Sygdom

Hjernebetændelse

Hvad er en hjernebetændelse, og hvorfor opstår den?

En hjernebetændelse er en inflammation af selve hjernen, der typisk er forårsaget af en virusinfektion. En hjernebetændelse forekommer når hjernen, rygmarven eller den omkransende membran bliver betændt. Hjernebetændelser kan være livsfarlige hvorfor man altid bør søge hjælp øjeblikkeligt. Myg og lopper kan sprede visser typer af Encephalitis.

En hjernebetændelse kan gøre at hjernen hæver op og dermed forårsage søvnighed, feber, hovedpine, nakkesmerter, stivhed, svimmelhed, træthed, forvirring, overfølsomhed over for lys, anfald, ubevidsthed og koma. Behandlingen af hjernebetændelsen afhænger meget af årsagen til betændelse og kan være alt fra en selvbehandling derhjemme til indlæggelse med dropmedicin.

De primære årsager til betændelser af hjernen

De fleste tilfælde af hjernebetændelse er som sagt forårsaget af virusinfektioner i hjernen, mens nogle gange kan sygdommen også udvikle sig hvis immunsystemet forsøger ihærdigt at bekæmpe virussen samtidig, og immunsystemet derfor angiver hjernens nerver ved en fejl. En sådan tilstand kaldes for postinfektiøs eller autoimmun hjernebetændelse. Tilstanden forekommer yderst sjældent hvis man i forvejen er blevet vaccineret (immuniseret) mod den pågældende virus.

I udlandet er sygdommen typisk forårsaget af en virusinfektion

De fleste andre steder uden for Danmark, er det andre virusser der gør sig gældende, når det kommer til at forårsage hjernebetændelse. Insektbid som fx myggestik kan føre til Japansk Hjernebetændelse eller Vest-Nil feber, mens bid fra skovflåt kan medføre alvorlige virusinfektioner de fleste steder i Sydeuropa. Det er meget sjældent at bakterielle infektioner, svampe eller parasitter forårsager hjernebetændelse.

Eksempler på virusinfektioner, som kan føre til en hjernebetændelse inkluderer herpes (virussen der blandt andet forårsager forkølelsessår), skoldkopper, fåresyge, mæslinger og influenza. I Danmark er den hyppigste virusårsag til hjernebetændelse herpes-virussen.

Forskellen på hjernebetændelse og hjernehindebetændelse

Der findes forskellige typer for betændelser i hjernen; Meningitis er en betændelse af membranen der omkranser hjernen og rygmarven, mens Encephalitis er en betændelse af selve hjernen. Vira og bakterier er oftest årsagen til hvorfor en hjernebetændelse opstår. Øvrige - mindre hyppige - årsagerne indbefatter bl.a. svamp, parasitter, et protein kaldet 'prioner' og hjerne- eller rygmarvs pusansamling (Absces).

Hjernebetændelse (Encephalitis) må ikke forveksles med en betændelse af hjernehinden og rygmarvshinden (Meningitis). Hjernehindebetændelse forårsages ofte af en bakteriel-, parasitisk- eller virusinfektion. Man kan godt være ramt af både hjernehindebetændelse og hjernebetændelse på samme tid, denne tilstand kaldes for Meningoencephalitis. Sygdommen er normalvis forbundet med en høj dødelighedsrate.

  • Encephalitis forekommer hos adskillige tusinder af personer i Europa på årsplan.
  • Omkring 11 ud af 100.000 personer bliver årligt ramt af viral/seriøs meningitis.
  • Omkring 8 ud af 100.000 personer bliver årligt ramt af bakteriel meningitis. 

De fleste som bliver smittet med de bemeldte vira oplever en mild sygdomstilstand (alt efter virustypen kan dette fx bestå af hududslæt eller forkølelsessår), mens sygdommene i sjældne tilfælde udvikler sig til en hjernebetændelse. Udviklingen forekommer ved at virussen finder vej til hjernen via blodbanen.

Symptomerne kan enten komme langsomt og virke som en forkølelse eller influenza, men også komme snigende og pludselig ramme med fuld force - hvilket kan forårsage anfald, tab af bevidsthed og koma.

Almindelige symptomer

Symptomerne starter ofte med at vise sig som de almindelige symptomer på den pågældende virusinfektion. Sådanne symptomer vil ofte være feber, hovedpine, muskelsmerter, træthed, svimmelhed eller opkast. I takt med at infektionen begynder at angribe hjernen, kan man opleve at den smittedes adfærd bliver en smule unormal.

Typisk bliver man forvirret, døset og kan opleve ekstreme hovedsmerter. Samtidig opleves ofte en stiv nakke, ryg og overfølsomhed for lys. Muskelsmerter eller lammelse kan også forekomme. Herefter kan man opleve at miste bevidstheden og eventuelt begynde at få anfald. Symptomerne kan altså udvikle sig hastigt (over flere timer) eller over flere dages tid.

  • Søvnighed
  • Feber
  • Hovedpine
  • Nakkesmerter
  • Stivhed
  • Svimmelhed
  • Træthed
  • Forvirring
  • Mental ustabilitet
  • Overfølsomhed for lys
  • Anfald
  • Lilla udslæt
  • Tab af bevidsthed
  • Koma
  • Børn kan have bløde områder på skallen.
  • Spædbørn kan være irritable, søvnige og miste appetitten.

Øvrige symptomer på hjernebetændelse vil ofte afhænge af den bagvedliggende virus, der har forårsaget infektionen af hjernen. Hvis man eksempelvis er inficeret med herpesvirussen, vil man opleve typiske tegn på dette, herunder hududslæt, forkølelsessår på huden, øjnene eller munden, osv. Spædbørn med hjernebetændelse kan være ukontrollable og fremstå irriterende og/eller døsede. De kan også få anfald.

Øvrige symptomer og komplikationer

En betændelse af hjernen kan påvirke folk på forskellige måder. Nogle kan blive fuldkommen helbredt for sygdommen uden at døje med langtidsvarende komplikationer som følge af sygdommen. I de fleste tilfælde er sygdommen en meget alvorlig (potentielt livstruende) tilstand. Det er meget almindeligt at man efter hjernebetændelsesforløbet har pådraget sig nogle permanente hjerneskader. Graden og alvoren af en hjerneskade varierer også meget.

En hjerneskade kan føre til et væld af problemer som eksempelvis:  

  • Besvær med at finde balance og koordinere bevægelserne
  • Talebesvær
  • Svaghed og besvær med at gå
  • Besvær med at synke mad
  • Kroniske anfald
  • Kronisk hovedpine
  • Personlighedsændringer
  • Problemer med hukommelsen
  • Adfærdsproblemer
  • Udslag i humøret, der kan føre til depression og angst
  • Koncentrationsbesvær

Hvis du oplever symptomer på hjernebetændelse bør du søge hjælp øjeblikkeligt. En person der mistænkes for at lide af en hjernebetændelse bør indlægges på sygehuset øjeblikkeligt. Enhver der viser tegn på at lide af en hjernebetændelse eller hjernehindebetændelse bør straks søge lægehjælp. 

  • Kan en hjernebetændelse være årsagen til mine symptomer?
  • Hvilke prøver bør jeg aflægge?
  • Hvilken behandlingstype har jeg brug for?
  • Hvor længe vil mine symptomer komme til at vare?
  • Smitter min hjernebetændelse? Hvis ja, hvordan kan jeg så undgå at jeg smitter andre?
  • Kommer jeg til at have nogen langtidsvarende effekter?

Hjernebetændelse er ikke en sygdom som mange får. Enhver kan dog blive ramt af sygdommen. Især meget unge og meget gamle personer er i farezonen for at opleve tilstanden. Man er også specielt udsat hvis ens immunsystem er hæmmet (ved fx at man er HIV-positiv), eller hvis man er i gang med en kræftbehandling eller har været i et længerevarende behandlingsforløb med steroider.

Risikofakorer

  • Hvis man er barn, gammel eller mangler vaccine.
  • Hvis man har et svagt immunsystem.
  • Hvis man har kroniske sygdomme som sukkersyge (diabetes), HIV, osv.
  • Hvis man har et ekstremt alkohol- eller stofmisbrug.
  • Hvis man er i kontakt med en smittet person.
  • Hvis man er udsat for myg og mider.

At man venter med at søge hjælp og dermed ikke bliver behandlet omgående.

En hjernebetændelse kan være svær af diagnosticere, da andre tilstande som hjernehindebetændelse, blodprop og hjernetumorer kan forårsage lignende symptomer. Herfor kan det være nødvendigt at undergå en del tests for at kunne fastslå den præcise årsag til symptomerne, og om hvorvidt der er tale om en hjernebetændelse eller ej. Diagnosticeringen af en hjernebetændelse indbefatter bl.a. at lægen kigger på sygdomshistorikken, foretager en fysisk undersøgelse, tager blodprøver, tager en rygmarvsprøve (Lumbalpunktur), MRI-skanning og CT-skanning.

Rygmarvsprøve (Lumbalpunktur)

Hjernen og rygmarven er omgivet af en klar, farveløs væske, der indeholder sukker, salt og en lille mængde protein. Denne væske kaldes cerebro-spinal-væske eller Rygmarvsvæsken. Ved visse infektioner kan der findes bakterier eller virus i denne væske. Nogle sygdomme i hjernen kan sågar behandles via medicintyper, som man injicerer ind i denne væske. En rygmarvsprøve består i at man fører en tynd kanyle ind gennem ryghvirvlen til rygmarvskanalen, hvor der er direkte adgang til væsken. Det gør sjældent ondt at få taget prøven. Man kan opleve at få lidt hovedpine, hvis indgangshullet ikke er lukket fuldkommen til, men værre er det ikke.

CT-skanning eller MR-skanning

Man skanner hjernen for at udelukke andre årsager til symptomerne, og for at sikre sig at der ikke er tegn på et forhøjet tryk i hjerneskallen. Oftest er en skanning af hjernen den første metode man griber til, hvis man har mistanke om at der er tale om en hjernebetændelse. Afbildningerne af hjernen kan vise hvorvidt hjernen er hævet, eller om der er øvrige tilstande, der forårsager symptomerne hos den syge (som fx en hjernetumor). MR-skanningen kan producere detaljerede 3D billeder af hjernen, mens en CT-skanning kan fremstille computergenererede modeller af hjernens forskellige sektioner.

Elektroencefalografi

En EEG (Elektroencefalografi) kan også være meget hjælpsom i diagnosticeringsprocessen. Apparatet undersøger hjernens elektriske aktivitet, ved at man placerer en række elektroker på hovedet og måler spændingsforskellene mellem disse. Undersøgelsen foregår typisk på en neurofysiologisk klinik, hvor man står sat elektroderne på hovedmunden, med et klæbestof, en hue eller små tynde nåle. Prøven varer typisk 60 minutter at gennemføre. Hvis man er epileptiker, ses der ofte store ændringer i EEG-signalet.

Øvrige prøver

Man kan bruges prøver af blod, urin og slim fra halsen til at teste for virusser og andre bakterielle infektioner. I meget sjældne tilfælde vil det være nødvendigt at fjerne en lille del af hjernevævet (hjernebiopsi), såfremt symptomerne bliver værre og værre, og behandlingen ikke er effektiv.

Behandlingen er varierende

Det er typen og graden af hjernebetændelse der afgør hvornår symptomerne træder frem, hvor længe de varer og hvilken behandlingstype, der er mest passende. Behandlingen består af selvbehandling derhjemme eller indlæggelse. Medicin kan hjælpe med at lindre symptomerne og helbrede infektionen i hjernen. Det tager typisk alt mellem 1-2 uger og adskillige måneder at blive fuldkommen rask. Meget seriøse infektioner kan resultere i skader på centralnervesystemet og eventuelt forårsage døvhed.

Terapiformer

Det er vigtigt at have et godt støttenetværk og gennemgå de rigtige terapiforløb, for at kunne tilpasse sig og håndtere problemerne i forbindelse med sygdommen. Fysioterapi kan være nødvendig for at genoprette styrken, fleksibiliteten, balancen og koordineringsevnen. Ergoterapi kan være behjælpeligt med at udvikle dagligdagsevner og tilpasning af midlerne, der eventuelt kan lette hverdagen fremover.

En talepædagog kan rehabilitere talemusklerne og koordineringen af taleevnen. Endelig kan en psykoterapeut også underviser i håndteringsstrategier og adfærdsmetoder, der kan bedre humørsvingningerne og adfærdsvanskelighederne - medicin kan eventuelt være en del af behandlingsmåden for psykoterapien. Nogle personer med en svær hjernebetændelse vil opleve at være permanent hjerneskadet i en sådan grad, at de har brug for konstant pleje, da de ikke er i stand til at tage vare på egen velvære.

Akut behandling

Antibiotikum kan anvendes i starten, da det uden testresultater er svært at vurdere om der er tale om en hjernebetændelse eller en hjernehindebetændelse (forårsaget af bakterier). Antiviral medicin (mod virus) bliver oftest brugt i første omgang, såfremt man vurderer at der er tale om en hjernebetændelse. Disse medicintyper er de mest effektive midler mod hjernebetændelser, der er forårsaget af herpes virussen, mens de ikke altid er de bedste midler mod hjernebetændelser forårsaget af andre virusser. Hvis man finder tilstrækkelig grund til at antage at hjernebetændelse er grundet en virus, vil man typisk blive behandlet med antivirale præparater inden man får bekræftet sygdommens ophav (via testresultater).

Sekundær behandling

Denne akutte fremgangsmåde anvendes da det er meget vigtigt at starte medicinbehandlingen hurtigst muligt, for at kunne sikre sig den mest effektive behandling af sygdommen. Desuden er herpesvirussen også den ledende årsag til hjernebetændelsen, hvorved man også har statistikken på sin side, når man starter behandlingen med det samme. Andre behandlingsmuligheder for hjernebetændelse er såkaldte 'støttebehandlinger', der hjælper kroppen med at restituerer sig og bekæmpe infektionen.

Disse behandlinger kan bl.a. består af intravenøse væsker, antianfalds medicin, febernedsættende medicin og ilt via en ansigtsmaske. Hvis man har en hjernebetændelse bør man overvåges og behandles nøje. Hvis infektionen er virkelig slem, kan man med stor sandsynlighed blive overflyttet til en intensiv afdeling (eller intensivafsnit) på sygehuset.

Behandlingen for en hjernebetændelse afhænger i høj grad af årsagen bag betændelse, men vil som oftest bestå af:

  • Indlæggelse
  • Elektrolyttilførsel via drop
  • Antibiotikum
  • Antisvampebehandling
  • Diuretikum
  • Antiepileptikum
  • Binyrebarkhormoner
  • Kirurgi for at dræne hjernens pus
  • De fleste har kun 1% risiko for at blive smittet med en virus via et myggestik i områder hvor virussen spredes gennem myg.
  • De fleste syge oplever kun milde symptomer og bliver herefter helbredt fuldkommen

Børn der endnu ikke er fyldt 1 år har 20 gange større risiko for at udvikle viral (seriøst) meningitis (hjernehindebetændelse) end ældre børn og voksne. 

Vacciner

Vacciner kan hjælpe med at undgå visse typer af bakteriel meningitis og encephalitis. Vi har vaccinationskampagner i Danmark med henblik på at forbygge sygdomme som mæslinger, fåresyge, skoldkopper og røde hunde. Disse immuniseringsmetoder har vist sig meget effektive i kampen om at forebygge hjernebetændelser. Vaccinationerne har drastisk sænket antallet af personer, der årligt indlægges med hjernebetændelser. Man kan også vaccinere sig mod de vira der primært forårsager hjernebetændelse i andre lande.

I det fjerne østen er man fx specielt udsat for at pådrage sig Japansk hjernebetændelse og mide-bårne virusser, som også kan forårsage hjernebetændelse. Man kan derfor med fordel benytte sig af en insektspray, og sørge for at tildække kroppen godt (fx ved at have en langærmet bluse på) når man bevæger sig i udsatte egne. Man kan desuden også vaccineres mod rabies. En person med hjernebetændelse er sandsynligvis blevet bidt af en myg eller flåt i forbindelse med pådragelsen af infektionen. Rabies-virussen er også overført gennem dyrebid (som fx bid fra en hund), hvorfor man bør være ekstra varsom på kontakt med hunde, hvis man lider af et hæmmet immunsystem

Herpesinfektioner hos babyer

Herpesinfektioner blandt nyfødte spædbørn er en sjældent forårsaget af at moderen har haft herpes omkring fødselstidspunktet. Tilstanden kan meget sjældent være grundet af barnet har været i direkte kontakt med herpesvirussen i tiden efter fødslen (fx vedkommende der håndterede barnet, eller en person som har passet på barnet). 

Sådan minimeres smitterisikoen

En hjernebetændelse der er forårsaget af en virus kan være smittefarlig og sprede sig så længe personen stadig har symptomerne. Derfor bør følgende råd følges for at minimere sygdommens risiko for at sprede sig:

  • Vask hænderne omhyggeligt hvert gang du har været i kontakt med en hjernebetændt person.
  • Hvis du har en hjernebetændelse bør du så vidt muligt undgå kontakt med andre mennesker, indtil at symptomerne er aftaget fuldkommen.
  • Vask dine hænder ofte, og i sær efter toiletbesøg.
  • Dæk din mund når du hoster eller nyser.
  • Del ikke drikkekop, håndklæder eller bestik med en syg person.
  • Ved at bruge insektspray og gå med langærmede trøjer samt bukser kan du undgå at blive bidt af mider og insekter, der har potentiale for at bære encephalitis / hjernebetændelsen videre.

Sikkerhedsforanstaltninger

Den bedste måde at undgå en virusforårsaget hjernebetændelse er at tage sig sine forbehold for at undgå kontakt med en virus. Her følger nogle gode råd:  
  • God hygiejne: Vask hænder regelmæssigt og grundigt med sæbe og vand, især efter at have været på toilettet samt før du indtager et måltid.
  • Del ikke bestik: Lad være med at bruge bestik som andre har brugt, og drik ikke af flasker som andre har sat munden på.
  • Instruér dine børn i gode vaner: Lær dine børn at efterleve gode hygiejnevaner og at de ikke skal dele service med andre derhjemme eller i skolen.
  • Bliv vaccineret: Sørg for at både du og dine børn har fået de seneste anbefalede vacciner. Det er især vigtigt inden at man rejser udenlands at konsultere lægen omkring hvilke vaccinationer, der er nødvendige at få.

Beskyt mod myggestik og mider

  • Iklæd dig tøj som beskytter 
    Du kan med fordel tage langærmede bluser og lange bukser på, hvis du befinder dig udendørs mellem aftensolen daggry, da myggene er mest aktive på disse tidspunkter. Du bør også iklæde dig dækkende tøj, hvis du befinder dig i et område med højt planteværk eller mellem buske, da miderne trives i sådanne miljøer.
  • Benyt dig af myggespray
    Der findes myggespray som kan bruges på både tøj og hud. Der findes også visse typer af insektbeskyttelse, der kan anvendes i ansigtet. Hvis man benytter sig at både solcreme og myggebeskyttelse, bør solcremen smøres på først.
  • Undgå myg i hjemmet 
    Forsøg så vidt muligt at reparere huller i døre og vinduer.
  • Undgå åbne vandområder 
    Myg har tendens til at lægge deres æg i vandoverfladen. Man bør eliminere steder hvor vand kan samle sig som fx gamle bildæk, vandpytter, vandtønder i haven, tilstoppede tagrender, potteplanter, osv.
  • Spejd efter udendørs tegn på virusinfektioner
    Hvis du bemærker syge eller døde fugle eller dyr, bør observeringen meldes til de lokale myndigheder.

Beskyt børn mod myggestik

Insektspray anbefales ikke altid for brug på spædbørn yngre end 2 måneder. I stedet bør man dække en barnekurv eller barnevogn med et myggenet. Her følger nogle gode råd til hvordan børn beskyttes med myggespray:   
  • Hjælp altid børn med at bruge myggesprayen korrekt.
  • Spray på tøj og udsatte hudområder
  • Anvend sprayen udendørs for at minimere risikoen for at komme til at inhalere sprayen fra luften.
  • Spray myggesprayen på dine hænder for derefter at smøre det på barnets ansigt. Pas på områderne omkring øjne og ører.
  • Brug ikke insektspray på børns hænder, da børn har tendens til at putte hænderne eller fingre i munden.
  • Vask altid hud, der har været i kontakt med insektmidler med sæbe og vand når du træder inden døre.

Du bør altid opsøge din læge for at få afgjort årsagen til din hjernebetændelse inden du forsøger at selvbehandle derhjemme. En selvbehandling for hjernebetændelse består bl.a. af at man får rigeligt med søvn og ellers følger lægens råd.