Lavt blodsukker (også kaldet hypoglykæmi) er en sundhedsmæssig tilstand, der forårsaget af et unormalt lavt indhold af sukker (glukose) i blodet. Tilstanden kan afføde et væld af symptomer og følgevirkninger, hvoraf det mest kritiske problem består af en utilstrækkeligt glukose-forsyning til hjernen, der kan resultere i et tab af funktionsevne. Øvrige konsekvenser indbefatter alt fra tristhed, koncentrationsbesvær, nedsat energi, vredeudbrud til mere alvorlige tilstande som anfald, besvimelse og (sjældent) døden.
Blandt årsagerne til lavt blodsukker kan nævnes overforbrug af insulin, overproduktion af insulin i kroppen, et medfødt ustabilt stofskifte, medicin, alkohol, hormonmangel, forlænget sult og forandringer i stofskiftet (evt. pga. en sygdom eller organsvigt). Den mest hyppige form for lavt blodsukker forekommer som konsekvens af en behandling af sukkersyge (diabetes) med insulin eller spiselig sukker. Lavt blodsukker forekommer næsten aldrig hos ikke-sukkersyge personer, men kan forekommer hos folk i alle aldersgrupper.
En sund og rask krop undersøger automatisk blodsukkeret. Hvis blodsukker-niveauet er for højt eller for lavt vil kroppen justere sukkerindholdet med henblik på at nå en normal værdi. Systemet fungerer på samme måde som den automatiske fartpilot justerer bilens hastighed. Når man lider af sukkersyge (diabetes) er kroppen ikke nær så effektiv til at justere blodsukkeret jævnligt via insulinproduktion.
En læge kan måle blodsukkeret under en konsultation. Men siden blodsukkeret er svingende fra tid til anden, vil man ikke kunne få en punktlig måling af blodsukkeret hver dag, hvis man kun konsulterer sin læge en gang om ugen. Hvis man ønsker at kunne kende sit blodsukker-niveau med det samme, skal man have anskaffet sig en blodsukkermåler, en fingerprikker og teststrimler.
Blodsukkermålingen består i at man påfører en bloddråbe på teststrimlen, og fører denne ind i blodsukkermåleren. Få sekunder efter vil man være i stand til at aflæse blodsukkerværdien på displayet. En blodsukkermåler er meget belejlig, da den kan give en viden omkring hvordan forskellige aktiviteter eller situationer påvirker blodsukkerværdien; fx søvn, måltider, motion, alkohol, osv.
En blodsukkermåler er herfor et bydende nødvendigt apparat at eje, hvis man lider af diabetes (sukkersyge) eller ofte døjer med henholdsvis lavt- eller højt blodsukker. En læge kan foreslå at man bør teste sit blodsukker flere gange om dagen.
Den nemmeste test at foretage derhjemme er en urinprøve. Når blodsukkeret er højt begynder nyrerne at udskille den overflødige glukose i urinen. Så hvis der kan spores sukker (glukose) i urinen, er det et tegn på at man har for højt blodsukker. Urintest er nemme at foretage. Papirstrimler skal blot dyppes i urinen, hvorefter farveændringen indikerer blodsukkerværdien.
Dog bør det bemærkes at urintests ikke er helt præcise, da blodsukkerværdien antyder blodsukkeret for nogle time før vandladningen. Herudover virker alles nyrer ikke ens. Selv når to personers urintests indikerer samme blodsukkerværdi, kan de i realiteten have forskellige blodsukkerniveauer. Desuden kan visse medicintyper og C-vitamin påvirke nøjagtigheden af en urinprøve.
Glukosen er hjernens eneste energikilde. Hjernen producerer ikke selv glukose, og kan ikke ophobe det i et lager, hvorfor et lavt blodsukker hurtigt kan påvirke hjernefunktionen. Hjernens optagelse af sukkeret fra blodet afhænger af koncentrationen af sukker i blodet. Et lavt blodsukker påvirker derfor hurtigt hjernens adgang til sukker.
Hjernen bruger hurtigt glukose, og er den samlede mængde sukker i hjernen kan derfor blive opbrugt i løbet af få minutters tid. Hjernen er omkranset af en membran (blod-hjerne-barrieren), som sørger for at blodet ikke kommer i direkte forbindelse med hjernen. Derfor skal sukkeret, der bæres i blodet, binde sig til nogle proteiner, der tillader en passage til hjernen. Hjernen har derfor ikke et lager af sukker, men afhænger af en konsekvent transport af glukose ind i hjernen - hvorfor blodbanen altid bør være sukkerholdig.
Hvis blodsukkeret er meget lavt - i længere end 20 minutter - risikerer man at hjernen tager permanent skade af tilstanden. Herfor er det bydende nødvendigt at kroppens glukose-niveauer ikke falder til et kritisk stadie i længere tid af gangen. En hjerneskade, der er pådraget pga. lavt blodsukker, kan ligne meget hjerneskaden, der forårsages af iltmangel.
Hvis man drikker store mængder alkohol, kan blodsukkeret dale markant. Frigørelsen af sukker fra leverens glukoselager hæmmes ved alkoholindtag, samtidig med at leveren stopper med at lagre nyt sukker. Derfor vil det lave blodsukker ikke kunne genoprettes via frigørelse af sukker fra sukkerdepoterne, da alkoholen forhindrer dette. Leverens højest-prioriterede arbejde med nedbrydning af alkohol, forhindrer dens sukkerudskilningsprocesser i at forløbe ved normal hastighed. Desuden er alkoholindtag ofte kombineret med aktiviteter hvor kroppens muskelgrupper aktiveres; dette indebærer alt fra dans, byvandring og sex.
Alkohol nedsætter følelsesevnen/sensibiliteten, hvorfor man ikke nødvendigvis mærker symptomerne på lavt blodsukker komme snigende. At være beruset minder desuden på mange måder om symptomerne på lavt blodsukker, hvorfor man kan have yderligere svært ved at opdage tilstanden. Desuden kan det sociale selskab i forbindelse med drukken også have svært ved at opfange at symptomerne skyldes lavt blodsukker, frem for alkoholpåvirkning. Herfor er risikoen for at opleve et lavt blodsukker også forøget ved at man befinder sig i festlige omstændigheder. Erfarne diabetikere kender dog deres grænser, og sørger eventuelt for at supplere alkoholindtaget med et sukkerindtag, og aldrig drikke på tom mave.
Følgende råd bør følges af folk, der ønsker at nyde alkohol, men samtidig lider af diabetes (sukkersyge) eller hyppigt forekommende lavt blodsukker:
Millioner af mennesker oplever sommetider at have lavt blodsukker, men kun diabetikere, der tager insulin eller øvrige blodsukker-sænkende midler regelmæssigt er specielt udsat for at opleve et faretruende lavt blodsukker.
Når hjernen bliver påvirket af det lave blodsukker, giver nogle psykiske symptomer sig også til kende. De lette psykologiske symptomer består ofte af personlighedsændringer og en følelse af at man er svag og uværdig. Lidt mere alvorlige symptomer består af vrede og ADHD-lignende adfærd hos nogle, mens andre bliver nedtrykte og vælger at isolere sig. Ekstremt alvorlige symptomer består af at man bliver forvirret, besvimer og bliver bevidstløs - en tilstand der nemt kan afhjælpes ved at øge blodsukkeret hurtigt.
Glukoseniveauet, der påkræves for definere et 'lavt blodsukker' varierer meget fra person til person. De fleste raske voksne holder et fastende blodsukker-niveau på over 4 millimol pr. liter blod (tilsvarende 72 milligram pr. deciliter blod), og udvikler først symptomer på lavt blodsukker, når niveauet falder under denne værdi.
Sommetider er det svært at afgøre om de oplevede symptomer rent faktisk er forbundet med et lavt blodsukker. Derfor skal symptomerne holde sig inden for de kendte symptomer på lavt blodsukker, blodsukkeret skal være lavt når symptomerne viser sig, og symptomerne skal forsvinde når sukkerniveauet genoprettes til et normalt blodsukker. Hvis disse 3 kriterier opfyldes, er der tale om symptomer, som var afledt af lavt blodsukker.
Et normalt blodsukker bliver p.t. betragtet som mindre end 100 mg/dL under faste og mindre end 140 mg/dL to timer efter et måltid indtages. Hos de fleste raske personer, er glukoseniveauet endda lavere end dette.
I løbet af dagen har blodsukkeret en tendens til at rammer et lavpunkt lige inden indtagelsen af mad. For de fleste diabetikere gør det sig gældende, at blodsukkeret inden et måltid figurerer i området 70-80 mg/dL, mens det hos andre er normalt at have målinger på 60 mg/dL. Nogle oplever endda værdier på 90 mg/dL. Derfor gælder det som tommelfingerregel, at en måling på under 100 mg/dL i en fasteperiode (fx inden måltid) betragtes som normalt.
Hvorvidt man har lavt blodsukker afhænger som sagt af utallige faktorer. Manges blodsukker falder aldrig under 60 mg/dL - selv når de faster i en lang periode. Hvis man er på kur eller faster, opretholder leveren sukkerniveauet ved at omdanne fedt og muskler til sukker. Nogles blodsukker daler dog under 60 mg/dL. Typisk oplever man dog ikke lavt blodsukker, medmindre man er på diabetes medicin (fx insulin) eller lider af øvrige sygdomme.
Hvis man har blodsukkerniveauer der er højere end de normale værdier er det enten et tegn på at man lider af sukkersyge eller er på vej til at udvikle sukkersyge.
Lavt blodsukker behandles ved at genoprette sukkerniveauet (glukoseniveauet) ved at spise kulhydratholdigt mad, slik eller druesukker-tabletter. Ofte er tilstanden selv-diagnosticeret og selv-behandlet via indtag af sukkerholdigt føde. I ekstreme tilfælde af lavt blodsukker, behandles tilstanden med en sprøjteinjektion eller sukkerholdigt drop.
At måle blodsukkeret - eller selvregulere blodsukkerniveauet - er med til at bedre behandlingen af sukkersygen. Blodsukkermåling hjælper med:
Lægen kan råde en til hvor ofte og hvornår man bør måle sit blodsukker. Oftest afhænger frekvensen af målinger af hvilken type diabetes man lider af.
Lægen anbefaler typisk at man måler sit blodsukker minimum 3 gange om dagen, hvis man lider af diabetes 1. Målingerne kan være både før og efter bestemte måltider, før og efter motion, før sengetid og sommetider gennem natten. Man kan blive påkrævet at måle blodsukkeret oftere hvis man er syg, ændrer sin daglige rutine eller starter på en ny type medicin.
Hvis man tager insulin for at håndtere diabetes 2, vil lægen ofte råde en til at foretage målinger af blodsukkeret en eller flere gange om dagen - alt afhængig af antallet af insulindoser man tager. Målingerne bør ofte foretages før måltider, efter at have fastet i minimum 8 timer og sommetider efter måltider. Hvis man lever med Diabetes 2 med ikke-insulinbaserede præparater eller med diæt og motion, kan man befinde sig i en situation, hvor det ikke kræves at man måler sit blodsukker dagligt.
Oftest vil lægen angive spændet for blodsukkeret afhængigt af følgende faktorer:
For mange diabetikere er de optimale blodsukkerværdier som følger:
Før et måltid: Mellem 70 og 130 milligram pr. deciliter (mg/dL) eller 4 til 7 millimol per liter blod (mmol/L).
En til to timer efter et måltid: Lavere end 180 milligram pr. deciliter (mg/dL).
Efter at have fastet i minimum 8 timer (fx søvn): Mellem 80 og 130 mg/dL (tilsvarende ml. 5 og 7 mmol/L)
Hver 3. måneds langtidsblodsukker (HbA1c): Mindre end 7%
Hvis du lider af sukkersyge vil du læge med stor sandsynlighed anbefale dig at undersøge dit blodsukker regelmæssigt. At kende glukoseværdien i blodet er fordelagtigt i forhold til at planlægge behandlingen for sukkersygen, således at blodsukkeret nærmer sig normalværdien.
Desuden vil en jævnlig undersøgelse af glukosen i blodet reducere risikoen for at lide af langtidskomplikationer, der affødet af diabetes. Ifølge flere undersøgelser er folk med type-1 diabetes (Diabetes 1) langt mindre tilbøjelige til at lide af komplikationer fra sukkersygen, såfremt de opretholder et normalt sukkerniveau i blodet. Men en striks kontrol af blodsukkeret er dog ikke en sag for alle - lægen vil altid kunne fortælle hvilke delmål behandlingsplanen indeholder, herunder sukkerniveauets spænd.
Hvis man ofte oplever lavt blodsukker kan man forebygge tilstanden ved at helbrede den underliggende årsag. Man kan fx øge antallet af måltider om dagen, tage medicin eller fjerne en del af bugspytkirtlen operativt (via kirurgi).
De nyere blodsukkermålere gør det muligt at teste øvrige steder end blot blod fra fingerspidsen. Disse alternative testområder indbefatter overarmen, underarmen, midten af tommelfingeren og låret. Dog kan blodet fra disse områder give resultatværdier, der afviger meget blodsukkerværdien i blodet fra fingerspidsen. Blodsukker målt fra fingerspidsen kan desuden også vise ændringer hurtigere end blodsukker målt på de førnævnte steder.
Dette gør sig i sær gældende når der er tale om drastisk fald eller stigning i blodsukkeret, som fx efter et måltid eller efter træning. Det er vigtigt at huske på, at hvis man ønsker at undersøge sit blodsukker, samtidig med at man oplever symptomer på lavt blodsukker, bør man benytte sig af blod fra fingerspidsen (om muligt), da disse bloddråbers sukkerindhold er mest sigende for blodsukkeret i resten af kroppen.
Herunder ses en typisk fremgangsmåde fra instruksmanualen til en blodsukkermåler