Sygdom

Kolera

Hvad er Kolera?

Kolera er en akut diarrésygdom. Koleraen forårsages af betændelse i tarmene af en bakterie, som kaldes 'Vibrio cholerae'. Det anslås at der årligt forekommer 3 - 5 millioner nye tilfælde af kolera på verdensplan. Ud af disse skønner man 100.000 - 120.000 resulterer i dødsfald. De langt fleste tilfælde af Kolera forekommer i Afrika, Asien og i de latinamerikanske lande. Det er aldeles sjældent, at der i Danmark diagnosticeres klassisk kolerasmitte.

Kolerabakterien Vibrio cholerae

Der findes to hovedtyper af bakterien. Disse kaldes henholdsvis 'Vibrio cholerae 01' og 'Vibrio cholerae 0139'. Det er 01-bakterien som forårsager den største udbredelse af kolera. 0139-bakterien knyttes mest til Sydøstasien (herunder Malaysia, Philippinerne og Thailand). Den blev først opdaget i Bangladesh i 1992. Der er andre Vibrio cholerae-typer, men disse forårsager kun mild diarré og ikke større epidemier.

Andre kolerabakterier

Der er for nyligt blevet opdaget andre typer af kolerabakterier. Bakterierne er fundet i mange dele af Asien og Afrika. Undersøgelser indikerer at de nye typer forårsager alvorligere tilfælde af kolera. Dette indebærer at en større del af smittede dør af sygdommen. Det anbefales at holde nøje øje med, samt at være underrettet om eventuelle epidemier, hvis man rejser i visse dele af Asien eller Afrika. Indtil videre er disse bakterietyper endnu ganske uudforskede.

Hvordan bliver man smittet?

Man kan smittes med kolera ved at drikke vand eller fra at spise mad, som er forurenet med kolerabakterien 'Vibrio choleare'. Dette kan forekomme ved tilberedning, anretning og spisning. Kilden ved koleraepidemier er ofte afføring fra en smittet person, som forurener vand og/el. mad. Sygdommen kan sprede sig hurtigt i områder med dårligt fungerende kloaksystemer og urent drikkevand.

Kolera overføres normalt ikke ved berøring

Kolera overføres normalvis ikke fra person til person. Det betyder at nærkontakt med en kolerasmittet person ikke udgør en betydelig sundhedsrisiko. Det er dog vigtigt at den smittede persons hygiejne er god. Risikoen for kolerasmitte er eksempelvis forhøjet hvis den smittede har uvaskede hænder.

Brakvand og global opvarmning

Man finder mest 'Vibrio cholerae'-bakterien hos mennesker og ved vandkilder såsom brakvand (kystnært havvand med lavt saltindhold) samt flodmundinger. Vandkilderne forbindes typisk med algevækst. Nye undersøgelser indikerer at global opvarmning er med til at skabe et gunstigt miljø for kolerabakterien.

Hvem er mest udsat?

Kolera forekommer oftest i områder, som mangler rent drikkevand og har dårlige sanitære forhold.  Personer i områder som flygtningelejre og slumkvarterer i større byer, har forhøjet risiko for at blive ramt af koleraepidemier. Dette skyldes at smitten spreder sig lettere i områder med massiv befolkningstæthed. En anden væsentlig årsag er den begrænsede adgang til rent drikkevand samt mangel på sanitære installationer.

Kolera spredes i forbindelse med krig og naturkatastrofer

Koleraepidemier er en specifik trussel i forbindelse med komplekse nødsituationer som ved krig og naturkatastrofer. Under sådanne forhold er tusindvis af mennesker tvunget til at flygte, og de flygter ofte under sundhedsmæssigt dårlige livsvilkår. Dermed skabes betingelserne for koleraudbrud. Steder hvor kolera ofte eller sommetider forekommer er:

  • Afrika (Kenya, Nigeria, Den Demokratiske Republik Congo, Cameroun, Sierra Leone, Guinea-Bissau, Ghana, Sydsudan og Niger).
  • Asien (Indien, Bangladesh, Philippinerne, Pakistan, Afghanistan, Malaysia, Thailand og Nepal). 
  • Centralamerika (Mexico, Cuba, Den Dominikanske Republik og Haiti).
  • Sydamerika
  • Der er årligt 100.000 - 120.000 kolerarelaterede dødsfald på verdensplan.
  • I 2014 blev der indberettet 190.549 koleratilfælde til Verdenssundhedsorganisationen (WHO)
    • Ud af disse forekom 55 % i Afrika og 30 % i Asien.
    • Det rigtige tal anslås at være mellem 1,4 - 4 millioner.
  • Antallet af nye koleratilfælde i Afrika i årene 2013-2014 forårsagede en samlet stigning på 11,5 % af samlede dokumenterede tilfælde på verdensplan.

Kolera kan være svær at opdage

Infektionen er ofte mild og uden symptomer, men kan sommetider være aldeles alvorlig. Omkring 5 - 10 % af kolerasmittede har en meget alvorlig art af sygdommen. Symptomerne i disse tilfælde viser sig ved voldsom vandig diarré, opkast og kraftige kramper i benene.

Sådanne personer vil opleve et meget hurtigt tab af kropsvæske. En kolerasmittet person kan miste helt op til 24 liter væske i døgnet. Dette kan føre til chok, dehydrering og kredsløbssvigt. Uden behandling kan døden indtræffe inden for bare få timer.

Symptomerne kan opstå få timer op til 5 timer efter smitte. Typisk er symptomerne milde, men sommetider kan de være meget alvorlige. Omkring 5 % af de smittede har svær og vandig diarré samt opkast. Dette kan hurtigt føre til dehydrering. Man kan stadig sprede smitten, selv hvis man kun udviser ganske få (eller slet ingen) symptomer.

Generelle symptomer på Kolera (Dehydrering)

  • Svær diarré
  • Mavekrampe
  • Hurtig hjerterytme
  • Huden mister sin elasticitet (testes ved at knibe i huden).
  • Tørre slimhinder (gælder mundhule, hals, næse og øjenlåg).
  • Lavt blodtryk
  • Tørst
  • Muskelkramper
  • Tør hud
  • Tør mund
  • Drikker ualmindeligt meget vand
  • Opkast
  • Kvalme
  • Færre tårer ved gråd
  • Træthed
  • Svimmelhed
  • Nedsat vandladning
  • Muskelkramper eller muskelspasme
  • Nedsat svedproduktion
  • Lavt blodtryk
  • Bleg hud
  • Rastløshed
  • Dårligt humør
  • Svækket krop
  • Tæt på at besvime

Hvis kolera ikke behandles kan dehydreringen føre til chok og døden indenfor blot få timer.

Komplikationer som følge af Kolera

Kolera kan hurtigt udvikle sig til en dødelig sygdom. Det hurtige tab af store mængder kropsvæsker kan føre til døden indenfor 2 - 3 timer i de fleste alvorlige tilfælde. Mindre alvorlige koleratilfælde kan også være dødelige.

For personer, som ikke modtager øjeblikkelig behandling kan kolera dræbe den smittede få timer fra at smitten indtræffer. Der kan også gå op til flere dage. Dette vil være som følge af chok eller dehydrering.

Selvom chok og dehydrering er de mest voldsomme komplikationer ved kolera kan andre problemer også opstå - disse er oplistet herunder:

  • Lavt blodsukker. Blodsukkeret (glukose) er kroppens vigtigste energikilde. Man kan få en livsfarlig lille mængde af glukose i blodet, hvis koleraen medfører, af man er for syg til at spise. Det er børn, som er mest udsatte for denne komplikation. For lavt blodsukker hos en kolerasmittet person kan føre til svære anfald, bevidstløshed og endda døden.
  • For lidt kalium (Hypokaliæmi). Kolerasmittede personer mister store mænger af vigtige mineraler gennem afføring. Kalium er en af disse. Mangel på kalium kan forårsage komplikationer i kroppens nerver og hjertefunktionen. Dette er meget livstruende.
  • Nyresvigt. Det er livsfarligt hvis nyrerne mister deres evne til at rense blodet. Dette kan forekomme når alt for store mænger af kropsvæsker og affaldsstoffer ophobes i  blodet. Nyresvigt er ofte ledsaget af chok for personer, som lider af kolera.

Søg altid læge ved mistanke

Du skal opsøge øjeblikkelig lægehjælp hvis du oplever alvorlig diarré og/el. kaster meget op. Dette er især vigtigt hvis du befinder dig i, eller lige har besøgt et land hvor kolera er udbredt.

Kontakt en almenpraktiserende læge hvis du mistænker at være blevet smittet, men ikke oplever alvorlige symptomer. Det er meget vigtigt at understrege overfor lægen at du tror symptomerne skyldes kolera.

Herunder følger nogle anvisninger, som kan hjælpe dig med at forberede dig på lægebesøget samt hvad du kan forvente af lægen.

  • Forholdsregler før lægebesøget. Når du aftaler din konsultation hos lægen, bør du  spørge om der er nogle anvisninger eller forholdsregler du bør følge i tiden, som leder op til dit lægebesøg.
  • Symptomer. Lav en liste hvorpå du noterer samtlige symptomer du har oplevet og hvor længe disse har stået på.
  • Udsættelse for betændelsen. Lægen vil i særdeleshed være interesseret i om du netop er hjemvendt fra udlandet, og hvilket land du i så fald har besøgt.
  • Sygehistorie. Udform en liste med alle vigtige oplysninger om dit helbred. Dette inkluderer eventuelle andre tilstande du modtager behandling for. Du bør også skrive en oversigt over enhver form for medicin, vitamin- eller kosttilskud, som du i øjeblikket anvender dig af.
  • Forbered spørgsmål til lægen. Skriv dine spørgsmål ned på forhånd for at få mest muligt ud af lægebesøget.

Dette kan du forvente af lægen

Din læge vil formodentlig stille dig en række af spørgsmål. Det kan give dig tid til at tale indgående om punkter du er interesseret i, hvis du er forberedt på at besvare lægens øvrige spørgsmål. Disse kan være:

  • Hvilke symptomer oplever du?
  • Hvor har du rejst henne og hvornår var dette?
  • Hvornår mærkede du først til dine symptomer?
  • Har du haft vandig diarré og i hvor alvorlig grad?
  • Har du bemærket andet usædvanligt ved din afføring?
  • Har du kastet meget op?
  • Har du oplevet symptomer på dehydrering såsom svær tørst, muskelkramper eller træthed?
  • Har du været i stand til at holde mad og væske nede?
  • Er der andre symptomer, som bekymrer dig?
  • Har du for nylig spist rå skaldyr som eksempelvis østers?
  • Er du gravid?
  • Ved du hvilken blodtype du har?
  • Modtager du behandling for andre tilstande?
  • Anvender du i øjeblikket medicin?

Sådan forbereder du dig på lægekonsultationen

Pas på dehydrering i tiden op til din konsultation. Drikke som vand, juice og sodavand er ikke tilstrækkelige midler til at genoprette kroppens væskebalance, når du lider af kolerarelateret svær diarré og opkast. Her bør du i stedet anvende orale hydreringsmuligheder ved lægemidler som RecoverORS for voksne og Pedialyte for børn.

Selvbehandling med rehydreringssalte (ORT el. ORS)

Du kan i de fleste udviklede lande købe pulveriserede rehydreringssalte. Disse indtages oralt. Saltene blev oprindeligt udviklet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Meningen var at de skulle behandle diarré og dehydrering hos småbørn med kolera. Følg anvisningen på pakken og omrør pulveret i vand.

Opskrift på hjemmelavet rehydreringsdrik

Hvis sådanne orale hydreringsmuligheder ikke er tilgængelige kan du lave din egen. Dette gøres ved at blande omkring én liter kogende vand med seks teskefulde sukker (svarende til ca. 30 milliliter), og dernæst tilsætte en halv teskefuld bordsalt (svarende til ca. 2,5 milliliter).

  • Har jeg kolera?
  • Er der andre mulige årsager til mine symptomer?
  • Hvilke undersøgelser skal jeg have foretaget?
  • Hvilke behandlingsmuligheder foreslår du?
  • Er der mulige bivirkninger fra medicinen jeg kommer til at anvende?
  • Hvor længe vil der gå fra behandlingens opstart til at jeg begynder at få det bedre?
  • Hvordan er mine udsigter til at vende tilbage til skole eller arbejde?
  • Er jeg i fare for at lide af længerende komplikationer fra kolera?
  • Kan jeg smitte andre?
  • Hvordan kan jeg nedsætte risikoen for at smitte andre med kolera?

Danskere som rejser til Thailand

Der er mange danskere, som rejser til Thailand. Disse bør være opmærksom på en risiko for kolerasmitte. Koleraen fører til dehydrering meget hurtigere end andre tilstande, som forårsager diarré. Hvis man får sygdommen skal man drikke meget væske og straks opsøge en læge. De tidlige symptomer på dehydrering er tørhed i munden, lav urinproduktion og at øjnene synker ind. Senere vil huden blive mere elastisk.

Hygiejneforhold, fødevarer, blodtype & mavesyre

Næsten alle kan blive ramt af smitten. Den ene undtagelse er nyfødte, som opbygger immunitet gennem amning. Kun hvis moderen tidligere har haft kolera, er dette tilfældet. Bestemte påvirkninger kan forhøje risikoen for at man får sygdommen eller oplever svære symptomer. Risikofaktorer er:

  • Dårlige sanitære forhold. Kolera har bedre betingelser for udbredelse under omstændigheder med dårlig hygiejne. Dette er især tilfældet i områder uden rent drikkevand. Denne situation er hyppig i flygtningelejre, fattige lande og i områder, som er plaget af hungersnød, krig eller naturkatastrofer.
  • Lidt eller ingen mavesyre. Kolerabakterier kan ikke overleve under syreholdige forhold. Normal mavesyre er oftest den første forsvarsmekanisme mod kolera. Denne beskyttelse er nedsat hos personer med lave mængder mavesyre. Disse kan være børn, ældre mennesker, eller personer som anvender lægemidler, der neutraliserer syrebalancen i maven (kaldet antacider) som eksempelvis H2-anatagonister og syrepumpehæmmere (kaldet protonpumpehæmmere).
  • Smitte i hjemmet. Man har en væsentlig forhøjet risiko for selv at blive smittet, hvis man bor sammen med en person, som har kolera.
  • Blodtype. Man har dobbelt så stor chance for at blive smittet hvis man har en O-blodtype sammenlignet med personer, der har en anden blodtype. Årsagen til dette hersker der stadig tvivl om.
  • Rå skaldyr. Hvis man spiser rå skaldyr eller skaldyr (fx krebsdyr el. østers), som ikke er blevet tilberedt korrekt, er man også i større fare for kolerasmitte. Fisk og skaldyr kan blive forurenet under naturlige forhold, samt ved kontakt med fiskere og kokke, der ikke opretholder rette hygiejneforhold. Forhold som nedkøling, nedfrysning, pH-værdi, luftfugtighed og fraværet af havdyrenes naturlige flora, er alle sammen med til at øge risikoen for at kolerabakterierne overlever. Dette er på trods af at koleraepidemier er udryddet i de industrialiserede lande.
  • Frugter og grøntsager. Uforarbejdede frugter, grøntsager kød er en hyppig smittekilde. Det er i høj grad tilfældet når kolera er meget udbredt inden for mindre områder. Man bør altid skrælle sine egne frugter og grønsager, hvis man rejser i et kolerapræget land. Grøntsagerne forurenes oftest ved kontakt med forurenet jord, og frugter el. kød ved vandindsprøjtninger, som har til hensigt at øge fødens vægt. 
  • Kornsorter. I områder hvor kolera er meget udbredt kan kornsorter som ris og hirse udgøre en stor smittefare. Det viser sig hvis maden er blevet forurenet under tilberedning og/el. har stået ved stuetemperatur i adskillige timer.

Kolera kan minde om madforgiftning

Det er næsten umuligt at skelne mellem en, som er kolerasmittet sammenlignet med en anden person, der er smittet med en sygdomsfremkaldende betændelse, som forårsager akut vandig diarré. Kolera spreder sig hastigt blandt flere personer. Den mest synlige indikator på smitten vil altid være en udvisning af symptomet 'vandholdig diarré'. Måden man kontrollerer og holder symptomerne nede er ligeledes ens for personer med akut vandig diarré som for kolerasmittede personer.

Knibe-metoden (hud-testen) kan afsløre dehydrering

Hudens elasticitet undersøges ved at man kniber huden på maveregionen eller langs låret, mellem tommel- og pegefingeren. Testens resultat kan kun bruges hvis personen ikke er overvægtig eller svært underernæret. Ved normal tilstand trækker huden sig tilbage med det samme. Hudens rynker kan øjnes i mindre end to sekunder ved mild eller moderat dehydrering. Ved svær dehydrering trækker huden sig langsomt tilbage og rynkerne omkring området er synlige i længere end to sekunder.

Identificering af Vibrio cholerae-bakterien

En sikker diagnosticering af kolera foregår gennem en laboratorieundersøgelse. Testen er en undersøgelse af den smittedes afføring. Diagnosen stilles ved at isolere og identificere koleraens to bakterietyper. Navnene på disse er henholdsvis 'Vibrio cholerae 01' og 'Vibrio cholerae 0139'.

Kliniske gruppeundersøgelser kan lokalisere Kolera

Kliniske undersøgelser er den absolut sikreste metode til at stille diagnosen (herunder laboratorie-undersøgelser af afføringen). Diagnosticeringen af en person med kolera kan bekræftes yderligere ved identificering af øvrige kolera-tilfælde i personens omgangskreds (familie, venner, medarbejdere, osv.). Det er specielt vigtigt at diagnosticere kolera korrekt eftersom risikoen for at sygdommen går i udbrud er stor. Årsagen til dette er koleraens hurtige smittepotentiale.

Væskeerstatning er effektivt

Udsigterne for en effektiv kolerabehandling er gode. Dødeligheden er under 1 % med den rigtige behandling. Omkring 80 % af de smittede kan lade sygdommen gå sin gang ved anvendelse af pulveriserede hydreringssalte. Saltene forebygger dehydrering og genopretter kaliumbalancen i blodet efter svær diarré. Det er også muligt at fremstille sin egen saltblanding. Det kræver blot man har rent vand, sukker og salt til rådighed.

Antibiotika kan begrænse epidemier

De mere alvorlige koleratilfælde kræver dog indlæggelse. Behandlingen foregår via drop (også kaldet infusion) og ved anvendelse af antibiotika. Antibiotikum-behandlingen nedsætter sygdommens varighed. Antibiotika forkorter også tiden det tager for bakterierne at blive frasorteret gennem afføringen. Således kan antibiotika påvirke at kolerasmitten spredes langsommere i forbindelse med udbrud.

Interessante oplysninger om Kolera

  • Ordet 'Kolera' (eller Cholera) blev først anvendt af den græske læge Hippocrates under Antikken (Oldtidens Grækenland).
    • Hippocrates anses som værende en af de største skikkelser i den lægevidenskabelige historie. 
  • Det var den italienske anatomiker Filippo Pacini, som i 1854 var den første til at isolere og påvise kolerabakterien Vibrio cholerae som den sande årsag bag sygdommen.
    • Men det var den nobelprisvindende tyske læge og skelsættende mikrobiolog Robert Koch, som fik æren for opdagelsen omtrent 30 år senere. (Robert Koch er også kendt for at have opdaget tuberkulosebakterien).

Lidt om Koleraens historie

Kolera blev i 1800-tallet spredt rundt om i verden. Sygdommen stammer oprindeligt fra Gangesdeltaet i Indien. Sygdommen ramte første gang Europa i 1830'erne - og lidt senere blev smitten bragt til Danmark. Dengang var det forholdsvist almindeligt at befolkningerne reagerede på den utilstrækkelige lægebehandling ved at afstraffe lægerne for den manglende viden.

Tidligere verdensomspændende epidemier og nutidig Kolera

Efter koleraens tilblivelse fulgte 6 nye pandemier (en smitsom sygdoms udbredelse over én eller flere verdensdele), som dræbte millionvis af mennesker på verdensplan. Koleraen, i sin nuværende form, blev identificeret i det sydlige Asien i 1961. I 1971 nåede smitten til Afrika og i 1991 til de amerikanske kontinenter. I dag begrænses kolera for det meste til mindre områder i de plagede lande.

Kolera i Danmark

De første tilfælde af kolera i Danmark forekom i 1848. Dette var i Dragør på Amager og kun få personer blev smittet. Dermed kan denne omstændighed ikke beskrives som en epidemi. Den første koleraepidemi, som ramte Danmark var i Bandholm på Lolland i 1850. Her blev 28 koleratilfælde registreret og 15 mistede livet.

Kolera i København - 1853

I 1853 blev København igen udsat for en koleraepidemi. Denne gang noget alvorligere. Omkring 5000 mennesker døde under den københavnske koleraepidemi. Det var de forfærdelige hygiejniske forhold, som var årsagen til smittens udbredelse. Københavns koleraepidemi i 1853 spredte sig videre til flere danske provinsbyer. Der blev også konstateret adskillige dødsfald i forbindelse med dette.

Historisk tidslinje over Kolera

1800-tallet

  • I 1817 begynder den første verdensomspændende koleraepidemi (pandemi) i Indien. Kolera havde egentlig eksisteret i Indien mange århundreder forinden.
  • I løbet af 1820'erne spredes sygdommen mod øst til Philippinerne og mod vest til Tyrkiet og Afrika.
  • I 1820 dræber sygdommen mere end 100.000 mennesker på den indonesiske ø Java.
  • I 1821 dræber kolera ca. 18.000 mennesker i byen Basra i Irak. Dette sker i en periode på 3 uger.
  • I Europa registreres kolera for første gang i de russiske byer Moskva og Sankt Petersborg i 1830.
  • I 1854 dræber sygdommen mere end 23.000 mennesker i Storbritannien.
  • Fra 1877-1879 anslås det at 90.000 mennesker i Japan mister livet efter et koleraudbrud.
  • I 1885 dør 60.000 mennesker i to spanske provinser som følge af kolerasmitte.
  • Fra 1893-1894 tager kolera livet af mere end 200.000 mennesker i Rusland.

1900-tallet

  • Fra 1907-1908 dør mere end 20.000 pilgrimsrejsende efter koleraudbrud under den religiøse pilgrimsfærd 'Hajj' mod Mekka i Saudi Arabien.
  • Kolera forsvinder fra det meste af verden i 1923 - med undtagelse af Indien.
  • I 1961 starter en ny verdensomspændende koleraepidemi (pandemi) på den indonesiske ø Celebes (i dag Sulawesi). Den spredes til det meste af Asien op igennem 1960'erne.
  • I 1970 når sygdommen til Afrika, som ellers havde været kolerafri i ca. 70 år.
  • Kolera identificeres i Sydamerika (Peru) for første gang i 100 år i 1991. I omegn af 3000 mennesker dør af smitten.
  • I 1994 forekommer store koleraudbrud i flygtningelejre i Rwanda. Titusinder af mennesker dør inden for én måned.

2000-tallet

  • Fra 2008-2009 dræber kolera ca. 4200 mennesker i Zimbabwe.
  • I oktober, 2010 starter et stort koleraudbrud på Haiti. Mere end 6600 mennesker dør inden for ét år. Siden har den haitianske regering indberettet 771.000 koleratilfælde og 9082 kolerarelaterede dødsfald (februar 2016). 
  • I juli 2012 opstår en koleraepidemi på Cuba. 417 personer smittes og 3 dør. Dette var første gang i ca. 100 år, at der var kolera på Cuba.
  • Den 28. august 2012 erklærer den cubanske regering epidemien for udryddet.
  • Den 15. januar 2013 meddeler Den Cubanske Sundhedsstyrelse om 51 nye tilfælde af kolera i Havana, Cuba (hovedstaden).
  • I 2013 fører et koleraudbrud i Mexico til 159 bekræftede tilfælde.
  • Den 18. august 2016 anerkender de Forenede Nationer (FN) for første gang officielt deres dårlige håndtering af koleraepidemien i Haiti i 2010.
  • Det er en falsk påstand, at koleraepidemier spredes grundet kontakt med lig fra smittede mennesker efter en katastrofe.
  • Ca. hver anden smittede dør af kolera, hvis ikke personen behandles.

Folkeoplysning gør en forskel

Det er absolut afgørende med rent vand og gode sanitære betingelser for at kunne kontrollere et koleraudbrud. Dette gør sig især gældende for fattige udsatte befolkningsgrupper. En anden væsentlig faktor er oplysningskampagner, som underviser de udsatte lokalsamfund i vigtigheden omkring personlig hygiejne - specielt i forhold til at vaske hænder.

Vaccination

Vacciner kan beskytte mod kolera. Nogle vacciner giver dog ofte et bedre resultat end andre. Gennemsnitligt har kolera-vaccination en effektivitet på 85 % i løbet af de første seks måneder. Efter ét år falder tallet til 50-60 %. Når der er gået to år, vil effektiviteten være dykket til under 50%. Vaccination mod kolera kan gives som indsprøjtning, men ved indsprøjtningen sikres kun en beskyttelse på 25-50 %. I stedet anbefales det, at man opbygger sin kolera-beskyttelse ved oral indtagelse af vaccinen. Et eksempel på dette kan være Dukoral.

Hvad er Dukoral?

Denne receptpligtige medicin klassificeres som en vaccine, men skal indtages oralt. Dukoral anvendes til at forebygge diarré og kolera hos rejsende. Præparatet er beregnet til voksne og børn over 2 år. Det anbefales til personer, som rejser til et område med forhøjet risiko for kolerasmitte.

Sådan virker Dukoral

Vaccinen virker ved at indføre meget små mængder af deaktiverede kolerabakterier og ugiftige kolerakomponenter i kroppen. Dette får kroppen til at danne antistoffer imod kolerabakterien. Når den aktiverede bakterie så kommer ind i kroppen og producerer giftstoffer, bliver disse stoffer øjeblikkeligt angrebet af immunforsvarets antistoffer.

Anvendelse

Til voksne og børn ældre end 6 år

Voksne og børn over 6 år bør tage 2 doser af vaccinen med mindst én uge imellem. Der må ikke gå mere end 6 uger mellem de to doser. Den anden dosis bør indtages mindst en uge før afrejse. Beskyttelsen har en varighed på 2 år. En enkel dosis kan tages, såfremt den seneste blev taget mellem 2 - 5 år tidligere. Du bør dog konsultere en læge for yderligere information om dette.

Til småbørn

Børn mellem 2-6 år bør modtage 3 doser. Imellem hver dosis skal der gå 1-6 uger. Beskyttelsen har en varighed på 6 måneder. En enkel dosis kan gives, såfremt den seneste blev givet mellem 6 måneder - 5 år tidligere. Her bør du dog også rådføre dig hos en almenpraktiserende læge.

Sådan forberedes vaccinen

Trin 1)  Opløs pulveret i vand: Opløs pulveret fra pakken i et glas koldt vand (ca. 150 milliliter). Anvend ikke anden væske end vand (fx sodavand, øl, osv.) Voksne og børn over 6 år skal fortsætte til trin 2. For børn 2-6 år: sortér halvdelen af blandingen fra og fortsæt til trin 2.

Trin 2) Omryst vaccinationsvæsken: Ryst den lille glasbeholder, som indeholder vaccinationsvæsken for at sammenblande det godt.

Trin 3) Tilsæt vaccinationsvæsken: Åben glasbeholderen og tilføj vaccinen til opløsningen i glasset. Bland det godt og drik det øjeblikkeligt. Hvis blandingen ikke indtages med det samme bør den opbevares ved stuetemperatur og indtages højst 2 timer efter den er blevet fremstillet.

Det er vigtigt at du følger en læges eller apotekers anvisninger i forhold til anvendelse af Dukoral. Hvis du glemmer at tage en dosis, kan den indtages på ethvert givet tidspunkt inden for 6 uger.

Bivirkninger ved anvendelse af Dukoral

Dukoral kan altid medføre bivirkninger. Det er dog langt fra alle, som anvender Dukoral, der mærker til disse. Du bør tale med en læge om fordele samt risici ved dette produkt, hvis du er bekymret for bivirkningerne.

Mange af bivirkningerne kan kontrolleres og nogle vil forsvinde af sig selv over tid.

De følgende bivirkninger er oplevet af mindst 1 % af personer, som har anvendt Dukoral:

  • Mavesmerter 
  • Diarré
  • Kvalme
  • Opkast

Stop øjeblikkeligt med at anvende lægemidlet og opsøg en læge med det samme hvis nogle af følgende bivirkninger opstår:

  • Vejrtrækningsbesvær
  • Diarré
  • Kvalme
  • Opkast

Orale koleravacciner er en god og virksom måde at kontrollere kolerasmitte på, men bør ikke erstatte de normale sikkerhedsforanstaltninger.