En voksen mand rummer 5-6 liter blod. Heraf består 55-60% af plasma, mens 40-45% i runde tal består af røde blodlegemer, der som sagt indeholder det ilttransporterende hæmoglobin. Hertil kommer så en lille andel af hvide blodlegemer og blodplader, som indgår i immunforsvaret og blodet evne til at koagulere (størkne). Hos ekstremt veltrænede atleter kan blodmængden øges med op til 2 liter – dvs. op til 8 liter blod.
Anæmi er en tilstand der opstår når kroppen mangler et tilstrækkeligt antal sunde røde blodlegemer eller hæmoglobin i blodet. Sygdommen kan også karakteriseres ved, at blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen er nedsat. Hvis man har for få røde blodceller, eller hvis hæmoglobinmængden er for lav, får de røde blodlegemer ikke transporteret tilstrækkeligt oxygen (ilt) rundt omkring.
Graden af anæmi afhænger således af hæmoglobinindholdet i blodet. Såfremt blodprocenten er over 2/3 af den normale værdi, er der tale om en moderat form for anæmi, mens hvis hæmoglobinindholdet er under 2/3 af det normale er tale om en middelsvær (eller moderat) form for anæmi. Da vil symptomerne begynde at vise sig på bemærkelsesværdige måder. Endeligt, hvis hæmoglobinindholdet i blodet er lavere end 1/3 af det normale, vil der være tale om svær anæmi, som typisk vil manifestere sig i de mere alvorlige symptomer, der kan være potentielt livstruende.
Selve den anæmiske tilstand kan være midlertidig eller langvarig, og kan variere meget i sværhedsgrad. Anæmi kan i alvorlige tilfælde føre til en ekstrem træthed, der gør en ude af stand til at klare hverdagsopgaverne. Mange personer med omfattende blodmandel finder det svært at lege med børnene eller at tage på arbejde. Herudover kan anæmi også føre til at man får en uregelmæssig hjerterytme, eftersom hjertet begynder at pumpe hurtigere, for at kompensere for den manglende ilt i blodet.
En sådan tilstand kan i nogle tilfælde føre til at man får et hjerteanfald, eller langsomt begynder at udvikle en hjertesygdom. I meget alvorlige tilfælde kan en anæmisk tilstand føre til døden, hvilket personer med seglcelleanæmi især er udsat for. Et pludseligt stort blodtab kan desuden også have fatale følger.
Selve blodet består af bestanddelene blodplader, hvide blodlegemer og røde blodlegemer. De hvide blodlegemer fungerer som kroppens ordensmagt, der sørger for at bekæmpe infektioner og vira. Blodpladerne sørger for at lukke for åbne brud på blodbanen, mens de røde blodlegemer sørger for at transportere ilt rundt i blodbanen.
De røde blodlegemer indeholder et stof kaldet hæmoglobin - et protein, der er rigt på jern - som er ildbindende. Det vil altså sige, at den ilt som optages i lungerne, binder sig på hæmoglobinet på de røde blodceller, hvorved det kan fragtes rundt til kroppens forskellige organer. Herudover har de røde blodceller også til opgave at transportere kuldioxid (carbondioxid) til lungerne, således at det kan udåndes og forlade kroppen.
De fleste af blodets celler (røde, hvide og blodplader) bliver regelmæssigt produceret i knoglemarven (et rødt svampeagtigt materiale, der findes i selve midten af de fleste store knogler). For at kunne producere hæmoglobin og røde blodceller bruger kroppen jern, B12-vitamin, folinsyre og adskillige andre næringsstoffer, som jævnligt optages gennem føden.
Jernmangelanæmi er en meget almindelig form for anæmi, der er forårsaget af at kroppen har alt for lidt jern at kunne arbejde med. Jernmangelanæmi udgør omkring halvdelen af alle tilfælde af anæmi på verdensplan, og påvirker mænd lige så meget som kvinder. Tilstanden fører i sin enkelthed til, at kroppen ikke har tilstrækkeligt med jern til at producere de røde blodlegemer, hvorved kroppen ikke kan få fragtet ilt rundt i hele kroppen hurtigt nok. Herudover kan blødninger også være meget farlige for personer med jernmangelanæmi, da de dyrebare røde blodlegemer går tabt, uden kroppen kan nå at følge trop med produktionen af nye celler.
Manglen på jern er typisk forårsaget af en af disse tre årsager:
Kroppen får normalvis fyldt sine jernreserver ved at absorbere jern fra fødevarerne, når de bliver fordøjet i tarmene. Hvis det mad man spiser, ikke indeholder nok jern, eller indeholder en form for jern, der ikke er nem for kroppen at optage, kan man risikere at lide af jernmangel. Jernholdige fødevarer indbefatter typisk rødt kød, æg, grønbladede grøntsager og madvarer, hvor der er tilsat ekstra jern.
Jern bliver typisk optaget i blodbanen gennem tarmene. Mange tarmsygdomme kan reducere kroppens evne til at optage jernet fra føden. Tarmsygdomme såsom cøliaki (glutenallergi) og tarmbetændelse samt operationer i tarmsystemet, kan alle sammen føre til at tarmenes overfladeareal bliver reduceret, hvorved jernoptagelse nedsættes.
Hvis man ikke producerer nok mavesyre, kan man risikere at forskellige jernbaserede salte ikke kan blive optaget i fordøjelseskanalen. I de tilfælde hvor der er tale om en kronisk betændelse af tarmen, vil jernet i fødevarerne binde sig til tarmcellerne. Men da betændelsen fører til at de jern-bærende proteiner (ferroportin) i tarmene bliver udryddet, ender jernet med at være "fanget" på tarmcellerne, hvorved de ender med at ryge ud af tarmsystemet (via afføringen).
Jernbehovet stiger gevaldigt når man er gravid, eftersom jern er hovedingrediensen ved produktionen af hæmoglobin, det iltbærende stof på de røde blodlegemer. Under graviditeten stiger blodmængden i kvindekroppen i til mere end halvanden gange den normale blodmængde. Og der skal derfor tilføres mere jern til kroppen, for at al den nye blod kan blive dannet. Herudover er der også et øget behov for jern, eftersom fostret og moderkagen skal skulle vokse sig større.
Det ses desværre hos mange gravide kvinder, at de har startet graviditeten uden at tilføre kroppen den fornødne mængde jern på forhånd. Dette giver sig ofte først til udtryk i slutfasen af graviditeten, hvor nogle kvinder simpelthen ikke har nok jern i kroppen til at producere de tilsigtede mængder hæmoglobin. Da opstår jernmangelanæmien. Desuden er man især udsat for at lide af jernmangelanæmi som gravid kvinde hvis:
Man bør øge sit daglige jernindtag under graviditeten fra 18 milligram til omegnene af 27 milligram. Eftersom det kan være en udfordring at implementere jernholdige fødevarer i den daglige kost, anbefales det at man tager jern i form af kosttilskud eller multivitamintabletter, for at kunne dække behovet. De fleste tilskudsprodukter på markedet dækker jernbehovet ganske fint.
Du bør kontakte din privatpraktiserende læge såfremt du er begyndt at opleve ekstrem træthed og øvrige symptomer, der vækker bekymring. Eftersom en lægekonsultation kan være kort, og der er meget som skal drøftes, er det altid en god idé at være forberedt på samtalen. Derfor er der herunder samlet nogle råd til hvordan du får det meste ud af det begrænsede tidsrum hos lægen.
Hvis lægen diagnosticerer dig med en form for anæmi, der kræver et kompliceret behandlingsforløb, såsom aplastisk anæmi, vil lægen henvise dig til en anden læge, der er specialiseret i blodsygdomme, kaldet for en hæmatolog.
Der indgår flere faktorer i diagnosticeringen af anæmi, lav blodprocent eller blodmangel. Herunder er nogle af metoderne kortlagt.
Lægen foretager en fysisk undersøgelse, der typisk består i at lytte til hjerterytmen og vejrtrækningen. Måske vil lægen endda placere hånden på maven, for at mærke om leveren eller milten har en unormal størrelse.
En blodstatus skal kortlægges af en læge eller en laborant. Testen giver oplysninger omkring blodlegemernes status og antal. I et anæmisk øjemed er det interessant for lægen at se efter procentdelen af røde blodlegemer (hæmatokritværdien), og hæmoglobinværdien i blodet. Normale hæmoglobinværdier for voksne svinger mellem 14-18 gram pr. deciliter blod for mænd, og 12-16 gram pr. deciliter blod for kvinder. Hvis testresultaterne viser, at værdierne ligger uden for disse grænseværdier, kan det være tegn på at man lider af en anæmisk sygdom.
En normal hæmatokritværdi (procentdelen af røde blodlegemer i blodet) er typisk mellem 40-50% for mænd og 35-48% for kvinder. Øvre tilladte grænse for hæmatokritværdien i cykelsport er 50%. Over 50% anses for værende ikke-opnåeligt ad naturlig vej. Flere instanser ønsker oven i købet denne grænse nedsat til
I nogle tilfælde vælger man også at undersøge de røde blodlegemer, for at se om at de eventuelt er deforme, har en forkert farve eller en forkert størrelse. En sådan test kan kortlægge hvilken slags blodmangel, der er tale om. Hvis anæmien eksempelvis er forårsaget af mangel på jern, vil de røde blodlegemer være mindre end normalt og have en lidt lysere rød farve. Hvis vitaminmangel er årsagen, vil de røde blodlegemer fremstå større og optræde i et færre antal end normalt.
Hvis man bliver diagnosticeret med anæmi, kan lægen vælge at ordinere yderligere tests, med henblik på at klarlægge den bagvedliggende årsag til sygdommen. Når det er jernmangel, der forårsager sygdommen, kan den underliggende årsag være alt fra kronisk blødninger i fordøjelseskanalen , godartede polypper i endetarmen, til tarmkræft, svulster og nyreproblemer. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at analysere knoglemarven.
Behandlingen for blodmangel, lav blodprocent eller anæmi vil i høj grad afhænge af sværhedsgraden af tilstanden. Typisk vil man kunne løse problemet ved at indtage kosttilskud oralt (via munden) eller via en sprøjte i en muskel.
Hvis prøverne viser at man har lav blodprocent pga. jernmangel, vil lægen sandsynligvis anbefale at man tager jern i form af kosttilskud. Den anbefalede dosis vil typisk afhænge af sværhedsgraden af anæmien, men er ofte i omegnen af 60-120 mg jern dagligt, hvortil der skal tillægges mere, såfremt der er tale om en graviditeten.
Mild til moderat anæmi, forårsaget af jernmangel, kan behandles ved at man supplerer sin daglige kost med tabletter indeholdende jern, eller flydende jerntilskud. I forbindelse med at man øger sit indtag af jern, kan man komme til at opleve, at afføringen bliver mørkere, og at maven bliver en anelse irriteret. Men sådanne gener aftager hurtigt igen, når kroppen begynder at vende sig til den forøgede tilføjelse af jern. Man kan desuden afhjælpe mavesmerterne ved at indtage jerntilskuddet i forbindelse med et måltid, trods dette vil mindske kroppens optagelse af jernet. Dertil spiller C-vitamin en rolle, ved at vitaminet øger kroppens evne til at optage jernet, hvorfor det kan anbefales at man tager sit kosttilskud af jern med et glas appelsinjuice, der er rigt på C-vitamin.
For at fremme kroppens optagelsesevne, anbefales det at man tager tabletterne på tom mave. Man kan med fordel skylle dem ned med et glas appelsinjuice, eftersom C-vitamin i juicen fremmer optagelsen. Mælk kan ikke anbefales at drikke i forbindelse med kosttilskuddet, eftersom calcium fra mælken forhindrer den effektive optagelse. Ligeledes kan det heller ikke anbefales at man drikker te eller kaffe i forlængelse af indtagelsen af jernet.
Efter man har været under behandling i en uges tid, vil man kunne spore, at kroppen producerer flere røde blodlegemer, samt at hæmoglobintallene er begyndt at stige. Der tager typisk et par måneder før den anæmiske tilstand aftager. Lægen vil dog i nogle tilfælde anbefale at man fortsætter jernbehandlingen i op til flere måneder efter, for at man får genoplagret jernholdningen i blodet.
I de tilfælde hvor optagelsen af jern ikke har været effektiv (som hvis optagelsen er alt for langsom), eller hvis optagelsen er hindret på nogen måde, kan man vælge at sprøjte jernet direkte ind i kroppen. Kroppen evner nemlig kun at optage op til 6 mikrogram jern dagligt, gennem fordøjelseskanalen. Hvis blodprøverne viser, at kroppen mangler eksempelvis 1000 mikrogram jern, vil det tage op til flere måneder at genopfylde det påkrævede depot ved optagelse gennem tarmsystemet. Derfor kan man med fordel sprøjte jern direkte ind i kroppen (typisk ind i en muskel), hvorved man med det samme for dækket jernbehovet.
Blodtransfusioner bruges kun til at dække behovet for røde blodlegemer, i de tilfælde hvor det vurderes, at situationen er meget akut, og der derfor er behov for en øjeblikkelig forøgelse af antallet af røde blodlegemer. Blodtransfusioner anvendes typisk heller ikke hos personer, hvis symptomer ikke er særligt alvorlige. Man bruger for det meste blodtransfusioner som en behandling, i de tilfælde hvor hæmoglobinniveauet er lavere end 70-80 gram pr. liter blod.
Blodcellerne i knoglemarven er noget svampelignende væv i selve knoglen. Vævet indeholder nogle celler, der kopierer sig selv, hver gang de producerer andre blodceller (herunder blodplader, røde- og hvide blodlegemer). Når blodcellerne er modnet og funktionelle, forlader de knoglemarven til fordel for blodbanen. Sunde personer har et tilstrækkeligt antal stamceller, for at kunne blive ved med at producere det antal røde blodlegemer, som de har behov for, mens nogle anæmikere ikke kan producere sunde blodlegemer, fordi deres stamceller er usunde.
En knoglemarvstransplantation eller en stamcelle-transplantation er en ganske almindelig behandlingsmulighed for personer, der har en livstruende form for anæmi eller anden blodsygdomme (typisk de genetiske sygdomme). Behandlingens formål er at erstatte de 'usunde' blodlegeme-dannende stamceller i knoglemarven med nye celler.
Børn fødes med depoter af jern i kroppen og udvikler derfor ikke jernmangel de første ca. 6 levemåneder. Efter denne periode hvor barnet jo også begynder at spise mosmad, vil der være behov for ekstra jern i kosten. Børn, der får mindst 400 ml. modermælkserstatning om dagen, får nok jern herigennem. For tidligt fødte børn har dog mindre jerndepoter og er derfor i øget risiko for at udvikle jernmangel. De har alle behov for jerntilskud.Fra ca. 12 måneders alderen er jerndepoterne atter fyldt op og en sund, varieret kost vil sikre barnet nok jern. Et barn, der ikke spiser en sund og alsidig kost, men f.eks. får dækket det meste af sit energibehov via mælk, vil være i risiko for at udvikle blodmangel.