Hepatitis A er en stærkt smitsom leverbetændelse, der er forårsaget af Hepatitis-A virussen. Virussen er en af forskellige typer af hepatitis-virusser, der forårsager leverbetændelse og påvirker leverens generelle funktionsdygtighed. Den tid som normalvis passerer mellem at man bliver inficeret med virussen, og man begynder at udvise symptomer (også kaldet inkubationstiden), er normalvis 2-6 uger.
Faktisk oplever 10-15% af de syge, at symptomerne er tilbagevendende i løbet af de efterfølgende 6 måneder. I meget sjældne tilfælde kan sygdommen føre til leversvigt - i langt de fleste af disse tilfælde er der tale om ældre personer. I mange tilfælde af sygdommen, udvises der få eller ingen symptomer (typisk hos unge).
Sygdommen er en akut infektiøs sygdom i leveren, der er forårsaget af hepatitis A virus (HAV). En inflammation (betændelse) er en hævelse, der forekommer når kropsvæv bliver beskadiget eller inficeret. Inflammationen kan føre til, at leveren ikke kan fungere optimalt. Efter at symptomerne er opstået, varer de typisk i 8 uger, og kan bl.a. bestå af svimmelhed, opkast, diarré, gulsot, feber og mavesmerter.
Sygdommen spreder sig for det meste ved at raske personer indtager fødevarer eller vand, der er blevet inficeret med fæces (afføring), som indeholder virussen. Faktisk er skaldyr, der ikke er blevet tilberedt ordenligt (kogt tilstrækkeligt længe) en af de forholdsvist udbredte smittekilder. Herudover kan virussen også sprede sig ved at man har tæt kontakt med en person, som i forvejen er blevet smittet med virussen. Til trods for at børn og unge ofte ikke udviser symptomer på at være blevet smittet, er de stadig i stand til at viderebringe virussen.
Efter at man har været smittet med sygdommen én gang, bør man som udgangspunkt regne med, at man er immun over for at pådrage sig sygdommen igen. Dette er grundet kroppens evne til at danne antigener, der kan modkæmpe eventuelt fremtidige virusinfektioner. Når kroppen er kommet sig efter sygdomsforløbet, har den tilvænnet sig virussen, hvorfor man normalvis ikke blive inficeret for eftertiden. Dog bør man være opmærksom på, at man stadig kan blive syg af de øvrige former for hepatitis-virus (B, C, D, & E).
En meget udbredt måde at pådrage sig smitten er ved at komme i kontakt med en allerede-syg persons afføring. Herunder er samlet en række af de hyppigste eksempler på hvordan en sådan situation opstår:
Det er vigtigt at understrege, at et ammende spædbarn ikke vil kunne pådrage sig Hepatitis A gennem brystmælken / modermælken.
Alle der smittes med hepatitis A reagerer forskelligt på sygdommen; nogle oplever et meget mildt sygdomsforløb, der kun varer i et par uger, mens andre bliver meget syge og har sygdommen i flere måneder. Herudover er der også dem, der slet ikke udviser tegn eller symptomer på sygdommen, selvom de er blevet smittet med den. Symptomerne på Hepatitis A kan opstå 2-7 uger efter at man er kommet i kontakt med virussen. Børn der er yngre end 6 vil i visse tilfælde slet ikke udvise symptomerne. Ældre børn og voksne oplever ofte symptomer, der kan minde meget om symptomerne på influenza.
Du bør opsøge din læge såfremt du begynder at udvise tegn eller symptomer på hepatitis A. Hvis du har været udsat for virussen, vil en behandling eller vaccinering (inden 2 uger efter kontakttidspunktet) kunne beskytte dig mod betændelsen. Du bør naturligvis altid spørge din læge eller lokale sundhedsperson til råds ift. at blive vaccineret mod forskellige vira - især hvis du kan spejle dig i én eller flere af nedenstående situationer:
Hvis nogen i din omgangskreds er blevet diagnosticeret med hepatitis A, bør du spørge din læge til råds ift. eventuelt at blive vaccineret mod virussen. Hvis du allerede udviser symptomer eller tegn på hepatitis A, bør du opsøge lægen med henblik på at få klargjort årsagen til dine problemer.
Eftersom en konsultation hos lægen ofte kan være kortfattet og overfladisk, bringes der her en oversigt over råd, tips og vejledning til hvordan man forbereder sig bedst muligt på at få det meste ud af konsultationen:
Herunder er samlet en række spørgsmål, der kan være relevante at stille lægen, når konsultationen drejer sig om hepatitis A:
Den endelige diagnose vil typisk afhænge af en blodprøve, eftersom symptomerne hovedsageligt er fælles for en række andre sygdomme. Hepatitis-A virussen udgør nemlig blot én ud af fem samlede hepatitis-vira: A, B, C, D og E. En blodprøve vil kunne afsløre om man har pådraget sig hepatitis A. Blodprøver bliver oftest taget hos den praktiserende læge. Blodprøven tages ved at en nål placeret i en vene i armen eller hånden, hvorefter en lille mængde blod tappes. Det tappede blod sendes derefter til et laboratorie, hvor det bliver undersøgt for indholdet af hepatitis A (virus).
Hepatitis A 'passerer' ofte af sig selv efter et par uger uden nogen behandling. Dog kan nogle opleve at symptomerne varer ved i op til 6 måneder. Lægen kan sommetider anbefale forskellig medicin til at lindre symptomerne. Det er altid den individuelle læge, der kan vurdere, hvilken medicinbehandling (om nogen) der vil være mest passende i den enkelte situation.
Man bør opsøge sin læge regelmæssigt efter sygdomsforløbet, med henblik på at få undersøgt om kroppen er fuldkommen kureret for sygdommen. Hvis symptomerne er tilbagevendende eller hvis de varer længere end forventet, bør man kontakte lægen med henblik på at aftale tid til en opfølgende konsultation.
Modsat andre virale hepatitis-former, forårsager hepatitis A ikke nødvendigvis en langvarig leverskade, og udvikler sig ikke til en kronisk tilstand. I meget sjældne tilfælde kan sygdommen dog føre til funktionstab af leveren, der forekommer pludseligt (især hos ældre og personer med kroniske leversygdomme). Et akut leversvigt kræver at man bliver indlagt med henblik på observation og behandling. I ekstremt få tilfælde, vil sådanne personer have behov for en levertransplantation.
Hepatitis A kan forebygges ved vaccinering, god hygiejne og almen renlighed.
Der findes to typer af vacciner; en der indeholder en inaktiveret hepatitis A-virus, samt en anden som indeholder levende (men svækkede) viruspartikler. Begge former hjælper immunsystemet med at opbygge en immunitet mod fremtidige infektioner. Vaccinen yder en beskyttelse, der i 95% af alle tilfælde varer længere end 25 år. Det anbefales at alle børn i alderen 12-23 måneder vacciners - dog bør barnets læge træffe denne beslutning sammen med forældrene.
Vaccinen gives ved en indsprøjtning, og består af to indsprøjtninger med et tidsinterval på 6-12 måneder efter den første indsprøjtning. Hvis man vil vaccineres inden afrejse til højrisiko-verdensdele, bør man ikke lade sig afskrække af at vaccinen gives i to omgange. Man kan oftest bære sig ad med at få den første indsprøjtning, eftersom immuniteten sætter ind efter 2 uger.
Voksne, der befinder sig i farezonen for at pådrage sig hepatitis A samt personer med kronisk leverbetændelse bør i særdeleshed lade sig vaccinere. Man bør huske på, at vaccinen ikke beskytter imod de øvrige varianter af hepatitis-virussen (hhv. hepatitis B, C, D og E).
Såfremt en person i husstanden er blevet syg med hepatitis A, anbefales det, at de øvrige medlemmer af husstanden bliver vaccineret med immunglobulin. Immunglobulin indsprøjtes en enkelt gang, og yder beskyttelse mod at man smittes med hepatitis A i en kortere periode. Det vil sige, at behandlingen ikke fungerer som en traditionel vaccine, da beskyttelsesperioden ikke er permanent eller langvarig.