En infektion eller betændelse i øret er oftest en bakteriel- eller virusinfektion der finder sted i mellemøret. Mellemøret er et luftfyldt rum, hvor de tre øreknogler sidder – hammeren, ambolten og stigbøjlen. Børn er mere tilbøjelige til at få betændelse i øret. Øreinfektioner er typisk meget smertefulde, grundet selve betændelsen og den ophobede væske i mellemøret. En betændelse i øret er altid forårsaget af at en bakterie eller virus finder vej til mellemøret.
Selve betændelsen opstår typisk i forlængelse af en anden sygdom - såsom forkølelse, influenza eller allergi - der fører til en trængsel og hævelse af næsepassagen, svælget og øretrompeten. Der kan flyde tyk gul væske ud fra ørene. Dette sker når infektionen får trommehinden til at sprænge og væsken får fri udgang. Det er som sådan ikke et alvorligt problem i sig selv, men forårsager typisk at smerterne aftager lidt. Øretrommen har også tendens til at heale (genopbygge sig) på egen hånd herefter.
Akut ørebetændelse opstår typisk hurtigt og inden for en kort tidsperiode. Akut mellemørebetændelse fører ofte til en ophobning af pus i mellemøret, sammen med tegn og symptomer på en ørebetændelse; en svulmende trommehinde, typisk i forbindelse med smerte eller huller i trommehinden. Typisk vil man opleve udflåd. Omstændighederne kan også føre til en feber
Kronisk ørebetændelse er en betændelse i mellemøret, der typisk varer i minimum en måneds tid, modsat en akut mellemørebetændelse, der typisk varer et par uger. Efter man har haft en akut mellemørebetændelse, og man er blevet helbredt for denne, kan der stadig sidde væske og pus bag trommehinden i op til 2-3 uger efter. Kronisk mellemørebetændelse kan udvikle sig som konsekvens af den forlængede periode med væske eller undertryk bag trommehinden.
Kronisk mellemørebetændelse kan forårsage en vedvarende skade mod mellemøret og trommehinden, sammen med langvarigt udflåd gennem hullet i trommehinden. Trykket i øret kan være vedholdende i op til flere måneder, og der kan sommetider opleves et mindre høretab som konsekvens af kronisk mellemørebetændelse.
Øretrompeten er et snævert rør der løber fra hvert mellemøret til øverst i bagsiden af halsen (bag næsepassagen). Svælg-enden af øretrompeten kan åbne og lukke for at:
En hævelse, betændelse eller slim i øretrompeten fra en øre-næse-hals sygdom eller allergisk reaktion kan blokere for øretrompeten, hvorved der begynder at ophobe sig væske i mellemøret. En bakteriel- eller virusinfektion af den ophobede væske er typisk hvad der fører til symptomerne på en mellemørebetændelse. Ørebetændelser er mest udbredt blandt børn, eftersom deres øretrompeter er mere snævre og mere vandrette - faktorer der besværliggør dræningen af rørene, og øger risikoen for blokeringer af øretrompeterne.
I takt med at man bliver ældre, bliver øretrompeten længere og mere lodret positioneret, således at åbningen til næsehulen (blandt voksne) er placeret længere nede end åbningen til mellemøret (nær trommehinden). Den større længde og især hældningen på øretrompeten er med til mere effektivt at beskytte, lufte og dræne mellemøret.
Den hyppigste årsag til betændelser i mellemøret er problemer med øretrompeten. Mellemøret er forbundet med svælget gennem øretrompeten (det eustakiske rør), som er en snæver kanal mellem mellemøret og næsehulen, der sædvanligvis er lukket. Øretrompeten åbnes normalvis når man gaber eller synker. Problemer med øretrompeten kan føre til, at lufttrykket i mellemøret bliver isoleret, og dele af luften langsomt absorberes af det omkringliggende væv, der fører til undertryk i mellemøret.
Med tiden bliver undertrykket så voldsomt, at væske fra mellemørets væv bliver suget ud i mellemøregangen. Herefter kan der vandre bakterier fra næseboet (i svælget) ind i mellemøret, der ellers ofte er sterilt. Herefter bliver den opsamlede væske inficeret (betændt) med bakterier. Derved opstår der en betændelse i mellemøret.
Bakterier og vira der kan forårsage mellemørebetændelse, såsom bakterierne Streptococcus pneumoniae (pneumococcus), Hemophilus influenzae, Pseudomonas, og Moraxella er skyld i mere end 85% af alle tilfælde af akut mellemørebetændelse. Forskellige vira er således skyld i de resterende 15% af tilfældene. Babyer, som er yngre end 6 uger gamle, har tendens til at blive inficeret med et væld af forskellige bakterier i mellemøret.
Børn er mere tilbøjelige til at få en mellemørebetændelse fordi deres øretrompeter (vejen fra mellemøret til bagerst i næsen og halsen) er kortere og mere vandret hos unge børn, kontra ældre børn og voksne, der har en mere lodret øretrompet. Dette forhold gør, at mikroorganismerne (læs: bakterierne) som forårsager betændelsen, har nemmere ved at blive ført ind i mellemøret. Derfor er småbørn mere udsatte for mellemørebetændelse end ældre personer.
Flaskefodring er en risikofaktor for udvikling af mellemørebetændelse. Positionen af babyen er mere gunstig, når barnet bliver brystfodret (ammet) frem for når det fodres gennem en sutteflaske. Dette er grundet at positioneringen af øretrompeten. Hvis et barn absolut skal fodres via en flaske, anbefales det at man holder babyen i lodret position. Ideelt bør barnet ikke tage sutteflasken med sig i seng, da dette foruden mellemørebetændelse også øger risikoen for at barnet får huller i tænderne, hvis det falder i søvn med mælk i munden.
I de fleste tilfælde fører en mellemørebetændelse ikke til permanente komplikationer. Dog kan hyppige eller vedvarende betændelser og gentagne væskeophobning føre til mere alvorlige konsekvenser:
Mellemørebetændelse er mere hyppigt forekommende, end man lige umiddelbart ville tro. Det anslås at 75% af børn i Danmark oplever at få betændelse i øret inden de fylder 3 år.
Unge børn med mellemørebetændelse kan føles sig utilpas, have en kort lunte eller have problemer med appetitten og søvnen. Ældre børn har tendens til at klage over smerte og tryk i øret (øresmerter). Febertilstande ses også hos børn i alle aldre. Disse symptomer forbindes ofte med tegn på betændelser i svælget og luftvejene, såsom forkølelse. Når væsken ophober sig, men væsken ikke bliver betændt, klager børn ofte over at deres øre føles tilstoppet. Denne tilstand fører til tabet i hørelse. Høreevnen genvindes dog ofte igen efter væsken er sivet ud - en proces der kan tage op til flere uger.
Symptomerne på mellemørebetændelse kan være indikatorer på en række sygdomme og tilstande. Derfor er det meget vigtigt at få en nøjagtig diagnose og hurtig behandling for den bagvedliggende årsag til generne. Kontakt børnelægen eller lægen hvis:
En voksen med øresmerter eller væskeudflåd fra øret bør opsøge en læge hurtigst muligt.
I forbindelse med en mellemørebetændelse vil du sandsynligvis konsultere en familielæge eller børnelæge. Du kan blive henvist til en øre-næse-halslæge, hvis problemet har eksisteret i længere tid, og sygdommen ikke synes at blive helbredt med medicinbehandlingen. Hvis dit barn er gammelt nok til at kunne kommunikere, bør du forberede dig på konsultationen hos lægen ved at tale med barnet omkring nogle af de spørgsmål, som lægen eventuelt vil stille, og være derfor beredt på at svare på vegne af dit barn. Spørgsmålene til voksne med mellemørebetændelse vil stort set være de samme.
Lægen vil udspørge dig omkring dine eller dit barns symptomer. Herefter foretager lægen en undersøgelse af det pågældende øre, hvortil der benyttes et særligt redskab med lampe på, der tillader lægen at se trommehinden og undersøge, om der befinder sig væske bag denne. Undersøgelsen er sjældent ubehagelig, trods nogle børn godt kan føle sig irriteret over at have instrumentet (kaldet otoskop) i øret. I tillæg til denne undersøgelse, vil lægen også undersøge halsen og næsen, og muligvis også lytte til vejrtrækningen med et stetoskop.
Lægen kan udføre yderligere prøver hvis der hersker tvivl om diagnosen og symptomernes ophav. Typisk opstår tvivl når sygdommen ikke er blevet helbredt af behandlingen, eller hvis der er varig betændelse i øret.
Denne test måler bevægelsen af trommehinden. Apparatet, der skærmer ørekanalen, fungerer ved at justere lufttrykket i øret, hvorved trommehinden bevæger sig. Apparatet måler så trommehindens bevægelsesevne, hvorved der kan udledes en indirekte måling af trykket i selve mellemøret.
Denne test måler hvor meget af lyden, som apparatet udsender, bliver reflekteret af trommehinden - en indirekte måling af væskemængden i mellemøret. Normalt absorberer trommehinden det meste lyd, men i takt med at trykket i mellemøret stiger (grundet væskeophobning), vil trommehindens lydopfangningsevne falde.
I sjældne tilfælde vil læge benytte sig af et tyndt mellemørekateter, der har til hensigt at trykke hul i øretrommen og dræne væske fra denne. En laboratorisk undersøge af væsken/pusset fra mellemøret kan klarlægge hvilken bakterie eller virus, der har forårsaget betændelsen.
Hvis dit barn eller du har vedvarende infektioner i ørene, eller der konstnat ophober sig væske i mellemøret, kan din læge vælge at henvise dig til en hørespecialist (audiolog), talepædagog eller anden form for terapeut, med henblik på at få afprøvet hørelse, taleevne, sprogevner og udviklingsevnen.
Eftersom ørebetændelser typisk healer på egen hånd, vil behandlingen typisk begynde med smertebehandling og overvågning af betændelsens udvikling. Ørebetændelser hos babyer og alvorlige tilfælde (generelt) kræver typisk en form for behandling med antibiotikum. Langtidsvarende komplikationer i forbindelse med ørebetændelser - konstant væske i mellemøret, varig betændelse eller hyppige betændelser - kan føre til problemer med hørelsen og andre alvorlige gener.
De fleste mellemørebetændelser bliver helbredt af sig selv uden nogen form for behandling. Det bedste for et barn med mellemørebetændelse afhænger af mange forskellige faktorer, herunder barnets alder og symptomernes sværhedsgrader. Meget milde tilfælde af sygdommen kan symptombehandles med paracetamol (Pinex, Pamol, Panodil, osv.). Dog bør man ikke tage smertestillende i mere end 24 timer uden at opsøge råd fra egen læge. Det kan hjælpe at hæve hovedet når man sover.
Symptomerne på mellemørebetændelse har tendens til at blive bedre i løbet af de første par dage uden medicinal påvirkning. Og de fleste betændelser i øret kureres af kroppens immunsystem i løbet af nogle ugers tid, uden ekstern påvirkning. Herfor kan man godt anvende sig af vent-og-se tilgangen i følgende tilfælde:
Børn yngre end 6 måneder vil typisk blive behandlet med en form for antibiotika. Blandt ældre børn er det ikke altid man anvender antibiotika medicin. Såfremt lægen vælger en antibiotikabehandling, er det meget vigtigt at barnet følger behandlingen fulgt til dørs, selvom tilstanden synes at været fuldkommen kureret. Lægen vil i nogle tilfælde også vælge at anbefale øredråber sammen med antibiotikabehandlingen.
En antibiotikakur vil typisk vare 10 dage. Omkring 10% af alle børn viser ikke synlig tegn på forbedring efter at have været på antibiotikum i 48-72 timer, hvorved det kan være nødvendigt at ændre behandlingstypen eller antibiotikatypen. Selv efter en antibiotikabehandling har nogle børn stadig overflødig væske i mellemøret, der kan forårsage midlertidigt høretab i op til 3-6 uger. Hos de fleste børn forsvinder væsken dog spontant (af sig selv). Blandt børn der ikke kan indtage antibiotika oralt, vil man typisk benytte en indsprøjtning.
Hvis dit barn har vedvarende mellemørebetændelse - tre tilfælde inden for 6 måneder eller fire tilfælde inden for et år - kan der være tale om en kronisk mellemørebetændelse. I sådanne tilfælde vil lægen typisk anbefale en procedure, der sikrer, at al væsken fra mellemøret bliver fuldkommen drænet. Proceduren vil bestå af, at kirurgen prikker et lille hul i trommehinden, der tillader kirurgen at få suget væsken ud af mellemøret.
Et lille rør (mellemørekateter) kan placeres ved åbningen af hullet, med henblik på at 'ventilere' mellemøret og dermed hindre at væske ophober sig for fremtiden. Nogle gange skal røret sidde i hullet i 6 til 12 måneder efter, og falde ud af sig selv. Øvrige mellemørekatetre er designet til at sidde i længere tid end 1 år, og kan have behov for at blive fjernet ved en ny kirurgisk procedure. Men typisk vil trommehinden lukke sig på egne hånd, hvorved katetret falder ud.