En hjerneskade er en nedbrydning eller degenerering af hjerneceller. Hjerneskader opstår grundet en masse ydre og indre faktorer. Hjerneskader opdeles typisk i kategorierne traumatiske hjerneskader, fysiske traumer, hovedskader og medfødte hjerneskader. Oftest mener man "traumatiske hjerneskader" når man benævner en hjerneskade, da disse er de mest hyppigt forekommende af slagsen.
Hjerneskader er oftest forårsaget af traumer mod hovedet, og kan medføre komplikationer, der varer resten af livet. Problemer med hukommelse, koncentrationsevne, syn, sprog bevægelse og humør er hyppige. En svær hjerneskade vedrører ofte mange segmenter af hjernen, og kan lede til et væld af handicap - herunder koma. Behandlingen afhænger af personens symptomer, og kan være en vedvarende behandling, der skal undergås resten af livet. Men de fleste med hjerneskader er i stand til at vende tilbage til deres ordinære arbejdsrutine og dagligdag.
Apoplexia cerebi - også kendt som hjerneblødning, blodprop i hjernen eller slagtilfælde - er en tilstand der årligt rammer 10.000 danskere, hvoraf 85% af disse tilfælde udgøres af rene blodpropper i hjernen. Skaden fører til at blodforsyningen til hjernen er nedsat.
En blodprop i hjernen stopper for blodtilførslen til en eller flere dele af hjernen, hvilket kan føre til at hjernen mangler livsnødvendige næringsstoffer under den påvirkede tidsperiode. Omvendt vil man under en hjerneblødning opleve at der går hul på en blodåre i hjernen, hvorefter blodet ansamler sig i hjernen. I sådanne tilfælde vil hjernecellerne i de pågældende område dø. Blødninger i hjerneskallen pga. et kronisk højt blodtryk, der ikke behandles eller monitoreres jævnligt kan føre til et højt tryk i hjernen.
Traumatiske hjerneskader eller interkraniale skader opstår når en ydre kraft forårsager en skade på hjernen. Typiske eksempler på dette hastig accelerering eller de-accelerering, stød, slag, gentagne slag og penetrering af kraniet med en genstand. Hjernefunktionen kan blive midlertidigt eller permanent nedsat. Det er ikke altid man kan opfatte en beskadigelse af hjernevævet med den nuværende billedteknologi som konventionelt anvendes til at frembringe skanninger af hjernen.
Traumatiske hjerneskader er en af de største årsager til død på verdensplan, især blandt børn og teenagere. Skaderne består ofte også at skader mod skallen og kraniet. Hjerneskader medfører ofte også sekundære skader, som er følgevirkninger der følger i kølvandet på pådragelsen af hovedskade. Sekundære skader er typisk ændringer i trykket i hjernen samt ændringer i blodforsyning til hjernen - sådanne problemer kan forårsage alvorlige komplikationer hvis de ikke behandles hurtigt muligt.
Traumatiske hjerneskader kan føre til et væld af fysiske, kognitive, sociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige ændringer, og behandlingsresultatet kan variere fra fuldkommen healet til en permanent handikappet tilstand. I det tyvende århundrede har vi set en stigende udvikling inden for diagnosticeringen og behandlingen af hjerneskader, hvilket har ført til en forbedre dødsrate og bedre udfald generelt.
Hvis symptomerne forsvinder af sig selv inden for 24 timer, kaldes tilstanden for "transitorisk cerebral iskæmi" - hvilket betyder at den nedsatte blodtilførsel til hjernen er forbigående og midlertidig. En sådan tilstand er typisk et faretegn om fremtidige slagtilfælde, og bør derfor tages meget alvorligt.
Du bør øjeblikkeligt opsøge en læge hvis du oplever kroniske symptomer fra en hjerneskade. Du bør kontakte alarmcentralen omgående hvis du har fået et slag/stød mod hovedet (hovedtraumer).
Komplikationer efter en hjernerystelsen er mere sandsynligt forekommende hos personer, som har haft psykiatriske symptomer som depression og angst før de pådrog sig hjernerystelsen. Herudover er følgende risifaktorer forbundet med hjerneskader generelt:
Gentagne hovedskader, såsom dem man pådrager sig under boksning, kan forværre symptomerne markant.
Lægen vil undersøge dig og stille dig spørgsmål. Lægen vil ligeledes anmode om scanninger, for at kunne opfange ændringer i hjernen og dens funktion. De nuværende diagnosticeringsteknikker indbefatter CT-skanninger og MR-skanninger af hjernen. Alt afhængig af hjerneskadens grad, kan behandlingsmetoden være alt fra en minimal indgriben til mere omfattende behandlingstyper som medicinering, akut operation og kirurgi i flere år efter hjerneskaden. Fysioterapi, taleterapi, genoptræning, synsterapi og ergoterapi kan supplere rehabiliteringen.
Behandlingen for en kronisk hjerneskade vil oftest inkludere:
Medicinbehandlingen har til hensigt at begrænse hjerneskadens omfang og forhindre, at der opstår nye blodpropper eller indre hjerneblødninger. Hvis der foregår en blødning i hjernen, er det meget sandsynligt at man skal igennem en operation. Sommetider kan man med lidt held opløse blodproppen i hjernen med et blodpropsopløsende præparat (trombolyse el fibrinolyse). Medicinen virker ved at stimulere nedbrydningen af blodproppens fibrin (det ikke-vandopløslige protein, der danner netværk og holder sammen på blodproppen).
Trombolyse bruges også til at behandle blodpropper i hjertet, lungen, armene og benene. Normalvis anvendes behandlingen ikke hvis man bløder i hjernen, lider af kvæstelser, lider af for højt blodtryk, har nyresvigt eller lider af kræft. Man skal opfylde en række krav vedr. alder, sundhedstilstand og medicinvaner for at kunne blive vurderet godkendt til trombolysebehandling.
En læge vil ofte vælge at behandle med kombinationen af acetylsalicylsyre og dipyridamol retard eller clopidolgrel, da disse behandlingstyper er bedst ift. udfaldet. Lægen vil herfor vælge behandlingstypen ud fra priserne på præparaterne og eventuelle bivirkninger forårsaget af kombinationer med andre medicinformer. Det kan være at man bliver rådet til at tage medicin mod mavesår i forbindelse med behandlingen, da der er en stor risiko for at mavesyren stiger i syrlighed. De fleste personer med blodpropper i hjernen (apopleksi) behandles med medicin, som opløser de små blodpladers sammenhæng med hinanden, hvorved blodproppen opløses. Selve behandlingens sammensætning kan variere meget:
Acetylsalicylsyre 75 mg (1 gang) dagligt
Bivirkningerne for denne plan forekommer sjældent, og er meget milde. Man kan opleve at få svie i maven, da mavesyren bliver syrligere - dette kan man bekæmpe ved at få tabletter, som først opløses når de er rejst længere gennem fordøjelsessystemet.
Acetylsalicylsyre 75 mg (1 gang) samt Dipyridamol retard 200 mg (2 gange) dagligt
Denne behandlingsplan mere effektiv end acetylsalicylsyre alene, samtidig med at bivirkningerne er sjældne og milde. Dog kan man ud over mavebesvær opleve at få hovedpine og andre gener.
Clopidolgrel 75 mg (1 gang) dagligt
Denne behandlingsplan er lige så effektiv som kombinationen af acetylsalicylsyre og dipyridamol retard, og forårsager næsten aldrig bivirkninger. Dog er de mulige bivirkninger også irritation af maven og hovedsmerter.
Hvis lægen vurderer at blodtrykket eller kolesteroltallet har haft afgørende betydning for blodproppen eller hjerneblødningen i hjernen, vil vedkommende muligvis ordinere blodtrykssænkende og kolesterolsænkende medicin, og løbende følge effekten af denne. Hvis man har uregelmæssig hjerterytme bliver man som regel behandlet med andre former for blodfortyndende medicin (AK-behandling). En sådan behandling vil kræve at man jævnligt måler blodets koaguleringsevne (evnen til at størkne), med henblik på at vurdere behandlingens effektivitet løbende.
Den blodpropopløsende behandling bruges som regel også hvis symptomerne på hjerneskade har været tilstede i mindre end 4-6 timer. Herfor er det vigtigt at blive bragt til et hospital hurtigst muligt, da man således sikrer den bedste behandling af hjerneskaden. På hospitalet vil man få taget en CT-skanning, få målt værdier som blodtryk, puls, iltmætning i blodet, vejrtrækningsrytme og kropstemperatur. Man vil yderligere bliver undersigt for hjertesygdomme med og få taget blodprøver med henblik på at fastslå blodsukker, eventuelle infektioner, osv. Man er normalvis indlagt i 48 timer efter symptomerne fandt sted, da risikoen for nye blodpropper topper i den umiddelbare efterfølgende periode.
I nogle tilfælde bliver man nødt til at fjerne blodproppen med et tyndt kateter, der føres gennem en af hjernens pulsårer og derved ind i selve hjernen. Denne behandlingstype vælges dog kun avendens hvis den blodpropopløsende medicin ikke fungerer effektivt nok, eller hvis der er gået alt for lang tid efter hjerneskaden fandt sted. Desuden bruges behandlingen også hvis blodproppen er så stor, at den påvirker en væsentlig del af hjernen.
Fremtidsudsigterne bliver værre i takt med at omfanget af hjerneskaden bliver større. De fleste traumatiske hjerneskader er milde og forårsager der ikke permanente eller langtidsvarende nedsatte evner, trods alle former for hjerneskader potentielt kan føre til markante længerevarende handikap. Permanente komplikationer forekommer kun i omtrentligt 10% af milde hjerneskader, 66% af moderate skader og 100% af alvorlige skader. De fleste milde tilfælde er fuldkommen kureret inden for et par ugers tid, og næsten alle med milde traumatiske hjerneskader er i stand til at leve uafhængig af konstant behandling, og kan derfor vende tilbage til hverdagen uden problemer, selvom en meget lille andel af folk lide af milde kognitive og sociale gener.
Flere end 90% af folk med moderate traumatiske hjerneskader forventes at kunne leve normale uafhængige liv, trods en del af disse får brug for assistance vedrørende fysisk kunnen, ansættelse og at kunne disponere over økonomien. De fleste med alvorlige hovedskader dør eller kommer sig nok til at kunne leve et overskueligt liv - det ses ikke tit at en mellemting bliver resultatet. Koma er, grundet dets natur og sværhedsgrad, en stærk indikator på at det endelige resultat ikke tegner godt.
Forebyggelsen af hjerneskader består i at beskytte folk involveret i trafikulykker ved eksempelvis brug af sele for billiter, eller brug af hjelm for motorcyklister. Desuden kan der også tages en del politiske tiltag med henblik på at reducere det totale antal af trafikulykker på landsplan. Eksempler på dette er strengere krav til billister, nedsættelse af fartgrænser, højere bødetakster, osv.
I takt med at du kommer dig over hjerneskaden, kan det være belejligt at holde dig til en solid daglig rutine, få sovet tilstrækkeligt og få skrevet lister el. noter for at minde dig selv om sager du bør huske på at ordnet. Hvis du oplever vrede eller nedsat selvkontrol, bør du få klargjort hvad, der er den underligende årsag, og undgå en konfrontation med denne.
Efter at man har pådraget sig en hjerneskade, hovedskade, blodprop, hjerneblødning eller slagtilfælde er det bydende nødvendigt at hjernen har alt hvad den behøver for at reparere sine celler. Kroppen er heldigvis meget tilpasselig og vil naturligt efterstræbe af genvinde hjernens mistede funktionsevne - en proces man kan afhjælpe gennem sund kost og kosttilskud. En hjerneskade kan desværre også påvirke appetitten, hvorfor det er vigtigt at sørge for at man får tilført de nødvendige næringsstoffer via fx kosttilskud.
Kolesterolniveauet bør ikke sænkes, da hjernen og musklerne kan blive påvirket af dette. Mange tror fejlagtigt at alt kolesterol er dårligt og usundt, hvorimod sandheden er at kun forharsket kolesterol kan øge risikoen for åreforkalkning.
Det er vigtigt man får indtaget protein i tiden efter en hjerneskade, da denne bestanddel er vigtig for hjernens genopbygning. Navnlig aminosyrerne isoleucin, leucin og valin er nødvendige for gendannelse af hjernens signalstoffer (neurotransmittere). Herudover er det vigtigt at få tilstrækkeligt med "glutamat" og "GABA" da disse aminosyrer er byggestenene til hjernens mistede eller beskadigede væv.
Operationer, feber, hårde sygdomme, stress og sult er alt sammen med til at nedbryde kroppens proteinlager, hvorfor man under sådanne tider bør sørge for at minimum en tredjedel af kosten består af aminosyre (proteiner). Normalvis anbefales et dagligt indtag på 12 mg isoleucin, 16 mg leucin og 14 mg valin per kg kropsvægt - dagligt, for voksne. I svækkede situationer har kroppen brug for op til 5 gange så stort et behov, hvorfor man bør sørge for ikke at mangle disser aminosyrer i kroppen under healingforløbet efter en hjerneskade.
E-vitaminer kaldet tocotrienoler kan forebygge fremtidige hjerneskader og sætte gang i blodgennemstrømningen. Antioxidanter er også vigtigt at få indenbords, herunder C-vitamin og E-vitamin. Desuden bør man også få tilskud af D3-vitamin, magnesium og B6-vitamin. Herudover det zink og selen også vigtige mineraler for hjernen - disse kan ligeledes også erhverves i form af vitamintabletter. Tilligemed skal det nævnes at cellernes energibatterier kaldet mitokondrierne i musklerne og hjernen har godt af tilskud af Q10 (hjælpestof til energiproduktion) og vitaminet L-carnitin (bruges til kroppens normale fedtforbrænding og modvirker trætheden efter en hjerneskade). Begge stofferne kan fås i form af supplement til den almindelige kost.
B-vitamin (både B1, B2 & B3) er afgørende for at de 3 førnævnte aminosyrer kan optages og anvendes af kroppen. Herudover er det vigtigt at kosten indeholder magnesium, kobber og biotin. Desuden bør man ikke have et for højt indhold af jern i blodet, hvilket kan reguleres ved at man får taget blodprøver hos lægen jævnligt. Yderligere bør det nævnes at ingefær, hvidløg, E-vitamin og navnlig fiskeolie (omega-3-, og omega-9-fedtsyrer) er meget effektive midler i forebyggelsen mod fremtidige blodpropper.
Omega-3-fedtsyrer er vigtige fordi hjernen består af omtrentligt 60% fedt. Andre anbefalede fedtkilder indbefatter fed fisk, fiskeolie, nødder, hørfrøolie, mandler og avocadofrugter. Olivenolie bør benyttes ved madlavning i stedet for margarine, da olivenolie er effektiv i forebyggelsen mod åreforkalkning og betændelser.