Når hjertet banker, pumpes der blod rundt i kroppen for at sprede energi og ilt. I takt med at blodet bevæger sig rundt i blodårerne, presser blodet mod blodårernes vægge. Kraften som bliver anvendt af blodet til at presse sig gennem årerne kaldes for blodtrykket.
Hjertet banker ca. 60-70 gange i minuttet når man hviler sig, hvor der ved hver banken bliver ført blod rundt i hovedpulsårerne. Blodtrykket er på sit højeste i det øjeblik hjertet banker, hvorimod blodtrykket er lavest i mellem to hjerteslag. Hvis blodtrykket er alt for højt, bliver pulsårerne (og hjertet) udsat for et ekstrem kraft, der potentielt kan føre til hjertekarsygdomme, hjerteanfald og hjertefejl.
Når hjertet slapper af, bliver det venstre hjertekammer fyldt med blod, der er kommet retur fra lungerne. Herefter trækker det venstre hjertekammer sig sammen, og pumper blodet ud i arterierne (hovedpulsårerne). Blodtrykket i hovedpulsårerne er højere når kammeret trækker sig sammen, eftersom blodet bliver 'presset' ud i årerne.
Trykket er lavere når hjertet slapper af (det diastoliske tryk), eftersom der ikke bliver presset blod ud i årerne. Den puls man kan føle, når man placerer fingrene over en blodåre, er forårsage af sammentrækningen af det venstre hjertekammer, og den efterfølgende stigning i blodtrykket.
Selve blodtrykket afhænger af to faktorer. Dels er det relevant hvor meget blod der bliver pumpet ud i årerne (fra det venstre hjertekammer) i hver hjerteslag. Samtidig er det også relevant hvor stor en 'modstand' blodårernes vægge gør mod det gennemfarende blod. Typisk er blodtrykket højere hvis der pumpes en stor mængde blod ud i blodårerne hver dag, eller hvis blodårerne er forsnævrede eller stive (hårde). Forsnævring af blodårerne fører til et højere blodtryk, eftersom modstanden mod blodets gang er høj.
Pulsårerne kan blive forsnævrede og/eller stive af at de omkringliggende muskler trækker sig sammen. Ældre personer har større risiko for at få pulsåreforsnævring. Åreforkalkning (også kaldet Arteriosklerose eller Aterosklerose) opstår typisk hos del ældre del af befolkningen, og kan som udgangspunkt ikke helbredes - men udviklingen kan bremses.
Blodtrykket er typisk lavere hvis der ikke pumpes en betydelig mængde blod ind i pulsårerne. Ligeledes er blodtrykket lavt hvis pulsårerne er meget fleksible, og derfor udøver mindre modstand mod blodet. Dermed kan der være forskellige årsager til at man har lavt blodtryk.
Lavt blodtryk (hypotension) kunne umiddelbart virke som noget, man burde stræbe efter. Men for mange mennesker kan lavt blodtryk medføre symptomer som svimmelhed og besvimelse, og i alvorlige tilfælde kan lavt blodtryk være livstruende.
Blodtryk er et mål for trykket i dine arterier under både den aktive fase og hvilefasen for hvert hjerteslag. Her er en forklaring på tallene:
Selvom blodtryk varierer fra person til person, anses en blodtryksmåling på 90 millimeter kviksølv (mm Hg) el. mindre for de systoliske blodtryk (det øverste tal på blodtryksmåleren) - eller 60 mm/Hg el. mindre for det diastoliske blodtryk (det nederste tal på blodtryksmåleren) som værende for lavt blodtryk.
Det, der regnes for lavt blodtryk hos dig, regnes måske for helt normalt blodtryk hos en anden. De fleste læger anser kun kronisk lavt blodtryk for for lavt blodtryk, hvis det forårsager nævneværdige symptomer.
Nogle eksperter definerer lavt blodtryk som at være under 90 mm Hg for det systoliske blodtryk eller 60 mm Hg for det diastoliske blodtryk. Kun ét af tallene skal være lavt for at dit blodtryk kan regnes for lavere end normalt. Med andre ord kan du sagtens have et perfekt systolisk blodtryk på 115, men hvis dit diastoliske blodtryk samtidigt er 50, regnes dit blodtryk for lavere end normalt.
Personer med lavt blodtryk har heldigvis mindre risiko for at få hjerteanfald, nyresygdomme og hjertesygdomme - sammenlignet med personer, der lider af forhøjet blodtryk. Motionister og folk, der får pulsen op regelmæssigt, samt personer, der vedligeholder en sund kropsvægt, og ikke-rygere, har tendens til at have et naturligt laverer blodtryk. Faktisk er et lavt blodtryk ganske gunstigt, så længe at trykket ikke er tilstrækkeligt lavt til at man udvikler symptomer, eller forårsager skade på organerne.
Blodtrykket er først for lavt når tilstanden fører til symptomer eller tegn på, at der ikke flyder tilstrækkeligt med blod gennem blodårerne. Når blodforsyningen til kroppen vigtige organer (herunder hjernen, hjertet og nyrerne) bliver begrænset, risikerer man at der ikke bliver leveret tilstrækkeligt med ilt til organerne. Dette medfører at organerne ikke fungerer optimalt samt at de eventuelt kan blive midlertidigt eller permanent skadet af tilstanden.
Eftersom lavt blodtryk ikke just kan opspores ved en enkelt måling, da normalblodtrykket varierer fra person til person, defineres tilstanden primært efter om man udviser symptomerne på et for lavt blodtryk. Nogle personer kan eksempelvis jævnligt have et blodtryk på 90/50 uden nødvendigvis at udvise symptomer, hvorfor man ikke kan sige at de lider af 'for lavt blodtryk'. Dog kan andre personer, der normalvis har et højere blodtryk, begynde at udvise symptomer på lavt blodtryk så snart deres blodtryksmålinger indikerer et tryk på 100/60 mm Hg.
Når man er gravid, har blodtrykket en tendens til at falde. Et blodtryk der er lavere end 100/60 kan sommetider være ganske normalt blandt gravide kvinder. Blodtrykket bør naturligvis undersøges jævnligt af en læge eller anden fagperson i løbet af graviditeten. Mange gravide anskaffer sig et blodtryksapparatet til hjemmet, så de selv kan holde øje med tilstandens udvikling.
Tilstande, sygdomme og medicin, der mindsker mængden af blod eller mindsker hjertets ydeevne, er de mest typiske årsager til at man får for lavt blodtryk. De øvrige årsager til lavt blodtryk kan spænde fra dehydrering og god livsstil til alvorlige medicinske eller operative lidelser. Lavt blodtryk kan behandles, men det er vigtigt at undersøge tilstandens årsag, så behandlingen kan foregå retmæssigt.
Et pludseligt fald i blodtryk kan ligeledes være farligt. En ændring på bare 20 mm Hg - f.eks. ved et fald fra 110 mm Hg systolisk til 90 kan forårsage svimmelhed og besvimelse, idet hjernen ikke modtager den mængde blod, den har brug for. Og store fald kan være livstruende - især hvis de er forårsaget af ukontrolleret blødning, alvorlige infektioner eller allergiske reaktioner.
Personer, der er i god form og motionerer regelmæssigt, har tendens til lavere blodtryk og puls end mennesker, der er i knap så god form. Det samme gælder for ikke-rygere og mennesker, der spiser sundt og bibeholder en normal vægt. I sjældne tilfælde kan lavt blodtryk imidlertid være tegn på alvorlige og måske endda livstruende lidelser.
For nogle personer er lavt blodtryk et tegn på et underliggende problem, hvilket især gælder, når blodtrykket falder pludseligt, eller når det ledsages af tegn eller symptomer såsom ét eller flere af nedenståedne symptomer:
Nogle tilstande kan forårsage lavt blodtryk. Dette gælder f.eks.
Følgende tilstande kan forårsage lavt blodtryk, fordi de forhindrer din krop i at cirkulere tilstrækkeligt blod rundt i kroppen:
En langt mere alvorlig tilstand er hypovolæmisk shock, en livstruende komplikation af dehydrering. Hypovolæmisk shock opstår, når lav blodvolumen forårsager et pludseligt dyk i blodtrykket og en reduktion i den mængde ilt, der når vævet i kroppen. Hvis en tilstand af alvorligt hypovolæmisk shock ikke behandles, kan den medføre døden inden for få minutter eller timer.
Dehydrering er en hyppig årsag blandt personer med forlænget svimmelhed, kvalme og opkast samt diarré. Dehydrering kan være affødt af forhøjet fysisk aktivitet, der fører til at blodet forlader organerne, og søger mod musklerne. Man kan også tabe større mængder væske når man kaster op eller har vanding afføring (diarré) - især hvis ikke man har drukket tilstrækkeligt med væske, og sørget for at kroppen holder på det.
Øvrige årsager til dehydrering indbefatter bl.a. overdrevet sveden, feber, hedeslag og solstik. Hvis man blot har en mild dehydrering, vil man typisk blot opleve tørst og tørhed i munden. Moderat eller svær dehydrering medfører nemlig "ortostatisk blodtryksfald", der udmønter sig i svimmelhed eller besvimelse når man rejser sig op. En forlænget periode med dehydrering fører typisk til chok (shock), nyresvigt, forvirring, koma og et øget syreindhold i blodet. Det er livsfarligt at være ekstremt dehydreret.
Moderat eller svær blødning kan hurtigt føre til en væskemangel i kroppen, hvorved der opstår lavt blodtryk eller ortostatisk blodtryksfald. En blødning kan eventuelt opstå i forlængelse af en skade (traume), operationskomplikation eller fra unormale forhold i fordøjelsessystemet (fx mavesår, svulster eller betændelse i udposninger på tyktarmen). Sommetider kan en blødning være så omfattende (eller hurtig) at kroppen går i chok (shock).
Betændelse af kroppens organer, såsom en betændelse i bugspytkirtlen, kan forårsage lavt blodtryk. Når bugspytkirtlen bliver betændt, søger væsken fra blodet ind i det betændte væv omkring bugspytkirtlen samt bughulen, hvorved blodets væskeindhold mindskes. Dermed bliver blodets totale volumen nedsat, hvilket medfører lavt blodtryk.
Hvis hjertets funktionsevne er svækket, kan man risikere at der ikke bliver pumpet tilstrækkeligt med blod for hvert hjerteslag. En udbredt årsag til at hjertets funktionsevne er nedsat, er når en betydelig del af hjertemusklen mister sin funktion grundet et hjerteanfald.
En mindre del af hjertemuskulaturen kan også miste funktionsevnen, hvis man oplever flere hjerteanfald inden for en given periode. Øvrige eksempler på tilstande, der kan begrænse hjertets evne indbefatter medicinpræparater, der fungerer lammende for hjertet, betændelse i hjertet og hjertetilstande, der berører hjertets kamrer (kaldet ventrikler).
Perikardit (Pericarditis) er en betændelse i hjertesækken. Perikardiet er den tynde hinde, der omgiver hjertet. Denne hinde gør, at hjertet kan bevæge sig næsten gnidningsfrit i hjertesækken. Tilstanden kan forårsage en væskeophobning i hinden, der giver hjertet mindre bevægelelsesfrihed, hvorved hjertets ydeevne bliver nedsat. Dermed kan hjertet ikke pumpe nær så meget blod som normalt, hvorved blodtrykket sænkes.
Lungeemboli er en tilstand, der forårsager en blodprop i en blodåre. En stor blodprop kan forhindre blodet i at flyde ind i hjertets venstre kammer (fra lungerne) og dermed forårsager en betydelig nedgang i den blodmængde, der bevæger sig fra lungerne til hjertet, med henblik på at blive pumpet videre. Lungeemboli er en potentielt livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig behandling.
En langsom hjerterytme (lav puls) kan betydeligt mindske mængden af blod, som hjertet formår at pumpe. En hvilepuls for en sund voksen ligger typisk mellem 60 og 100 hjerteslag i minuttet. En langsomt hvilepuls er dermed lavere end 60 slag i minuttet - dog har man ikke nødvendigvis lavt blodtryk, hvis man har en lav hvilepuls.
Faktisk har mange ihærdige motionister, som har en god kondition, en hvilepuls i 40'erne og 50'erne, uden at de udviser symptomer på lavt blodtryk. Den langsomme hjerterytme hos personer i god form er grundet at hjertet pumper mere blod pr. slag end hos ikke-motionister. Men man bør stadig skrive sig bag øret, at personer med en lav puls kan udvikle lavt blodtryk, svimmelhed og kan risikere at besvime. Derfor bør man som udgangspunkt være varsom, hvis man har en forholdsvis lav hvilepuls.
En utilsigtet høj puls kan også forårsage lavt blodtryk. Den mest hyppige årsag til en høj hjerterytme er atrieflimmer (også kaldet forkammerflimmer, hjerteflimmer eller harehjerte). Tilstanden er karakteriseret ved, at hjertet modtager uregelmæssige elektriske signaler, der får kamrene til at trække sig sammen med en ujævn rytme - og ofte meget hastigt.
Den hurtige sammentrækning af kamrene bevirker, at kamrene ikke har tid til at blive fyldt op, hver gang hjertet slår. Og derfor nedsættes blodmængden, der pumpes ud i hovedpulsårerne ved hvert slag, hvorved blodtrykket falder.
Når blodtrykket ikke er tilstrækkeligt højt nok til at kunne forsyne organerne med blod, kan organerne ikke fungere optimalt, og kan lide midlertidige eller permanente skader. Hvis eksempelvis hjernen ikke får nok blod, får hjernecellerne ikke tilstrækkeligt med ilt og næringsstoffer, hvorved man kan opleve svimmelhed, at blive rundtosset eller at besvime.
Typisk opstår symptomerne på lavt blodtryk i forlængelse af at man rejser sig op fra en siddende position. Når man rejser sig, tvinger man blodet i den nedre del af kroppen til at 'arrangere' sig i blodårerne dernede - dette fører til en midlertidig sænkning af blodtrykket. Og hvis blodtrykket i forvejen er lavt, kan en oprejsning føre til en yderligere sænkning, medfører at man udviser de klassiske symptomer på tilstanden.
Når man bliver svimmel, rundtosset og eventuelt mister bevidstheden, i forlængelse af at man rejser sig op, er dette forårsaget af en såkaldt "ortostatisk hypotension", der opstår når hjernen blodforsyning nedsættes. Nogle oplever sågar at sortne for øjnene. Tilstanden er en hyppig årsag til at ældre pludseligt falder og kommer til skade. Raske personer kan normalvis kompensere for det pludseligt fald i blodtrykket, ved at deres kroppe igangsætter nogle af de blodtryksregulerende mekanismer, der er beskrevet ovenfor.
Når hovedpulsårerne ikke får tilstrækkeligt med blod grundet lavt blodtryk, kan man opleve at få brystsmerter og sågar hjerteanfald. Hvis nyrerne ikke får tilstrækkeligt med blod, kan de have svært ved at udskille affaldsstofferne fra kroppen (eksempelvis urinstoffer og kreatinin) - hvorved koncentrationen af disse stoffer bliver forøget i blodet.
Chok (shock) er en livstruende tilstand, der er forårsaget af et varigt lavt blodtryk. Tilstanden fører til at nyrerne, leveren, hjertet, lungerne og hjernen pludseligt mister funktionsevnen. Denne tilstand kræver øjeblikkelig lægehjælp.
I mange tilfælde er lavt blodtryk ikke alvorligt. Hvis dine blodtryksmålinger er lave, men ikke er ledsaget af anden ubehag, vil din læge sandsynligvis monitorere dig ved rutinemæssige undersøgelser. Selvom du engang imellem føler dig svimmel, kan der være tale om et relativt lille problem - svimmelheden kan f.eks. opstå som resultatet af længere ophold i solen eller i et varmt badekar. I disse situationer afhænger symptomernes alvorlighedsgrad ikke af hvor langt blodtrykket falder, men hvor hurtigt.
Under alle omstændigheder er det vigtigt, at du kontakter din læge, hvis du oplever symptomer på lavt blodtryk, da disse symptomer i nogle tilfælde kan være tegn på mere alvorlige tilstande. Det kan være en hjælp for dig selv og for din læge, hvis du fører en logbog over dine symptomer, hvornår de er opstået, og hvad du lavede på det givne tidspunkt.
Hjerteforeningen tester jævnligt blodstryksmålere og udsteder godkendelser såfremt apparaterne godkendes til klinisk brug. Blodtryksapparter af mærket 'Omron' er alle klinisk godkendte, og anbefales derfor til i særdeleshed til personer, som ønsker at anvende et kvalitetssikret blodtryksapparat i hjemmet.
Børn yngre end 3 år har typisk behov for at få målt blodtrykket som en del af deres årlige lægebesøg. Hvis man ikke besøger lægen særligt hyppigt, kan man med fordel anskaffe sig sin egen blodtryksmåler, og sørge for at sætte sig ind i hvordan målingen foretages korrekt. Således kan man i princippet selv holde øje med blodtrykket, og eventuelt først tage til lægen, når man opdager at blodtrykke ikke længere er normalt.
Hvis du mener at du har for højt blodtryk er en meget god idé at kontakte lægen med henblik på at aftale en tid til konsultationsbesøg. Du kan med fordel tage en kortærmet undertrøje på, da du skal forberede sig på at få ført manchetten fra måleapparatet på overarmen. Herudover er det også vigtigt at du undgår koffeinholdige drikke og rygningen i timerne op til selve konsultationen. Desuden er det også fordelagtigt at man får overstået sit toiletbesøg inden blodtrykket bliver målt.
Eftersom visse former for medicin - herunder smertestillende, antidepressive præparater og p-piller - kan påvirke blodtrykket, anbefales det at man medbringer en liste over al den medicin man benytter sig af til konsultationen. Man bør aldrig stoppe med at tage medicin, som man mistænker for at øge blodtrykket, før lægen har sagt god for det.
Eftersom tid hos lægen er begrænset, kan man med fordel skrive sine spørgsmål ned i forvejen, så man får det meste ud af tiden. Da er det vigtigt at man prioriterer de vigtigste og mest centrale spørgsmål, og sørger for at få stillet disse inden tiden løber ud. Herunder er samlet en række spørgsmål, som mange finder relevante at stille lægen
Lægen vil sandsynligvis stille dig en række spørgsmål. Hvis du forbereder dig på at besvare disse, kan du anvende tiden til også at få talt om de emner, som du mener er relevante at få drøftet. Lægen vil sandsynligvis stille følgende spørgsmål:
Lavt blodtryk kan forekomme hos stort set alle mennesker, trods visse typer af lavt blodtryk er mere hyppige for visse aldersgrupper og personer, der opfylder en række risikofaktorer.
Både det systoliske og det diastoliske tryk er vigtigt at få med i en måling. Men efter man fylder 60 år er det systoliske tryk meget mere væsentligt at kigge på. Personer, der er oppe i alderen (ældre end 60 år) har typisk en form for forhøjet blodtryk, der er karakteriseret ved at det diastoliske tryk er fuldkommen normalt, mens det systoliske tryk er højt.
Lægen vil sandsynligvis foretage 2-3 blodtryksmålinger for hver konsultation, i løbet af flere konsultationer, før diagnosen bliver stillet. Dette er grundet af blodtrykket har tendens til at variere i løbet af dagen, samt muligheden for at nervøsiteten kan spille en rolle.
Der vil naturligvis også blive foretaget målinger på begge arme, for at kunne fastslå om der eventuelt eksisterer en trykforskel. Lægen vil med stor sandsynlighed også anbefale at man selv måler blodtrykket derhjemme (og på arbejdet) - således at man selv kan supplere med vigtige oplysninger før diagnosen stilles.
Hvis konklusionen er, at man lider af forhøjet el. for lavt blodtryk, vil lægen dykke dybere ned i den generelle sundhed. Dette gøres eksempelvis ved at lægen tager et kig på sygdomshistorikken og foretager en fysiske undersøgelse. I den forbindelse kan det være relevant at lægen ønsker en urinprøve, blodprøve og et elektrokardiogram (EKG). I nogle sjældne tilfælde kan lægen også anbefale yderligere tests, såsom undersøgelser af kolesterol (for at kunne udelukke eventuelle hjertekarsygdomme).
Det apparat som lægen bruger til at måle blodtrykket kaldes for en blodtryksmåler, og består af et oppusteligt armbind (en manchet) samt en elektronisk enhed. Hvis lægen anvender sig af en ældre blodtryksmåler, er der tale om et manuelt apparat, som består af et armbind og en trykbold.
De gamle blodtryksmålere fungerede ved at man pustede luft ind i armbindet, hvorefter man kunne aflæse trykket på en kviksølvsøjle (i formen mmHg) - men eftersom risikoen for kviksølv-lækage er stor, og teknologien har udviklet sig, anvender de fleste læger i dag de digitale blodtryksmålere. De kviksølvbaserede apparater er dog ganske brugbare og ligeså præcise i deres afmålinger - hvis ikke bedre.
Blodtryksmåleren er et meget vigtigt redskab til diagnosticering af blodtrykstilstande og opfølgning på behandling. Måleren er blevet mere og mere almindelig i de danske hjem. Blodtryksmålere er blevet meget lettilgængelige, da de kan købes uden recept eller ordination fra lægen.
Derfor har mange anskaffet sig blodtryksmålere til privat brug derhjemme. Lægen vil med stor sandsynlighed anbefale at man anskaffer sig en måler til hjemmet, såfremt man viser tegn på at have problemer med blodtrykket. Hjerteforeningen tester jævnligt blodstryksmålere og udsteder godkendelser såfremt apparaterne godkendes til klinisk brug. Blodtryksapparter af mærket 'Omron' er alle klinisk godkendte, og anbefales derfor til i særdeleshed til personer, som ønsker at anvende et kvalitetssikret blodtryksapparat i hjemmet.
Blodtrykket er det tryk som udøves af det kredsløbende blod på blodårenes vægge, i takt med hjertet pumper blodet rundt. Normalt når man taler om blodtryk, er der tale om det tryk som kan måles ved pulsåren i overarmen. Det gennemsnitlige blodtryk varierer fra en person til anden, og kan være påvirket af et væld af forskellige faktorer, herunder alder, køn, kostvaner, stressniveau, motionsvaner og alkoholforbrug.
De fleste har et vekslende blodtryk i løbet af dagen, og kan endda veksle i takt med at hjertet pumper. Det systoliske tryk (som opstår når hjertet åbner hjertekammeret og pumper blodet ud) er naturligvis anderledes end det diastoliske tryk (som opstår når hjertet "slapper af" mellem to slag), hvor hjertekammeret bliver genfyldt med blod.
I løbet af målingen bliver armbindet bundet rundt om overarmen i omtrentligt samme højde som hjerte er placeret. Herefter oppustet armbindet indtil blodåren er fuldkommen lukket for blodgennemstrømning. Hvis lægen anvender en gammel blodtryksmåler, skal lægen manuelt lytte til hjerterytmen i takt med at blodgennemstrømningen i overarmen er tilstoppet.
Et digitalt måleapparatet kan selv opfange pulsen gennem en tryksensor i armbindet. Lægen (eller apparatet) lytter til hjerterytmen for at kunne høre den såkaldte "Korotkoffs lyd" (opkaldt efter den russiske læge, der først beskrev fænomenet tilbage i starten af 1900-tallet).
Den første Korotkoffs lyd opstår når trykket i armbindet er tilsvarende trykket som hjertet skaber, og der derfor kun kan passere en lille mængde blod gennem blodåren i overmen. Da vil der nemlig opstår en "brusende" eller "bankende" lyd. Apparatet (eller lægen) registrerer trykket hvorved Korotkoffs lyd høres. Denne blodtryksregistrering er hvad man kalder for det systoliske tryk.
Luften i manchetten slippes gradvist ud (det diastoliske tryk)
I takt med at trykket i armbindet lettes, begynder lyden af blodgennemstrømningen at ændres sig. Lyden bliver mere stille og "flydende", hvorved den "anden", "tredje", og "fjerde" af Korotkoffs lyde opstår. Og når armbindet til sidst ikke længere forhindrer blodet i at strømme gennem åren, kan der ikke længere registreres nogen lyd. Dette stadie kaldes den "femte" Korotkoff lyd, hvor trykket bliver registreret som det diastoliske blodtryk.
Lægen - eller apparatet - noterer sig det endelige målingsresultat i form af en brøk, hvor det systoliske tryk er placeret over det diastoliske tryk, hvorved man kan udtrykke både trykket når hjertet arbejder hårdest, samt trykket når hjertet slapper fuldkommen af. Således har man målt og registreret blodtrykket med et blodtryksapparat.
Kroppen har nogle selvregulerende mekanismer, der har til opgave af regulere blodtrykket i et normalt leje. Disse sensorer føler blodtrykket i årevæggene og sender derefter signaler til hjertet, blodårerne og nyrerne, der medfører en stigning eller sænkning af blodtrykket.
Kroppen kan bl.a. justere blodtrykket på følgende måder:
Hvis man mister en betydelig mængde blod (grundet evt. maveblødninger eller blødning fra en ekstern skade), kan blodtrykket også falde. Kroppen reagerer dog hurtigt på dette fald i blodtrykker ved at udføre følgende handlinger, der alle øger blodtrykket:
Hjertet kan øge sin hjertebanken (høj puls), og trække sig sammen oftere. Herudover kan hjertet også pumpe mere blod ud ved hver sammentrækning. Begge disse mekanismer kan øge den mængde blod, der bliver pumpet ind i blodårerne, og dermed også blodtrykket
Blodårerne kan udvide sig, og trække sig sammen. Når årerne strækker sig, er der plads til mere blod i årerne, og der vil returnere en mindre mængde blod til hjertet, for hver gang det pumper. Dermed pumper hjertet mindre blod rundt, hvorved blodtrykket sænkes. Hvis blodårerne dog trækker sig sammen (forsnævrer), vil der være plads til mindre blod i kredsløbet, hvorved der vil returnere en større mængde blod til hjertet, hver gang det pumper. Dermed stiger blodtrykket.
Nyrerne reagerer på ændringer i blodtrykker ved at øge eller sænke mængden af urin, der udskilles. Urin består primært af vand, der er udskilt fra blodet. Når nyrerne producerer mere urin, falder blodets volumen (mængde), hvorved blodtrykket sænkes. Hvis nyrerne udskiller mindre urin, vil kroppen holde på vandet, hvorved blodmængden stiger, og blodtrykket stiger.
Hvis man sammenligner denne blodtryksreguleringsmekanisme med de øvrige, er den meget langsomvirkende, eftersom urinproduktionen påvirker blodtrykket over længere tid (timer eller dage). De øvrige mekanismer er langt mere effektive på kortere sigt.
Selvom blodtryk til alle tider kan måles præcist, er blodtrykket ikke altid det samme. Det kan variere betydeligt over ganske kort tid - endda fra ét hjerteslag til det næste. Det afhænger alt sammen af din kropsposition, dit åndedræt, stressniveau, form, typer af medicin, du har indtaget, hvad du spiser og drikker og af tidspunktet på dagen. Blodtrykket er normalt lavest om natten og stiger kraftigt, når man vågner.
Et lavt blodtryk der ikke forårsager symptomer, eller et lavt blodtryk, der kun medfører meget milde symptomer (mild svimmelhed f.eks.) kræver ikke normalvis nogen form for aktiv behandling.
Hvis du oplever symptomer, vil den mest passende behandling afhænge af den bagvedliggende årsag til symptomerne. I sådanne sammenhænge går lægerne typisk efter at behandle det primære helbredsmæssige problem (typisk dehydrering, hjerteproblemer, sukkersyge eller lavt stofskifte), i stedet for at udrede selve blodtrykket.
Hvis det lave blodtryk er affødt af medicinforbrug, vil behandlingen næsten altid bestå i at man enten ændrer medicindosen, skifter præparat eller stopper medicinbehandlingen fuldkommen. Det er dog altid lægen, der træffer denne beslutning, og derfor bør man ikke selv ændre på medicinvanerne.
Hvis ikke det er fuldkommen klart, hvad der forårsager det lave blodtryk, eller hvis der ikke findes nogen effektiv behandling for den underliggende årsag, vil man typisk sigte efter at øge blodtrykket, hvorved symptomerne bør aftage. Alt afhængigt af din alder, dit helbred og typen af lavt blodtryk du har, kan du typisk selv bidrage til at øge blodtrykket.
Hjerteforeningen tester jævnligt blodstryksmålere og udsteder godkendelser såfremt apparaterne godkendes til klinisk brug. Blodtryksapparter af mærket 'Omron' er alle klinisk godkendte, og anbefales derfor til i særdeleshed til personer, som ønsker at anvende et kvalitetssikret blodtryksapparat.