Borrelia er en fællesbetegnelse, der dækker over hundredevis af forskellige bakterier. Borrelia forekommer hovedsageligt i Nordamerika og Europa, og der er tale om forskellige fremhærskende arter af Borrelia-bakterien for de forskellige verdensdele. Ud af alle disse bakterier er 3 af dem kendt for at kunne påvirke helbredet hos mennesker:
Borrelia bliver stort set altid overført til mennesker via bid fra et dyr, der i forvejen er smittet med bakterien. Bakterien overføres næsten altid til mennesker ved at man bliver bidt af skovflåt (en parasit), og vil i de fleste tilfælde føre til at man udvikler Borreliose.
Borreliose eller en sygdom, der er forårsaget af bakterien Borrelia, som er hyppigt forekommende blandt vilde dyr i skoven. Sygdommen er en virusinfektion, der er forårsaget af en infektion med en af de tre førnævnte Borrelia-bakterier. Borrelia bliver stort set altid overført til mennesker via bid fra et dyr, der i forvejen er smittet med bakterien. Bakterien overføres næsten altid til mennesker ved at man bliver bidt af skovflåt (Danmark).
De første symptomer på at man er ved at udvikle Borreliose er at man har feber, hovedpine og træt. På mange måde kan disse symptomer minde om en ganske almindelige influenza. Omkring 70-80% vil udvikle et hududslæt omkring bidemærket, og dette kan tage helt op til en måned, trods udslættet typisk giver sig kende efter 7 dage. Man mærker ikke hududslættet, og der er næste aldrig smerter forbundet med udslættet.
Bakterierne fra det smittede dyrs bid breder sig først gennem hudlaget, og udslættet er faktisk kroppens reaktion på bakteriens tilstedeværelse i kroppen. Kroppens hvide blodlegemer (som har til opgave at bekæmpe fremmede stoffer), har ikke succes med at komme frem til infektionsområdet og bekæmpe bakterierne. Således får borrelia-bakterierne frit spil til at sprede sig ud til resten af kroppen via blodbane.
I løbet af få dage (nogle gange flere uger) spreder bakterierne sig gennem blodbanen til led, hjerte, centralnervesystemet og fjerne hudarealer. I disse områder gør bakterien sig bemærket ved at udløse et væld af symptomer, som er alvorlige tegn på at helbredet er i fare. Faktisk har Borrelia-bakterierne meget nemt ved at sprede sig, eftersom vores blod indeholder et enzym, som de fæstner sig på, hvorved de bliver transporteret ganske let rundt i blodkredsløbet.
Hvis ikke sygdommen bliver behandlet, kan bakterien leve i kroppen i måneder eller år, selvom kroppens immunsystem aktivt producerer antistoffer for at bekæmpe Borrelia. Faktisk begynder bakterierne i nogle tilfælde at tilpasse sig antistofferne, og ændrer dermed bevidst deres overfladestruktur, således at antistoffet ikke længere "passer" på borrelia-bakterien. Således undgår bakterien at blive destrueret af immunsystemet. Dette kan i nogle tilfælde forårsage en kronisk symptomtilstand, som ikke nødvendigvis kan kureres med blot en antibiotikakur.
Skovflåt er en slægt af mider, der lever af at suge blod fra større pattedyr. Nogle personer anvender betegnelserne "tæge" og "skovflåt" som synonymer som den blodsugende mide. Dette er imidlertid en fejlopfattelse, der eksisterer i befolkningen. Det er vigtigt at skelne mellem de to organismer, da en tæge blot er et insekt, som ikke har interesse i mennesker. Således bør der sondres mellem en blodsugende mide (flåten), og et menneske-fredeligt insekt (tægen).
Skovflåten findes i alle de danske skove, men er mest udbredt i den østlige del af landet. Bestanden af skovflåter i et hvilket som helst område afhænger meget af fugtigheden og vandindholdet i jorden. Dette fører bl.a. til, at skovflåter ikke opholder sig i tørre områder. Flåtens livscyklus er udgjort af 3 måltider og efterfølgende vokseperioder. Flåten starter med at klække ud af sit æg som larve, hvorefter den søger det første måltid (blod).
Det første måltid vil typisk bestå i at den suger blod fra et mindre værtsdyr som en mus eller en hare. Herefter videreudvikler larven sig til en nymfe, som potentielt kan være det farlige stadie for mennesker. Nymferne er der flest af, og de er meget mindre end de fuldvoksne flåter, hvorfor de kan være svære at få øje på. Nymfen søger at suge blod fra et større dyr som eksempelvis en hund, hest, hjort eller et menneske, hvorefter den udvikler sig til en fuldvoksen skovflåt. Disse mider kan heldigvis ikke formere sig inden døre, hvorfor man ikke bør frygte at slæbe nogle med hjem, da de vil dø i løbet af få dage.
Flåten har tendens til at sætte sig på værtsdyr som katte, hunde, rådyr, harer, mus og hjorte. I de skove hvor der kan befindes et betydeligt antal af disse dyr, vil der også være en naturligt høj bestand af skovflåt. Flåten kravler typisk op på et græsstrå eller lyng, og venter på at et dyr lægger sin vej forbi. Hvis dyret kommer i kontakt med flåten, vil den fastgøre sig på dyret, og herefter søge mod de fugtige områder på kroppen, hvor den vil begynde at snylte.
Når flåten først er kommet i kontakt med huden, stikker den munden dybt ned til en blodåre. Samtidig med biddet, udløser flåten et lokalbedøvende kemikalie, der gør at man ikke kan mærke selve biddet. Denne mekanisme minder meget om måden en myg stikker på. I takt med at skovflåterne suger blod, kan de overføre en lang række bakterier, som kan resultere i at man udvikler alt fra Borreliose til Hjernehindebetændelse.
Typisk har skovflåten selv pådraget sygdommen eller bakterien (eksempelvis Borrelia) ved at snylte på et dyr, der i forvejen var smittet med sygdommen. Dermed er det ikke alle skovflåter, som er bærere af en livsfarlig bakterie, men kun de få af dem, som har været i kontakt med en syg vært.
Skovflåt har tendens til at snylte på hjortevildt i løbet af deres livscyklus, hvorved de pådrager sig Borreliabakterien. Den stigende bestand af hjorte i de danske landskab har sandsynligvis være en medførende faktor til det stigende antal rapportede Boreliose-tilfælde, der er blevet registreret rundt omkring i landet. Skovflåterne er inficerede med Borrelia hvis de tidligere har suget blod fra et dyr (eksempelvis en hjort), som var bærer af Borrelia-bakterien. Skovflåter viderefører således Borrelia når de senere suger blod fra andre levende organismer.
Det er heldigvis ikke alle skovflåter, som bærer på sygdommen, og derfor er man ikke garanteret at blive smittet med Borrelia, såfremt man bliver bidt af en skovflåt. Men såfremt skovflåten der bider en rent faktisk bærer på bakterien, vil man stadig kunne sænke risikoen for at blive smittet, ved at sørge for at man fjerner flåten hurtigst muligt. Man minimerer nemlig risikoen for at få overført bakterien, ved at fjerne flåten inden for 36 timer efter den har bidt sig fast i huden.
Borreliose kan påvirke flere af kroppens funktioner og ligeledes resultere i et væld af symptomer. Det er dog ikke alle, der smittes med Borrelia, der oplever alle symptomerne. Samtidig bør man være opmærksom på, at symptomerne ikke nødvendigvis er tegn på at man er blevet smittet med Borrelia, men sagtens kan være tegn på øvrige sygdomme også. Ikke desto mindre er der herunder samlet de mest hyppige symptomer på at man er blevet smittet med Borrelia.
Typisk vil man i infektionen tidlige stadie kunne øjne nogle tegn på at man er blevet smittet med Borrelia. I det område hvor skovflåten har siddet, vil der danne sig et cirkelformet rødt hududslæt, der men tiden begynder at brede sig større og større i diameter. Den røde cirkel opstår typisk 3 til 30 dage efter skovflåten har bidt. Området hvor udslættet er dannet, kan have tendens til at være en anelse varmere end resten af kroppen, og man vil typisk ikke føle nogen form for smerte i området. Centrum af den røde cirkel - altså hvor selve skovflåten bed sig fast - vil man kunne se en mørkerød plet. Dermed vil hele området nærmest ligne en skydeskive. I nogle tilfælde vil der dog ikke være en rød plet i midten af den røde cirkel.
Dage eller uger efter Borrelia-bakterien indfundet sig i kroppen, vil den begynde at brede sig rundt via blodbanen. I forlængelse af dette vil man sommetider opleve at der forekommer hududslæt andre steder på kroppen, der ikke synes at være forbundet med det oprindelige skovflåtbid. Der kan derudover opstå en hudsygdom, som er udelukkende forårsaget af bakterien, og symptomerne på denne vil være at man udvikler små violette bylder på øresneglene, brystvorterne og på testikelposen (hos mænd). Hertil vil man typisk opleve en "vandrende" smerte mellem musklerne, leddene og senerne.
Der kan opstå adskillige akutte neurologiske tilstande (kaldet neuroborreliose), som er tegn på at Borrelia har spredt sig til hjernen eller hjernehinden, og dermed forårsaget en hjernehindebetændelse. Det er dog kun 10-15% af de ubehandlede tilfælde, som fører til en udvikling af Neuroborreliose. Symptomerne på at Borrelia har spredt sig til hjernen er at ansigtet bliver følelsesløst i den ene side, hjernebetændelse, kraftige hovedsmerter, en stiv nakke og overfølsomhed for lys. Der opstår problemer med centralnervesystemet, som fører til pludselige smerter, der kan forårsage søvnmangel, samt en underlig fornemmelse på huden.
En meget mild form for hjernebetændelse kan føre til hukommelsestab, søvnløshed og humørsvingninger. Tilstanden er meget farlig. I nogle tilfælde udviser man kun de psykologiske tegn på en hjernebetændelse, og disse situationer kan være meget farlige, da man kan risikere at sygdommen ikke bliver opdaget. Den tidlige smittefase kan også føre til nogle hjerteproblemer.
Efter Borrelia-bakterien har befundet sig i kroppen i flere måneder (ubehandlet), vil man udvikle meget alvorlige og kroniske symptomer, der påvirker mange vigtige dele af kroppen, herunder hjernen, nerverne, leddene, hjertet og øjnene. Mange af symptomerne vil være af lammende karakter, herunder en nedsat motorisk evne og en dårlig følesans. Man vil opleve nervesmerter, der starter i rygsøjlen.
Når Borrelia har spredt sig rundt i hele kroppen vil 5% af de ubehandlede tilfælde føre til kroniske (vedvarende) neurologiske symptomer. Man vil typisk opleve vekslende smerter, følelsesløshed og en prikkende fornemmelse i hænder og fødder. Der vil opstå kognitive vanskeligheder, såsom koncentrationsbesvær og korttids-hukommelsestab. Hertil vil man opleve en ekstrem træthed.
Den kroniske hjerne- og rygsøjlebetændelse kan føre til at man får svage ben, underlig gangart, et lammet ansigt, problemer med blæren, svimmelhed og rygsmerter. Der kan opstå panikanfald og man kan risikere at hallucinere i forbindelse med disse. Tidligere smittede personer, har rapporteret at de oplevede en "ud af kroppen"-oplevelse i forlængelse af de psykologiske symptomer.
I forbindelse med at Borrelia har spredt sig rundt i kroppen, kan man udvikle gigt, der typisk først giver sig kende i knæene. Få personer oplever at de udvikler gigt i leddene (herunder anklerne), albuerne, håndleddene, hofterne og skuldrene. Smerten er kategoriseret som mild eller moderat, og der de pågældende led har tendens til at hævet op.
Faktisk er det kun en lille brøkdel af alle bid fra skovflåter, som har snyltet på hjortevildt tidligere, der fører til at man udvikler Borreliose. Risikoen for at man rent faktisk bliver smittet med bakterien (Borrelia) stiger proportionalt med den tid, som skovflåten har siddet fast, siden den bed sig fast i huden.
Såfremt man har en mistanke om, at man er blevet smittet med Borrelia, og dermed har risiko for at udvikle Borreliose, bør man kontakte en læge øjeblikkeligt. Det er især vigtigt at man kontakter en læge såfremt man er begyndt at opleve symptomer på Borrelia, eller hvis man har begået sig i et område, hvor der forekommer flere Borrelia-infektioner end landsgennemsnittet. Behandlingen for Borreliose er mere effektiv hvis man får den startet tidligt. Derfor er det vigtigt at man tidligt muligt får kontaktet en sundhedsperson, der er kvalificeret til at diagnosticere sygdommen.
Faktisk bør man opsøge lægen selvom symptomerne aftager, eftersom at dette ikke nødvendigvis er et tegn på at sygdommen er helbredt. Hvis sygdommen ikke behandles kan man risikere at smitten spreder sig til andre dele af kroppen. Der kan sagtens gå op til flere år før man opdager, at sygdommen har forårsaget problemer med centralnervesystemet og gigt. Herudover bør man skrive sig bag øret, at skovflåter kan overføre en masse andre sygdomme også, som man ligeledes bør blive screenet for.
De forskellige tegn og symptomer på Borrelia-infektionen (Borreliose) er ikke eksklusivt tilhørende Borreliose, og kan derfor også være tegn på andre sygdomme og tilstande. Derfor kan det være lidt udfordrende at stille diagnosen med det samme. Endvidere kan de skovflåt, der bærer på sygdommen, ligeledes bære på andre sygdomme samtidig. Derfor er der en reel risiko for at man har pådraget sig en helt anden sygdom, eller at man har pådraget sig både en anden sygdom samt Borreliose.
Borreliose er en sygdom, som skal diagnosticeres grundigt, eftersom sygdommen forårsager nogle komplikationer, der kan minde om en masse andre sygdomme. Det er før set at man har fejldiagnosticeret patienter med sklerose, gigt, kronisk træthed, lupus, HIV og andre autoimmune sygdomme.
I de fleste tilfælde vil man kunne stille diagnosen ved blot at betragte det røde hududslæt. Hvis ikke man har fået det karakteristiske hududslæt omkring bidemærket, vil lægen indlede en nærmere undersøgelse. Lægen vil spørge ind til din tidligere sundhedstilstand, samt ønske at vide hvor du har opholdt dig. Dette er relevant for at lægen kan lave en vurdering af hvor stor sandsynligheden for at du har været i kontakt med Borrelia er. Det er også relevant at vide hvilken årstid du befandt dig i skovarealet på, samt om du kan huske om det var en tåget eller fugtig dag.
Ofte er der slet ikke behov for at tage en blodprøve med henblik på at diagnosticere Borreliose, eftersom alle de fysiske symptomer indikerer sygdommen. Hvis man dog vil være sikker, kan man vælge at tage en blodprøve, og derefter måle mængden af antistoffer mod borrelia-bakterien. Hvis man er blevet inficeret med borrelia-bakterien, vil kroppen nemlig producere antistoffer, som binder sig dele af bakterien, og ændrer dens form, hvorved bakterien mister sin funktion. Det er kroppens egen måde at bekæmpe Borrelia på.
Serum er den væske, der udskilles, når blodet efter udtagning stivner (koagulerer). Antistoffer dannes af bestemte grupper af hvide blodlegemer, når de har haft kontakt med bakterier eller virus. Antistofferne er specielt tilpasset til at uskadeliggøre smitstofferne. De er derfor målrettet mod hvert sit smitstof og kan derfor skelnes fra hinanden med forskellige serologiske teknikker. Da antistoffer dannes som en reaktion på en infektion, optræder antistofferne først nogen tid efter kroppen er smittet med Borrelia. Typisk optræder antistofferne i målelig mængde i løbet af 2-10 uger, alt efter hvor omfattende infektionen er.
I de tilfælde hvor Borreliose har udviklet sig til Neuroborreliose, kan det være belejligt at foretage en scanning af hjernen, for også at kunne udelukkende øvrige sekundære sygdomme. En MR-skanning kan hjælpe med at identificere eventuelle unormale forhold i hjernen. Personer med neuroborreliose har typisk visse karakteristiske træk i hjernen, som lægerne er opmærksomme på at kigge efter. Man kan dog ikke udelukkende bruge en scanning af hjernen til at diagnosticere sygdommen, trods den kan give en godt billede af hvordan sygdommen har spredt sig, samt hvordan hjernen er påvirket af bakterien.
Det primære behandlingsvalg vil typisk være en form for antibiotika. De specifikke detaljer omkring behandlingens varighed og omfang vil afhænge meget af den smittede person og smittens omfang. De fleste som opdager sygdommen i dens tidlige stadie, vil ofte kunne blive helbredt med en antibiotika-kur. Antibiotika er ikke blot effektiv i sin udradering af borrelia-bakterien, men virker også effektiv mod andre sygdomme som skovflåterne bærer på. Der bruges en vis type antibiotika, hvis der er tale om et barn yngre end 8 år, samt for gravide og ammende kvinder.
I de tilfælde hvor sygdommen har spredt sig i kroppen, og dermed eskaleret til et højere stadie, kan der optræde symptomer som hjertestop og neurologiske symptomer på hjernebetændelse eller hjernehindebetændelse. I sådanne tilfælde vil man typisk blive indlagt, og få flydende antibiotika skudt direkte ind i blodårene. En sådan intravenøs antibiotikabehandling kan medføre et væld af bivirkninger, herunder at man får færre hvide blodlegemer i kroppen, moderat diarré eller betændelser, som ikke samtidig bliver kureret af den pågældende type af antibiotika. Behandlingstiden er typisk 1-4 uger. Såfremt man begynder at blive hævet i igen, kan der være behov for at starte endnu en antibiotikabehandling op.
Risikoen for at man bliver smittet stiger i takt med tiden skovflåten bliver siddende. Man ved dog at det tager 36-48 timer for Borrelia-bakterien at bevæge sig fra skovflåtens krop ud i flåtens spyt. Derfor er sandsynligheden for at man pådrager sig en omfattende infektion meget lav hvis flåten har bid sig fast i mindre end 36 timer. I sådanne tilfælde vil man meget tidligt kunne forhindre en sygdomstilstand ved at få en enkelt dosis af antibiotika - inden for 72 timer efter miden er fjernet.
Efter man er blevet behandlet, kan nogle personer stadig opleve nogle af symptomerne, såsom muskelsmerter og træthed. Denne fortsætte symptomtilstand er lidt mystisk, og antibiotikabehandlinger synes ikke at hjælpe meget. Nogle eksperter har dog konkluderet at visse personer er specielt udsatte for at udvikle en autoimmun sygdom, der fører til de vedvarende symptomer. Der bliver stadig forsket i dette problem.