Hovedlus er vingeløse insekter, der tilbringer hele livet på menneskets hovedbund, hvor de jævnligt ernærer sig ved at suge blod. Der findes forskellige arter af parasitter, som lever efter samme vilkår, men hovedlusen er kendt for kun at inficere mennesket. Ligesom øvrige lus og lopper kan hovedlusen hverken flyve, hoppe eller gå ordenligt på flader - de klumpede ben gør det umuligt for hovedlusen at bevæge sig effektivt omkring på andet end hår.
Hovedlusen, som ikke bærer sygdomme med sig, adskiller sig meget fra den sygdomsbærende kropslus. Hovedlus foretrækker at sætte deres æg i hovedbund, mens kropslusen foretrækker at placere æggene i tøj, linned, håndklæder og anden tekstil. Hovedlusen er især i børneinstitutioner blevet udsat for udryddelseskampagner.
Modsat kropslus kan hovedlusen ikke overføre sygdomme (på nær sekundære sygdomme, som opstår pga. overdreven kløen), og er derfor harmløse. Nogle anser blot hovedlusen som et kosmetisk problem, frem for en reel medicinsk sygdom. Der florerer sågar teorier om at hovedlusens tilstedeværelse i hovedbunden er fordelagtig, da immunforsvarets bekæmpelse af lus styrkes, hvorved kroppen lettere håndterer forsvaret mod den farlige kropslus.
Ligesom de fleste insekter lægger hovedlus også æg for at formere sig. Kvinderne lægger 3 til 4 æg dagligt. Hovedluseæggene er fæstnet til bunden af hårstråene (helt nede ved hovedbunden). Æglægningstiden er meget afhængig af omgivelsernes temperaturforhold. Hvis vejret er koldt, bliver æggene lagt i ca. 4 millimeters afstand fra hovedbunden, mens meget varme forhold får hovedlusen til at placere sine æg i op til 15 centimeters afstand fra hovedbunden.
For at kunne fæstne et æg bliver lusemoderen nød til at udskille en lim fra sit kønsorgan. Limen størkner hurtigt, hvorefter den udgør en 'lomme' - hvori fostret bliver lagt og indelukket (på nær et lille hul, der sørger for lufttilgang til fostret). Æggene er oval-formede og er ca. 0,8 millimeter på langs. Æggene er lyse, gennemsigtige og brunlige (hvis de indeholder et foster).
Æggene fremsår hvide efter de er klækket, og fostret har forladt æggeskallen. Man mener at inkubationstiden (tiden det tager for ægget at klække) er 6 til 9 dage. Efter et æg klækkes efterlader nymfelusen æggeskallen, der stadig er sidder fast på hårstrået. Den tomme skal forbliver på håret indtil den aktivt fjernes af værtspersonen eller langsomt går i opløsningen, hvilket kan tage op til 6 måneder.
Lusenymferne (umodne lus) opfører sig akkurat som voksne lus. Nymferne snylter kun på menneskets blod gennem hovedbunden, og kan ikke overleve længe uden adgang til en vært. Hvor længe en hovedlus er i det umodne stadie afhænger af fødeforholdene. Nymferne har som minimum brug for 8-9 dages vedvarende adgang til hovedbunden.
I de tilfælde hvor nymferne har delvist hindret adgang til blodforsyninger, kan deres fulde udvikling vare 12 til 24 dage. Nymfers dødsrate i fangeskab (/isoleret fra blod) ligger på omtrentligt 38% - de fleste dør i løbet af de først 2-3 dage efter forsterudvikling. Desuden har nymferne også hang til at dø da de ofte ikke klækker fuldkommen ud af ægget, overspiser og springer mavesækken.
Herudover kan yderligere tegn på at man hovedlus være en kløende hovedbund, små røde knopper i hovedbunden og nakken, samt synlige cremefarvede eller hvide æg.
Kontakt din læge hvis selvbehandlingen ikke ser ud til at virke, eller hvis hovedbunden er blevet inficeret el. såret pga. kløen.
Nærkontakt med nogen der har lus eller fællesbrug af børster, kamme, hatte, håndklæder, sengetøj, tøj, puder og lignende.
Kraftig kløe, der medfører en beskadiget og sårbar hud
Din læge kan diagnosticere dig med hovedlus ved at undersøge hovedbunden og konstatere hvorvidt du er inficeret eller ej.
Behandlingen af hovedlus består af består af, at man bruger cremer og shampooer, der er lavet til at bekæmpe lus - dog bør disse ikke bruges af børn yngre end 2 år. Der findes et væld af kemikalier og pesticidbehandlinger, som har til hensigt at dræbe lusene, trods disse ofte ikke påvirker æggene. Vådkæmning er en af de mest effektive behandlingsmetoder, men kræver at man er standhaftig og gentager behandlingen, da lusenes livscyklus tillader en hurtig udvikling i bestanden. Derfor anbefales en kæmning dagligt i 3-7 dage.
En anden behandlingsmetode går ud på at styre varm luft mod håret (evt. med en hårtørrer) og dermed dehydrere lusene og deres æg. Denne metode er mest effektiv mod ikke-klækkede æg. Under alle omstændigheder anbefales det at man vasker alt sengetøj og støvsuger alle områder som hovedet kommer i kontakt med, som fx bilsæderne, hætter, sofaer, osv. Denne tilgang er ikke altid nødvendig, da hovedlus netop dør efter 2 døgn uden en blodvært.
Kamme og børster kan afluses ved at ligge i kogende vand i 10 minutter. Desuden kan genstande også fryses ned, da temperaturforhold under frysepunktet forårsager en krystallisering af vandcellerne i lusenes kroppe. Siden 2012 har tetræolie (vellugtende æterisk olie der bruges i forskellige former for naturmedicin, til aromaterapi m.m.) været fremsat som en behandling mod hovedlus, trods officiel dokumentation for dens virkning er delvist ukomplet. Tetræolie kan forårsage hudirritationer og allergiske reaktioner hos børn. Traditionelle husråd består bl.a. af brugen af eddike, olivenolie, mayonnaise, alkohol og smeltet smør.
Man kan forebygge inficeringen med hovedlus ved at binde håret op. En opsat hestehale sørger for at der ikke sporadisk flagrer hår omkring, som kan komme i kontakt med lusebærende person. Håret bør vaskes og børstes imellem hver opsætning, for at sikre at håret er medgørligt. For at forebygge en lusesmitte mens piger overnatter hos hinanden, kan man sørge for at gæsterne medbringer egne pudebetræk, samt at pigerne sover med hovederne i modsatte ender af sengen.
Følg desuden disse råd for at forhindre spredningen af hovedlus:
Selvbehandling af hovedlus består af følgende tiltag: