Sygdom

Syreforgiftning pga. sukkersyge

Blandt folk der lider af sukkersyge (diabetes), forekommer en syreforgiftning når kroppen løber tør for insulinreserverne, og derfor begynder at brænde fedt for at producere energi. Denne proces forårsager en giftig ophobning af syrere kaldet 'ketoner' i blodet - hvilket er et tegn på at ens sukkersyge er løbet løbsk. Hvis ikke denne tilstand behandles, kan det lede til diabetisk koma og i værste fald død. Diabetisk ketoacidose forekommer mest hyppigt hos personer, der lider af type-1 diabetes (sukkersyge). Blandt de mest hyppige årsager til tilstanden er sygdom, at man glemmer et insulinskud, at man ikke spiser ordenligt, hjerteanfald, alkoholmisbrug og stress. Hvis man udvikler syreforgiftningen, vil man typisk opleve at man er meget tørstig og svimmel - hvorefter man typisk bliver indlagt på hospitalet, og behandlet med drop indeholdende insulin og elektrolytter. De fleste personer bliver fuldkommen raske med en omfattende behandling.

Omkring 46 ud af 10.000 personer med diabetes (sukkersyge) udvikler en syreforgiftning på et eller andet tidspunkt

Oftest varer optrækket til tilstanden omtrent 24 timer; der starter med at man oplever symptomer som tør mund, tørst og hyppig vandladning. Herefter kan man opleve træthed, svimmelhed, kvalme, vejrtrækningsbesvær og mavesmerter. Hvis man kaster op, kan syreforgiftningen indtræde meget hurtigt.

Tidlige symptomer på at man lider af syreforgiftning grundet diabetes (diabetisk ketoacidose) indbefatter følgende:

  • At man har en tør mund
  • At man er tørstig og har hang til at urinere meget
  • At man har et højt indhold af glukose (sukker) i blodet
  • At man har et højt niveau af ketoner i urinen

I takt med at syreforgiftningen bliver værre vil man normalt opleve:

  • At man er meget træt
  • At man har meget tør hud
  • At man oplever smerter i den nedre maveregion (specielt børn)
  • At man har kvalme og opkast.
  • At man trækker vejret i korte og dybe vejrtrækninger
  • At man er forvirret
  • At ens ånde lugter frugtagtig

Du bør opsøge din læge øjeblikkeligt hvis du har diabetes og er begyndte at kaste op eller har højt blodsukker el. høje ketonniveauer i urinen.

  • Kan syreforgiftningen eller en anden sygdom være årsagen til mine symptomer?
  • Hvilke prøver har jeg brug for at aflægge?
  • Hvis jeg er blevet syreforgiftet, hvad tror du så har igangsat det?
  • Hvor alvorlig er min tilstand?
  • Hvilke behandlinger har jeg brug for?
  • Hvordan kan jeg undgå at blive sukkerforgiftet i fremtiden?
  • At man lider af type-1 eller type-2 diabetes (sukkersyge)
  • At man har lungebetændelse eller urinvejsinfektion
  • At man glemmer at tage sin insulin dosis, eller tager en for lille dosis
  • At man har fået et hjerteanfald
  • At man har for højt indhold af jern i blodet
  • At man har en meget aktiv skjoldbruskkirtel
  • At man har bugspytkirtelbetændelse eller en hævet bugspytkirtel
  • At man er gravid
  • At man har diabetes uden at vide det
  • At man har sniffet kokain
  • At man er under 19 år gammel
  • Dårlige kostvaner
  • Mangel på insulin
  • Dehydrering

Lægen vil stille dig spørgsmål omkring din overordnede sukkersygetilstand, tage blodprøver og indlede en nærmere fysisk undersøgelse. Der kan desuden også være behov for at du skal have taget røntgenbilleder, elektrokardiogram (EKG), aflægge urinprøve og undergå en CT-skanning.

Man bliver behandlet på hospitalet med et væskedrop og insulin. Såfremt tilstanden er mild, bliver man udskrevet med en instruktioner om hvordan man monitorerer og kontrollerer blodsukkeret samt ketonindholdet af urinen. Hvis tilstanden er af mere alvorlig karakter, forbliver man oftest indlagt i længere tid for yderligere observation og behandling for syreforgiftningen.

  • Et drop med væske, insulin og elektrolytter
  • Overvågning af blodsukkeret og ketonniveauerne i urinen
  • Ekstra doser af insulin
  • Drikkelse af sukkerfri væsker
  • Antibiotikum mod infektioner
  • Behandling af den underliggende årsag
  • Den amerikanske kendis - Casey Johnson - døde af syreforgiftningen (diabetisk ketoacidose) da hun var blot 30 år gammel, efter at hun var blevet indlagt minimum to gange for ikke at være flittig med at tage sin insulin.
  • Siden insulin blev opdaget i 1922 har dødsraten for folk med syreforgiftning pga. sukkersyge faldet fra 100% til omkring 2%
  • I gennemsnit bliver minimum 1 person dagligt diagnosticeret med sukkersyge i Danmark.

40% af alle syreforgiftninger er forårsaget af en infektion samt 25% er grundet manglende insulin

Syreforgiftning pga. sukkersyge kan ikke forebygges. De hyppigste årsager til at man bliver syreforgiftet er infektioner, udeladte insulinskud og uvidenhed om at man lider af sukkersyge.

  • Hvis man selv sporer høje niveauer af blodsukker og ketonstoffer i sin urin, bør man kontakte sin læge eller vagtlægen for at blive rådet til behandlingsform   Syreforgiftningen opstår sommetider i forbindelse med øvrige sygdomme fx infektioner, der forårsager feber, kvalme og opkast. Disse personer må ikke antage af kroppen signalerer at insulinniveauet er for højt, og derfor kvitte insulinen. Tværtimod er der tale om en insulinmangel, og man bør derfor overgå den normale daglige dosis for at kunne dække dette behov. Som hovedregel stiger insulinbehovet når man er syg.
  • Syreforgiftningen opstår naturligvis hvis ikke man får sin insulin i den tilstrækkelige mængde, som fx hvis man holder op med at tage sin insulin.
  • Hvis man bliver behandlet med en insulinpumpe, bør man være ekstra opmærksom på om pumpen er gået i stykke. Da pumpen indeholder en insulinform, som er hurtigvirkende, vil der typisk gå omkring 7 timer før kroppen viser tegn på insulinmangel, hvorefter en syreforgiftning vil opstå såfremt man ikke straks får tilført insulin.