For højt stofskifte eller Hyperthyreose forekommer når skjoldbruskkirtlerne producerer for meget af hormonerne thyroxin (også kaldet T4) og trijodtyronin (også kaldet T3). En øgning i produktionen af disse hormoner vil give et forhøjet stofskifte. Overproduktionen vil ofte medføre symptomer som svedeture, problemer med at sove, diarré, uregelmæssig hjerterytme, vægttab, osv. Hvis en persons skjoldbruskkirtlen er forstørret, kaldes tilstanden for struma.
Hormonerne fungerer som regulatorer af mange af de kemiske processer i kroppen. Hvis hormonerne er i stedet i for stort et omfang, vil alle disse processer sætte farten op, hvorfor man kan opleve irritation, nervøsitet, hurtigere vejrtrækning, hurtigere hjerterytme, besvær ved at sove, diarré, tyndere hud og muskelsvaghed (specielt i overarmene og lårene). Derfor oplever man også vægttab, dog vil 10 % af alle, der har for højt stofskifte, opleve at de tager på i vægt. For kvinder gælder det at menstruationen bliver mildere og forekommer mindre hyppigt. Skjoldbruskkirtlens hormoner er essentielle for at kroppens celler kan fungere normalt. En overdreven produktion af disse vil overstimulere kroppens energiforbrænding, og medføre en tilstand der nærmest minder om at man har fået en overdosis af adrenalin.
Når kroppens stofskifte er ude af balance, reagerer denne ved at hæmme mulighede for reproduktion (graviditet) hos kvinder. Derfor kan man sige at kvinders fertilitet er nedsat, hvilket bl.a. kan give sig til kende gennem manglende menstruationer. Trods det er svært for med kvinde med stofskiftesygdomme at blive gravid, kan det stadig godt lade sig gøre. Så snart stofskiftet er genoprettet til en normal balance, vil mulighederne for at blive gravid blive markant større. En graviditet vil dog kræve løbende blodprøver med henblik på at holde øje med stofskiftet samt medicinens virkning.
Både kvinder og mænd oplever nedsat lyst til sex (libido) når de lider af stofskiftesygdomme. Men mænds fertilitet er ikke påvirket af en hormon-ubalance, og fostret bliver heller ikke påvirket af at have en fader med for højt stofskifte. Der eksisterer dog stadig en mulighed for at barnet kan arve faderens disposition for at udvikle en stofskiftesygdom senere hen.
I Danmark bliver der årligt konstateret i omegnen af 5000 nye diagnosticeringer af for højt stofskifte (hyperthyreose). Typisk er det folk i aldersgruppen 20 til 40 år, som får konstateret for højt stofskifte. Der er omtrent 4 gange så mange kvinder som mænd, der rammes af for højt stofskifte. Det ses at folk der bliver diagnosticeres med knudestruma oftest er over 50 år gamle. Blot 15 % af de der har for højt stofskifte har rundet 60 år.
Symptomer på for højt stofskifte indbefatter blandt andre:
Nogle personer lider af for højt stofskifte uden nødvendigvis at vise symptomer på det. Tidlige symptomer er milde og bliver værre i takt med at stofskiftet forøges. Disse indbefatter bl.a. overfølsomhed for varme, hyppig trang til afføring, irritation, vægttab, uregelmæssig menstruations perioder hos kvinder, osv. Det er meget almindeligt for voksne at opleve uregelmæssig hjerterytme og være stakåndet. Hvis man ikke behandler sygdommen, kan det føre til en 'hormonstorm', der medfører feber, høj hjerterytme, højt blodtryk, desorientering, svimmelhed eller opkast. Hvis nogle af disse symptomer forekommer, bør du opsøge lægelig hjælp øjeblikkeligt. En behandling vil oftest kurere tilstanden fuldkommen og stabilisere hormonniveauerne igen.
Du bør opsøge tage på skadestuen eller søge akut hjælp såfremt du oplever feber, ekstrem aggressivitet, hastig hjerterytme og/eller føler dig desorienteret - disse er nemlig symptomer på en akut overproduktion af hormonerne.
Man er i farezonen for at have for højt stofskifte hvis man tidligere har lidt af Graves' sygdom eller har haft betændelse i skjoldbruskkirtlen. Desuden er man også i fare for at udvikle for højt stofskifte, hvis man lever et meget stresset liv, ryger eller har et ubalanceret indtag af jod i kosten.
Din læge kan diagnosticere for højt stofskifte ved at betragte din journal og foretage en del fysiske tests samt en blodprøve. Øvrige nyttige metoder kan være at sende dig til en scanning af din skjoldbruskkirtel.
En behandling for Hypertyreose (for højt stofskifte) vil typisk bestå af en af følgende metoder:
En medicinsk behandling af for højt stofskifte vil ofte være hvad man først forsøger med, når det drejer sig om folk i den yngre aldersgruppe. Er der dog tale om ældre voksne, vil der normalvis kun medicinbehandlet såfremt der er tale om en lille eller manglende struma og/eller der er tegn på Graves' sygdom. Præparaterne fungerer ved at hæmme produktionen af tyroidehormonerne.
I meget sjældne tilfælde (mindre end 1 % af personer) kan den medicinske behandling være skyld i at kroppen ikke producerer hvide blodceller, hvilket kan medføre en masse komplikationer. Derfor er det vigtigt at man jævnligt bliver kontrolleret hos lægen. Da medicinbehandlingen ikke kan stabilisere hormonbalancen permanent, vil man med stor sandsynlighed have brug for en radiojodbehandling eller operativ fjernelse af skjoldbruskkirtlen.
Desuden vil man også i mange tilfælde benytte betablokkere til at symptombehandle generne som fx hjertebanken, rysten, irritation, osv. Betablokkerne bruges også hvis en betændelse i skjoldbruskkirtlen er blevet kureret, men stadig har efterladt sig en ubalance af hormonproduktion. Betablokkerne kan blive brugt så længe det findes nødvendigt for at dæmpe symptomerne, hvilket kan virke generende for mange i det lange løb.
En medicinbehandling kræver at stofskiftet bliver kontrolleret jævnligt (et par uger til få måneders intervaller). Dette foregår normalvis hos egen privatpraktiserende læge, og gøres ved at aflægge en blodprøve.
Man drikker noget vand tilsat radioaktivt jod eller synker en tablet, der indeholder radioaktivt jod. Da alt jod i kroppen samler sig i skjoldbruskkirtlen, vil dette føre til en nedbrydning af skjoldbruskkirtlen, uden at øvrige dele af kroppen bliver påvirket. Der er altså tale om en form for punktdestruering.
Eftersom jod beredvilligt optages af cellerne i skjoldbruskkirtlen, og primært bliver optaget af de overaktive skjoldbruskkirtlen celler, vil destrueringen forblive lokal. Det hænder at nogle personer har brug for mere end blot én behandling for at få nedsat stofskiftet, dog afhænger dette af et væld af faktorer som størrelsen på skjoldbruskkirtlen, den første dosis, og sygdomstypen.
Radiojodbehandlingen udmærker sig ved at den har en højere succesrate end den medicinske behandling. Radioaktivt jod er blevet brugt i over 50 år, og kan bruges på stort set alle personer, på nær gravide kvinder og ammende kvinder, da brystmælken også opsamler og koncentrerer joden. Ammende kvinder frarådes derfor at amme i minimum en uge efter behandlingen.
Den største 'ulempe' ved behandlingen med radioaktivt jod er man kan ende med for lavt stofskifte, hvilket kræver at man løbende opretholder hormonniveauerne med tabletter. Nogle er meget utilfredse med tanken om at de skal tage hormontilskud resten af livet. Men hormontabletter er en sikker, billig og nem måde at holde sit stofskifte normalt på. Desuden er hormonerne identiske med de hormoner, som skjoldbruskkirtlen ellers ville have produceret. Alt i alt er denne behandlingstype meget sikker og velmodtaget hos langt størstedelen af personer med for højt stofskifte.
Da radioaktivt jod resulterer i en nedbrydning af cellevæven i skjoldbruskkirtlerne, er der ofte en periode på et par dage til et par uger hvor symptomerne på for højt stofskifte faktisk bliver forværret. Dette forekommer generelt grundet at der pludselig bliver udskilt en stor mængde hormoner til blodet umiddelbart efter at den radioaktive jod har destrueret skjoldbruskkirtlernes celler. Herfor kan det være nødvendigt at tage betablokkere i tiden efter, dog er de fleste i stand til at håndtere de første par uger efter behandlingen uden problemer.
De fleste patienter oplever ingen gener efter den radioaktive jodbehandling. Nævneværdige bivirkninger er ømhed i hals og svælg, der dog kun forekommer hvis skjoldbruskkirtlen er blevet betændt. Denne ubehag er dog flygtig og må ikke forbindes med at man har fået feber. Efter at radiojodbehandlingen er gennemført, og skjoldbruskkirtlen funktionalitet er nedsat, kan det være nødvendigt at tage substitutionshormoner dagligt, for at opnå en korrekt hormonbalance atter igen.
Operationen bliver oftest tilbudt yngre personer med en stor struma, eller personer, der har svulster i kirtlen. Operationen bliver også tilbudt personer, der har udviklet en allergi mod de hormonproduktionshæmmende præparater (thyreostatika) Det kirurgiske indgreb har til hensigt at fjerne hele eller dele af skjoldbruskkirtlen. Der eksisterer nemlig en sandsynlighed for at sygdommen vil gentage sig, hvis ikke man fjerner hele skjoldbruskkirtlen. Mange oplever at de får for lavt stofskifte efter operationen, hvilket kan nødvendiggøre en behandling, der oftest består af indtagelse af hormontabletter resten af livet.
For højt stofskifte (Hypertyreose) kan ikke forebygges.
Hvis du oplever nogle af de førnævnte symptomer på for højt stofskifte, bør du opsøge din læge øjeblikkeligt med henblik på at få vurderet hvorvidt du lider af for højt stofskifte.