En hjernerystelse er en hjerneskade, som er forårsaget af en hovedskade. Typisk fører en hjernerystelse til en negativ påvirkning af hjernens funktionsevne. Tilstanden kan opstå i forlængelse af kraftige slag mod hovedet, som fx når man falder, er involveret i en trafikulykke eller ved at man pådrager sig en skade i forbindelse med sportsaktiviteter. Hjernen består for det meste af noget blødt væv, der er omkranset af en væske. Når man pådrager sig en hovedskade, kan slaget føre til at hjernen skælver. Sommetider er der dermed tale om en faktisk "rystelse" af selve hjernen, hvor at den bevæger sig rundt i kraniet.
Heldigvis er følgeeffekterne oftest midlertidige, og indbefatter i de fleste tilfælde blot koncentrationsbesvær, hukommelsestab, problemer med at holde balancen samt koordineringsvanskeligheder. En hjernerystelse er som udgangspunkt ikke livstruende, trods den kan medføre både kortsigtede og langsigtede komplikationer. Hvis der foregår en blødning i kraniet, er der oftest ikke tale om en hjernerystelse, men i stedet en hjerneblødning.
Hjernerystelser medfører ofte en væld af forskellige fysiske, kognitive og følelsesmæssige symptomer, man ikke altid opdager med det samme, og især ikke hvis symptomerne er meget milde. Trods en hjernerystelse næsten altid opstår ved at hovedet bliver beskadiget (får et slag el. piskesmæld), så kan man faktisk også få et hjernerystelse af at blive rusket meget voldsomt.
Sådanne hjernerystelser fører tit at man besvimer eller mister bevidstheden. Generelt fører de fleste hjernerystelser dog ikke til besvimelse, hvilket er hovedårsagen til, at mange pådrager sig en hjernerystelse uden at de opdager det. I de tilfælde hvor man besvimer af hjernerystelsen, kan man kategorisere skaden som værende mild. Ligeledes er der tale om en svær hjernerystelse, hvis man mister bevidstheden i længere tid, eller hvis man ikke er helt sig selv i den umiddelbare tid efter hovedskaden.
Symptomerne på en hjernerystelse indbefatter både kognitive, følelsesmæssige, fysiske og adfærdsmæssige symptomer. Hertil kan der også opstå søvnforstyrrelser og søvnmangel som konsekvens af hovedskaden. Mange tror fejlagtigt at en hjernerystelse absolut fører til bevidstløshed, hvilket overhovedet ikke er tilfældet. Faktisk er det færre end 10% af alle hjernerystelser, der fører til en form for bevidstløshed eller svimmelhed.
Kategoriseringen af en hjernerystelse er specielt relevant i forbindelse med sportsskader, eftersom det er vigtigt at vurdere hjernerystelsens alvor og sværhedsgrad. Der findes rigtige mange måder at klassificere alvoren af en hjernerystelse på, og der eksisterer stor uenighed blandt læger på verdensplan omkring hvilken standard, der bør benyttes. Der er dog enighed om, at gentagne hjernerystelser inden for kort tid kan forøge risikoen for permanente skader markant, eftersom den første hjernerystelse gør hjernen sårbar i et stykke tid efter skaden fandt sted.
Hovedskaden er forholdsvis beskeden, og derfor oplever man ikke de store smerter efter. Man kan opleve at blive en anelse forvirret og svimmel, men oplever ikke at miste bevidstheden. Symptomerne varer i mindre end et kvarter.
Yngre børn reagerer typisk på denne milde hjernerystelse med at bryde ud i ekstrem gråd og uro, hvorefter de bliver gode igen efter lidt tid. Hvis barnet er ældre end 5 år, kan det begynde at græde lige efter hovedtraumet, hvorefter barnet vender tilbage til sin normale tilstand umiddelbart efter.
Hovedskaden er moderat, og medfører en del smerter i tiden efter skaden. Der opleves op til flere af de angivne symptomer på hjernerystelsen, og man bliver svimmel eller døset i tiden umiddelbart efter skaden. De fleste oplever en form for hukommelsestab, og kan eventuelt ikke huske hvordan de kom til skade. Symptomerne varer i mere end et kvarter.
Yngre børn reagerer typisk på denne moderate form for hjernerystelse med at bryde ud i ekstrem gråd og uro, hvorefter de pludseligt falder til ro, kaster op, bliver dårlige og meget trætte. Til tider kan de blive blege i huden eller udvise unormal psykisk adfærd. Et lidt ældre barn reagerer typisk ved at blive bevidstløs i nogle sekunder efter slaget mod hovedet. Typisk opstår forvirring og glemsomhed omkring den voldsomme situation. Hovedpine og opkast kan forekomme.
Man besvimer eller mister bevidstheden i mere end 5 minutter, eller oplever hukommelsestab i løbet af de efterfølgende 24 timer. Dette er den mest alvorlige form for hjernerystelse, eftersom man træder ind i en form for komatilstand, der er potentielt livsfarlig.
Yngre børn bliver bevidstløse i længere tid, hvilket vil sige at barnet slet ikke reagerer på noget som helst. Efter denne periode kan barnet eventuelt vågne op, og begynde at kaste op og blive sløvt. Lidt ældre børn reagerer også ved at blive bevidstløse i længere tid, samtidig med at der opstår et hukommelsestab.
Når man får en hjernerystelse, forekommer der ofte en trykblødning inde i selve hjerneskallen. Dette fører til at trykket i kraniet bliver højere end det normale blodtryk, hvorfor man kan risikere at miste bevidstheden og opleve de forskellige symptomer. Hvis man har mistet bevidstheden, er det vigtigt at man bliver lagt i aflåst sideleje, eftersom man kan risikere at sluge sin tunge ellers.
Folk der tror de har fået en hjernerystelse, har typisk ikke fået beskadiget selve hjernevævet, men i stedet pådraget sig en hovedskade der har ført til livsfarlige blødninger mellem hjernen og kraniet (en hjerneblødning). Hvis slaget mod hovedet dog fører til en form for bevidstløshed, er det meget vigtigt at man bliver tilsæt af en læge øjeblikkeligt. I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at yde førstehjælp.
Personer som før har oplevet at få en hjernerystelse, synes at være mere tilbøjelige til at pådrage sig endnu en hjernerystelse senere. Dette gør sig specielt gældende i de tilfælde hvor den anden hjernerystelse opstår inden symptomerne fra den første skade er forsvundet helt. Der kan også opstå en langsom healing i de tilfælde, hvor man får flere slag mod hovedet i tiden efter en hjernerystelse. Faktisk kan gentagne slag mod hovedet øge risikoen for at man udvikler Demens, Parkinsons sygdom eller en depression.
Eftersom børns hovedstørrelser er u-proportionalt større end resten af kroppen, har de større tendens til at pådrage sig hjerneskader. Især børn i teenagealderen, der er er i voksealderen, er mere tilbøjelige til at komme til skade end voksne er. Hvis et ungt barn kommer til skade med hovedet, bør en voksen holde vågent øje med barnet i minimum et døgn efter ulykken. Det er meget vigtigt at man får øje på adfærdsændringer, samt bemærker øvrige unormale ændringer.
Spædbørn og unge børn er ikke altid i stand til at videreformidle deres gener, hvorfor det er vigtigt at observere deres opførsel, og gøre en indsats for at fortolke denne. Det er vigtigt at man ikke giver barnet medicin uden at have talt med en læge, eftersom nogle medicintyper kan forårsage el. forværre en eventuel blødning i hjernen.
Børn er meget følelsesmæssigt påvirkede efter en hjernerystelse eller hovedskade, hvorfor de typisk kan finde på at græde og virke frustrerede. Eftersom de bruger meget energi på at græde og opføre sig overspændte eller hysteriske, kan de have tendens til at falde i søvn i tiden umiddelbart efter. De falder typisk i søvn i forbindelse med at de bliver bragt mod skadestuen, fordi de falder til ro under køreturen.
Det er ikke altid nødvendigt at man holder barnet vågen, og især ikke hvis barnet ikke har udvist alvorlige symptomer på en hjernerystelse. I de fleste tilfælde er det faktisk gunstigt at lægen eller sygeplejersken vækker barnet, der til den tid er mere udhvilet og opfører sig normalt. Dermed kan fagpersonen udføre sine tests lettere, hvilket i sidste ende fører til en bedre diagnosticering af eventuelle problemer grundet hovedskaden.
Det meget vigtigt at man bliver tilset af en læge, hvis man har det svært ved at forblive vågen efter hjernerystelsen. Det samme gør sig gældende hvis man omvendt har svært ved at falde i søvn. Disse er nemlig meget udbredte tegn på at man har pådraget sig en alvorlig hovedskade.
I tiden efter en hjernerystelse kan man opleve symptomer på at hjernen ikke er kommet sig helt oven på skaden. Dette vil manifestere sig i nedsat koncentrationsevne, hukommelses- eller opmærksomhedsvanskeligheder, sanseforstyrrelser, træthed og ændret adfærd. Symptomerne er klare tegn på at hjernen ikke er healet fuldkommen, og stadig har brug for hvile.
Når forældre møder sådanne symptomer, og ikke forbinder dem med hjernerystelsen, mistolker de adfærden som dovenskab eller sløvhed, hvorfor de typisk presser barnet til at tage sig sammen. Dette forværre blot tilstanden, og kan bestemt ikke anbefales. Derfor bør man altid være opmærksom på hvad der udløser vanskelighederne hos barnet, og behandle den bagvedliggende årsag.
Man bør som udgangspunkt altid tage på skadestuen, hvis man er usikker på om skaden er alvorlig eller ej. (eventuelt med ambulancehjælp, hvis ikke man selv kan arrangere kørsel). Man skal altid blive tilset af en læge eller paramediciner (ambulancefolk) såfremt man har været ude for en af følgende situationer:
Lægen vil evaluere tegnene og symptomerne, samt tage et kig på journalen, for at kigge efter eventuelle tidligere hjerneskader eller hjernerystelser. Herudover vil lægen sandsynligvis foretage en neurologisk undersøgelse. Eftersom en hjernerystelse ikke altid har ens symptomer, og symptomerne ikke altid opstår med det samme, kan der være mange faktorer, der spiller ind i diagnosticeringen. For det meste vil diagnosticeringen være vægtet på scanninger af hjernen, der kan klargøre om der er noget fysiologisk galt med hjernen. Man vil typisk kunne ane en eventuel blodansamling eller hjerneblødning på scanningerne.
En tilskadekommet person skal primært have ro og hvile oven på en hjernerystelsen, og bør derfor ikke stresse over noget. Mange tror fejlagtigt at det er vigtigt at en tilskadekommet (hjernerystet) person holder sig vågen efter skaden er sket. Som udgangspunkt må man gerne sove - men der skal holdes skarpt øje med at søvnen ikke forvandler sig til en form for livstruende komatilstand.
Dette gøres ved at man observerer personen grundigt, niver/rusker let i personen, lytter og kigger efter eventuelle unødvendige vejrtrækninger, sammenligner pupilstørrelserne, osv. Hvis personen ikke reagerer på søvnirritationerne, hvis vejrtrækningen er blevet unormal, hvis personen laver mærkelige lyde eller opfører sig normalt, er det tegn på at der er tale om en livstruende koma.
En hjernerystet person skal observeres grundigt den første nat efter uheldet. Selvom det normalvis ikke er god kutyme at vække en person i løbet af søvnen, er det desværre et nødvendigt element af den efterfølgende observation. Derfor kan man med fordel sætte vækkeuret på telefonen til at ringe i intervaller, der afhænger af alderen på personen.
Undersøgelsen vil bestå i at man finder ud af om personen er klar i hovedet, ved at man stiller dem en række meget simple spørgsmål. Man kan eventuelt spørge ind til datoen, måneden og årstallet. Det frarådes at stille spørgsmål, som kan besvares med enten "ja" eller "nej", da sådanne spørgsmål ikke indikerer om personen er klar i hovedet. Herunder er de generelle opvågningsintervaller for personer i forskellige aldersgrupper:
Efter at lægen har udelukket om der er sket skade mod nakken, vil der typisk blive indledt en observeringsperiode. Hvis symptomer som opkast, varig hovedpine, svimmelhed, anfald, træthed, dobbeltsyn, snøvlet tale, svaghed osv. fortsætter, er der behov for at man bliver indlagt på skadestuen. I løbet af indlæggelsen kan man blive vækket jævnligt, med henblik på at få evalueret statussen af hjernerystelsen.
Man bør hvile de fysiske og kognitive evner indtil alle symptomerne er forsvundet. I 9 ud af 10 akutte tilfælde vil det tage hjernen 7-10 dage om at komme sig fuldkommen over rystelsen. Dog kan denne healingperiode være længere hos børn og teenagere. En hvilen af de kognitive evner består i at man afholder sig fra aktiviteter, som stimulerer hjernen, såsom at spille på en spillekonsol, lave hjemmearbejde og at skrive på computeren. Faktisk skal man nærmest slet ikke foretage sig noget.
Det er tidligere set at læsning har forværret symptomerne markant hos børn og teenagere, hvorfor det anbefales at man holder fri fra skole, og eventuelt starter delvist igen, når man føler sig klar. I sådanne tilfælde er det vigtigt at man underretter klasselæreren, så denne er opmærksom på det eventuelle behov som det hjernerystede barn har.
Personer med hjernerystelser anbefales derfor primært at forholde sig i ro og hvilke sig. Dette indbefatter at man sørger for at få en god nattesøvn, samt at man hviler sig efter behov i løbet af dagen. Man kan langsomt begynde at påtage sig de daglige opgaver, når man føler sig klar til det. Dette skal gøre i et tempo, der ikke stresser kroppen mere end nødvendigt. Hvis man sætter sig grundigt ind i symptombehandlingen og behandlingsmetoderne, kan man sikre sig at helbredelsen forløber effektivt.
De fleste hjernerystelser medfører ikke at man besvimer i forlængelse af hovedskaden.