvis at mænd er mere tilbøjelige til at deltage i højrisikable aktiviteter.

Symptomerne på blodansamling varierer meget afhængigt af det påvirkede område og sværhedsgraden af blodansamlingen. For blodansamlinger under huden, i muskler eller negle er symptomerne oftest hævelse af området, et dybt blåt mærke og pulseren (hvis blodansamlingen er under en negl). Symptomerne på subdural hæmaton indbefatter gangbesvær, problemer med at holde balancen, hovedpine, snøvlen, svimmelhed, opkast, synsbesvær, svaghed, mental forvirring, lammelse, anfald og koma. Komplikationerne tæller hjerneskade, lammelse og døden. Hvis du har pådraget dig en skade mod hovedet, bør du derfor søge akut hjælp øjeblikkeligt.

Et rødt og hævet område tæt på hæmatonen (blodansamlingen) kan være en indikator for at en infektion er på vej - dette bør en læge evaluere. Hvis du lider af smerter i maveregionen, øvrige traumer eller oplever smerter efter en operation, bør du opsøge en læge øjeblikkeligt. Hvis du lider af alvorlige hovedsmerter, bør du tage på skadestuen med det samme.

  • Hvor længe går der før min hæmaton forsvinder?
  • Bør jeg få min hæmaton drænet?
  • Er der øvrige behandlinger jeg bør have?

En undersøgelse af kroppen samt det blodansamlede område vil blive indledt af din læge. Hvis blodansamlingen er meget alvorlig og/eller dyb i vævet, vil lægen med stor sandsynlighed henvise dig til en røntgenfotografering og/eller ultralydskanning af området.

Hæmatoner (blodansamlinger) under huden og musklerne kræver følgende behandling: 

  • Hold det beskadigede område i ro.
  • Sørg for at holde området hævet eller løftet.
  • Tag receptfri smertestillende medicin.
  • En stor intern hæmaton, der kan blive inficeret bør behandles af en læge.
    - Alt afhængig af størrelsen og stedet på kroppen, vil din læge med stor sandsynlighed dræne hæmatonen.
  • Såfremt der er tale om en subdural hæmaton, vil lægerne nok udføre en akut operation for at lette trykket i hjernen.

I 1700-tallet observerede lægerne de forskellige farver af sammenklumpet eller størknet blod. Herefter konkluderede de at blod bestod af 4 byggesten: sort galde, blodvæske, slim og gul galde. Efter at mikroskopet blev opfundet fandt lægerne hurtigt ud af, at blod rent faktisk består af plasma, blodplader, hvide blodlegemer og røde blodlegemer. Plasma er den flydende del af blodet og består af 95% vand. Efter at kroppen har absorberet vandet fra en blodansamling, er der kun røde og hvide blodlegemer tilbage i området. Røde blodlegemer har en livstid på 120 dage og bliver konstant erstattet med nye celler fra knoglemarven.

  • Subdurale hæmatoner forekommer i 20% af alvorlige skader mod hovedet.
  • Din krop vil genabsorbere en lille hæmaton inden for en uge eller to.
  • Du vil bemærke en farveændring fra lilla og blå til gullig og brun i takt med at blodansamlingen nedbrydes.
  • En stor hæmaton kan tage måneder om at blive genabsorberet.
  • Den store mængde af nedbrydende blodceller øger risikoen for at få en infektion eller andre komplikationer.
  • En læge vil dræne en stor blodansamling for a reducere risikoen.
  • Subdurale hæmatoner - der oftest observeret i CT og MRI-skanninger efter en hovedkvæstelse - har behov for øjeblikkeligt at blive drænet af en læge.

Blodansamlinger kan ikke forebygges.

De fleste små hæmatoner forsvinder af sig selv. Du kan dog dræne en hæmaton under fingerneglene eller tåneglene, med henblik på at lette smerten og trykket. Du kan varme enden af en clips indtil den er rødglødende og trykke den gennem neglen, for at åbne en passage for bloden. Hvis du ikke er tryg ved at gøre dette, kan din læge altid dræne din hæmaon. Ellers kan du også bare vente og lade kroppen genabsorbere blodet gradvist.