Når hjertet banker, pumpes der blod rundt i kroppen for at sprede energi og ilt. I takt med at blodet bevæger sig rundt i blodårerne, presser blodet mod blodårernes vægge. Kraften som bliver anvendt af blodet til at presse sig gennem årerne kaldes for blodtrykket. Hjertet banker ca. 60-70 gange i minuttet når man hviler sig, hvor der ved hver banken bliver ført blod rundt i hovedpulsårerne. Blodtrykket er på sit højeste i det øjeblik hjertet banker, hvorimod blodtrykket er lavest i mellem to hjerteslag. Hvis blodtrykket er alt for højt, bliver pulsårerne (og hjertet) udsat for et ekstrem kraft, der potentielt kan føre til hjertekarsygdomme, hjerteanfald og hjertefejl.
Når hjertet slapper af, bliver det venstre hjertekammer fyldt med blod, der er kommet retur fra lungerne. Herefter trækker det venstre hjertekammer sig sammen, og pumper blodet ud i arterierne (hovedpulsårerne). Blodtrykket i hovedpulsårerne er højere når kammeret trækker sig sammen, eftersom blodet bliver 'presset' ud i årerne. Trykket er lavere når hjertet slapper af (det diastoliske tryk), eftersom der ikke bliver presset blod ud i årerne.
Den puls man kan føle, når man placerer fingrene over en blodåre, er forårsage af sammentrækningen af det venstre hjertekammer, og den efterfølgende stigning i blodtrykket.
Selve blodtrykket afhænger af to faktorer. Dels er det relevant hvor meget blod der bliver pumpet ud i årerne (fra det venstre hjertekammer) i hver hjerteslag. Samtidig er det også relevant hvor stor en 'modstand' blodårernes vægge gør mod det gennemfarende blod. Typisk er blodtrykket højere hvis der pumpes en stor mængde blod ud i blodårerne hver dag, eller hvis blodårerne er forsnævrede eller stive (hårde). Forsnævring af blodårerne fører til et højere blodtryk, eftersom modstanden mod blodets gang er høj.
Pulsårerne kan blive forsnævrede og/eller stive af at de omkringliggende muskler trækker sig sammen. Ældre personer har større risiko for at få pulsåreforsnævring. Åreforkalkning (også kaldet Arteriosklerose eller Aterosklerose) opstår typisk hos del ældre del af befolkningen, og kan som udgangspunkt ikke helbredes - men udviklingen kan bremses.
Blodtrykket er typisk lavere hvis der ikke pumpes en betydelig mængde blod ind i pulsårerne. Ligeledes er blodtrykket lavt hvis pulsårerne er meget fleksible, og derfor udøver mindre modstand mod blodet. Dermed kan der være forskellige årsager til at man har lavt blodtryk.
Forhøjet blodtryk, for højt blodtryk eller hypertension er alle sammen betegnelser der dækker over et kronisk højt tryk i blodårerne. Eftersom grænserne for hvornår et blodtryk er normalt varierer fra person til person, er det meget svært at fastsætte en vis normalværdi for blodtrykket. Dog er der nogle generelle normer som man typisk forholder sig til. Det systoliske blodtryk bør i hviletilstand være mellem 100 og 140 mmHg, mens det diastoliske tryk bør være mellem 60 og 90 mmHg.
Man har et for højt blodtryk hvis en de to trykmålinger overstiger disse grænseværdier. Altså har man forhøjet blodtryk ved en måling over 140 (systolisk) eller over 90 (diastolisk). Forhøjet blodtryk er en meget alvorlig tilstand, eftersom et højt blodtryk over længere tid kan føre til problemer med hjertet, herunder iskæmisk hjertesygdom, hjertefejl og slagtilfælde. Derudover kan et højt blodtryk også føre til forsnævrede pulsårer, slagtilfælde, hjerneblødning, blodpropper i hjernen (apopleksi), aneurisme (udvidelse af blodårerne) og udvidelse af hovedpulsårerne.
Normalt blodtryk: 120 systolisk og 80 diastolisk (eller mindre)
Præ-forhøjet blodtryk: 120-139 systolisk eller 80-89 diastolisk
Højt blodtryk (1. stadie): 140-159 systolisk eller 90-99 diastolisk
Højt blodtryk (2. stadie): 160+ systolisk eller 100+ diastoliskKritisk akut højt blodtryk: 180+ systolisk eller 110+ diastolisk
Det høje blodtryk kategoriseres i henholdsvis primært (essentielt) højt blodtryk og sekundært højt blodtryk. Faktisk falder omkring 9 ud 10 tilfælde af forhøjet tilfælde ind under den primære kategori, som er karakteriseret ved at tilstanden ikke er forårsaget af en anden sundhedsrelateret tilstand. Omvendt er de sekundære tilfælde netop affødt af øvrige sundhedsmæssige tilstande, herunder problemer med nyrerne, blodårerne, hjertet eller stofskiftesystemet.
Primært højt blodtryk eller essentielt højt blodtryk er den type af tilstanden, som ikke umiddelbart har en identificerbar bagvedliggende årsag. Essentielt højt blodtryk har tendens til at forekomme for flere personer i samme familie, og synes at være forårsaget af en kombination af miljømæssige og genetiske omstændigheder. Fremkommeligheden for primært højt blodtryk stiger med alderen, hvorfor personer med forholdsvist højt blodtryk i en ung alder er mere tilbøjelige til at udvikle problemet senere hen.
Sekundært højt blodtryk er en form for forhøjet blodtryk, som er opstået i forlængelse af andre problemer i kroppen. Typisk opstår denne form hyppigt i forbindelse med kvinders graviditet, organproblemer (ofte nyreproblemer), endokrine sygdomme og svulster. Hertil kan sekundært forhøjet blodtryk også opstå som en bivirkning ved brug af nogle former for medicin.
Nyresygdomme er den mest udbredte årsag til sekundært højt blodtryk. Typiske endokrine sygdomme, der forårsager højt blodtryk indbefatter for højt stofskifte, for lavt stofskifte, akromegali (svulst i hypofysen), conns syndrom (svulst i binyrerne) og hyperparatyreose (overarbejdende biskjoldbruskkirtel). Øvrige markante årsager til sekundært højt blodtryk består af overvægt, søvnapnø, graviditet, visse former for naturmedicin, rusmidler og hjertefejl (såsom eksempelvis en medfødt forsnævring af hovedpulsåren).
Forhøjet blodtryk er forårsaget af graviditet i de tilfælde, hvor kvindens graviditet kan siges at være den primære årsag til tilstandens opståen. Faktisk er graviditetsforårsagede forhøjede blodtryk mere udbredte end man umiddelbart skulle regne med, da det anslås at omtrent 1 ud af 10 graviditeter fører til en form for højt blodtryk hos moderen.
Typisk vil man kunne stille diagnosen hvis man har fået to blodtryksmålinger på over 140 (systolisk) eller 90 (diastolisk) med 6 timers mellemrum mellem hver måling. Oftest vil man først efter 20 ugers graviditet kunne bekræfte diagnosen. De fleste mødre som oplever et forhøjet blodtryk i løbet af graviditeten har allerede lidt af et primært højt blodtryk i tiden op til graviditeten begyndelse.
Højt blodtryk under graviditeten kan være et tegn på at man lider af svangerskabsforgiftning (også kaldet præ-emklampsi), som er en meget alvorlig tilstand, der typisk vil kunne spores ved at visse proteiner mangler i urinen. Svangerskabsforgiftning forekommer i ca. 1 ud af 20 graviditeter, og resulterer i verdensplan på ca. 15% af mødre-dødeligheden.
Tilstanden fordobler risikoen for at fostret dør inden fødsel (spontan abort). Svangerskabsforgiftning vil i de fleste tilfælde ikke føre til symptomer hos moderen, trods de typiske symptomer består af svimmelhed, opkast, hovedpine, mavesmerter og ødem (vattersot). Præ-emklampsi kan udvikle sig til fuldbyrdet emklampsi, som er en potentielt livstruende tilstand, der fører til synsforstyrrelser, anfald, nyresvigt, hjerneødem, vand i lungerne (lungeødem) og små blodpropper.
Selvom forhøjet blodtryk oftest rammer voksne og ældre personer, er børn faktisk også udsatte for at lide af tilstanden. Nogle børn oplever følgeproblemer med hjertet og nyrerne. Tilstanden er desværre et stigende problem blandt unge og børn, da de dårlige livsstilsmønstre (herunder usunde spisevaner, overvægt og mangel på fysisk aktivitet) manifesterer sig i form af højt blodtryk.
Forhøjet blodtryk er meget sjældent blandt nyfødte - færre end 3% af babyer lider af forhøjet blodtryk. Faktisk er fremkommeligheden hos spædbørn så lav, at man normalvis ikke screener nyfødte for denne tilstand. For højt blodtryk er mest forekommende blandt spædbørn med højrisiko for også at lide af relaterede sundhedsproblemer. For at kunne vurdere om blodtrykket er "normalt" for et spædbarn, kigger man på faktorer som fødselsvægten og gestationsalderen.
Det anslås at 1-5% af unge børn og teenagere lider af forhøjet blodtryk. Det er ganske normalt at blodtrykket stiger i takt med at man vokser, eftersom kredsløbet bliver større, og derfor kræver et højere normaltryk for at kunne fungere optimalt. Normaltrykket for børn afhænger i høj grad af køn, alder og højde. Diagnosen stilles typisk efter at flere forskellige blodtryksmålinger har indikeret at barnet har for højt tryk i blodårerne. Teenagere bliver typisk diagnosticeret efter samme kriterier, som der stilles til diagnosen for voksne.
Typisk vil man først blive gjort opmærksom på det høje blodtryk hos lægen, i løbet af en konsultation. Derfor kan man ved samme lejlighed spørge lægen om at få målt blodtrykket. Man bør få målt sit blodtryk minimum 2 gange årligt efter man er fyldt 18. Blodtrykket bør måles i begge overarme, for at kunne fastslå om der foreligger en eventuel forskel. Lægen vil typisk foretage flere målinger, hvis man allerede er blevet diagnosticeret med forhøjet blodtryk., eller opfylder nogle af risikofaktorerne for hjertekarsygdomme.
Børn yngre end 3 år har typisk behov for at få målt blodtrykket som en del af deres årlige lægebesøg. Hvis man ikke besøger lægen særligt hyppigt, kan man med fordel anskaffe sig sin egen blodtryksmåler, og sørge for at sætte sig ind i hvordan målingen foretages korrekt. Således kan man i princippet selv holde øje med blodtrykket, og eventuelt først tage til lægen, når man opdager at blodtrykke ikke længere er normalt.
Hvis du mener at du har for højt blodtryk er en meget god idé at kontakte lægen med henblik på at aftale en tid til konsultationsbesøg. Man behøver ikke nødvendigvis gøre sig nogle tiltag for at forberede sig på besøget. Man kan med fordel tage en kortærmet undertrøje på, da man skal forberede sig på at få manchetten fra måleren på overarmen. Herudover er det også vigtigt at du undgår koffeinholdige drikke og rygningen i timerne op til selve konsultationen. Desuden er det også fordelagtigt at man får ordnet sit toiletbesøg inden blodtrykket bliver målt.
Eftersom visse former for medicin - herunder smertestillende, antidepressive præparater og p-piller - kan påvirke blodtrykket, anbefales det at man medbringer en liste over al den medicin man benytter sig af til konsultationen. Man bør aldrig stoppe med at tage medicin, som man mistænker for at øge blodtrykket, før lægen har sagt god for det.
Eftersom tid hos lægen er begrænset, kan man med fordel skrive sine spørgsmål ned i forvejen, så man får det meste ud af tiden. Da er det vigtigt at man prioriterer de vigtigste og mest centrale spørgsmål, og sørger for at få stillet disse inden tiden løber ud. Herunder er samlet en række spørgsmål, som mange finder relevante at stille lægen
I tillæg til de ovenstående spørgsmål, gør det ikke skade at man stiller spørgsmål ud over dem man allerede har forberedt på forhånd. Man kan aldrig gå galt i byen når det drejer sig om spørgsmål om egen sundhed.
Lægen vil sandsynligvis stille en række spørgsmål. Hvis man forbereder sig på at svare på disse, har man mere tid til at stille egne spørgsmål og få dækket områder, som man selv gerne vil tale om. Lægen kan være interesseret i at stille følgende spørgsmål:
Både det systoliske og det diastoliske tryk er vigtigt at få med i en måling. Men efter man fylder 60 år er det systoliske tryk meget mere væsentligt at kigge på. Personer, der er oppe i alderen (ældre end 60 år) har typisk en form for forhøjet blodtryk, der er karakteriseret ved at det diastoliske tryk er fuldkommen normalt, mens det systoliske tryk er højt.
Lægen vil sandsynligvis foretage 2-3 blodtryksmålinger for hver konsultation, i løbet af flere konsultationer, før diagnosen bliver stillet. Dette er grundet af blodtrykket har tendens til at variere i løbet af dagen, samt muligheden for at nervøsiteten kan spille en rolle. Der vil naturligvis også blive foretaget målinger på begge arme, for at kunne fastslå om der eventuelt eksisterer en trykforskel. Lægen vil med stor sandsynlighed også anbefale at man selv måler blodtrykket derhjemme (og på arbejdet) - således at man selv kan supplere med vigtige oplysninger før diagnosen stilles.
Hvis konklusionen er, at man lider af forhøjet blodtryk, vil lægen dykke dybere ned i den generelle sundhed. Dette gøres eksempelvis ved at lægen tager et kig på sygdomshistorikken og foretager en fysiske undersøgelse. I den forbindelse kan det være relevant at lægen ønsker en urinprøve, blodprøve og et elektrokardiogram (EKG). I nogle sjældne tilfælde kan lægen også anbefale yderligere tests, såsom undersøgelser af kolesterol (for at kunne udelukke eventuelle hjertekarsygdomme).
Det apparat som lægen bruger til at måle blodtrykket kaldes for en blodtryksmåler, og består af et oppusteligt armbind (en manchet) samt en elektronisk enhed. Hvis lægen anvender sig af en ældre blodtryksmåler, er der tale om et manuelt apparat, som består af et armbind og en trykbold. De gamle blodtryksmålere fungerede ved at man pustede luft ind i armbindet, hvorefter man kunne aflæse trykket på en kviksølvsøjle (i formen mmHg) - men eftersom risikoen for kviksølv-lækage er stor, og teknologien har udviklet sig, anvender de fleste læger i dag de digitale blodtryksmålere. De kviksølvbaserede apparater er dog ganske brugbare og ligeså præcise i deres afmålinger - hvis ikke bedre.
Blodtryksmåleren er et meget vigtigt redskab til diagnosticering af blodtrykstilstande og opfølgning på behandling. Måleren er blevet mere og mere almindelig i de danske hjem. Blodtryksmålere er blevet meget lettilgængelige, da de kan købes uden recept eller ordination fra lægen. Derfor har mange anskaffet sig blodtryksmålere til privat brug derhjemme. Lægen vil med stor sandsynlighed anbefale at man anskaffer sig en måler til hjemmet, såfremt man viser tegn på at have et forhøjet blodtryk.
Blodtrykket er det tryk som udøves af det kredsløbende blod på blodårenes vægge, i takt med hjertet pumper blodet rundt. Normalt når man taler om blodtryk, er der tale om lige præcis det tryk som kan måles ved pulsåren i overarmen. Det gennemsnitlige blodtryk varierer fra en person til anden, og kan være påvirket af et væld af forskellige faktorer, herunder alder, køn, kostvaner, stressniveau, motionsvaner og alkoholforbrug.
De fleste har et vekslende blodtryk i løbet af dagen, og kan endda veksle i takt med at hjertet pumper. Det systoliske tryk - som opstår når hjertet åbner hjertekammeret og pumper blodet ud - er naturligvis anderledes end det diastoliske tryk - som opstår når hjertet "slapper af" mellem to slag, hvor hjertekammeret bliver genfyldt med blod.
I løbet af målingen bliver armbindet bundet rundt om overarmen i omtrentligt samme højde som hjerte er placeret. Herefter oppustet armbindet indtil blodåren er fuldkommen lukket for blodgennemstrømning. Hvis lægen anvender en gammel blodtryksmåler, skal lægen manuelt lytte til hjerterytmen i takt med at blodgennemstrømningen i overarmen er tilstoppet. Et digitalt måleapparatet kan selv opfange pulsen gennem en tryksensor i armbindet. Lægen (eller apparatet) lytter til hjerterytmen for at kunne høre den såkaldte "Korotkoffs lyd" (opkaldt efter den russiske læge der først beskrev fænomenet tilbage i starten af 1900-tallet).
Den første Korotkoffs lyd forekommer når trykket i armbindet er tilsvarende trykket som hjertet skaber, og der derfor kun kan passere en lille mængde blod gennem blodåren i overmen. Da vil der nemlig opstår en "brusende" eller "bankende" lyd. Apparatet (eller lægen) registrerer trykket hvorved Korotkoffs lyd høres. Denne blodtryksregistrering er hvad vi kalder for det systoliske tryk.
I takt med at trykket i armbindet lettes, begynder lyden af blodgennemstrømningen at ændres sig. Lyden bliver mere stille og "flydende", hvorved den "anden", "tredje", og "fjerde" af Korotkoffs lyde opstår. Og når armbindet til sidst ikke længere forhindrer blodet i at strømme gennem åren, kan der ikke længere registreres nogen lyd. Dette stadie kaldet for den "femte" Korotkoff lyd, hvor trykket bliver registreret som det diastoliske blodtryk.
Lægen - eller apparatet - noterer sig det endelige målingsresultat i form af en brøk, hvor det systoliske tryk er placeret over det diastoliske tryk, hvorved man kan udtrykke både trykket når hjertet arbejder hårdest, samt trykket når hjertet slapper fuldkommen af. Således har man målt og registreret blodtrykker med en blodtryksmåler.
Eftersom blodtrykket ændrer sig i løbet af døgnet, kan man overkomme variationernes indflydelse på blodtryksmålingen ved at man foretager hjemmeblodtryksmålinger. Hvis man vil måle blodtrykket derhjemme, og sørge for at få dækket hele døgnet, vil man typisk skulle foretage omkring 80 målinger i løbet af døgnet, for at kunne få et præcist indtryk af blodtrykkets ændringer i døgnet.
Nogle personer oplever en varig forøgelse af blodtrykket, når de befinder sig i samme rum som en læge eller sygeplejerske, mens de har et ganske normalt blodtryk derhjemme. Faktisk er dette en medicinsk tilstand, der også kaldet for konsultationshypertension. Tilstanden kan nemt opdages ved at man foretage ambulante blodtryksmålinger derhjemme, og sammenligner resultaterne med målingerne fra lægeklinikken.
En længerevarende afholdenhed fra salt og saltholdige fødevarer er meget gavnlig. Denne livsstilsændring er både gavnlig for personer med højt blodtryk samt personer med et normalt blodtryk. Hertil anbefales det også at man holder sig en kost rig på nødder, fibre, fisk, hvidt kød (fx kylling og kalkun) og grøntsager, eftersom disse fødevarer også kan hjælpe med at sænke blodtrykket. Disse fødevarer er rige på magnesium, kalk, kalium og protein, selvom de er saltfattige.
En anden livsstilændring vil bestå af at man håndterer sin stress. Stress er en udbredt udløser af højt blodtryk, og derfor anbefales det at man behandler sin stress, såfremt man føler sig stresset og lider af forhøjet blodtryk. Hertil kan man benytte sig af et væld af afslapningsteknikker såsom yoga, meditation, rejser, osv.
Alle disse sunde tiltag er bevist at have en gavnlig blodtrykssænkende effekt hos personer med forhøjet blodtryk. Faktisk kan en sund livsstil i nogle tilfælde være nok til at sænke blodtrykket, hvorfor man ikke har behov for en medicinbehandling. Og selv i de tilfælde hvor der anbefales brug af blodtryksmedicin, vil man typisk stadig anbefale livsstilsændringer.
Man kan komme overraskende langt med en livsstilsændring, når målet er at bekæmpe forhøjet blodtryk. Lægen vil næsten altid anbefale at man spiser sundt, skærer n ed på salt, motionerer regelmæssigt, kvitter rygningen og holder sig inden for den korrekte vægtzone. Men sommetider er det ikke nok at man omlægger sin livsstil, hvorfor man kan have behov for at blive behandlet med medicin.
Blodtryksbehandlingen afhænger meget af målet med medicinen og den generelle sundhedsmæssige tilstand. Personer ældre end 60 år lider typisk af blot forhøjet systolisk blodtryk (hvor det diastoliske tryk ellers er ganske normalt). Disse personer, der anvender blodtryksmedicin til at sænke det systoliske blodtryk, har ikke brug for at ændre medicinplanen, medmindre de oplever bivirkninger eller nedsat livskvalitet grundet medicinen - såfremt medicinen altså fungerer effektivt.
Der findes mange forskellige former for medicin, som alle sammen har til hensigt at sænke blodtrykket. Disse præparater anvendes typisk når man skal behandle et for lavt eller for højt blodtryk. Anvendelsen afhænger meget af hjertet tilstand og blodtryksmålinger - disse faktorer skal man tage højde for, at for kunne danne sig et solidt billede af risikoen for komplikationer kontra fordelene ved at anvende medicinen.
Fordelene ved medicinbehandling afhænger meget af risikoen for at udvikle hjertesygdomme. Eftersom der altid er en risiko for at man oplever problemer (såsom bivirkninger) ved brug af medicinen, er det ikke alle som anbefales at få løst problemet således. Man vil eksempelvis ikke behandle personer med et svagt forhøjet blodtryk med medicin i første omgang, men i stedet sigte efter at kurere tilstanden gennem livsstilsændringer.
Såfremt lægen vælger at anvende en medicinbehandling, skal lægen både holde øje med blodtrykkets udvikling, såvel som eventuelle bivirkninger fra medicinbruget.
Behandlingen af svært eller moderat forhøjet blodtryk hos ældre (over 60 år) har faktisk sænket antallet af dødsfald grundet hjertekomplikationer hos denne folkegruppe. Der forefindes ikke konsistente oplysninger omkring hvordan blodtryksmedicin har påvirket dødsraten hos personer over 80 år, trods der er indikationer på at blodtrykssænkende behandling også reducerer antallet af hjertesygdomme, selvom dette ikke påvirker det samlede antal dødeligheder i stor grad. Ikke desto mindre, så anbefales ældre personer at anskaffe sig egen blodtryksmåler, således at de kan følge behandlingens virkning på hjemmefronten.
Hvis blodtrykket forbliver højt, selvom man har forsøgt sig med minimum 3 forskellige typer medicin, herunder vanddrivende midler, er der stor sandsynlighed for at man lider af en resistent form for forhøjet blodtryk. Denne blodtryksform er resistent over for behandling. Selv personer som tager mange forskellige typer medicin for at kunne sænke blodtrykket, siges at lide af denne form, da deres kontrol af blodtrykket er meget besværlig.
Hvis man lider af resistent hypertension, betyder det ikke nødvendigvis at blodtrykket aldrig kan blive sænket. Tværtimod, så kan lægen ofte identificere årsagen til det varige høje blodtryk, hvorved man kan kurere denne, og derved opnå et permanent resultat. Lægen vil altid evaluere om den nuværende medicinbehandling er effektiv eller ej, samt om der er behov for en dosisjustering for at opnå det rette blodtryk. Det hænder sommetider at man bliver nød til at prøve sig frem med forskellige præparater of doser, før man endelig finder den rette behandling.
Hvis man tager medicin i forbindelse med behandling af øvrige sygdomme, skal lægen også tage dette i betragtning, når han/hun lægger en plan for behandlingen. Nogle medicinformer kan faktisk forværre blodtrykket eller forhindre blodtryksmedicinen i er fungere optimalt. Derfor er det vigtigt at man er åben og ærlig omkring hvilken medicin (og kosttilskud) man tager, således at man kan få den bedste behandling fra start.
Hvis ikke man tager sin blodtryksmedicin præcis som ordineret, kan dette gå ud over blodtrykket. Hvis man glemmer at tage medicinen, eller hvis man ikke har råd til medicinen, bør man opsøge lægen om hvordan problemet løses. Man bør aldrig stoppe med at følge behandlingsprogrammet medmindre lægen har sagt god for det.
Selvom bedre kostvaner og motion er de mest passende og anbefalede måder at sænke blodtrykket på, kan man også komme ret langt med blot en omlægning af kostvanerne. Herunder er oplistet en række fif til fødevarer og kosttilskud, der kan gøre en positiv forskel i kampen om at sænke blodtrykket.
Trods det ideelle ville være at indtage disse vigtige stoffer gennem føden, er der en stigende tendens til at man benytter sig af kosttilskud. Dette er der ikke noget galt med, så længe man stadig sørger for at få de anbefalede stoffer i de rette mængder. Kosttilskud kan både bestå af piller (kapsuler) eller pulver. Probiotisk kosttilskud er dog ikke påvist at kunne påvirke blodtrykket, selvom det i teorien burde have en gavnlig effekt. Nogle kosttilskud kan påvirke virkningen af visse medicintyper, hvorfor det altid er en god idé at man rådfører sig hos lægen inden da.