Sygdom

Hjernetumor

Hvad er en hjernetumor, hjernesvulst eller kræft i hjernen?

En hjernesvulst er en svulst der opstår i hjernen. Svulster er klumper af celler, som deler sig og vokser sig større end normalt væv. Såfremt væksten på svulsten er løbet løbsk, og den er vokset ind i det omkringliggende væv samt spredt sig til andre dele af kroppen, er der tale om en malign (ondartet) svulst.

Hjernesvulstens navngivning afhænger af dens natur

Generelt inddeler man hjernesvulster i to kategorier; maligne (ondartede) hjernesvulster og benigne (godartede) hjernesvulster. Ondartede svulster (kræft i hjernen) opdeles yderligere i primære svulster - som startede i hjernen og derefter spredte sig til øvrige dele af kroppen - og de som har spredt sig til hjernen (metastaserne). Denne sygdomstekst dækker ikke fuldkommen svulster fra øvrige steder på kroppen, som har spredt sig til hjernen (metastaser). 

Typisk spreder hjernekræft sig ikke til andre dele af kroppen

Udviklingen vil variere meget alt afhængig af hvilken type svulst der er tale om, hvor den sidder og øvrige faktorer. Ofte spreder en hjernesvulst sig ikke til resten af kroppen, da der findes et medium mellem hjernen og resten af kroppen, som svulsten har svært ved at trænge igennem. Derfor kan en hjernesvulst stadig godt påvirke den syge og dennes familie i meget høj grad.

Svulstens fare afhænger af placering og størrelse

Efter at svulsten er fjernet bliver nogle helt raske, mens andre stadig oplever komplikationer som synsforstyrrelser, epileptiske anfald, tale- og bevægelsesbesvær samt psykiske ændringer. Det er ikke i alle tilfælde lægerne er i stand til at helbrede sygdommen fuldkommen, mens det altid er muligt at aflaste og lette smerten og komplikationerne. Derfor kan det ikke understreges kraftigt nok, at det er vigtigt at opdage hjernesvulsten så hurtigt som muligt, med henblik på at få det bedste behandlingsresultat.

  • Typisk rammer hjernetumoren folk over 30 år, trods den principielt kan ramme begge køn i alle aldersgrupper. I det seneste årti har antallet af hjernesvulster været stigende (i sær blandt mænd).
  • Omkring 1 ud af 5000 personer i USA udvikler en primær hjernetumor (årligt).
  • Årligt bliver omkring 1000 nordmænd diagnosticeret med en hjernesvulst - ud af disse udgør 40 patienter børn. 

Alle hjernesvulster kan forårsage symptomer som varierer alt efter delen af hjernen som er påvirket. Disse symptomer kan indbefatte hovedpine, anfald, synsproblemer, opkast og adfærdsændringer. Hovedpinen er oftest værst om morgenen, og lindres oftest ved at man kaster op. Desuden kan man også opleve gangbesvær, talebesvær og føleforstyrrelser. I takt med at svulsten spreder sig, og tilstanden bliver forværret, kan man opleve at man besvimer. Symptomerne afhænger af hvor i hjernen svulsten er placeret. Ofte oplever man ændringer i hørelse, smag, duft og følesansen. Herudover det heller ikke atypisk at opleve øjen- eller synsændringer som hængende øjenlåg, forskellige pupilstørrelser eller dobbeltsyn. 

Hvis du oplever symptomer som kraftige og vedvarende hovedpiner bør du søge lægehjælp øjeblikkeligt. Hvis du oplever øvrige symptomer som anfald, synsændringer, talebesvær eller forvirring, bør du søge akut hjælp omgående. Ring til alarmcentralen eller tage på skadestuen selv.

  • Kan en svulst i hjernen (hjernetumor) være årsagen til mine symptomer?
  • Hvilke prøver bør jeg aflægge?
  • Såfremt jeg har en hjernesvulst, er denne så ondartet eller godartet?
  • Hvilke behandlingsformer bør jeg gennemgå? 
  • Hvordan ser mine fremtidsudsigter ud?

Årsagen til de fleste hjernesvulster er ukendt. Dog eksisterer der nogle risikofaktorer som fx kontakt med kemikaliet vinylklorid (kloreten), Epstein-Barr virussen og udsættelse for ioniserende stråling. I de senere år har der været en del spekulationer omkring mobiltelefoners elektromagnetiske transmissionssignals påvirkning på hjernesvulster - en sammenhæng er endnu ikke blevet påvist fuldkommen. 

Diagnosen stilles ofte ved en nærmere lægefaglig undersøgelsen i forening med røntgenbilleder og en MRI-skanning af hjernen. En begrundet mistanke bliver ofte af- eller bekræftet med en biopsi (vævsprøve). Såfremt der findes en hjernesvulst, bliver denne inddelt i en kategorisering på en af de 4-5 klassifikationsskalaer, som findes for inddelingen af hjernesvulster. 

Der er mange behandlingsmuligheder

Behandlingen vil oftest indbefatte kirurgi, strålebehandling og kemoterapi. Antiepileptisk medicin vil ofte hjælpe de som oplever anfald. Desuden får man også medicin for at mindske hævelsen omkring selve svulsten i hjernen. Nogle svulster vokser med så lav en hastighed, at man reelt ikke bør gøre andet end at holde øje med dens vækst. Hvorvidt man bliver rask eller ej afhænger meget af typen og størrelsen på hjernesvulsten.

Hjerneødem (vandansamling pga. svulsten) behandles typisk med binyrebarkhormoner

Hjernetumorer kan ofte føre til en hævelse af hjernen, der typisk skyldes en ansamling af vand omkring selve svulsten. Dette kaldes hjerneødem og kan ofte forårsage et højt tryk i selve hjerneskallen. Problemet løses ved en behandling med binyrebarkhormoner. Desuden anbefales det at man dyrker motion, hvis man har en kræftsvulst i hjernen.
 
Da kræftsygdommen kan føre til en svag krop, depression og nedsat livskvalitet, anbefales det på det kraftigste at man træner som cykling, svømning, yoga og konditionstræning med henblik på at bedre livskvaliteten. Undersøgelser peger på at effekten er langt større ved hård og mellemhård træning, frem for blot mild træning. Motion er også dokumenteret at hjælpe på humøret, arbejdsdygtigheden og det sociale samvær, hvorfor det altid kan anbefales at være aktiv. 

Kirurgi

Man udfører en operation for at få fjernet så meget af tumoren, der er muligt at fjerne (ofte det hele), uden at man beskadiger de omkringliggende områder. Nogle gange må man stille sig tilfreds med blot at få fjernet en del af tumoren (reducere størrelsen på svulsten), hvilket stadig kan kaste gode følgevirkninger af sig, i form af lindring af symptomerne.
 
Efter operationen vil en patolog typisk undersøge den fjernede svulst med henblik på at fastslå svulstens type. Såfremt svulsten hindrer afløbet af hjerne- og rygmarvsvæsken (Hjernen og rygmarven er omgivet af en klar, farveløs væske, der indeholder sukker, salt og en lille mængde protein. Denne væske kaldes cerebro-spinal-væske eller rygmarvsvæske), kan man forsøge at dræne væsken ved at placere et dræn - dette vil lette trykket.  

Kirurgi er den mest benyttede behandlingsform

Kirurgi er den primære behandlingsform for hjernesvulster. Minimalt indgribende teknikker er meget dominerende inden for den neurokirurgiske onkologi i de seneste år. Nogle gange er det slet ikke muligt at fjerne noget fra hjernesvulsten, da den er placeret i et område, som ikke er tilgængeligt via kirurgi. Postoperativ strålebehandling og kemoterapi er integrerede dele af det terapeutiske forløb, som følger i kølvandet på fjernelsen af en ondartet svulst i hjernen.

Strålebehandling

Strålebehandling kan også vise sig nyttig i tilfælde hvor gliomer ikke kan opereres mindre i størrelse. Det skal bemærkes at enhver som gennemgår en operation kan risikere at opleve epileptiske anfald i fremtiden. Herfor gives der antiepileptisk medicin for at minimere eller udelukke forekomsten af anfald. I de tilfælde hvor der befinder sig flere metastaser, vil man typisk vælge at behandle med blot strålebehandling og kemoterapi i stedet for kirurgi. Prognosen i sådanne tilfælde afhænger af den primære svulst og er desværre ofte negativ.

Strålebehandlingen har vist sig effektiv

Formålet med stråleterapien er at dræbe svulstcellerne samtidig med at man undgår at beskadige de normale hjerneceller. I en regulær omgang ekstern lysstråleterapi vil man typisk sende fraktioner af stråler mod hjernen. Proceduren gentages i 10 til 30 omgange, alt afhængig af tumortypen. Denne ekstra behandling har vist sig at være effektiv, da den genererer bedre resultater og bedre overlevelsesrater. Strålebehandling er en behandlingsmetode hvor man bruger computergenerede beregninger til at målrette en stråle mod svulstområdet medens man mindsker den yderligere stråling mod den raske del af hjernen.

Strålekirurgi er sommetider den eneste behandlingsform der vælges

Strålekirurgi kan også gå hånd i hånd med øvrige behandlingsformer, eller komplet udgøre den eneste behandling man anvender for nogle tumorer. I nogle tilfælde bruger man strålebehandling lige efter kirurgien. Strålebehandlingen er den mest anvendte behandlingsform for sekundære hjernesvulster. Mængden af påkrævet strålebehandling afhænger af størrelsen på området af hjernen, som er blevet påvirket af kræften i hjernen. 

Kemoterapi

Personer i kemoterapeutisk behandling bliver givet visse typer medicin, der har til hensigt at dræbe svulstcellerne. Trods kemoterapi er anset som en behandlingstype, der kan bedre den overordnede overlevelsesrate hos personer med ondartede primære svulster i hjernen, er det reelt kun 20% af personerne som overlever med kemoterapi.
 
Kemoterapi er især brugt meget til at behandle unge børn, da strålebehandlingen kan have negative konsekvenser for hjernens udvikling. Hvorvidt man kommer i kemoterapi afhænger meget af ens helbred, svulsttypen og kræftens omfang. Giftigheden og de mange bivirkninger af medicinen er også med til at gøre behandlingstypen mindre foretrukket i forbindelse med hjernesvulster.
  • Undersøgelser og forskning har endnu ikke kunne fastslå om mobiltelefoner, trådløse enheder og højspændingsledninger forøger sandsynligheden for at udvikle en hjernesvulst.
  • Meningeom og Gliom er de mest hyppige hjernesvulster hos voksne.
  • Primære svulster i hjernen er mere fremkommelige blandt ældre voksne og børn - trods de kan påvirke folk i alle aldre.
  • Der findes omkring 120 forskellige typer for svulster i hjernen, hvorfor der ikke kan tegnes et generelt billede for behandlingsformen. Hvert forløb er individuelt.
  • Alene i år vil omkring 39.000 amerikanere udvikle en form for godartet hjernesvulst, mens omkring 24.000 amerikanere vil udvikle en ondartet kræft i hjernen - i følge prognoserne.

Hjernetumor kan ikke forebygges.

At holde sig til sunde kostvaner og inkorporering af regelmæssig motion kan hjælpe en med at få det betydeligt bedre. Stress og søvnproblemer kan reduceres markant med afslapningsteknikker som vejrtrækningsøvelser og meditation.