Mæslinger (Rubeola) er en meget smitsom luftvejssygdom, som er forårsaget af en virus. Sygdommen fører til et meget omfattende hududslæt på hele kroppen, samt symptomer, der minder meget om influenza. Disse indbefatte bl.a. feber, hoste og en næse der løber i vand. Til trods for at sygdommen er meget sjælden i Danmark, registreres der alligevel 20 millioner tilfælde af sygdommen på verdensplan.
Eftersom Mæslinger er forårsaget af en virusinfektion, findes der ikke nogen specifik medicinsk behandlingsmetode. Derfor består behandlingen i at lade virussen køre sit løb. En person der er ramt af mæslinger bør sørge for at opretholde sin væskebalance samt at få hvilet sig.
Sygdommen spreder sig typisk via kontakt med slim eller mundvand fra en allerede-syg person. Hoste og nys kan forårsage en spredning af virussen i luften. Virussen kan overleve på overflader i op til flere timer. Når de inficerede partikler bevæger sig rundt i luften og lander på overflader kan enhver inden for en kort afstand potentielt blive smittet med mæslingevirussen (Rubeola).
Mæslinger var engang en meget hyppig sygdom, men er gradvist blevet mere og mere udraderet i kraft af omfattende vaccinationsarbejde. Grundet den meget effektive vaccination og sygdomskontrol, har mæslinger ikke være epidemisk i Denmark i mere end et årti. I dag ses der meget få tilfælde af sygdommen i Danmark, og de fleste af disse er opstået via indrejse.
Antallet af dokumenterede tilfælde af mæslinger er faldet markant i løbet af det seneste årti grundet effektiv immunisering. Dog er sygdomen ikke blevet fuldkommen udryddet på verdensplan. Mæslinger rammer typisk hos ikke-vaccinerede børn. Nogle forældre vælger ikke at vaccinere deres børn da de frygter at vaccinen vil afføde bivirkninger hos børnene - dette er imidlertid en fejlopfattelse.
Til trods for at dødstallet har været faldende på verdensplan, i takt med at flere børn modtager mæslingevaccinen, er sygdommen stadig årsag til mange årlige dødsfald. Sygdommen resulterer nemlig i mere end 100,000 dødsfald pr. år, hvoraf de fleste af disse består af børn, der er yngre end 5 år.
Der går normalvis 7-18 dage fra at man bliver smittet af en syg person, til at man selv begynder at udvise symptomerne. Denne tidsperiode kaldes også for inkubationstiden.
Lymfeknuderne i halsregionen hæver eventuelt op. Herefter rammes man af en stærk træthedsfornemmelse, tynd afføring, hoste samt rødlige ømme øjne. I takt med at symptomerne forsvinder, opstår de Koptiske pletter i slimhinden af munden. Først efter alt dette, begynder hududslættet at vinde frem.
Hududslættet opstår 3-5 dage efter at symptomerne begynde at vise sig, og kan opstå samtidig med den høje feber (højere end 40°C). På trods af at sygdommens mest karakteristiske symptom er det røde hududslæt på hele kroppen, er det altså ikke nødvendigvis dette symptom, der opstår først. De første symptomer på at man er blevet smittet med Mæslinger er netop den hakkende hoste, næsen som løber i vand, den høje feber og de røde øjne.
Det rødlige eller rødbrune udslæt opstår normalvis først som flade røde pletter på panden. Herefter spreder det sig til resten af ansigtet, hvorefter det spreder sig til halsen og overkroppen (inkl. armene) og benene. Feberen og udslættet aftager gradvist efter et par dage.
Børn med Mæslinger får typisk også 'Koptiske pletter' eller 'Kopliks pletter' (opkaldt efter Henry Koplik), som er små rødlige pletter, med blåhvidt eller gråligt indhold. Pletterne opstår 2-3 dage før det karakteristiske mæslingeudslæt opstår. Pletterne fremstår som små saltkorn på en våd baggrund, og forsvinder gradvist i takt med at det røde hududslæt vinder frem.
Pletterne beskrives som værende sammenklumpet og er typisk beliggende på den del af slimhinden, som ligger just over for de bagerste samt næst-bagerste kindtænder i overmunden. Kopliks pletter er meget vigtige ift. den tidlige diagnosticering af sygdommen, eftersom pletternes opståen kan fungere som indikator for, at man er blevet smittet.
Derfor anbefales det at børn som er i kontakt med en allerede-smittet person bliver undersøgt for disse kopliks pletter regelmæssigt. En tidlig isolering af en nyligt smittet person kan nemlig forhindre denne ekstremt smittevenlige sygdom i at sprede sig yderligere.
Hvis du mener at du, eller dit barn, muligvis er blevet smittet med mæslinger, er det meget vigtigt at du kontakter en læge øjeblikkeligt. Det er bydende nødvendigt at du får beskrevet symptomerne i høj detaljegrad, eftersom en tidlig isolation af personer med mæslingesyge er afgørende for at forebygge sygdommen i at sprede sig.
Herudover bør man også kontakte en læge såfremt man har været i kontakt med en mæslinger-syg person, og man ikke er blevet vaccineret imod sygdommen. Dette skal gøres inden for 72 timer efter eksponering til sygdommen med henblik på at minimere risikoen for at man pådrager sig sygdommen.
Det er vigtigt at du gennemgår din families immuniseringshistorik med din privatpraktiserende læge - især hvis dit barn skal til at starte i skole, eller hvis du/i skal ud at rejse.
Ikke-vaccinerede personer, som har været i kontakt med virussen, og er begyndt at udvise symptomer på sygdommen, bør naturligvis søge lægehjælp øjeblikkeligt. Hvis der ikke er mulighed for dette, bør de isolere sig (fx ved at blive hjemme) og ikke begive sig ud i børneinstitutioner, skoler eller arbejdspladser.
Risikoen for at pådrage sig mæslinger under en epidemi (et udbrud i befolkningen) er højere hos spædbørn (der ikke er gamle nok til at blive vaccineret), gravide kvinder, personer med dårlige ernæringsforhold og personer med et svækket immunforsvar.
Mæslinger kureres oftest ved almindelig sygebehandling. Der kan tages febernedsættelse medicin såfremt der skønnes at være behov for dette.
Enhver med mæslinger bør holde sig hjemme fra skole, dagpleje, arbejde eller den generelle offentlighed indtil at vedkommende har været fri for hududslættet i minimum 4 dage.
Lægen kan foreslå at der tages A-vitamin kosttilskud, såfremt at et barn er blevet smittet med mæslinger.
I størstedelen af tilfælde oplever folk at blive komplet sygdomsfri efter 2 uger. Men mæslinger kan sommetider forårsage alvorlige sundhedsproblemer til følge, herunder lungebetændelse og hjernebetændelse. I meget sjældne tilfælde kan sygdommen sågar forårsage anfald eller hjernehindebetændelse
Mæslinger er en af de mest smitsomme sygdomme der findes. Personer der er blevet smittet med sygdommen - uden at være bevidste om dette - kan potentielt besmitte en hel befolkning, såfremt befolkningen ikke er vaccineret imod mæslinger. Derfor er det vigtigt at alle bliver vaccineret imod smitten, samtidig med at syge personer bliver isoleret fra den raske befolkning.
Folk med mæslinger er smittefarlige (i stand til at overføre sygdommen) i en periode, der strækker sig fra 4 dage før udslættet opstår, indtil ca. 4 dage efter at udslættet er opstået. Og smittefaren er størst når der opleves at næsen løber i vand, feber og hoste.
Mæslinger er en ekstremt smittefarlig sygdom - det anslås af 90% af ikke-vaccinerede personer vil pådrage sig sygdommen, hvis de befinder sig i nærheden af en smittet person. Man kan blive smittet med ved at indhalere - eller komme i direkte kontakt med - virus-inficerede væsker, herunder de små partikler som spreder sig i luften når en syg person hoster eller nyser.
En person som har været i kontakt med virussen kan sagtens bære på den uden at udvise symptomer i 8-10 dage. Denne tommelfingerregel gælder dog ikke alle individer. Eksempelvis er personer med et svækket immunforsvar (fx pga. HIV & AIDS eller en kronisk tilstand) stadig smittefarlige indtil de skiller sig fuldkommen af med virussen.
Det er vigtigt at man bliver vaccineret mod mæslinger, eftersom sygdommen kan føre til alvorlige følgesygdomme som lungebetændelse og hjernebetændelse. Mæslinger er grundet sine følgesygdomme den 5. største årsag til børnedød på verdensplan.
Øvrige følgevirkninger forårsaget af mæslinger inkluderer bl.a.
Hvis man endnu ikke har været i kontakt med Mæslinger, og endnu ikke er blevet vaccineret, kan man forebygge en smitte ved at blive vaccineret med en immun-indsprøjtning (såfremt man med garanti har været i kontakt med sygdomme) eller en ganske almindelig MFR-vaccine.
Hvis man ikke er sikker på om man er blevet vaccineret imod mæslinger, og har planer om at rejse til lande eller områder hvor der er en relativt høj fremkommelighed af sygdommen, bør man konsultere sin læge eller lokale sundhedsplejesker og få kortlagt hvorvidt der er behov for en vaccinationsbehandling inden afrejse.
Ikke-gravide kvinder og personer som ikke hører under de generelle risikogrupper gælder det, at mæslinger-vaccinen kan yde effektiv beskyttelse, såfremt den modtaget inden for 72 timer efter at man har været udsat for virussen.
Vaccinering mod mæslinger er meget vigtigt, eftersom mæslinger potentielt kan afføde alvorlige sundhedsproblemer. Der har tidligere været kontroversielle udtalelser og teorier omkring en eventuel forbindelse med MFR-vaccinen (også kaldet paraplyvaccinen) og Autisme, til trods for at der endnu ikke er tegn på at forekomsten af autisme er forbundet med paraply-vaccinen på nogen måde.
Man kan forebygge en smitte ved at tage en dosis af immunoglobulin inden for 6 dage efter at have været i kontakt med en inficeret person. Immunoglobulin kan hjælpe med at beskytte personer, som ikke har modtaget en vaccine (eller opbygget en immunitet på anden vis), mod at pådrage sig sygdommen. Herudover kan anti-stofferne (immunoglobulin) også lindre symptomerne betydeligt.
Spædbørn der er yngre end 12 måneder, gravide kvinder og personer som har et svækket immunsystem (og derfor ikke kan bekæmpe infektionen) kan også have brug for en immunindsprøjtning