En hjernebetændelse er en inflammation af selve hjernen, der typisk er forårsaget af en virusinfektion. En hjernebetændelse forekommer når hjernen, rygmarven eller den omkransende membran bliver betændt. Hjernebetændelser kan være livsfarlige hvorfor man altid bør søge hjælp øjeblikkeligt. Myg og lopper kan sprede visser typer af Encephalitis.
En hjernebetændelse kan gøre at hjernen hæver op og dermed forårsage søvnighed, feber, hovedpine, nakkesmerter, stivhed, svimmelhed, træthed, forvirring, overfølsomhed over for lys, anfald, ubevidsthed og koma. Behandlingen af hjernebetændelsen afhænger meget af årsagen til betændelse og kan være alt fra en selvbehandling derhjemme til indlæggelse med dropmedicin.
De fleste tilfælde af hjernebetændelse er som sagt forårsaget af virusinfektioner i hjernen, mens nogle gange kan sygdommen også udvikle sig hvis immunsystemet forsøger ihærdigt at bekæmpe virussen samtidig, og immunsystemet derfor angiver hjernens nerver ved en fejl. En sådan tilstand kaldes for postinfektiøs eller autoimmun hjernebetændelse. Tilstanden forekommer yderst sjældent hvis man i forvejen er blevet vaccineret (immuniseret) mod den pågældende virus.
De fleste andre steder uden for Danmark, er det andre virusser der gør sig gældende, når det kommer til at forårsage hjernebetændelse. Insektbid som fx myggestik kan føre til Japansk Hjernebetændelse eller Vest-Nil feber, mens bid fra skovflåt kan medføre alvorlige virusinfektioner de fleste steder i Sydeuropa. Det er meget sjældent at bakterielle infektioner, svampe eller parasitter forårsager hjernebetændelse.
Eksempler på virusinfektioner, som kan føre til en hjernebetændelse inkluderer herpes (virussen der blandt andet forårsager forkølelsessår), skoldkopper, fåresyge, mæslinger og influenza. I Danmark er den hyppigste virusårsag til hjernebetændelse herpes-virussen.
Der findes forskellige typer for betændelser i hjernen; Meningitis er en betændelse af membranen der omkranser hjernen og rygmarven, mens Encephalitis er en betændelse af selve hjernen. Vira og bakterier er oftest årsagen til hvorfor en hjernebetændelse opstår. Øvrige - mindre hyppige - årsagerne indbefatter bl.a. svamp, parasitter, et protein kaldet 'prioner' og hjerne- eller rygmarvs pusansamling (Absces).
Hjernebetændelse (Encephalitis) må ikke forveksles med en betændelse af hjernehinden og rygmarvshinden (Meningitis). Hjernehindebetændelse forårsages ofte af en bakteriel-, parasitisk- eller virusinfektion. Man kan godt være ramt af både hjernehindebetændelse og hjernebetændelse på samme tid, denne tilstand kaldes for Meningoencephalitis. Sygdommen er normalvis forbundet med en høj dødelighedsrate.
De fleste som bliver smittet med de bemeldte vira oplever en mild sygdomstilstand (alt efter virustypen kan dette fx bestå af hududslæt eller forkølelsessår), mens sygdommene i sjældne tilfælde udvikler sig til en hjernebetændelse. Udviklingen forekommer ved at virussen finder vej til hjernen via blodbanen.
Symptomerne kan enten komme langsomt og virke som en forkølelse eller influenza, men også komme snigende og pludselig ramme med fuld force - hvilket kan forårsage anfald, tab af bevidsthed og koma.
Symptomerne starter ofte med at vise sig som de almindelige symptomer på den pågældende virusinfektion. Sådanne symptomer vil ofte være feber, hovedpine, muskelsmerter, træthed, svimmelhed eller opkast. I takt med at infektionen begynder at angribe hjernen, kan man opleve at den smittedes adfærd bliver en smule unormal.
Typisk bliver man forvirret, døset og kan opleve ekstreme hovedsmerter. Samtidig opleves ofte en stiv nakke, ryg og overfølsomhed for lys. Muskelsmerter eller lammelse kan også forekomme. Herefter kan man opleve at miste bevidstheden og eventuelt begynde at få anfald. Symptomerne kan altså udvikle sig hastigt (over flere timer) eller over flere dages tid.
Øvrige symptomer på hjernebetændelse vil ofte afhænge af den bagvedliggende virus, der har forårsaget infektionen af hjernen. Hvis man eksempelvis er inficeret med herpesvirussen, vil man opleve typiske tegn på dette, herunder hududslæt, forkølelsessår på huden, øjnene eller munden, osv. Spædbørn med hjernebetændelse kan være ukontrollable og fremstå irriterende og/eller døsede. De kan også få anfald.
En betændelse af hjernen kan påvirke folk på forskellige måder. Nogle kan blive fuldkommen helbredt for sygdommen uden at døje med langtidsvarende komplikationer som følge af sygdommen. I de fleste tilfælde er sygdommen en meget alvorlig (potentielt livstruende) tilstand. Det er meget almindeligt at man efter hjernebetændelsesforløbet har pådraget sig nogle permanente hjerneskader. Graden og alvoren af en hjerneskade varierer også meget.
En hjerneskade kan føre til et væld af problemer som eksempelvis:
Hvis du oplever symptomer på hjernebetændelse bør du søge hjælp øjeblikkeligt. En person der mistænkes for at lide af en hjernebetændelse bør indlægges på sygehuset øjeblikkeligt. Enhver der viser tegn på at lide af en hjernebetændelse eller hjernehindebetændelse bør straks søge lægehjælp.
Hjernebetændelse er ikke en sygdom som mange får. Enhver kan dog blive ramt af sygdommen. Især meget unge og meget gamle personer er i farezonen for at opleve tilstanden. Man er også specielt udsat hvis ens immunsystem er hæmmet (ved fx at man er HIV-positiv), eller hvis man er i gang med en kræftbehandling eller har været i et længerevarende behandlingsforløb med steroider.
At man venter med at søge hjælp og dermed ikke bliver behandlet omgående.
En hjernebetændelse kan være svær af diagnosticere, da andre tilstande som hjernehindebetændelse, blodprop og hjernetumorer kan forårsage lignende symptomer. Herfor kan det være nødvendigt at undergå en del tests for at kunne fastslå den præcise årsag til symptomerne, og om hvorvidt der er tale om en hjernebetændelse eller ej. Diagnosticeringen af en hjernebetændelse indbefatter bl.a. at lægen kigger på sygdomshistorikken, foretager en fysisk undersøgelse, tager blodprøver, tager en rygmarvsprøve (Lumbalpunktur), MRI-skanning og CT-skanning.
Hjernen og rygmarven er omgivet af en klar, farveløs væske, der indeholder sukker, salt og en lille mængde protein. Denne væske kaldes cerebro-spinal-væske eller Rygmarvsvæsken. Ved visse infektioner kan der findes bakterier eller virus i denne væske. Nogle sygdomme i hjernen kan sågar behandles via medicintyper, som man injicerer ind i denne væske. En rygmarvsprøve består i at man fører en tynd kanyle ind gennem ryghvirvlen til rygmarvskanalen, hvor der er direkte adgang til væsken. Det gør sjældent ondt at få taget prøven. Man kan opleve at få lidt hovedpine, hvis indgangshullet ikke er lukket fuldkommen til, men værre er det ikke.
Det er typen og graden af hjernebetændelse der afgør hvornår symptomerne træder frem, hvor længe de varer og hvilken behandlingstype, der er mest passende. Behandlingen består af selvbehandling derhjemme eller indlæggelse. Medicin kan hjælpe med at lindre symptomerne og helbrede infektionen i hjernen. Det tager typisk alt mellem 1-2 uger og adskillige måneder at blive fuldkommen rask. Meget seriøse infektioner kan resultere i skader på centralnervesystemet og eventuelt forårsage døvhed.
Det er vigtigt at have et godt støttenetværk og gennemgå de rigtige terapiforløb, for at kunne tilpasse sig og håndtere problemerne i forbindelse med sygdommen. Fysioterapi kan være nødvendig for at genoprette styrken, fleksibiliteten, balancen og koordineringsevnen. Ergoterapi kan være behjælpeligt med at udvikle dagligdagsevner og tilpasning af midlerne, der eventuelt kan lette hverdagen fremover.
En talepædagog kan rehabilitere talemusklerne og koordineringen af taleevnen. Endelig kan en psykoterapeut også underviser i håndteringsstrategier og adfærdsmetoder, der kan bedre humørsvingningerne og adfærdsvanskelighederne - medicin kan eventuelt være en del af behandlingsmåden for psykoterapien. Nogle personer med en svær hjernebetændelse vil opleve at være permanent hjerneskadet i en sådan grad, at de har brug for konstant pleje, da de ikke er i stand til at tage vare på egen velvære.
Antibiotikum kan anvendes i starten, da det uden testresultater er svært at vurdere om der er tale om en hjernebetændelse eller en hjernehindebetændelse (forårsaget af bakterier). Antiviral medicin (mod virus) bliver oftest brugt i første omgang, såfremt man vurderer at der er tale om en hjernebetændelse. Disse medicintyper er de mest effektive midler mod hjernebetændelser, der er forårsaget af herpes virussen, mens de ikke altid er de bedste midler mod hjernebetændelser forårsaget af andre virusser. Hvis man finder tilstrækkelig grund til at antage at hjernebetændelse er grundet en virus, vil man typisk blive behandlet med antivirale præparater inden man får bekræftet sygdommens ophav (via testresultater).
Denne akutte fremgangsmåde anvendes da det er meget vigtigt at starte medicinbehandlingen hurtigst muligt, for at kunne sikre sig den mest effektive behandling af sygdommen. Desuden er herpesvirussen også den ledende årsag til hjernebetændelsen, hvorved man også har statistikken på sin side, når man starter behandlingen med det samme. Andre behandlingsmuligheder for hjernebetændelse er såkaldte 'støttebehandlinger', der hjælper kroppen med at restituerer sig og bekæmpe infektionen.
Disse behandlinger kan bl.a. består af intravenøse væsker, antianfalds medicin, febernedsættende medicin og ilt via en ansigtsmaske. Hvis man har en hjernebetændelse bør man overvåges og behandles nøje. Hvis infektionen er virkelig slem, kan man med stor sandsynlighed blive overflyttet til en intensiv afdeling (eller intensivafsnit) på sygehuset.
Behandlingen for en hjernebetændelse afhænger i høj grad af årsagen bag betændelse, men vil som oftest bestå af:
Børn der endnu ikke er fyldt 1 år har 20 gange større risiko for at udvikle viral (seriøst) meningitis (hjernehindebetændelse) end ældre børn og voksne.
Vacciner kan hjælpe med at undgå visse typer af bakteriel meningitis og encephalitis. Vi har vaccinationskampagner i Danmark med henblik på at forbygge sygdomme som mæslinger, fåresyge, skoldkopper og røde hunde. Disse immuniseringsmetoder har vist sig meget effektive i kampen om at forebygge hjernebetændelser. Vaccinationerne har drastisk sænket antallet af personer, der årligt indlægges med hjernebetændelser. Man kan også vaccinere sig mod de vira der primært forårsager hjernebetændelse i andre lande.
I det fjerne østen er man fx specielt udsat for at pådrage sig Japansk hjernebetændelse og mide-bårne virusser, som også kan forårsage hjernebetændelse. Man kan derfor med fordel benytte sig af en insektspray, og sørge for at tildække kroppen godt (fx ved at have en langærmet bluse på) når man bevæger sig i udsatte egne. Man kan desuden også vaccineres mod rabies. En person med hjernebetændelse er sandsynligvis blevet bidt af en myg eller flåt i forbindelse med pådragelsen af infektionen. Rabies-virussen er også overført gennem dyrebid (som fx bid fra en hund), hvorfor man bør være ekstra varsom på kontakt med hunde, hvis man lider af et hæmmet immunsystem
Herpesinfektioner blandt nyfødte spædbørn er en sjældent forårsaget af at moderen har haft herpes omkring fødselstidspunktet. Tilstanden kan meget sjældent være grundet af barnet har været i direkte kontakt med herpesvirussen i tiden efter fødslen (fx vedkommende der håndterede barnet, eller en person som har passet på barnet).
En hjernebetændelse der er forårsaget af en virus kan være smittefarlig og sprede sig så længe personen stadig har symptomerne. Derfor bør følgende råd følges for at minimere sygdommens risiko for at sprede sig:
Du bør altid opsøge din læge for at få afgjort årsagen til din hjernebetændelse inden du forsøger at selvbehandle derhjemme. En selvbehandling for hjernebetændelse består bl.a. af at man får rigeligt med søvn og ellers følger lægens råd.