I Danmark diagnosticeres omkring 500 tilfælde af Kighoste om året. Kighoste er en yderst smitsom lungevejsinfektion, som er forårsaget af bakterier, der inficerer lungerne, luftvejene og luftrøret. Betændelsen (infektionen) fører til en vedvarende kraftig hoste. Hos de fleste er Kighosten er karakteriseret ved en stærkt 'hakkende lyd', der efterfølges af en hvinende (kigende) lyd ved indånding. Den kigende lyd forekommer oftest blandt ikke-immunserede børn. Hosten er kroppens forsøg på at frigøre luftvejene for slim.
Dødsfald i forbindelse med kighoste forekommer sjældent, men de fleste af disse tilfælde opstår hos børn og spædbørn. Netop herfor er det vigtigt for gravide kvinder - samt øvrige med nærkontakt med børn - at blive vaccineret imod sygdommen.
Når en smittet person hoster, nyser eller griner, vil små bakterieholdende vandpartikler fra munden el. næsen sprede sig i luften, som ved indånding kan videreføre smitten. bakterierne spreder sig altså gennem disse luftbårne dråber, som er blevet hostet ud i luften af en allerede-smittet person. Bakterierne kan også sprede sig via håndtryk, kontakt med genstande som er blevet anvendt af smittede personer, spyt, slim, osv.
Kighoste er yderst smitsom, og spreder sig i minimum 70% af tilfældene til øvrige familiemedlemmer, samt i 50-80% af tilfældene til vuggestue-, børnehave- eller skolekammerater. Sygdommen er mest smitsom i begyndelsesfasen hvor der kun opleves forkølelses-lignende symptomer.
Når en ikke-smittet person indånder disse partikler (typisk grundet nærkontakt med den smittede), vil vedkommende pådrage sig kighoste-bakterierne (kaldet Bordetella pertussis). Bakterierne hæfter sig på de små fimrehår i lungerne, som fører til en udløsning af affaldsstoffer (toksiner), der forårsager en hævelse og betændelse, som medfører en tør, længerevarende hoste samt øvrige forkølelses-lignende symptomer.
Sygdommen kan rammes personer i alle aldre. Teenagere og voksne oplever typisk kun en vedvarende hakkende hoste. Spædbørn og yngre børn oplever ofte mere livstruende følgevirkninger, såsom lungebetændelse, anfald og hjerneskader grundet iltmangel.
I tiden før vaccinen blev udviklet var kighoste udelukkende betragtet som værende en børnesygdom. Nu påvirker kighoste primært børn, som er for unge til at have gennemført vaccinationsprogrammet (dvs. yngre end 6 måneder), børn i alderen 11-18 (hvis vaccinationsbeskyttelse er begyndt at aftage), samt unge og voksne med et svækket immunforsvar. Ældre børn, unge og voksne også kan blive smittet med sygdommen, hvilket kan være problematisk i forhold til at have nærkontakt med et spædbarn - især spædbørn, der er for unge til at blive vaccineret imod sygdommen.
Når man først smittes med kighoste, går der i de fleste tilfælde ca. 7-10 dage før symptomerne begynder at optræde - sommetider kan der gå længere tid end dette. Tidsperioden imellem smittens pådragelse og symptomernes optræden (kaldet 'inkubationstiden') kan være på 4-21 dage.
Kighoste er yderst smitsom i denne indledende fase af sygdomsforløbet, hvor forkølelsessymptomerne er opstået. Uden den rette behandling vil man være smittefarlig i de første 3 uger efter at hosteanfaldene optræder. Symptomerne starter med at være milde, og er fuldkommen ens med en ganske almindelig forkølelse:
Modsat en almindelig forkølelse, kan Kighoste føre til en serie af hosteanfald, som kan fortsætte i ugevis. Kighosten kan føre til meget kraftig og hastig hosten, der fortsætter, som fører til at lungerne tømmes for luft, hvorfor man hiver efter vejret (heraf den 'kigende' pivelyd, som opstår når luft passerer strubehovedet). Mange personer udvikler dog ikke den karakteristiske hakkehoste.
Efter 1-2 uger bliver symptomerne forværret: sejt, tyktflydende og klar slim ophober sig i luftvejene, hvorved hosten bliver ukontrollérbar. Slimen kan være svær at skille sig af med, da den sommetider er meget klæbrig. Svære og fortsættende hosteanfald (kaldet hosteparoksysme) vil opstå, som kan medførende følgende symptomer:
Denne fase af sygdommen aftager gradvist over de sidste par uger, hvor symptomerne langsomt vil aftage. Hos nogle børn varer sygdomsperioden i flere måneder.
Man bør være opmærksom på, at nogle babyer med Kighoste slet ikke hoster, men i stedet får vejrtrækningsproblemer, hiver efter vejret eller stopper midlertidigt med at trække vejret (kaldet apnø) - netop derfor bliver de røde el. blå i ansigtet (iltmangel). I sjældne tilfælde besvimer de grundet denne iltmangel.
Den hakkende hoste kan vare i op til 3 måneder (12 uger), som netop er årsagen til at Kighoste også kaldes for 100-dages hoste. Sommetider er en fortsættende hoste det symptom som udvises blandt ældre børn, teenagere og voksne - disse aldersgrupper kan blot blive ramt af hosteanfald, som veksler i hyppighed og varighed, gennem en periode på mange uger. Dog er den smittede typisk ikke længere i stand til at overføre smitten til andre personer efter ca. 21 dage (3 uger).
Den hakkehosten kan i nogle tilfælde kun forekomme 1-2 gange i døgnet, mens der også er rapporteret tilfælde af at hosteanfaldene opstår 50 gange i døgnet. Et barn med kighoste vil typisk hoste ukontrolleret i 20-30 sekunder, efterfulgt af en pauseperiode. Oftest vil disse pauseperioder imellem hosteanfaldene vare op til flere timer. Dermed er der stor variation af hosteanfaldenes varighed samt hyppighed.
I perioderne mellem hosteanfaldene kan en syg person desuden føle sig fuldkommen velbefindende, og dermed ikke vise indikationer på at vedkommende er syg med Kighoste.
Symptomerne på Kighoste er langt mildere hos voksne, teenagere og ældre børn. Oftest medfører sygdommen kun en vedvarende hoste i op til 12 uger. Teenagere og voksne oplever oftest ingen komplikationer under sygdommens forløb. Komplikationerne er typisk følgevirkninger fra den generende hoste, herunder:
Eftersom børn og spædbørn er i stor farezone for at udvikle følgevirkninger i forbindelse med Kighoste, er de mere tilbøjelige til at blive hospitalsindlagte. Komplikationerne kan nemlig være livsfarlige babyer, der er yngre end 6 måneder. Hos børn er komplikationerne mere alvorlige, og kan inkludere:
Hold ikke igen med at kontakte lægen hvis dit barn har været i tæt kontakt med en kighoste-smittet person, selvom dit barn har gennemført hele børnevaccinationsprogrammet. Kontakt også gerne lægen efter behandlingsforløbet er igangsat - især hvis dit barn oplever vanskeligheder med vejrtrækningen, kaster op eller udviser tegn på dehydrering.
Kontakt lægen ved den mindste mistanke. Lægen vil spørge ind til sygehistorikken, foretage en fysisk undersøgelse, og eventuelt foretage en halspodning af næsesvælget, med henblik på videre undersøgelse (i første omgang). Blodprøver og en røntgenscanning kan også blive ordineret af lægen.
Hvis lægen formoder at der blot er det mindste tegn på Kighoste vil vedkommende sandsynligvis påbegynde en antibiotikabehandling øjeblikkeligt, i stedet for at vente på svar for prøverne. Hvis senere bekræfter at der er tale om kighoste, vil den syges omgangskreds også blive ordineret antibiotikabehandling.
Hvis du har været i kontakt med en person, som er smittet med Kighoste, der befinder sig i den tidlige fase af sygdomsudviklingen (de første 21 dage), bør du være særligt opmærksom på symptomerne, og søge læge ved den mindste mistanke om, at du er blevet smittet med sygdommen.
Hvis du frygter at dit barn er blevet smittet med Kighoste, bør du kontakte familielægen el. børnelægen med henblik på at få aftalt en konsultation. Hvis dit barn udviser svære symptomer på kighoste, anbefales det, at du søger sundhedsfaglig hjælp omgående (dette værende enten skadestuen el. anden form for akut lægevagt).
Det er vigtigt at enhver mistanke om smitte med Kighoste bliver afdækket, og dette gøres bedst ved at opsøge en læge, som vil vurdere sundhedstilstanden og eventuelt planlægge et videre forløb. Kontakt lægen hvis de fortsættende hosteanfald fører til følgende tilstande:
Kontakt desuden også lægen hvis dit barn oplever hosteanfald i forbindelse med en forkølelse, da dette kan tyde stærkt på, at der er tale om Kighoste. Den bedste måde at få diagnosticeret sygdommen på, er altid ved at opsøge en læge.
Hvis du har været i kontakt med en person, som er smittet med Kighoste, der befinder sig i den tidlige fase af sygdomsudviklingen (de første 21 dage), bør du være særligt opmærksom på symptomerne, og søge læge ved den mindste mistanke om, at du er blevet smittet med sygdommen.
Lægen vil foretage en fysisk undersøgelse, og vil benytte et stetoskop til at lytte til lungerne. Lægen vil med stor sandsynlighed stille dig følgende spørgsmål:
Diagnosticeringen af kishoste i dets tidlige stadier kan være besværlig eftersom symptomerne bærer lighed med øvrige almindelig luftvejslidelser, herunder forkølelse, influenza el. en betændelse i bronkierne (bronkitis). Sommetider kan lægen diagnosticere kighosten ved udelukkende at spørge ind til symptomerne samt at lytte til hosten. Der findes flere måder at bekræfte diagnosen på, herunder følgende metoder:
Lægen beder dig eller dit barn om at åbne munden og vippe hovedet tilbage. Hvis det er nødvendigt, bruger lægen en pind til at trykke tungen ned - dette kan hjælpe med at skabe en bedre adgang til svælget. Herefter bruges en vatpind el. lign. til at opsamle en bakterieprøve - dette gøres ved at glide vatspidsen af pinden henover den del af svælget, som står i forbindelse med næsehulen. Prøven sendes til bakteriedyrknings-undersøgelse med henblik på at fastslå en eventuel tilstedeværelse af kighoste-bakterier (latin: Bordetella pertussis). Prøven kan også sendes til en såkaldt PCR-undersøgelse, hvor der testes for tilstedeværelse af bakteriernes DNA.
En almindelig blodprøve tager kun 5 minutter at få taget - blodprøver kan tages i øret, fingeren, hånden eller armen, alt efter hvilken undersøgelse der skal foretages. Børn under 6 måneder kan få taget en blodprøve i hælen. Det er normalt ingen smerter forbundet med at få taget en blodprøve. Børn kan dog have brug for smertedækning, som består af et lokalbedøvende plaster, der kan købes i håndkøb (uden recept). Hvis blodprøven tages på en hospitalsafdeling, vil man under normale omstændigheder kunne få udleveret en lokalbedøvende gel.
Et højt indhold af hvide blodlegemer i blodet kan indikere at kroppen er i færd med at bekæmpe en betændelse el. infektion (som fx kighoste). De hvide blodlegemer giver dog kun et generelt billede af immunforsvarets aktivitetsniveau, og er derfor ikke en fuldstændig bekræftelse på, at der er tale om netop en Kighoste-infektion.
Lægen kan henvise til en røntgenundersøgelse, med henblik på at fastslå en eventuel tilstedeværelse af betændelse eller væske i lungerne, som kan forekomme når en lungebetændelse forårsager kighosten el. øvrige luftvejsinfektioner.
Når først en person bliver smittet med Kighoste, og begynder at udvise symptomerne, er vedkommende smittefarlig medmindre behandlingen påbegyndes tidligt. Hvis ikke Kighosten bliver behandlet, er man smittefarlig i løbet af de første 3 uger (21 dage) af sygdommens forløb, hvilket meget ofte medfører at hele den nærmeste familie, dagplejeinstitution, børnehave, skole el. arbejdsplads skal undersøges, og eventuelt behandles, for Kighoste.
Kighoste behandles med antibiotika. Antibiotika udrydder bakterien som forårsager kighosten og hjælper derved med at fremskynde helbredelsen. Familiemedlemmer kan sommetider blive ordineret forebyggende antibiotika, da de ikke kan undgå at være i nærkontakt med barnet. Hvis ikke man behandles tidligt med den rette antibiotika, kan smitten viderespredes inden for de første 3 uger efter symptomerne opstår.
Meget tyder på at en tidlig opstart af antibiotika-behandling (under forkølelses-fasen af sygdommen) oftest resulterer i en væsentlig afkortning af sygdomsforløbet. Herudover afkortes også perioden hvori man er smittefarlig. Men selv hvis behandlingen påbegyndes senere end forkølelsesstadiet, vil den stadig være effektiv, og resultere i en udryddelse af bakterierne.
Når man har været på antibiotika-kuren i 5 dage, er man normalvis ikke længere smittefarlig, til trods for at hosten kan fortsætte i ugevis under antibiotika-behandling. Det er dog vigtigt at følge kuren til ende, i overensstemmelse med lægens anvisninger - også selvom symptomerne på sygdommen er forsvundet. Man kan nemlig risikere at bakterierne overlevere og udvikler en resistens overfor det pågældende antibiotikum.
Behandling af ældre børn og voksne kan typisk varetages derhjemme, og kræver sjældent hospitalsindlæggelse. Babyer og spædbørn bliver typisk indlagt med henblik på behandling, eftersom kighoste er en sygdom, som kan have meget alvorlige følgevirkninger for personer i netop den meget unge alder.
Intravenøs (IV) væske kan blive tilført, såfremt der udvises tegn på dehydrering eller spisebesvær - hvis barnet har svært ved at holde på væske el. mad, kan der anlægges et drop (via venflon), hvorved der bl.a. kan tilføres kroppen væske direkte ind i en blodåre (et venflon kan også anvendes til medicin- og blodtilførsel). Barnet vil også blive isoleret fra andre, med henblik på at mindske risikoen for at kighosten spredes yderligere.
Såfremt man bliver indlagt på hospitalet, vil vejrtrækningen blive overvåget meget nøje, og hvis der opstår iltmangel vil man tilføre kroppen dette. Der vil blive taget forbehold for at sygdommens er smitsom for øvrige patienter, hospitalsansatte (læger, sygeplejersker, osv.) og besøgende. Hvis pårørende ønsker at besøge den syge på hospitalet, bør de gøre hospitalsansatte opmærksomme på hvorvidt de er vaccineret eller ej, før der etableres nærkontakt med den indlagte person.
Der er desværre ikke mange midler tilgængelige, der kan lindre hosten. Dog kan der købes håndkøbsmedicin imod hoste, der ikke altid kan medføre en lindring, hvorfor de ikke nødvendigvis kan anbefales - især ikke til babyer og småbørn under 6 år. Hosten er kroppens naturlige måde at frigøre luftvejene for slim. Hvis man undertrykker denne reaktion - fx med hostemedicin - kan man risikere at modvirke helbredelsen.
Den mest effektive forebyggelse imod Kighoste i Danmark er børnevaccinationsprogrammet, hvorved børn vaccineres mod kighoste i 3-, 5-, og 12-månedersalderen, samt i 5-års alderen. Vaccinen hedder "DiTeKiPolHib" og består af en tredelt vaccination imod følgende sygdommen: Difteri, Stivkrampe, Kighoste, Polio, Haemophilus influenza type B og Pneumokok.
Vaccinationen i 5-år alderen er en såkaldt 'revaccination', som populært kaldes for en 'booster'. Denne revaccination er med til at konsolidere den grundvaccination som barnet modtog i tre omgange tidligere. Boosteren er altså en vaccine mere svagere styrke, der fører til den længere beskyttelse i op til 10 år. Boosteren gives også sommetider til voksne samtidig med en stivkrampe-vaccination.
For hvert vaccinationsskud der modtages, øges beskyttelses imod sygdommen, og dermed er det en gradvis opbygning af sygdommen. Selv efter færdigvaccinering er man aldrig fuldstændig beskyttet.
Man kan ikke pådrage sig sygdommen i forbindelse med selve vaccinationen, eftersom vaccinen ikke indeholder levende kighoste-bakterier, men i stedet består af isolerede deaktiverede dele af bakterierne, som forårsager kighosten (kaldet Bordetella pertussis på latin). Vaccinationen tilbydes gratis hos familiens læge eller børnelægen.
Hvis ikke der vaccineres imod sygdommene, kan barnet blive smittet, hvilket kan føre til varige skader. I takt med at flere og flere vaccineres imod sygdommene, forbedres folkesundheden på landsplan, hvilket fører til en lavere risiko for at blive smittet, eller at videreføre smitten. Netop derfor er børnevaccinationsprogrammet centralt for at bedre den overordnede sundhedstilstand i Danmark.
Langt størstedelen af børnesygdomme er meget smitsomme, og stort set alle børn vil pådrage sig sygdommene, hvis ikke de bliver vaccineret imod dem. Dette gør sig bl.a. gældende for Mæslinger, Fåresyge og Røde hunde. Det er meget vigtigt at barnet er vaccineret, således at det er beskyttet mod smitte.
Alle sygdommene, der vaccineres imod, findes stadig i Danmark, og især i udlandet (herunder også lande med tæt relation til Danmark). Mæslinger er fx stadig væsentligt udbredt i store dele af det Europæiske kontinent, herunder Tyskland, Frankrig og Italien.
Immuniseringen nedsætter risikoen for at blive smittet med sygdommen - men beskyttelsens effektivitet forringes gradvist med tiden, og derfor kan man stadig blive ramt af smitten (især omkring beskyttelsesperiodens udløb). Børn og spædbørn (inkl. babyer) er først fuldkommen immune over for sygdommen efter de har modtaget alle tre småbørnsvaccinationer imod sygdommen.
Voksne har tendens til at blive mere syge end børn ved pådragelse af børnesygdomme - derfor er det vigtigt for alle at blive vaccineret. Man er ikke stærkere beskyttet imod Kighoste, blot fordi man er blevet ældre. Det er vigtigt at huske på at vaccinationen ikke fører til immunitet resten af livet, men kun beskytter imod pådragelse af sygdommen i 5-10 år.
Man kan forebygge en indirekte smitte af en baby ved at sørge for, at alle der har nærkontakt med barnet (såsom ældre søskende, øvrige familiemedlemmer, dagplejeforældre, osv.) er vaccineret imod Kighoste. Enhver som ikke er dækket af en nylig vaccine bør vaccineres minimum 2 uger inden vedkommende etablerer nærkontakt med babyen - i løbet af disse 2 uger får kroppen tilstrækkeligt med tid til at danne de nødvendige antistoffer i den påkrævede mængde.
Du bør især vaccineres hvis du hører under mindst én af nedenstående kategorier:
Den tidlige beskyttelse af den nyfødte baby er uhyre vigtig, eftersom spædbarnet først kan blive vaccineret i sin 3. levemåned. Vaccinen modtages normalt ml. 27. og 36. uge af graviditeten (svarende til tredje trimester). De første måneder efter fødsel er en periode hvor babyen er i store fare for at blive smittet med sygdommen, og netop derfor rådes især gravide kvinde til at blive vaccineret imod Kighoste. Vaccinen beskytter nemlig også babyen i dennes første levemåneder.
Efter at vaccinen er modtaget af moderen, vil kroppen begynde at danne beskyttende antistoffer, som også vil blive videreført til fostrets blodomløb via moderkagen. Antistofferne beskytter som sagt kun babyen i de første måneder af livet, som er perioden hvor immunforsvaret er for skrøbeligt til at kunne håndtere en selvstændig vaccine-indsprøjtning.
Koncentrationen er antistoffer er højest i moderens krop ca. 2 uger efter at vaccinen er modtaget, og netop herfor anbefales det at vaccinen i perioden 27. til 36. graviditetsuge (svarende til 3. trimester af graviditeten). Antistofferne beskytter i øvrigt også babyen imod de alvorlige følgevirkninger som Kighoste kan medføre, herunder lungebetændelse og diverse hjernesygdomme.
Antistofferne som moderen overfører til barnet er i alle tilfælde ikke tilstrækkelige til at yde beskyttelse, hvorfor babyen ikke kan være fuldkommen garanteret beskyttelse i de første levemåneder. Dog optimeres chancen for fuld beskyttelse ved at moderen modtager vaccinen på det rigtige tidspunkt, således at barnet er mest beskyttet i sine første måneder af livet.
Hvis ikke moderen vaccineres under graviditeten, vil vaccinen normalvis gives umiddelbart efter at fødslen er overstået - typisk før man forlader hospitalet. Man kan også blive vaccineret hos egen læge. Der går - som bekendt - 2 uger før vaccinationen har sin fulde effekt, og herefter at moderen beskyttet imod at pådrage sig sygdommen, hvorved barnet ikke kan blive smittet ved nærkontakt med moderen. Babyen vil dog stadig være i store farezone for at blive smittet, da dennes immunforsvar ikke har opbygget nogen resistens over for sygdommen.
Det anbefales at gravide kvinder vaccineres under hver graviditet. Mængden af antistoffer forbliver ikke tilstrækkeligt høje nok til at kunne yde beskyttelse ved fremtidige graviditeter. Derfor bør man vaccineres under hver graviditet, således at hvert foster får overført den mest optimale mængde af antistoffer, og dermed er bedst immuniseret imod sygdommen.
Ved amning kan nogle af antistoffer, som kroppen har produceret i forlængelse af vaccinen, blive overført til babyen. Når man vaccineret under graviditeten, vil antistofferne også være tilgængelige i brystmælken, og dermed tilgængelige for den nyfødte. Dog kan babyen ikke modtage antistofferne via modermælken ved fødslen, såfremt moderen venter med at lade sig vaccinere til efter fødslen - da det netop tager moderens krop ca. 2 uger at producere antistofferne.
Bivirkningerne ved børnevaccinen er typisk milde, og kan bestå af feber, dårligt humør, hovedpine, svimmelhed, muskelømhed, træthed og/eller ømhed omkring nålestikket. Disse bivirkninger opleves kun af færre end 1 ud af 4 spædbørn som vaccineres, og opstår typisk efter den 4. eller 5. vaccination i programmet. Bivirkningerne er kortvarige.
I sjældne tilfælde vil vaccinations-indsprøjtningen føre til, at hele armen eller benet hvori vaccinen blev givet hæver op (en allergisk reaktion) - denne tilstand er dog harmløs, men kan kræve at man løbende konsulterer lægen for at føre status over hævelsens udvikling. Såfremt der forekommer en hævelse, varer denne dog kun i op til 7 dage.
Disse meget mildere, og mindre alvorlige, bivirkninger kan optræde i op til 3 dage efter at vaccinen er givet.
Nogle spædbørn og gravide mødre kan have brug for antibiotika til at forebygge kighoste-infektionen, såfremt de har været i betydelig nærkontakt med en kighoste-syg person. Antibiotika bruges også som behandling når diagnosen stilles.
Kighoste spreder sig gennem smittede personer ved hoste eller nys. Herunder følger nogle forholdsregler og råd til hvordan du minimerer risikoen for at bakterierne spreder sig.