En præcis vurdering af graden af dehydrering kan være meget svær at lave, især når det gælder spædbørn. En lægelig bedømmelse kan især være usikker, når det drejer sig om børn, der blot er mildt dehydreret. Lægen vil altid overveje sygdomshistorikken nøje, og foretage en grundig fysisk undersøgelse med henblik på at klarlægge den nøjagtige årsag til dehydreringen.
En sygdomshistorik og laboratorieprøver alene kan ikke fastslå sværhedsgraden af dehydreringen, men blot give en indikation om hvor slemt det står til. Symptomer, der benyttes til at diagnosticere dehydrering hos børn er bl.a. om slimhinderne er udtørret, om tårekanalerne er funktionsdygtige og om vandladningens hyppighed er nedsat. Den totale væskemangel i kroppen fører til en reduktion af intracellulære og ekstracellulære væsker, mens den kliniske manifestation af en dehydrering oftest kun giver sig til kende på et makroplan.
Disse vil typisk bestå af en blodprøve, som kan indikere blodets tilstand, kroppens immuntilstand, unormale forhold i forbindelse med opkast/diarré og eventuelle infektioner i kroppen. Herudover kan en analyse af urinen udelukke om der er tale om en infektion i blæren, fortælle lidt om graden af dehydreringen samt give et fingerpeg om hvorvidt en ubehandlet sukkersyge har været årsagen.
I nogle tilfælde vil man være ude for at lægen sender barnet til en skanning af brystet, der kan hjælpe med at fastslå om der er tale om en virus. En undersøgelse af afføringen kan også være en mulighed, ligesom en rygmarvsprøve også kan avendes i nogle tilfælde.
Hudens elasticitet undersøges ved at man kniber huden på maveregionen eller langs låret, mellem tommel- og pegefingeren. Testens resultat kan kun bruges hvis personen ikke er overvægtig eller svært underernæret.
Normal tilstand
Huden trækker sig tilbage med det samme.
Mild eller moderat dehydrering
Hudens rynker kan øjnes i mindre end to sekunder.
Svær dehydrering
Huden trækker sig langsomt tilbage, og rynkerne omring området er synlige i længere end to sekunder.
Den mest udslagsgivende test er hud-testen, der består i at man niver barnets hud på håndryggen, og trækker denne op således at der dannes et 'bjerg' af hud. Hvis huden bliver stående i denne position i usædvanligt lang tid, før den lægger sig igen, er det et tegn på at kroppen er i væskemangel. Man kan kombinere indikatorerne (overordnet sundhedstilstand, øjne, hud-testen, slimhinder og evnen til at udskille tårer), med henblik på at danne en helhedsvurdering af væskebalancen og graden af dehydrering hos barnet. Den bedste metode for at vurdere en 5% dehydrering hos børn består i at man undersøger den kapillærer væskeopfyldningstid, eventuel usædvanlig hud og en unormal vejrtrækningsrytme.
Det er meget vigtigt at lægen efterstræber at vurdere og håndtere dehydreringen hos barnet meget nøje. En undervurderingen af dehydreringen kan føre til en utilstrækkelig håndtering, hvilket resulterer i yderligere komplikationer, alt imens en overvurdering af væskemanglen kan føre til en upassende strategi for væskegenopretning.
Det er derfor bydende nødvendigt at dehydreringen evalueres fyldestgørende og grundigt af en fagperson. Den totale væskemangel i kroppen fører til en reduktion af intracellulære og ekstracellulære væsker, mens den kliniske manifestation af en dehydrering oftest kun giver sig til kende på et makroplan. Den kliniske vurdering af dehydreringen vil typisk bestå af følgende indikatorer:
Det er vigtigt at en forælder lærer at opfange de tidlige tegn på dehydrering, samt reagere hensigtsmæssigt på disse. Målet med en behandling for dehydrering hos børn er altid at genopfylde væskedepoterne, ved at genetablere væskebalancen i kroppen. Et barn der er mildt dehydreret pga. en fysisk aktivitet er med garanti tørstig, hvorfor barnet bør få lov til at drikke så meget som det lyster.
Almindeligt postevand er den bedste mulighed i sådanne tilfælde. Barnet bør eventuelt også få lov til at køle ned eller hvile sig i et køligt og beskygget område, indtil væskedepoterne er genetableret. Hvis barnet har været fysisk aktiv over en længere periode, og på et intenst plan, vil adskillige former for sportsdrikke eller læskedrikke også kunne være gavnlige, da de indeholder sukker og salter, som kroppen har brug for.
Hvis dehydreringen er mild (3-5% af kroppens normale vægt er gået tabt), vil lægen eventuelt anbefale en væske som Revolyt (en væskedrik til brug ved væskemangel). Hvis barnet er i stand til at drikke væsker, og der ikke er tale om en bagvedliggende virusinfektion, vil du blive sendt hjem med instrukser omkring genopfyldning af væskedepoterne og oplysninger omkring potentielle fremtidige faretegn.
Hvis barnet er moderat dehydreret (5-10% af kroppens normale vægt er gået tabt), vil lægen lægge et intravenøst drop i hånden, med henblik på at forsyne barnet med væske og genhydrere kroppen. Hvis barnet er i stand til at synke væske efter at droppet har fungeret i et stykke tid, og der ikke er øjensynlige tegn på infektioner/sygdomme, vil du måske blive sendt hjem. I takt med at du bliver sendt hjem vil du få instruktioner i hvad du især skal holde øje med, og hvordan du eventuelt bør reagerer på forskellige udfald af ændringer hos barnet. Desuden vil du sandsynligvis få en aftalt en tid til en opfølgning på situationen (fx den kommende dag).
Hvis barnet er svært dehydreret (10-15% af kropsvægten er reduceret), vil barnet omgående blive indlagt med henblik på konstant intravenøs væskebehandling, observering og yderligere tests for at afgøre årsagen til dehydreringen. Børn med bakterielle infektioner vil i dette tilfælde få noget antibiotikum-medicin, mens børn med virusinfektioner ikke nødvendigvis vil have gavn af en behandling med antibiotikum. Hvis barnet har kastet meget op, eller haft meget tynd mave, vil man normalvis ikke behandle med kvalmestillende medicin, eftersom dette kan forlænge diarréens varighed.
Det er meget normalt at kroppens miste væsker i form af sved, tårer, urin og afføring. Vand forlader også kroppen hver gang vi udånder, ligesom den også kan fordampe fra huden. Normalvis opretholder vi væskebalancen og saltene i kroppen, ved at indtage både vand og næringsholdig mad via kosten. Sommetider sker det at børn mister store mængder væske (vand) og salte når de har feber, diarré opkast eller har svedt ekstremt meget (ved fx at dyrke sport eller have leget meget). Nogle sygdomme kan forhindre dem i at indtage væske gennem munden. Hvis en sygdom forårsager synkebesvær, kan børn nogle gange godt bevidst undgå at drikke vand, da de finder det ubehageligt.