Kolera er en akut diarrésygdom. Koleraen forårsages af betændelse i tarmene af en bakterie, som kaldes 'Vibrio cholerae'. Det anslås at der årligt forekommer 3 - 5 millioner nye tilfælde af kolera på verdensplan. Ud af disse skønner man 100.000 - 120.000 resulterer i dødsfald. De langt fleste tilfælde af Kolera forekommer i Afrika, Asien og i de latinamerikanske lande. Det er aldeles sjældent, at der i Danmark diagnosticeres klassisk kolerasmitte.
Der findes to hovedtyper af bakterien. Disse kaldes henholdsvis 'Vibrio cholerae 01' og 'Vibrio cholerae 0139'. Det er 01-bakterien som forårsager den største udbredelse af kolera. 0139-bakterien knyttes mest til Sydøstasien (herunder Malaysia, Philippinerne og Thailand). Den blev først opdaget i Bangladesh i 1992. Der er andre Vibrio cholerae-typer, men disse forårsager kun mild diarré og ikke større epidemier.
Der er for nyligt blevet opdaget andre typer af kolerabakterier. Bakterierne er fundet i mange dele af Asien og Afrika. Undersøgelser indikerer at de nye typer forårsager alvorligere tilfælde af kolera. Dette indebærer at en større del af smittede dør af sygdommen. Det anbefales at holde nøje øje med, samt at være underrettet om eventuelle epidemier, hvis man rejser i visse dele af Asien eller Afrika. Indtil videre er disse bakterietyper endnu ganske uudforskede.
Man kan smittes med kolera ved at drikke vand eller fra at spise mad, som er forurenet med kolerabakterien 'Vibrio choleare'. Dette kan forekomme ved tilberedning, anretning og spisning. Kilden ved koleraepidemier er ofte afføring fra en smittet person, som forurener vand og/el. mad. Sygdommen kan sprede sig hurtigt i områder med dårligt fungerende kloaksystemer og urent drikkevand.
Kolera overføres normalvis ikke fra person til person. Det betyder at nærkontakt med en kolerasmittet person ikke udgør en betydelig sundhedsrisiko. Det er dog vigtigt at den smittede persons hygiejne er god. Risikoen for kolerasmitte er eksempelvis forhøjet hvis den smittede har uvaskede hænder.
Man finder mest 'Vibrio cholerae'-bakterien hos mennesker og ved vandkilder såsom brakvand (kystnært havvand med lavt saltindhold) samt flodmundinger. Vandkilderne forbindes typisk med algevækst. Nye undersøgelser indikerer at global opvarmning er med til at skabe et gunstigt miljø for kolerabakterien.
Kolera forekommer oftest i områder, som mangler rent drikkevand og har dårlige sanitære forhold. Personer i områder som flygtningelejre og slumkvarterer i større byer, har forhøjet risiko for at blive ramt af koleraepidemier. Dette skyldes at smitten spreder sig lettere i områder med massiv befolkningstæthed. En anden væsentlig årsag er den begrænsede adgang til rent drikkevand samt mangel på sanitære installationer.
Koleraepidemier er en specifik trussel i forbindelse med komplekse nødsituationer som ved krig og naturkatastrofer. Under sådanne forhold er tusindvis af mennesker tvunget til at flygte, og de flygter ofte under sundhedsmæssigt dårlige livsvilkår. Dermed skabes betingelserne for koleraudbrud. Steder hvor kolera ofte eller sommetider forekommer er:
Infektionen er ofte mild og uden symptomer, men kan sommetider være aldeles alvorlig. Omkring 5 - 10 % af kolerasmittede har en meget alvorlig art af sygdommen. Symptomerne i disse tilfælde viser sig ved voldsom vandig diarré, opkast og kraftige kramper i benene.
Sådanne personer vil opleve et meget hurtigt tab af kropsvæske. En kolerasmittet person kan miste helt op til 24 liter væske i døgnet. Dette kan føre til chok, dehydrering og kredsløbssvigt. Uden behandling kan døden indtræffe inden for bare få timer.
Symptomerne kan opstå få timer op til 5 timer efter smitte. Typisk er symptomerne milde, men sommetider kan de være meget alvorlige. Omkring 5 % af de smittede har svær og vandig diarré samt opkast. Dette kan hurtigt føre til dehydrering. Man kan stadig sprede smitten, selv hvis man kun udviser ganske få (eller slet ingen) symptomer.
Hvis kolera ikke behandles kan dehydreringen føre til chok og døden indenfor blot få timer.
Kolera kan hurtigt udvikle sig til en dødelig sygdom. Det hurtige tab af store mængder kropsvæsker kan føre til døden indenfor 2 - 3 timer i de fleste alvorlige tilfælde. Mindre alvorlige koleratilfælde kan også være dødelige.
For personer, som ikke modtager øjeblikkelig behandling kan kolera dræbe den smittede få timer fra at smitten indtræffer. Der kan også gå op til flere dage. Dette vil være som følge af chok eller dehydrering.
Selvom chok og dehydrering er de mest voldsomme komplikationer ved kolera kan andre problemer også opstå - disse er oplistet herunder:
Du skal opsøge øjeblikkelig lægehjælp hvis du oplever alvorlig diarré og/el. kaster meget op. Dette er især vigtigt hvis du befinder dig i, eller lige har besøgt et land hvor kolera er udbredt.
Kontakt en almenpraktiserende læge hvis du mistænker at være blevet smittet, men ikke oplever alvorlige symptomer. Det er meget vigtigt at understrege overfor lægen at du tror symptomerne skyldes kolera.
Herunder følger nogle anvisninger, som kan hjælpe dig med at forberede dig på lægebesøget samt hvad du kan forvente af lægen.
Din læge vil formodentlig stille dig en række af spørgsmål. Det kan give dig tid til at tale indgående om punkter du er interesseret i, hvis du er forberedt på at besvare lægens øvrige spørgsmål. Disse kan være:
Pas på dehydrering i tiden op til din konsultation. Drikke som vand, juice og sodavand er ikke tilstrækkelige midler til at genoprette kroppens væskebalance, når du lider af kolerarelateret svær diarré og opkast. Her bør du i stedet anvende orale hydreringsmuligheder ved lægemidler som RecoverORS for voksne og Pedialyte for børn.
Du kan i de fleste udviklede lande købe pulveriserede rehydreringssalte. Disse indtages oralt. Saltene blev oprindeligt udviklet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Meningen var at de skulle behandle diarré og dehydrering hos småbørn med kolera. Følg anvisningen på pakken og omrør pulveret i vand.
Hvis sådanne orale hydreringsmuligheder ikke er tilgængelige kan du lave din egen. Dette gøres ved at blande omkring én liter kogende vand med seks teskefulde sukker (svarende til ca. 30 milliliter), og dernæst tilsætte en halv teskefuld bordsalt (svarende til ca. 2,5 milliliter).
Der er mange danskere, som rejser til Thailand. Disse bør være opmærksom på en risiko for kolerasmitte. Koleraen fører til dehydrering meget hurtigere end andre tilstande, som forårsager diarré. Hvis man får sygdommen skal man drikke meget væske og straks opsøge en læge. De tidlige symptomer på dehydrering er tørhed i munden, lav urinproduktion og at øjnene synker ind. Senere vil huden blive mere elastisk.
Næsten alle kan blive ramt af smitten. Den ene undtagelse er nyfødte, som opbygger immunitet gennem amning. Kun hvis moderen tidligere har haft kolera, er dette tilfældet. Bestemte påvirkninger kan forhøje risikoen for at man får sygdommen eller oplever svære symptomer. Risikofaktorer er:
Det er næsten umuligt at skelne mellem en, som er kolerasmittet sammenlignet med en anden person, der er smittet med en sygdomsfremkaldende betændelse, som forårsager akut vandig diarré. Kolera spreder sig hastigt blandt flere personer. Den mest synlige indikator på smitten vil altid være en udvisning af symptomet 'vandholdig diarré'. Måden man kontrollerer og holder symptomerne nede er ligeledes ens for personer med akut vandig diarré som for kolerasmittede personer.
Hudens elasticitet undersøges ved at man kniber huden på maveregionen eller langs låret, mellem tommel- og pegefingeren. Testens resultat kan kun bruges hvis personen ikke er overvægtig eller svært underernæret. Ved normal tilstand trækker huden sig tilbage med det samme. Hudens rynker kan øjnes i mindre end to sekunder ved mild eller moderat dehydrering. Ved svær dehydrering trækker huden sig langsomt tilbage og rynkerne omkring området er synlige i længere end to sekunder.
En sikker diagnosticering af kolera foregår gennem en laboratorieundersøgelse. Testen er en undersøgelse af den smittedes afføring. Diagnosen stilles ved at isolere og identificere koleraens to bakterietyper. Navnene på disse er henholdsvis 'Vibrio cholerae 01' og 'Vibrio cholerae 0139'.
Kliniske undersøgelser er den absolut sikreste metode til at stille diagnosen (herunder laboratorie-undersøgelser af afføringen). Diagnosticeringen af en person med kolera kan bekræftes yderligere ved identificering af øvrige kolera-tilfælde i personens omgangskreds (familie, venner, medarbejdere, osv.). Det er specielt vigtigt at diagnosticere kolera korrekt eftersom risikoen for at sygdommen går i udbrud er stor. Årsagen til dette er koleraens hurtige smittepotentiale.
Udsigterne for en effektiv kolerabehandling er gode. Dødeligheden er under 1 % med den rigtige behandling. Omkring 80 % af de smittede kan lade sygdommen gå sin gang ved anvendelse af pulveriserede hydreringssalte. Saltene forebygger dehydrering og genopretter kaliumbalancen i blodet efter svær diarré. Det er også muligt at fremstille sin egen saltblanding. Det kræver blot man har rent vand, sukker og salt til rådighed.
De mere alvorlige koleratilfælde kræver dog indlæggelse. Behandlingen foregår via drop (også kaldet infusion) og ved anvendelse af antibiotika. Antibiotikum-behandlingen nedsætter sygdommens varighed. Antibiotika forkorter også tiden det tager for bakterierne at blive frasorteret gennem afføringen. Således kan antibiotika påvirke at kolerasmitten spredes langsommere i forbindelse med udbrud.
Kolera blev i 1800-tallet spredt rundt om i verden. Sygdommen stammer oprindeligt fra Gangesdeltaet i Indien. Sygdommen ramte første gang Europa i 1830'erne - og lidt senere blev smitten bragt til Danmark. Dengang var det forholdsvist almindeligt at befolkningerne reagerede på den utilstrækkelige lægebehandling ved at afstraffe lægerne for den manglende viden.
Efter koleraens tilblivelse fulgte 6 nye pandemier (en smitsom sygdoms udbredelse over én eller flere verdensdele), som dræbte millionvis af mennesker på verdensplan. Koleraen, i sin nuværende form, blev identificeret i det sydlige Asien i 1961. I 1971 nåede smitten til Afrika og i 1991 til de amerikanske kontinenter. I dag begrænses kolera for det meste til mindre områder i de plagede lande.
De første tilfælde af kolera i Danmark forekom i 1848. Dette var i Dragør på Amager og kun få personer blev smittet. Dermed kan denne omstændighed ikke beskrives som en epidemi. Den første koleraepidemi, som ramte Danmark var i Bandholm på Lolland i 1850. Her blev 28 koleratilfælde registreret og 15 mistede livet.
I 1853 blev København igen udsat for en koleraepidemi. Denne gang noget alvorligere. Omkring 5000 mennesker døde under den københavnske koleraepidemi. Det var de forfærdelige hygiejniske forhold, som var årsagen til smittens udbredelse. Københavns koleraepidemi i 1853 spredte sig videre til flere danske provinsbyer. Der blev også konstateret adskillige dødsfald i forbindelse med dette.
Det er absolut afgørende med rent vand og gode sanitære betingelser for at kunne kontrollere et koleraudbrud. Dette gør sig især gældende for fattige udsatte befolkningsgrupper. En anden væsentlig faktor er oplysningskampagner, som underviser de udsatte lokalsamfund i vigtigheden omkring personlig hygiejne - specielt i forhold til at vaske hænder.
Vacciner kan beskytte mod kolera. Nogle vacciner giver dog ofte et bedre resultat end andre. Gennemsnitligt har kolera-vaccination en effektivitet på 85 % i løbet af de første seks måneder. Efter ét år falder tallet til 50-60 %. Når der er gået to år, vil effektiviteten være dykket til under 50%. Vaccination mod kolera kan gives som indsprøjtning, men ved indsprøjtningen sikres kun en beskyttelse på 25-50 %. I stedet anbefales det, at man opbygger sin kolera-beskyttelse ved oral indtagelse af vaccinen. Et eksempel på dette kan være Dukoral.
Denne receptpligtige medicin klassificeres som en vaccine, men skal indtages oralt. Dukoral anvendes til at forebygge diarré og kolera hos rejsende. Præparatet er beregnet til voksne og børn over 2 år. Det anbefales til personer, som rejser til et område med forhøjet risiko for kolerasmitte.
Vaccinen virker ved at indføre meget små mængder af deaktiverede kolerabakterier og ugiftige kolerakomponenter i kroppen. Dette får kroppen til at danne antistoffer imod kolerabakterien. Når den aktiverede bakterie så kommer ind i kroppen og producerer giftstoffer, bliver disse stoffer øjeblikkeligt angrebet af immunforsvarets antistoffer.
Voksne og børn over 6 år bør tage 2 doser af vaccinen med mindst én uge imellem. Der må ikke gå mere end 6 uger mellem de to doser. Den anden dosis bør indtages mindst en uge før afrejse. Beskyttelsen har en varighed på 2 år. En enkel dosis kan tages, såfremt den seneste blev taget mellem 2 - 5 år tidligere. Du bør dog konsultere en læge for yderligere information om dette.
Børn mellem 2-6 år bør modtage 3 doser. Imellem hver dosis skal der gå 1-6 uger. Beskyttelsen har en varighed på 6 måneder. En enkel dosis kan gives, såfremt den seneste blev givet mellem 6 måneder - 5 år tidligere. Her bør du dog også rådføre dig hos en almenpraktiserende læge.
Trin 1) Opløs pulveret i vand: Opløs pulveret fra pakken i et glas koldt vand (ca. 150 milliliter). Anvend ikke anden væske end vand (fx sodavand, øl, osv.) Voksne og børn over 6 år skal fortsætte til trin 2. For børn 2-6 år: sortér halvdelen af blandingen fra og fortsæt til trin 2.
Trin 2) Omryst vaccinationsvæsken: Ryst den lille glasbeholder, som indeholder vaccinationsvæsken for at sammenblande det godt.
Trin 3) Tilsæt vaccinationsvæsken: Åben glasbeholderen og tilføj vaccinen til opløsningen i glasset. Bland det godt og drik det øjeblikkeligt. Hvis blandingen ikke indtages med det samme bør den opbevares ved stuetemperatur og indtages højst 2 timer efter den er blevet fremstillet.
Det er vigtigt at du følger en læges eller apotekers anvisninger i forhold til anvendelse af Dukoral. Hvis du glemmer at tage en dosis, kan den indtages på ethvert givet tidspunkt inden for 6 uger.
Dukoral kan altid medføre bivirkninger. Det er dog langt fra alle, som anvender Dukoral, der mærker til disse. Du bør tale med en læge om fordele samt risici ved dette produkt, hvis du er bekymret for bivirkningerne.
Mange af bivirkningerne kan kontrolleres og nogle vil forsvinde af sig selv over tid.
De følgende bivirkninger er oplevet af mindst 1 % af personer, som har anvendt Dukoral:
Stop øjeblikkeligt med at anvende lægemidlet og opsøg en læge med det samme hvis nogle af følgende bivirkninger opstår:
Orale koleravacciner er en god og virksom måde at kontrollere kolerasmitte på, men bør ikke erstatte de normale sikkerhedsforanstaltninger.