En byld, en absces eller pusansamling er alle sammen forskellige begreber, der dækker også den samme tilstand - nemlig en afgrænset ansamling af pus (materie). Pus er en gullig væske, der kommer ud af betændte sår, og består typisk af døde celler, hvide blodlegemer og bakterier. En byld (også kaldet absces) kan opstå i stort set alle kropsdele, og er forårsaget af en infektion (betændelse).
En byld er en øm udbulning, som typisk er omringet af et farvet område, der kan være alle farvenuancer mellem mørkerød og lyserød. Man kan som regel mærke en byld, ved blot at føle sig frem på huden. Midten af en byld (centrum) er fyldt med pus og nedbrudt væv.
En absces (eller byld), der befinder sig i huden, er ofte den mest synlige af slagsen. En hudbyld er som regel rød, hævet og smertefuld. Bylder, der ikke umiddelbart kan ses eller mærkes er farlige, da de kan føre til en del komplikationer.
Bylder opstår i forbindelse med at hudporer (fx svedporer) bliver afspærret, eller at der går betændelse i en hårsæk. En byld kan også opstå hvis huden bliver beskadiget med rifter, ar og øvrige sår. Bakterier finder vej under huden, og søger mod disse porer, der kan forårsage en betændelsestilstand i området, fordi kroppen forsøger at modarbejde bakteriernes tilstedeværelse.
Midten af en byld bliver fyldt med en væske, der hovedsageligt indeholder døde celler, bakterier, vævsvæske, hvide blodlegemer, dødt væv og en række affaldsstoffer. Området begynder typisk at vokse sig større, hvorved hudområdet bliver anspændt og ømt. Betændelsen breder sig til det omkringliggende væv. Et øget tryk på området kan forårsage intens lokal smerte.
En betændt hårsæk kan føre til den begyndende dannelse af en byld. Hårsækken kan blive betændt hvis håret i hårsækken bliver 'fanget' og ikke længere kan trænge ud til overfladen. Dette sker typisk i forlængelse af at man barberer sig. En lukket hårsæk fører typisk til indgroede hår. Et indgroet hår er ideelle forhold for at en betændelse kan opstå.
Faktisk indeholder bylder, der er dannet i hårsække, næsten altid et indgroet hårstrå. Hårsækkene kan også blive irriteret af at man har været for længe i klorholdigt vand (svømmehallen el. privat pool) eller i boblevand/spabad.
En byld opstår når kroppens væv bliver inficeret, og kroppen ikke formår at hindre infektionen i at sprede sig. Hvide blodlegemer kommer til, og disse samler sig i det betændte område - og sådan bliver pusset faktisk dannet. Pus består af en blanding af væske, døde & levende hvide blodlegemer, dødt væv, bakterier og en masse andre fremmedlegemer.
Betændelsen opstår i forlængelse af, at kroppen forsøger at mindske skaderne og fjerne resterne fra de døde (og døende) celler. Vævet omkring bylden begynder at blive nedbrudt. Typisk sker dette, fordi kroppen mindsker iltforsyningen, med henblik på at slå gifte, bakterier og toksiner ihjel.
Bylder kan opstå ethvert sted på kroppen, og føles typisk smertefulde eller irriterede at røre ved. De mest typiske steder, hvor der opstår en byld, er i armhulerne og omkring anus (analbyld) eller skeden. Der synes at være en højere fremkommelighed af bylder i mellemkødet og omkring kønsdelene - dette kan muligvis hænge sammen med gnidningsmodstanden og varmen i disse områder.
Desuden opstår der også hyppigt bylder omkring bunden af rygraden og omkring tænder. En betændelse omkring en hårsæk kan også føre til dannelsen af en byld, der kaldes for en furunkel. En furunkel er en infektion i huden, der er udgående fra en hårsæk.
Personer, der har et hæmmet immunforsvar, er mere tilbøjelige til at udvikle bylder, end personer, der ellers har et sundt immunforsvar. Hvis man lider af en (eller flere) af følgende sygdomme el. tilstande, har man en forhøjet risiko for at udfylde alvorlige bylder, grundet kroppens svækkede evne til at bekæmpe infektioner:
Øvrige risikofaktorer for udvikling af bylder indbefatter at man er udsat for et beskidt miljø, at man har nærkontakt med personer, der lider af hudsygdomme, dårlig hygiejne og dårlig blodcirkulation i kroppen.
Typisk er en byld en smertefuld, aftrykkelig masse, der er rødlig, øm og varm.
En byld fremstår som et 'bump' på huden, der kan minde en anelse om en bums (akne). Dog kan bylden vokse sig større med tiden, og fremstå som en væskefyldt 'cyste'. Alt afhængigt af hvad, der har forårsaget bylden, kan øvrige symptomer også opstå samtidig. Sådanne symptomer indbefatter bl.a. nedestående symptomer.
Du bør tage kontakt med lægen hvis minimum én af følgende tilstande/situationer opstår i forbindelse med en byld:
Du bør opsøge en læge, hvis du er kommet til at punktere en forholdsvis stor byld, og du samtidig opfylder minimum en af følgende omstændigheder:
I nogle tilfælde kan en byld medføre meget alvorlige følgevirkninger. Herunder er dannet et overblik over hvilke tilstande, der potentielt kan alvorliggøre situationen markant:
Efter at lægen har kigget i patientjournalen, vil han/hun foretage en nærmere fysisk undersøgelse, for at kunne vurdere byldens årsag, størrelse og omfang. Ved at foretage undersøgelsen, kan lægen fastslå om årsagen har været et indgroet hår eller en skade.
Lægen vil muligvis tage en bakterieprøve, der består i at fjerne en smule væske fra bylden, for at kunne teste for forskellige bakteriearter. Typisk har man ikke behøv for at aflægge yderligere prøver, for at kunne blive diagnosticeret med bylden. Dog kan lægen have behov for at tage en urinprøve og/eller blodprøve, hvis man lider af gentagne bylder. Dette kan hjælpe med at afklare årsagen til de mange bylder.
En læge bør undersøge bylden for at kunne fastslå, om den er forårsaget af et fremmedlegeme i kroppen. I så fald kan det være nødvendigt at foretage et kirurgisk indgreb (en lille operation), for at fjerne det fremmede objekt. I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt, at man tømmer bylden for pus (materie), ved at prikke hul på den. Typisk får man antibiotika i forbindelse med en sådan procedure, da dette hindrer bakterierne i at sprede sig videre.
Abscesser (bylder) er ikke ligesom øvrige betændelser, forstået på den måde, at antibiotika ikke kan gøre den store forskel. Typisk er der behov for at man prikker hul på en byld, og tømmer den for materie/pus, for at tilstanden kan blive bedre. Sommetider bliver en byld tømt af sig selv (på naturlig vis), uden at man bør gøre en aktiv indsats for at åbne den. En tilpas alvorlig byld bør muligvis åbnes og drænes af en læge eller sygeplejerske, der har tilstrækkelig erfaring med en sådan procedure.
Lægen vil tage et kig på bylden og det omkringliggende område. Hvis bylden befinder sig nær numsehullet (anus), vil lægen sandsynligvis også foretage en undersøgelse af endetarmen. Hvis bylden befinder sig på en arm eller et ben, vil det være relevant at føle efter lymfeknuder i henholdsvis armhulen eller lysken.
Lægen vil sommetider åbne og dræne bylden. Dette bør man dog ikke regne med, da beslutningen afhænger af mange faktorer, herunder hvor den er placeret, hvor stor den er, farven, osv. Såfremt bylden skal åbnes, drænes og lukkes, vil fremgangsmåden normalvis være således:
Forebyggelsen af bylder og abscesser består hovedsageligt af at man opretholder en god kropshygiejne, ved at vaske huden med sæbe og vand regelmæssigt. Det er ligeledes vigtigt, at man undgår at skære sig, når man barberer håret af kroppen (eksempelvis underarmen eller omkring kønsdelene).
De fleste bylder eller abscesser er fuldkommen harmløse, og forsvinder som regel af sig selv, uden at man behøver at behandle dem aktivt. Dog er der mindre bylder, der kunne have godt af at blive 'hjulpet på vej' af håndkøbsmedicin (især cremer), der tilskynder healingsprocessen.
Sommetider er bylder dog også svære at behandle, og kan ligefrem kræve at man åbner dem og dræner dem for væske. Nogle bylder kan sågar føre til alvorlige (potentielt livsfarlige) komplikationer, hvis ikke de bliver behandlet.