Sygdom

Høfeber

Kort om høfeber

Høfeber er er den mest udbredte af alle allergityper. Det anslås, at cirka hver fjerde dansker lider af høfeber i en vis grad. Høfeber er karakteriseret ved forkølelseslignende symptomer som kløende øjne, løbende næse, tilstoppet næse og nys.

Ordet 'høfeber' er ganske misvisende, da symptomerne ofte intet har med hø (græs) at gøre, men kan vækkes af adskillige andre ting. Græs er "knapt nok" et allergen, og der er heller ikke tale om en feber, der udløses, da høfeberen ikke bringer kropstemperaturen højere end 37,5 - 38,3 grader.

Derfor opstår høfeber

Til forskel fra forkølelse er høfeber ikke forårsaget af en virus, men af en allergisk reaktion overfor luftbårne allergener som pollen og støvmider. Hvornår på året høfeberen kan blusse op, er afhængig af hvilke luftbårne partikler du er allergisk overfor. Stoffet som udløser den allergiske reaktion for høfeber, bliver kaldt et allergen.

Allergien opstår typisk i barndommen

For størstedelen af de personer, som ikke udvikler høfeber, vil de pågældende stoffer ikke betragtes som allergener, eftersom deres immunforsvar ikke reagerer på dem. Nogle personer er kun påvirket lidt af høfeber, og når dermed sjældent det punkt, hvor lægehjælp er en nødvendighed. Selvom, man kan rammes af høfeber i alle aldre, opstår allergien typisk i barndommen, eller det tidlige voksenliv. Man vil muligvis opleve sine høfebersymptomer som særdeles generende, i bestemte perioder af året.

Her følger nogle eksempler på faktorer som udløser høfeberen:

  • Pollen fra træ, hvilket er mest hyppigt i det tidlige forår. (Slutningen af marts til midt i maj).
  • Pollen fra græs, hvilket er mest hyppigt i det sene forår og om sommeren. (Midt i maj til juli).
  • Pollen fra planter og ukrudt, hvilket er mest hyppigt i midten af sommeren og det tidlige efterår. (Slutningen af juni til september).

Immunforsvaret reagerer

Der er også mange, for hvem symptomerne er så alvorlige og vedholdende, at det bringer dem ude af stand til at udføre daglige opgaver i hjemmet, på arbejde eller i skole. I disse tilfælde, vil en afdækkende behandling absolut være en fornødenhed. Det er muligt, at behandlingen mod høfeber ikke vil fjerne samtlige af dine symptomer, men den vil afgjort være en hjælp til at minimere den allergiske irritation, hvilket gør det lettere at leve med. Af de personer, som lider af høfeber, vil 10% - 20%, være helt frigjort fra deres symptomer.

Histamin afføder symptomerne

Symptomerne på høfeber bliver fremprovokeret af dit immunsystem, som fejlagtigt forveksler harmløse partikler (f.eks. pollen) med skadelige. Det er immunforsvarets frigivelse af kemikaliet histamin, blandt andet, der udløser symptomerne. Generelt kan det siges, at størstedelen af personer, som lider af høfeber, erfarer at deres symptomer, gradvist nedtones med alderen. Man kan blive ramt af høfeber i alle aldre, og den udvikles typisk som konsekvens af årelange gentagne inhaleringer, af de allergener, man er overfølsom overfor. 

Hvad er pollen?

Pollen er en betegnelse som dækker over planternes blomsterstøv. Pollen er hanplanternes 'sæd', som der frigives i luften når planterne begynder at voksne sig modne. Det er en måde for planterne at formere sig på, når de spreder pollen ud i luften. Hensigten er nemlig at pollenet skal lande på en hunplante, hvorved hun befrugtes. Planterne frigiver typisk store mængder pollen, for at de kan sikre sig at vinden bærer dem hen til en hunplante. Eftersom pollen typisk spreder sig med vinden, er partiklerne glatte, tørre og forholdsvis store. Derfor er det typisk næsen som blomsterstøvet sætter sig i, og forårsager irritation for.

Blomsterstøvet forurener luften

En forurenet luft kan i nogle tilfælde forstærke en pollenallergi. Man mener eksempelvis at sodpartikler fra røg og os kan sætte sig på pollen og gøre pollenpartiklerne mere 'potente' i deres allergifremkaldende egenskaber. De største mængder træpollen kommer fra birk, der typisk blomstrer i april og maj. Der er mange allergikere med allergi for birk i Danmark, fordi birk er et udbredt træ herhjemme. Høfeber og astma er meget vanlige komplikationer, der opstår i forbindelse med en pollenallergi. Det ses også hyppigt at pollenallergikere reagerer overfølsomt på forskellige madvarer.

Græspollen

Det er heller ikke unormalt at være allergisk over for græspollen, som typisk præger den danske luft i månederne mellem maj og september. Koncentrationen af græspollen er højest om eftermiddagen. Hvis man er allergisk over for en græssort, er der 80% sandsynlighed for at man også er allergisk over for øvrige græssorter - typisk tester man blot for engrottehale (en græsart), for at kunne klarlægge en græsallergi. 

Hvad er allergener?

Allergenerne bør anses som værende "udløsere" for allergikere, eftersom det er kontakten med disse, der forårsager en allergisk reaktion. Nogle allergener er kraftigere end andre. Eksempelvis skal der typisk ikke mange heste-allergener til at fremprovokere en reaktion hos heste-allergikere.

Allergener er såkaldte "antigener" og dermed anset som værende "fremmed" for kroppens immunforsvar. Det er typiske allergener som 95% af alle allergikere reagerer på. Personer, der ikke lider af allergi, kan sagtens blive udsat for et allergen (fx pollen eller allergener fra kæledyr) uden at udvise symptomer på en allergisk reaktion.

Herunder er oplistet de typiske allergener, som størstedelen af allergikere er overfølsomme for:

  • Støvmider
  • Død hudskæl fra kæledyr (typisk pelsdyr som hund, kat og gnavere)
  • Død hudskæl fra heste
  • Skimmelsvamp
  • Pollen
  • Græs
  • Bynke

Kontakt med allergener kan ikke undgås

Selvom at nogle af disse allergener typisk er til at finde udendørs, kan de sagtens trænge ind i hjemmet gennem åbne vinduer og døre, og ved at fæstne sig til tøjet. Derfor kan man som regel aldrig isolere sig fuldkommen fra udendørs-allergenerne, da de har let ved at trænge ind i hjemmet. Eftersom allergenerne varierer i størrelse, er det ikke altid den samme måde de kommer i kontakt med kroppen på.

Allergenerne gør ofte deres indtog i kroppen ved at blive indåndet, eller ved at komme i kontakt med øjnenes slimhinder. Store allergen-partikler, såsom pollen, bliver opfanget i næsen, der fører til høfeber. Små allergen-partikler, såsom dem fra skimmelsvamp, bliver typisk indåndet direkte ned i lungerne, og kan sommetider føre til astma.

Overordnede typer af Høfeberallergi

Der er to hovedtyper af høfeber, som tæller den sæsonbestemte (Sæsonrhinitis) og den konstante (Helårsrhinitis). Symptomer på sæsonbestemt høfeber kan forekomme i foråret, om sommeren og det tidlige efterår. De er som regel forårsaget af en allergisk overfølsomhed overfor luftbårne skimmelsvampsporer, eller fra pollen fra græs, træer eller planter. Personer, der som lider af den konstante type, oplever helårlige symptomer. De er som regel udløst af støvmider, hår fra kæledyr, kakerlakker eller skimmelsvamp.

Kombineret type og non-allergisk version

Nogle personer lider af en kombination af de to typer, hvor de helårlige symptomer, bliver forstærket under pollensæsonen.Der er også non-allergiske årsager til høfeber. Eksempelvis lider mange personer af tilbagevendende eller kronisk næseforstoppelse, overdreven produktion af slim (sekret) i slimhinderne, kløen eller andre næserelaterede symptomer, der bærer lighed med høfeberens. I disse tilfælde er der altså ikke tale om allergi.

Hvorfor opstår høfeber-reaktionerne?

Når du lider af høfeber, vil dit immunforsvar identificere en ellers harmløs luftpartikel (pollen) som skadelig. Dernæst producerer dit immunforsvar antistoffer til bekæmpelse af dette harmløse materiale. Næste gang du så kommer i kontakt med substansen, vil disse antistoffer sende et signal til dit immunforsvar om af frigive kemikalier (immunoglobulin E og histamin) til dit blodomløb, hvilket aktiverer processen, der fører til høfebersymptomerne.

Pollenallergikere er mere overfølsomme

Alle personer har en vis mængde af immunoglobulin E i kroppen, men en person, som lider af høfeber, har en usædvanlig stor mængde. Hos en person med høfeber, vil denne "hær" af immunoglobulin E-antistoffer angribe, og frastøde den ellers harmløse invaderende koncentration af allergifremkaldende stoffer (kaldet allergener).

Protein aktiverer pollenallergi

Ethvert stof kan aktivere en allergi, hvis den allergiske person bliver udsat på en bestemt måde, men med høfeber er udløseren, i næsten samtlige tilfælde, protein. Normalvis er høfebersymptomerne resultatet af, at en allergisk person gentagne gange, kommer i kontakt med protein fra planter. Græs, træer og planter producerer ekstremt små, lyse og tørre proteinpartikler (dvs. deres pollen). Vinden spreder denne pollen, som vi indånder. Disse proteinpartikler er typisk hanplanternes 'sæd', og er størrelsesmæssigt mindre end hovedet på en knappenål.

Pollenpartiklerne irriterer luftvejene

Selvom, at pollen normalt er usynlig i luften, er det en ganske potent allergifremkalder. Pollentallet bestemmes som antallet af pollenkorn per kubikmeter (m3), af en bestemt planteart. Pollen hæfter sig i næsens slimhinder, som bedækker næsehulen og næsesvælget - herudover kan pollenpartikler også finde vej til øvrige dele af luftvejene, såsom mundsvælget, strubehovedet (som også er slimhindebelagt), luftrøret og bronkierne. 

Børn med høfeber

Mange forældre til børn, der lider af høfeber, har bekendtgjort, at deres børn er mere lunefulde og irritable under pollensæsonen. Eftersom børn ikke nødvendigvis selv, kan udtrykke deres symptomer verbalt, vil de måske udtrykke deres utilpashed, ved at opføre sig ukontrolleret i skolen, eller i hjemmet.

Desuden vil nogle børn opleve høfeberen som en stigmatisering, der adskiller dem fra andre børn. Det er vigtigt at irritabilitet, eller andre symptomer, som er forårsaget af høfeber, ikke forveksles med ADD eller ADHD. Med den rigtige behandling, kan symptomerne holdes i ave, hvorved forstyrrelser i læring og adfærd, kan undgås.

Fravalg af konsultation

Der er mange personer, børn i særdeleshed, som blot vænner sig til allergisymptomerne, og dermed fravælger lægekonsultationen eller udsætter den, indtil at høfeberens tilstand er aldeles alvorlig. Opsøg i stedet en læge for den rigtige behandling, hvis du mærker til symptomerne, da det kan have en god præventiv virkning.

Høfeber og hududslæt

Mens andre høfebersymptomer mest knyttes til indånding af pollen, og andre allergener, forbindes høfeberudslæt som oftest med allergener, som kommer i berøring med din hud. For eksempel kan det være, at du rører ved meget pollen fra planter og blomster, når du arbejder i haven. Hvis du endda bevæger dig rundt i blomsterbede, er betingelserne for et eftertrykkeligt hududslæt skabte. Et udslæt kan let forveksles med nældefeber, der generelt er forårsaget af en allergisk reaktion overfor noget, som er indtaget oralt (eksempelvis mad og medicintyper).

Høfeber kan ligne, eller medføre, Nældefeber

Dog kan nældefeber godt opstå som en konsekvens af høfeber. De første symptomer du vil bemærke er kløen og røde mærker, eller udbrud på din hud. Udslættet vil være klart markeret i kanterne, hvor blodkarrene vil være en anelse hævet, og måske lidt bulet (kaldes også for angioødem, eller blot ødem i hudens lag). Hudens overflade vil forekomme svullen - næsten som var du blevet skoldet. Med tiden vil området for udslættet måske vokse, eller endda forsvinde og vende tilbage. Nældefeber har en tendens til at blive hvidt, hvis det ramte område, udsættes for tryk.

Typiske symptomer

  • Løbende, dryppende næse og næseforstoppelse
  • Røde, vandige og kløende øjne
  • Nys
  • Hoste
  • Kløende næse, mund eller hals
  • Træthed
  • Mørke cirkler under øjnene

Mere alvorlige symptomer

  • Svedeture
  • Hovedpine
  • Tab af lugtesans og smagssans
  • Smerter i ansigtet forårsaget af blokerede luftveje
  • Koncentrationsbesvær
  • Nedsat evne til at træffe beslutninger
  • Hukommelsessvigt
  • Irritabilitet
  • Søvnbesvær
  • Søvnløshed

Symptomer på høfeber kan også have andre årsager, hvor den mest almindelige er forkølelse. Ved forkølelse, er betændelsen som regel ganske kortvarig, og symptomerne forbedres typisk i løbet af tre til syv dage.

  • Hvis dine høfebersymptomer synes for vedvarende, og du ikke oplever lettelse fra dem.
  • Hvis du ikke opnår nogle former for aflastning igennem allergimedicinen, eller at den endda forårsager generende bivirkninger.
  • Hvis  du lider af en anden tilstand, som kan forværre høfebersymptomerne, såsom næsepollypper, astma eller bihulebetændelse.

De fleste høfeber-reaktioner kræver ikke lægebesøg

I tilfælde af, at du ikke ser en læge med det samme, kan håndkøbsmedicin være en udmærket, midlertidig løsning og måske være behjælpelig med at lette symptomerne. Der er mange forskellige former af medicin tilgængeligt, som alle kan lindre dine høfebersymptomer drastisk. Disse indbefatter tabletter, væsker, næsespray og øjendråber.

Ikke al håndkøbsmedicin kan anvendes af gravide

På trods af, at der er meget håndkøbsmedicin tilgængeligt imod høfeber, er det bedst at konsultere en apoteker (farmaceut), eller en almenpraktiserende læge, før indtagelse af nogle former for allergimedicin, når du er gravid. De vil vurdere dine symptomer samt fordelene ved at tage medicinen opvejet mod risikoen for bivirkninger. Du kan også forhøre dig hos din jordemoder, gynækolog, eller en obstetriker (læge med speciale i obstetrik, dvs. læren om graviditet og fødsel).

 

Sådan forbereder du dig på lægebesøget 

Dit første møde med en læge i forbindelse med din høfeberallergi, vil sandsynligvis være med en almenpraktiserende læge (sommetider kan det også være din sundhedsplejerske).

I nogle tilfælde vil du blive henvist til en speciallæge i lungemedicin (lægen der varetager allergirelaterede komplikationer). Herunder følger nogle anvisninger, der vil hjælpe dig med at få mest muligt ud af konsultationen. 

  • Skriv dine symptomer ned på et stykke papir. Notér også gerne hvad der synes at udløse dem, samt øvrige symptomer, som ikke nødvendigvis er høfeberrelaterede. 
  • Bevidstgør lægen om eventuelle omvæltninger i tilværelsen.
  • Udform en liste over medicin, vitaminer og kosttilskud, hvis du benytter dig af disse.
  • Vær gerne ledsaget til konsultationen. En ven, eller et familiemedlem, kan hjælpe dig med at huske vigtig information fra lægen.

Spørgsmål til lægen

  • Hvad forårsager mine symptomer?
  • Hvilke undersøgelser har jeg brug for?
  • Er der områder hvor jeg kan ændre min fremgangsmåde?
  • Kan jeg forvente, at min allergi vil forsvinde af sig selv?
  • Hvordan tager jeg bedst muligt hensyn til andre helbredsproblemer?
  • Bør jeg kontakte en specialist?
  • Er der anbefalelsesværdige tekster eller hjemmesider om høfeber?

Dette vil lægen spørge dig om

  • Hvornår mærkede du først til symptomerne?
  • Har dine symptomer været kontinuerlige eller sporadiske?
  • Hvor alvorlige er dine symptomer?
  • Hvad synes at udløse symptomerne?
  • Har du bemærket omstændigheder, der forbedrer symptomerne?
  • Lider nogle i din tætteste familie af høfeber, eller andre allergier?
  • Har dine symptomer en besværliggørende effekt på arbejde, skolegang eller søvn?
  • Genetik - hvis du har et nær slægtning, der har, eller har lidt af høfeber, er din egen risiko for at udvikle det væsentlig højere. Ligeledes er chancen forøget, dog mindre, hvis en nær slægtning lider af enhver anden allergitype. Har du nære slægtninge, som lider af eksem, er du også mere disponeret, til at blive ramt af høfeber.
  • Køn og alder - høfeber rammer flere unge mænd end unge kvinder. Før puberteten er der dobbelt så mange drenge end piger, der lider af høfeber. Efter puberteten, til gengæld, vokser mange drenge fra det, og marginalt flere piger end drenge, er påvirket.
  • Fødselsdato - personer, som er født midt under pollensæsonen har en lidt større chance for at udvikle høfeber, end andre personer.
  • Passiv rygning - børn og spædbørn, der regelmæssigt er blevet udsat for cigaretrøg i de første leveår, har højere risiko for udvikle høfeber end børn, der ikke er.
  • Børn fra små familier - en større andel af spædbørn uden søskende, eller blot én søskende, udvikler siden hen høfeber, sammenlignet med spædbørn fra større familier.
  • At være den førstefødte - en større procentdel af førstefødte børn udvikler efterhånden høfeber sammenlignet med andre.
  • Børn med en velstående baggrund - vokser barnet op i en familie med en høj levestandard, har det forhøjet risiko for senere at udvikle høfeber, sammenlignet med andre børn.
  • Andre allergier - personer med andre allergier er også mere disponeret til at lide af høfeber.
  • Astma - et bemærkelsesværdigt antal af personer med astma, lider også af høfeber.

 Komplikationer ved høfeber

  • Nedsat livskvalitet - høfeber kan forringe livskvaliteten og bevirke, at du bliver mindre produktiv.
  • Søvnbesvær - høfebersymptomer kan forårsage besvær med at falde til ro, samt at få sovet, hvilket kan føre til træthed i dagtimerne og en overordnet følelse af mishag. 
  • Forværret astma - høfeber kan forværre indikationer og symptomer på astma, som blandt andet hoste og nys.
  • Ørebetændelse - hos børn er høfeber ofte en faktor for mellemørebetændelse.
  • Bihulebetændelse - langvarig forstoppelse i bihulerne, som konsekvens af høfeber, skaber forøget risiko for bihulebetændelse.

Husstøv i luften

Husstøv kan indeholde talrige organiske og uorganiske stoffer som husstøvmider, hår, røg, støv, pollenpartikler, insekter og små stykker af hud eller hår fra kæledyr. Af disse stoffer er det husstøvmider, der har den største udbredelse, og de er ofte at finde i madrasser, fundamenter til senge, puder, tæpper og polstrede møbler. Selvom de er til stede hele året rundt, er de mest høfeberfremkaldende i perioder, hvor der er fugtigt.

Kontakt med kæledyr

Kæledyr i hjemmet, (katte og hunde især), kan være en betydelig kilde til indendørs-allergener. Allergifremkaldende stoffer sidder i dyrenes pels og i husstøv. Allergenerne kan forblive luftbårne i længere perioder, og personer som er allergiske overfor disse dyr, vil måske også få en allergisk reaktion over allergenerne fra andre dyr som heste, kaniner og marsvin.

Kontakt med skimmelsvamp

Skimmelsvamp er en mikroskopisk svamp, som også kaldes for mug. Svampen kan findes over alt i naturen, og er vigtig for nedbrydningen af organisk materiale (for eksempel døde planter). Skimmelsvamp reproducerer sig via skimmelsvampsporer, og kan frigive store mængder af allergensporer både udendørs og indendørs. Udendørs kan skimmelsvamp forekomme under hvilke som helst vejrbetingelser, men topper sæsonbestemt under varme og fugtige forhold, mens man indendørs mest forbinder skimmelsvamp med fugt. Udbrud af skimmelsvamp finder man i særdeleshed på badeværelser og i køkkener.

Allergifremkalende omgivelser

Irritanter på arbejdspladsen kan afføde og forværre dine høfebersymptomer. De kan antage forskellige former som blandt andet os, støv, dampe og gasser, klor eller træstøv. Eksempler på allergener på arbejdspladsen indbefatter bl.a. naturlig latexgummi, allergener i et bageri (fx hvede, enzymer og mider fra kornsorter).'

Fiskeallergikere, der arbejder i fiskeindustrien kan være særligt udsatte for anafylaktisk shock/chok el. anden allergisk reaktion ved nærkontakt med fiskeproteiner, som for disse personer fungerer som en irritant. Arbejder man i rengøringsbranchen, kan man som kemikalie-allergiker være særligt udsat ved kontakt med vaskepulver, mens laboranter kan have overfølsomhed for rotter og mus (dyreallergi).

Normalvis vil lægen kunne stille en diagnose udelukkende baseret på symptomerne, som typisk er ganske åbenlyse. Lægen vil også spørge ind til din egen, og din families sygehistorie samt hvordan du op til konsultationen har håndteret eller behandlet symptomerne. Du kan også blive spurgt ind til, om der er forhold i hjemmet, eller på arbejdspladsen, som provokerer udløsningen af dine høfebersymptomer.

Det kan f.eks. dreje sig om, hvorvidt du har kæledyr, dine spisevaner samt hyppigheden og alvorsgraden, af dine symptomer. For at præcisere hvilke allergener du er overfølsom for, kan du også få foretaget en hudpriktest og en blodprøve.

Sommetider affødes reaktionen af en irritant

Hvis du er begyndt at udvise symptomer på allergi, der ikke kan anspores at være allergener på spil, er du sandsynligvis overfølsom for visse irritanter. Irritanter er faktorer i inde- og udemiljøet, som kan forårsage en allergisk reaktion. Udendørs er de mest hyppige irritanter kold luft, tåge (fugtig luft), forurenede partikler i luften, ozon og dufte. Indendørs er de mest hyppige irritanter tobaksrøg, fugtig luft, stærke lugte, gasser, kemikalier og sodpartikler.

Priktest

En priktest er en allergitest, der består i at lægen påfører huden forskellige allergener. Herefter ventes der 10-15 minutter, hvorefter man vil kunne aflæse om kroppen har allergi over for de pågældende allergener. Hvis kroppen reagerer på nogle af allergenerne, vil en reaktion typisk udgøre sig ved røde mærker, der mest af alt ligner almindelige myggestik.Ved både priktesten og blodprøven, tester man efter et standardpanel af allergener, der i 9 ud af 10 tilfælde klarlægger allergiformen. Standardpanelet består af allergener fra birk, græs, bynke, hunde, katte, heste, forskellige husstøvmider, forskellige skimmelsvampe, osv.

Blodprøve

En blodprøve kan også hjælpe lægen med at undersøge overfølsomheden yderligere. En blodprøve anvendes eksempelvis i de tilfælde, hvor der kan tænkes at være en allergi over for æg, komælk, nødder, støvmider og pelsdyr. Blodprøven kan også for en RAST-test. Man tester blodet for, om de indeholder visse antistoffer mod udvalgte allergener (eksempelvis birkepollen, kat og støvmider). Blodprøven bliver sendt til et diagnostisk laboratorium, hvor den testes for beviser på overfølsomhed for de mest hyppige allergener.

Der er mange behandlingsmuligheder

Der er et bredt udvalg af håndkøbslægemidler og receptpligtig medicin for behandling af høfebersymptomer. Nogle personer vil måske erfare, at en kombination af to eller tre lægemidler fungerer væsentligt bedre end blot en enkelt. For forældre er det vigtigt at huske på, at nogle lægemidler mod høfeber, kun er tiltænkt voksne. Hvis du er i tvivl om dette, bør du tale med en apoteker (farmaceut), eller spørge en læge.

Antihistamin

Histamin er ét ud af mange stoffer, som allergi-cellerne i kroppen frigiver. Dette fører til at man nyser, får kløe og oplever astmalignende forhold. Anti-histamin fungerer ved at modvirke histamins påvirkning. Antihistamin bruges i vidt omfang til behandling af allergi i næse og øjne samt nældefeber. Dog er stoffet ikke særligt virksomt for astmatikere.

Antihistamin bruges i vid omfang til at behandle allergier og søvnproblemer, og kan købes som håndkøbsmedicin. Faktisk er stoffet det mest effektive håndkøbsmedicin mod søvnløshed, og kan virke mere beroligende end de søvndyssede psykoaktive lægemidler. Antihistamin er angstdæmpende, søvnfremkaldende, muskelafslappende og krampe-hæmmende.

Antihistamin meget sikker at anvende

Dog kan langtidsforbrug påvirke effektiviteten, og i nogle tilfælde føre til, at stoffet slet ikke påvirker kroppen længere. Personer der bruger antihistaminer, synes ikke at udvikle nogen former for afhængighed, og dermed er antihistamin ikke vanedannende. En ulempe eller bivirkninger ved overforbrug af antihistamin er, at man kan føle sig døset og søvnig dagen efter.

Antihistamin er det mest populære behandlingsmiddel til de fleste allergier. Antihistamin kan købes i håndkøb, og kræver dermed ikke nogen recept af lægen. Faktisk kan antihistamin købes i de fleste dagligvarebutikker, såvel som på apoteket og på internettet.

Anvendelse af antihistamin ved graviditet

En læge kan også anbefale Cetirizin-tabletter. Cetirizin er også en antihistamin-tablet, uden bivirkningen af træthed. Chlorphenamin bliver også betragtet som en af de sikrere antihistamin-tabletter at tage under graviditeten, men i og med, den faktisk kan forårsage træthed, er Loratadin og Cetirizin normalt de foretrukne valg.

Hvis du ikke kan benytte næsesprays eller øjendråber, eller hvis de ikke nedsætter dine symptomer, kan en almenpraktiserende læge foreslå dig at tage antihistamin i tabletform, som ikke forårsager træthed. Visse tabletter er som regel det mest eftertragtede valg af gravide kvinder, grundet mængden af dokumenteret sikkerhed i forbindelse med produktet.

Antihistamin fås både i spray- og tabletform

Disse er altid tilgængelige som håndkøbsmedicin. Medicinen afbryder frigivelsen af kemikaliet histamin. Som regel letter de effektivt symptomerne på en løbende næse, kløen og nys, men virker til gengæld ikke hvis næsen er tilstoppet. Risikoen for, at nyere antihistamin-medicin forårsager træthed er mindre end ved det ældre, men ældre versioner har den præcis samme virkning. Af håndkøbsmedicin imod høfeber, er der eksempelvis Loratadin, Cetirizin og Acrivastin.

Farlige former for antihistamin kan kun lægen ordinere

Receptpligtige antihistaminpræparater indeholder bl.a. indholdsstofferne Fexofenadin (i tabletform) og Azelastin (næsespray). Azelastinens virkning vil begynde aldeles hurtigt og må anvendes op til otte gange dagligt, men vær opmærksom på, at midlet kan forårsage træthed og efterlade en dårlig smag i munden efter brug. Denne medicin kan kun lægen ordinere, dog kan der også købes håndløbsmedicin med en lignende effekt - uden recept, vel at mærke.

Eventuelle bivirkninger ved anvendelse af antihistamin

  • Tør mund
  • Vandladningsbesvær (i særdeleshed for mænd med prostatabesvær)
  • Forstoppelse
  • Træthed
  • For nogle børn: mareridt, usædvanlig forhøjelse af kropsuro, rastløshed og irritabilitet

Øjendråber & Øjengel

Øjendråber hjælper med at gendanne øjnenes naturlige fugtbalance, når dine øjne ikke producerer nok selv. Dråberne fjerner tørhed og mindsker irritation omkring øjnene. Dette kan være en formidabel løsning, hvis du oplever en ubehagelig, brændende svien ved dine øjne. Når din høfeber er meget belastende, vil øjendråber hjælpe dine øjne med at "slappe af igen". Har du været udsat for en øjenskade, hvor dit øjes overflade er ridset eller beskadiget, vil øjendråberne genoprette skaden.

Øjenmidlerne er fugtgivende og fremskynder helbredelsen

Øjendråber og øjengel kan således fremskynde kroppens helbredningsproces og effektivt fjerne fremmedlegemer eller urenheder, som ellers ville være et vedvarende problem. Som selvbehandlingsmiddel er øjendråber ofte det mest effektive hjælpemiddel mod allergiske reaktioner, øjenskader og øjenbetændelser. Øjendråberne holder dine øjne tilpas fugtige, og hjælper dermed til at minimere risikoen for yderligere beskadigelse af øjnene, når du blinker. Hvis der er tale om en alvorlig øjenskade, bør du hurtigst muligt tage kontakt til en øjenlæge (kaldet en ofmatolog).

Næsespray

Næsesprays behandler næseforstoppelse, der er forårsaget af høfeber. Det er en sikker og særdeles effektiv langtidsbehandling. Af forskellige receptpligtige næsespray-varianter kan nævnes, Fluticason, Mometason, Beclometason og Betamethason. De fleste personer, der anvender præparaterne, vil muligvis komme til at vente i omkring en uge, før de oplever en markant lindring af symptomerne. Nogle personer vil måske bemærke en ubehagelig lugt eller smag, og blive udsat for irritation omkring næsen.

Næsespray kan også anvendes forebyggende

Det kan anbefales at starte med at anvende næsesprayen, allerede få uger forud den forventede begyndelse af pollensæsonen. For at holde symptomerne på afstand, skal du anvende sprayen dagligt under høfebersæsonen. I takt med at høfebersymptomerne forsvinder, kan den daglige dosis ofte nedsættes til et beskedent niveau, indtil at symptomerne er væk. Problemer og bivirkninger, forbundet med næsesprays, er sjældne.

Naturlige hjælpemidler og supplementer

Ekstrakter fra planten 'hestehov' (Petasites), kan måske være en hjælp til at undgå de sæsonbestemte høfebersymptomer. Hvis du vil forsøge hestehov, som behandlingsform, så sørg for at finde et mærkat, der indikerer at produktet ikke indeholder potentielle giftstoffer.

Urten er traditionelt blevet anvendt mod hovedpine, astma, feber, kramper, og altså også høfeber. I dag anvendes den blandt andet også mod hududslæt og lændesmerter. Andre naturlige hjælpemidler, mod sæsonbestemt høfeber, inkluderer paprika, honning, C-vitamin og fiskeolie.

Frarådede behandlingsformer

På trods af, at antibiotikum viser sig effektiv i behandlingen af bakterielle betændelser, bør lægemidlet ikke anvendes ved almindelig forkølelse, og frarådes også ved allergier, som ikke relaterer sig til infektioner - høfeber inklusive. Derudover betragtes næseoperation heller ikke som en fornuftig behandlingsmulighed mod høfeber, men en næseoperation vil kunne hjælpe personer med næsepolypper, eller kronisk bihulebetændelse, hvis ikke næsesprays eller antibiotikum synes at hjælpe.

 

  • Den første korrekte beskrivelse af høfeber, blev foretaget af den persiske læge, alkymist og filosof Rhazes (eller Rasis), i det tiende århundrede.
  • I 1859 var pollen identificeret som hovedårsagen bag høfeber, af den engelske læge Charles Harrison Blackley.
  • I 1906 blev mekanismen for høfeber defineret, af den østrigske forsker og børnelæge Clemens von Pirquet.
  • Tilstanden er, angiveligt, navngivet af en engelsk læge, som bemærkede, at hans allergisymptomer forværredes i løbet af sæsonen for græshøst.
  • Høfeber er den allergitype, som rammer det højeste antal af personer.
  • Høfeber forveksles ofte med allergi for katte og hunde.
  • Pollentallene er højest om morgenen, og om aftenen.
  • Høfeber er mest udbredt i Europa og Australien. 
  • Cirka én ud af fire med høfeber, lider også af astma.
  • Nogle personer mener, at akupunktur kan hjælpe mod sæsonbestemte høfebersymptomer. Der er begrænset dokumentation for, at disse behandlinger virker, men også ganske lidt information om potentielle skadelige virkninger.
  •  Cirka 95 % af personer, som lider af høfeber, er allergisk overfor græspollen. 
  •  Hvis pollentallene er imellem 50 og 150, betragtes de som værende høje.
  •  På verdensplan rammes 10% - 30 % af høfeber.
  •  Det anslås, at cirka 20 % af personer i Vesteuropa og Nordamerika, lider af en vis grad af høfeber.
  • Allergiske sygdomme (inklusiv astma), er den femte mest udbredte kroniske sygdom, på tværs af alle aldersgrupper, og den tredje mest udbredte blandt børn.

En decideret forebyggelse af høfeber er ikke en mulighed. Det mest fornuftige du kan gøre er således at minimere din udsættelse for allergenerne, der udløser dine symptomer. Indtag den passende allergimedicin, i overensstemmelse med lægens anvisning, inden at du bevæger dig i forhold med risiko for aktivering af de allergiske symptomer.

Allergivaccination (Hyposensibilisering)

Hvis du oplever, at medicinen mod høfeber som sådan ikke mildner dine symptomer, eller forårsager for mange bivirkninger, kan en læge anbefale allergivaccination (allergenspecifik immunterapi). Specielt for allergivaccinationen, er at være den eneste behandlingsform, der angriber allergiens årsag. Vaccinationen fungerer ved, at du modtager indsprøjtninger med det nøjagtige allergen, du er allergisk overfor. I omkring 85 % af tilfældene, vil høfebersymptomerne aftage sideløbende med, at behovet for anden medicin også nedsættes.

Vaccinen er effektiv

Allergivaccination, som injektionsbehandling af allergi, er blevet anvendt i cirka ét hundrede år. Behandlingen starter med en meget lav dosis og vil efterfølgende blive øget gradvist. Allergivaccinationen har en god effekt på pollenallergi - i særdeleshed mod birk og græs. Idéen bag allergivaccination består i at sprøjte små mængder af det allergen du har allergi for (eksempelvis græspollen) ind i din krop, for derved at skabe immunologisk tolerance overfor det pågældende stof.

Løsningen er tidskrævende

Efter få måneder vil effekten være opnået, men behandlingen varer normalvis mellem tre til fire år. Da behandlingen kan være meget intensiv og tidskrævende, anbefales det, at kun personer med udprægede symptomer, gennemgår den. Selv længe efter din behandling er afsluttet, varer effekten af den nydannede tolerance ved.

Vaccination mod allergi har mange fordele

Vaccinationsformen kan beviseligt stoppe udviklingen af nye allergityper og astma. Behovet for symptomlindring viser sig også markant nedsat. I sjældne tilfælde har personer udvist allergiske reaktioner til allergivaccinationen. For græspollenallergi er der også en tilsvarende behandlingsform, hvor du skal placere opløselige tabletter under tungen. Disse tabletter kan anvendes i hjemmet, og skal tages én gang dagligt i tre år.

Vigtige forholdsregler

  • Følg din læges eller apotekers anvisninger.
  • Alkohol og beroligende medicin kan forøge bivirkninger fra antihistamin-medicin.
  • Hvis ikke receptpligtigt, anvend kun én type antihistamin-medicin ad gangen.
  • Opbevar præparaterne uden for børns rækkevidde.
  • Vid hvordan medicinen påvirker dig, før håndtering af tungt maskineri, kørsel eller andre opmærksomhedskrævende opgaver. Nogle lægemidler kan nedsætte din reaktionsevne.
  • Nogle antihistamins-præparater (eksempelvis Loratadin og Cetirizin), kan forekomme sikre at tage under graviditeten, men der er ikke foretaget nok studier på området, til definitivt at afklare harmløsheden, ved anvendelse under graviditeten. Hvis det er en nødvendighed for dig, at benytte antihistamin-medicin som gravid, bør du altid konsultere en almenpraktiserende læge, eller apoteker, på forhånd. Samme anvisninger er gældende, hvis du planlægger graviditet.
  • Anvend aldrig andres medicin.

 

Råd til at undgå, eller nedsætte symptomer

  • Vær opmærksom på pollentallene i månederne hvor du er mest udsat. Oplysningerne kan du få fra vejrudsigter, radio, internettet, aviser og lignende. På fugtige og blæsende dage, hvor det ikke regner, er pollentallene som regel højere. Pollentallene kulminerer typisk tidligt om aftenen.
  • Hav briller eller solbriller på, når du er udendørs, for at afholde pollen fra dine øjne.Fjern tæpper og, hvis muligt, gardiner.
  • Brug sengetøj, der gerne må vaskes ofte, lagener af bomuld, liggeunderlag, der kan vaskes og syntetisk fremstillede tæpper og dyner. Brug ikke uldtæpper eller vattæpper. 
  • Brug stole af træ eller plastik - undgå polstrede stole.
  • Rør ikke ved gamle genstande, som er meget støvede. 
  • Hold vinduer og døre lukket når pollentallene er høje.
  • Undgå helt at slå græs når der er høje pollental.
  • Foretag kun havearbejde på dage med lave pollental.
  • Hold dig fra tilgroede græsområder, når pollentallene er høje.
  • Undgå at hænge tøj til at tørre udendørs. Pollen klynger sig gerne til håndklæder og lagener.
  • Vær opmærksom på at beskyttelsesbiller holder pollen fra at trænge igennem til dine øjne.
  • En hat hjælper til at forhindre pollen i at samle sig i dit hår, for dernæst at samle sig omkring øjne og ansigt.
  • Hold bilruder lukket, hvis du kører på en dag med høje pollental. Der findes pollenfiltre til biler.
  • Hav ikke blomster i dit hus.
  • Hold dine overflader, gulve og tæpper så støvfrie som muligt.
  • Sørg for at støvsugeren du bruger, har et godt filter.
  • Bed rygere, om ikke at stå i nærheden af dig.
  • Er du ryger, vil et rygestop hjælpe til at reducere symptomerne.
  • Kæledyr kan trække pollen med sig udefra. Når end et kæledyr kommer inden for, på en dag med høje pollental, så sørg enten for at vaske det, eller at glatte dets pels med en fugtig klud.
  • Forbered dig, hvis du allerede på forhånd er bevidst om hvornår i løbet af pollensæsonen din høfeber blusser op. Kontakt en almenpraktiserende læge, og bed ham/hende om at lægge en plan til dig.

Det kan du selv gøre

  • Undgå at klø dine øjne for meget, da det kun vil forværre dine symptomer.
  • Skyl regelmæssigt dine øjne med koldt vand. Det vil berolige dem og rydde dem for pollen.
  • Vask dine hænder, og skyl dit ansigt regelmæssigt.
  • Har pollentallene været høje, og du træder indenfor, så sørg for at tage et bad og skifte tøj.
  • Smør vaseline på indersiden af dine næsebor - det hjælper til at holde pollen fra at trænge igennem.