Elektrisk stød

En strømulykke forekommer når elektricitet passerer gennem kroppen på en person. Elektriciteten kan forårsage forbrændinger, muskel- eller organskader og hjerteflimmer. Lynnedslag, tabte elektriske apparater/kabler eller dårlige strømledninger kan forårsage elektriske skader. I sær børn kan komme til skade ved at bide i ledninger eller ved at stikke sager ind i stikkontakten. Nogle elektriske skader er små mens andre kan være fatale. Strømulykker er altid nødssituationer. 

Hundredevis af strømulykker finder sted årligt i Danmark.

• Forbrændinger på huden
• Følelsesløshed
• Prikkende fornemmelse
• Muskelsmerter
• Forvirring
• Hovedpine
• Syns- og hørelsesbesvær
• Vejtrækningsvanskeligheder
• Anfald
• Ubevidsthed
• Forstyrret hjerterytme
• Hjerteflimmer

Forbrændinger er de mest hyppige skader ved strømulykker. De kan være milde eller svære. Chok kan forårsage muskelsammentrækninger og traumer, som kan beskadige rygsøjlen samt brække knogler. Elektriske ulykker kan også føre til hjertestop. Det er vigtigt at være opmærksom på, at selv ulykker der udadtil virker til at have været små og ikke-betydelige, faktisk kan have forårsaget alvorlige interne skader på kroppen. Nogle personer udvikler problemer som ustabil hjerterytme og øvrige seriøse komplikationer i timer eller dage efter ulykken.

Enhver, som har oplevet et elektrisk chok bør søge akut hjælp.

• Hvor alvorlig er skaden?
• Har jeg brug for at blive indlagt?
• Hvordan kan jeg beskytte mig selv og min familie mod et elektrisk stød i fremtiden?

• Dårligt elektrikerarbejde (herunder dårlig lednings- føring og kvalitet)
• At man bliver ramt af et lyn
• At man tygger på et elektrisk kabel
• At man stikker fingre eller genstande ind i stikkontakten
• At man bevæger sig rundt i et område nær elektriske tårne eller elektriske togspor

• At man ikke søger hjælp øjeblikkeligt.
• At man forsøger at rykke en person, der har pådraget sig en skade i rygraden.

Din læge vil stille dig spørgsmål og undersøge dig. Alt afhængig af typen af skaden du har pådraget dig, kan det være nødvendigt at aflægge blod- og urinprøver samt skanninger.

Behandlingen for elektriske stød og strømulykker afhænger meget af graden af skaden. Ofte kan der være tale om behandling af brandsår, gips for brækkede knogler, kirurgi og førstehjælp. Mange har brug for at forblive indlagt med henblik på observation i flere dage. De fleste oplever ingen hjerteflimmer eller alvorlige forbrændinger, og kommer sig derfor fuldkommen oven på strømulykken, mens andre har livsvarende problemer som personlighedsændringer og anfaldstilstande. 

• Den første henrettelse i den elektriske stol fandt sted i 1890.
• Ved at slukke for et apparat, som har givet stød, stopper man ikke nødvendigvis strømmens kredsløb.
• Man skal trække stikket ud af stikkontakten for at stoppe el-tilstrømningen i apparatet.
• Ved at smøre smør på et brandsår kan man forværre skaden meget.
• Voksne har større tendens til at opleve strømulykker på arbejdet.
• Børn har større tendens til at opleve strømulykker i hjemmet. 

• Omkring 2-8 personer dør årligt i Danmark grundet elektriske chok/stød.
• Man bør være meget varsom med at hjælpe en person der har været involveret i en strømulykke; det kan være farligt at røre personen, hvis vedkommende stadig er i forbindelse med en elektrisk strøm.

Elektrisk stød kan ikke forebygges.

Elektrisk chok er en akut skade. Ring 112 øjeblikkeligt. Du bør ikke nærme dig en tilskadekommen før strømmen er blevet slukket. Hvis du ikke kan slukke for strømmen, bør du benytte dig af objekter, som ikke kan lede strøm, som fx et kosteskaft af træ eller en træpæl, for at skubbe vedkommende ved fra den elektriske kilde. Så snart du har bekræftet at personen ikke længere er i forbindelse med strømmen, bør du undersøge personen. Hvis vedkommende ikke har nogen puls, eller er stoppet med at trække vejret, bør du udøve førstehjælp. Rens elektriske brandsår med koldt vand.