Hyperventilering betyder at man trækker vejret for meget eller at man tilfører kroppen mere ilt end nødvendigt. Hyperventilation er en hastig eller overfladisk vejrtrækning. Stress eller anspændthed er typisk årsagen til at man hyperventilerer. Ofte føler man sig stakåndet eller panikslagen; ens hænder og fødder kan blive følelsesløse. Trods hyperventilation virker skræmmende, er det ikke nogen alvorlig tilstand fra et sundhedsfagligt perspektiv, medmindre hyperventilateringen er forårsaget af mere seriøse problemer (som fx. lunge- eller hjertesygdomme). Hyperventilation forekommer ofte i form af anfald, hvor man typisk er fri for hyperventilering imellem anfaldene. Anfaldene kan både opstå pludseligt (akut) samt opbygge sig gradvist over en længere periode.
Angst, feber, følelsesmæssige problemer, overtræning og nogle medicintyper er blandt de mest hyppige årsager til at folk hyperventilerer. Hyperventilation kan også forekomme grundet astma, hovedskade eller KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Men hyperventilation forekommer allermest hos nervøse eller spændte personer, som har en meget overfladisk vejrtrækning - eventuelt i kombinering med en lungesygdom eller et panisk angstanfald. Typisk vil en sund og rask hyperventilerende person trække vejret for hurtigt og dybt. Tilstanden affødes ofte af angstanfald eller panikanfald. Nogle gange kan det være svært at afgøre om det reelt er angsten, som har forårsaget hyperventileringen eller omvendt.
Akut (pludselig) hyperventilation er oftest afledt af en akut stresstilstand, anspændthed og følelsesmæssig oprevethed. Kronisk hyperventilation er et vedvarende problem for folk, der lider af sygdomme som astma, KOL og lungekræft. Under ens første hyperventilerende anfald er man stort set aldrig klar over at man hyperventilerer, mens det fremgår meget tydeligere for folk i omgangskredsen. I takt med at din vejrtrækningsrytme forøges vil karbondioxid-niveauet i dit blod dale drastisk. Det lave indhold af karbondioxid i dit blod forårsager en prikkende fornemmelse i hænder og fødder.
Hyperventilation er for det meste harmløst. Hvis det dog er første gang du hyperventilerer bør du søge hjælp med det samme. Du bliver nødt til at udelukke mere alvorlige årsager til hyperventileringen. Hvis hyperventileringen fortsætter i længere end 30 minutter, bør du kontakte en læge med det samme. Hvis du hyperventilerer af ukendte årsager, eller for første gang, bør du søge lægelig hjælp øjeblikkeligt.
Stress, anspændthed og depression.
Det er vigtigt at være opmærksom på at symptomerne for hyperventilation er meget lignende symptomerne på øvrige lungesygdomme, hvorfor diagnosticeringen skal være foretaget nøje og med omhu. Lægen vil typisk undersøge dig og stille dig relevante spørgsmål. Det kan være nødvendigt at foretage tests for at kunne udelukke andre sygdomme / tilstande.
Behandlingsmetoderne vil typisk bestå af social bekræftelse, stressreducerende metoder, vejrtrækningsøvelser eller medicin. Hvis du ikke ved hvorfor du hyperventilerer - eller du aldrig har prøvet det før - bør du søge lægefaglig hjælp, for at kunne udelukke eventuelle underliggende problemer. For at stoppe med at hyperventilere er nøglen at du indånder mindre oxygen. Du kan prøve følgende teknikker:
Det er vigtigt at forstå, at hyperventilation ikke er en decideret sygdom men snarere en tilstand. Selvbehandling er oftest tilstrækkeligt til at kurere milde symptomer på hyperventilation. En metodisk behandling vil oftest kun blive igangsat hvis der er tale om moderate til svære symptomer på hyperventilation, som der står ved i en længere periode, kommer igen eller hindrer en i at foretage normale dagligdagsaktiviteter.
Hyperventilation kan forebygges ved at forsøge at forsøge at efterleve følgende tips:
Du bør ikke selvbehandle hyperventilation medmindre din læge har sagt god for det. Ved at mindske dit iltoptag - ved fx. at trække vejret gennem sammenknebne læber - kan du bedre din situation på egen hånd. For at undgå hyperventilation i fremtiden bør du sørge for at reducere dit stressniveau. Lær afslapningsmetoder og vejrtrækningsøvelser. Motion kan også hjælpe.
Forsøg altid at benytte dig af de ovenstående afslapningsmetoder for at kontrollere den løbske vejtrækningsrytme. Hvis vejrtrækningsøvelser ikke er effektive, og du ikke lider af en underliggende sygdom, kan du prøve at trække vejret i en pose, som dækker både munden og næsen.
Det er vigtigt at fjerne posen en gang i mellem og tillade ny luft af suse ind i posen. Desuden bør man aldrig holden posen for en hyperventilerende person - personen som oplever anfaldet skal selv kontrollere hvornår der er behov for frisk luft.
Du bør ikke benytte dig at denne metode hvis du lider af hjerte- eller lungesygdomme som iskæmisk hjertesygdom, astma, KOL eller tidligere har haft et hjertestop, hjerteanfald eller lungeemboli. Posemetoden bør heller ikke anvendes hvis man befinder sig over 2000 meter over havets overflade, da en hastig vejrtrækningsrytme under disse forhold er en ganske naturlig reaktion på omstændighederne (det lave iltindhold i luften).