Alt fra almindelige hovedpinepiller til mere avanceret AIDS-medicin medfører bivirkninger. Nogle er ubetydelige, andre er ubelejlige, en tredje gruppe er alvorlige mens øvrige er ligefrem underlige. Heldigvis er de fleste bivirkninger som folk oplever ubetydelige og hurtigt forbigående. Alle medikamenter og alle naturmidler kan medføre bivirkninger i en eller anden forstand. Hvis man lider af allergi, er overfølsom overfor visse stoffer, eller udviser reaktion ved indtagelse af større doser medicin, er der typiske tegn på at man ikke kan tåle en vis form for medicin. Alle mennesker er forskellige, og derfor reagerer vi også forskelligt på forskellige former for medicin. Dette gør det meget svært at producere medicin, der ikke frembringer én eller anden form for bivirkning hos nogle.
Før et præparat kan markedsføres skal det godkendes af lægemiddelstyrelsen. Medicinalfirmaer skal derfor ansøge om markedsføringstilladelse for et stof, hvor de samtidig skal kunne dokumentere at medicinen er effektiv mod den enkelte sygdom eller tilstand, samt at midlet er sikkert at bruge.
Denne garant opnås ved at afprøve medicinen på hhv. dyr, testpersoner og patienter med den pågældende sygdom. Først efter at medicinalvirksomheden har påvist medicinens gavnende effekt og fordele, og lægemiddelstyrelsen har vurdere at disse er acceptable i forhold til bivirkningerne, kan medicinen tillades at blive markedsført i Danmark.
Selv efter denne nøje gennemgang af den enkelte medicins fordele og ulemper før blåstempling, kan der forekomme usete bivirkninger i takt med at mange begynder at bruge midlet. Derfor har regeringen lavet en hjemmeside hvor sundhedsfagligt personale kan indberette bivirkninger deres patienter oplever. Netop denne service fører årligt til at mange medicinpræparater bliver fjernet fra markedet, eller får ændret ordlyden i indlægssedlen.
Det anslås at der årligt indberettes omtrent 4000 tilfælde af folk, der oplever bivirkninger i forbindelse med medicinpræparater. Oftest er det den privatpraktiserende læge, der indberetter bivirkningerne, da disse er forpligtigede til det. På hospitalet udgør omtrent 6-7% af de indlagte folk, der er indlagt pga. bivirkninger af medicin.
De fleste bivirkninger er ganske harmløse, trods de kan være gerende. Det er meget sjældent at medicinbivirkninger fører til at man har brug for akut lægehjælp. Det er dog stadig vigtigt at holde sig orienteret omkring præparaters eventuelle bivirkninger ved at læse indlægsseddelen. I indlægssedlen opdeles de mest hyppige bivirkninger for det enkelte præparat i forskellige kategorier:
Meget almindelige bivirkninger
- Mere end 10% forventes at opleve disse.
Almindelige bivirkninger
- 1 til 10% forventes at opleve disse.
Ikke almindelige bivirkninger
- 0,1 til 1% forventes af opleve disse.
Sjældne bivirkninger
- 0,01 til 0,1% forventes at opleve disse.
Meget sjældne bivirkninger
- Mindre end 0,01% forventes af opleve disse.
Hvis du tager flere former for medicin forøger du risikoen for at opleve bivirkninger betydeligt. Dette skyldes ofte at virkningen af ét af præparaterne kan forstærkes eller svækkes af det andet præparat. Dette gør sig ikke kun gældende for receptpligtige præparater, men også naturmedicin, alternativ behandling og almindelig håndkøbsmedicin. Det anslås at der årligt indberettes omtrent 4000 tilfælde af folk, der oplever bivirkninger i forbindelse med medicinpræparater.
Oftest er det den privatpraktiserende læge, der indberetter bivirkningerne, da disse er forpligtigede til det. På hospitalet udgør omtrent 6-7% af de indlagte folk, der er indlagt pga. bivirkninger af medicin. En sammenblanding af alkohol og antihistamin (mod allergi) eller alkohol og antidepressive lægemidler, kan føre til en meget sløj og farlig tilstand for kroppen - det er især vigtigt for billister at undgå disse kombinationer.
Pencillin er et antibiotikum der ofte bruges mod luftvejsinfektioner og øvrige infektioner. Nogle mere eller mindre alvorlige sygdomme kræver antibiotikum for at blive helbredt, modsat almindelig forkølelse og influenza. Der eksisterer en del myter omkring det med at kombinere alkohol og penicillin, eller alkohol og antibiotika generelt.
Myten går i sin enkelthed ud på at hvis man indtager store mængder af alkohol samtidig med antibiotikum, øges udskillelsen gennem nyrerne, hvorfor medicinens effekt bliver nedsat, som fører til at man forlænger sygdomsperioden. Men hvis der blot er tale om hvad der svarer til et enkelt glas vin, kan dette sagtens kombineres med penicillin uden at man ugyldiggøre penicillinens medicinske virkning.
Virkningen bliver altså ikke svækket af at man indtager alkohol. Det anbefales dog ikke at drikke alkohol når man er på penicillin, da ens læge jo netop udskriver penicillin som behandling mod en infektion i kroppen. Og hvis man er syg, anbefales det altid at man tager det roligt med alkoholindtaget indtil man bliver rask igen.
Alkohol nedsætter til en vis grad kroppens egen evne til at bekæmpe infektionen. Derudover er kroppen oftest ikke klædt godt på til en heftig druktur, hvis man er så hårdt infektionsramt at man er på en penicillinkur. Alkohol kan også forårsage opkast, hvilket kan føre til at penicillinpillerne kommer med op, og deres effekt dermed aftager. Både alkohol og penicillin kan føre til tynd afføring, hvorfor en kombination af disse nærmest er garanteret at resultere i en tyndere afføring.
Dog er der visse andre typer af antibiotikum, der ikke bør kombineres med alkohol, disse indbefatter cefalosporiner (fx Keflex), Ketoconazoler og Metronidazol (f.eks. Flagyl). Disse antibiotika kan forårsage ubehagelige antabus-lignende bivirkninger som kvalme, hovedpine of feber, hvis de tages i kombination med alkohol. Personer med jævnligt brug af alkohol kan desuden opleve en nedsat effekt af antibiotikum indeholdende doksycyklin.
Flagyl bruges blandt andet mod infektioner i maven, og infektioner i underlivet hos kvinder, og må under ingen omstændigheder kombineres med alkohol. Det frarådes endda at drikke alkohol i op til et døgn efter man har stoppet sin Flagyl- eller Metronidazolbehandling. Hvis man kombinerer disse antibiotikum med alkohol, kan det føre til en meget ubehagelig følelse i kroppen, hjertebanken, opkast, åndenød og ekstrem hovedpine. I værste tilfælde kan dette tilstand føre til hospitalsindlæggelse.
Alkohol kombineret med smertestillende medicin (som fx paracetamol og ibuprofen) kan i nogle tilfælde føre til en forstærket berusende effekt. Det er derfor vigtigt at nærlæse indlægssedlen eller medicinindpakningen for ordlyd der benævner hvorvidt det frarådes at bruge alkohol eller ej.
Generelt er det ikke farligt at drikke en mindre mængde alkohol hvis man er på Paracetamol (Pamol, Panodil & Pinex). Håndkøbssmertestillende medicin som Ibuprofen eller Treo kan ofte godt kombineret med en moderat mængde alkohol uden at forårsage problemer.
Det anbefales dog at afholde sig fra overdreven druk i kombination med disse medicinformer, da de kan forårsage ubehag i maven - hvilket store mængder alkohol også har tendens til at gøre. Dette kan ende i opkast eller i værste fald maveblødninger. Alkohol bør ikke kombineres med receptpligtig smertestillende medicin, herunder opioider som morfin, heroin, kodein og oxycodon (narkotika).
Alkohol kan intensivere den sløvende effekt fra disse lægemidler og dermed føre til en træthedsfornemmelse eller lavt blodtryk. At kombinere alkohol og narkotika kan ydermere føre til en svækket beslutsomhedsevne, dårlige kognitive evner og vejrtrækningsproblemer. At blande alkohol og narkosestoffer er en potentielt dødelig kombination.
Alkohol har en tendens til at blive nedbrudt langsommere hos kvinder der bruger p-piller. Derfor kan kvinder på præventionspiller opleve at de har nemmere ved at blive beruset. Alkohol nedsætter ikke p-pillernes effekt. Der er dog stadig nogle risici og farer forbundet med at kombinere alkohol og p-piller. For meget alkohol kan hæmme en kvindes beslutsomhed og udviske de seksuelle hæmninger. Hvis man er meget fuld, er man mere tilbøjelig til at glemme at tage p-pillerne, eller insistere på at drengen benytter sig af et kondom. Endeligt bør det nævnes at p-pillen ikke beskytter mod seksuelt overførte sygdomme (som klamydia, gonore og HIV).
Generelt anbefales det at undgå alkohol fuldkommen hvis man tager sovepiller. Hvis man kombinerer sovemedicin med alkohol, kan man risikere at forstærke sovemedicinens sløvende virkning, samtidig med at man undertrykker aktiviteten i visse dele af hjernen, som kan føre til forvirring, desorientering og svimmelhed - som forøger risikoen for at man falder og pådrager sig en skade eller forårsager en trafikulykke. Desuden kan overdreven alkoholforbrug og sovepiller sænke blodtrykket så meget at man oplever vejtrækningsbesvær. Trods alkohol kan medvirke til at man slapper af og falder i søvn, kan stoffet også føre til en forstyrret nattesøvn. Hvis man alligevel vælger at drikke alkohol, anbefales det at man venter 6 timer med at tage sovemedicin.
Alkohol menes at nedsætte påvirkningen af betablokkere (en medicintype der benyttes af folk, der har oplevet hjerteanfald, unormal hjerterytme og brystsmerter. Derfor frarådes det at nyde alkohol i forening med betablokkere. Hvis du er på ACE-hæmmere (medicin der udvider blodkarrene og nedsætter blodtrykket) må du under ingen omstændigheder drikke alkohol, da blodtrykker risikerer at blive dødeligt lavt. Hvis blodtrykket bliver for lavt risikerer man at føle svimmelhed eller besvime.
Der forekommer tusinder af bivirkninger og allergiske reaktioner årligt, der alle er forårsaget af brug af medicin.
De nok mest hyppige bivirkninger for oralt indtaget medicin indbefatter symptomer som svimmelhed, dårlig mave og opkast - trods kun en håndfuld patienter oplever disse. For medicin der bruges på eksternt på kroppen (som fx cremer og salver) er hudirritation og hududslæt den mest hyppige bivirkning. Typiske overfølsomhedsreaktioner eller bivirkninger indbefatter:
Bivirkningerne kan forårsage et væld af symptomer, alt afhængig af hvilken type medicin der er tale om. Selvom du oplever nogle bivirkninger, skal du ikke nødvendigvis stoppe med at tage medicinen. Oftest er bivirkningerne nemlig ikke alvorlige eller betydelige. Men det er altid bedst at tale med den læge, der har startet behandlingen op, hvis bivirkningerne begynder at gå dig på. Du skal i sær sørge for at kontakte lægen hurtigst muligt, hvis du er begyndt at opleve bivirkninger, der ikke står nævnt i medicinens indlægningsseddel.
Hvis du mener at du reagerer uhensigtsmæssigt på din medicin, bør du snarest muligt kontakte en læge, med henblik på at blive vejledt nærmere. Dine symptomer er ikke nødvendigvis forårsaget af din medicin, men kunne sagtens være relateret til en sygdom eller en dårlig sundhedstilstand. Såfremt du udviser en voldsom allergisk reaktion bør du følge disse trin:
At fortsætte med at tage medicinen, eller at tage flere typer medicin samtidig, der kan forårsage en interaktion mellem de forskellige lægemidler, der ikke nødvendigvis er hensigtsmæssig.
Lægen vil typisk kigge på sygdomshistorikken og indlede en nøje fysisk undersøgelse, med henblik på at vurdere om symptomerne er forårsaget af overfølsomhed for medicin. Hvis der er indikationer på dette, vil lægen anbefale at man stopper med brug af medicinen, for at kunne afprøve om denne har været årsagen til de allergiske reaktioner.
Det er vigtigt at spørge din læge om risikoen for bivirkninger i forhold til medicinbehandlingen. Blot det at man er informeret omkring en eventuel bivirkning kan hjælpe en med at opdage bivirkningen hurtigere, og kende grænserne for hvornår bivirkningen opstår. Hvis bivirkningen er generende i en sådan grad, at medicinens gavnende effekt ikke kan opvejes med bivirkningerne, bør medicinbehandlingen stoppes - din læge kan træffe denne beslutning for dig.
De fleste præparater forårsager kun bivirkninger i starten af behandlingen, hvorefter de gradvist svinder hen, i takt med at behandlingsforløbet skrider frem. Dette gør sig i sær gældende for blodtryksmedicin, der har tendens til at gøre en rundtosset i starten af behandlingsfasen. Det er dog vigtigt at fortsætte med at tage medicinen, da der kan opstå et væld af øvrige problemer, hvis kroppen pludselig ikke får stoffet længere.
Et andet eksempel på at en bivirkning bør tolereres er penicillin. Stoffet er kendt for at forårsage tynd afføring. Men penicillinens gavnlige effekt trumfer den ærgrelige bivirkning, hvorfor man bør fortsætte med penicillinbehandlingen. Hvis dog den tynde afføring fortsætter i flere dage af gangen, risikerer man at blive dehydreret og mangle salte i kroppen, hvorfor man bør kontakte en læge omgående. I værste fald skal man stoppe med at bruge medicinen øjeblikkeligt og begynde symptombehandling, såfremt dette er en nødvendigt.
En effektiv forebyggelse af fremtidige bivirkninger består også i at holde din privatpraktiserende læge underrettet om hvilken medicin du tager, hvornår du tager den, hvor ofte du tager den, osv. En person, der arbejder på apoteket (ofte en farmaceut) vil også være i stand til at vurdere om der kan opstå farlige bivirkninger fra dine kombinationer af medicin. Det er dog bedst at få lægen til at vurdere om medicinerne passer sammen, og ændringer på medicinmønstre bør også vendes hos lægen inden de bliver implementeret. Sundhedsstyrelsen har lavet en hjemmesiden, hvor man kan angive kombinationer af forskellige medicin, naturlægemidler, vitaminer og sågar grapefrugtjuice - med henblik på at blive oplyst om hvorvidt der eksisterer en fare ved at kombinere de valgte midler.
De fleste overfølsomhedsreaktioner for medicinen vil blive betydeligt bedre blot få timer efter du stopper med at tage den forårsagende medicin. En allergisk reaktion er en alvorlig, og bør blive behandlet af din privatpraktiserende læge snarest muligt.