Søvnmangel er en tilstand der opstår, når man ikke har fået tilstrækkeligt med søvn. Tilstanden kan enten være kronisk (længerevarende) eller akut (kortsigtet). Søvn er en kompleks fysiologisk proces, som er nødvendig for at kroppen kan genoplade sin energi og heale. Det er endnu uklart hvorfor mennesket har brug for at sove, og hvorfor mennesket fra naturens side er indrettet således. Vi ved dog at søvnen ikke er en passiv proces, eftersom kroppens funktioner ikke "stopper" eller bliver inaktive. Søvnen er meget central for mange af kroppens fysiologiske processer, herunder lagringen af de erfaringer man har gjort sig i løbet af dagen. Søvn er en essentiel del af eksistensen, der ikke kan erstattes på nogen måde.
Søvnens bydende nødvendighed og vigtighed giver sig til kende, når man betragter personer som ikke har fået sovet tilstrækkeligt. Personer med søvnforstyrrelser, eller personer som ikke kan sove, har tendens til at udvise nogle målvare psykologiske og følelsesmæssige forstyrrelserne. Hvis man vågner træt om morgenen, og især hvis man vågner i en trættere tilstand end da man gik i seng, er der tydelige indikationer på at man lider af søvnmangel.
Nogle af årsagerne til søvnmangel er indlysende - såsom koffeinprodukter, larmende spædbørn osv. - mens andre årsager ikke altid lige er til at få øje på. Der er forskelligartede årsager til hvorfor folk ikke sover. Nogle føler sig stressede og føler at de ikke har fået udrettet nok i løbet af døgnet til at kunne lægge sig på madrassen, mens andre bevidst vælger ikke at sove, for at kunne arbejde mere. Der er sågar psykiske sygdomme som fører til betydelig søvnmangel.
Selve nattesøvnen er meget påvirket af kroppens mentale og fysiske udsættelser, som den har oplevet i løbet af dagen. Disse oplevelser er styret af neuroner i hjernen, der reagerer på lysniveauet, temperaturen, hormonbalancen og øvrige signaler, der kan påvirke kroppens såkaldte "biologiske ur". Dette ur hjælper med at regulere kroppens vågne timer og søvnrytme. En forstyrrelse af kroppens biologiske ur kan føre til at man bliver blundet og føler trang til at holde sig vågen.
Et meget godt eksempel på dette princip er personer, der rejser gennem flere tidszoner. Hvis man flyver fra Danmark til Kina, har man skabt en ubalance mellems kroppens biologiske ur og de ydre påvirkninger på kroppen. Fænomenet kaldes for Jetlag. Når kroppen fortsætter med at fungere efter det biologiske ur, trods omgivelsernes signalpåvirkninger, kan man risikere at lide af søvnmangel. Det tager normalvis et par dage at justere kroppens biologiske ur efter en tidsforskel, men afhænger af hvor stort jetlagget er, eftersom kroppens forskellige organer ikke alle indstiller sig på samme tid.
Ofte har folk ingen idé om hvorfor de ikke kan sove, og ofte har folk en fejlopfattelse af årsagen til besværet med at sove. Mange vågner desuden i løbet af natten, uden at være bevidste om det, og kan ligge vågne i op til 10 minutter af gangen, uden reelt at vide hvor længe de var vågne. Sådanne ubevidste opvågninger er som sådan meget normale, mens for mange af disse episoder kan resultere i en kronisk træthed. En kronisk træthedsfornemmelse kan udsætte kroppen for betydelige sundhedsfarer, grundet det nedsatte funktionsniveau og hæmmede immunforsvar.
Efter en typisk nattesøvn kan det hænde, at man ikke føler man har fået 'opladt sine batterier' i tilstrækkelig grad, og derfor ikke er helt så frisk som man burde være. Mange personer har det sådan, uden nødvendigvis at tænke på, at de eventuelt lider af en søvnsygdom. Nogle slår det hen ved at finde på undskyldninger som at det er arbejdsstress eller opgaver angående børnene, som har resulteret i træthedsfornemmelsen. En sådan mangel på bevidsthed omkring søvnmanglen kan eskalere problemets alvor og resultere i, at man går rundt og lever med en ikke-diagnosticeret søvnsygdom - uden at vide det. Det er dog meget vigtigt at være opmærksom på, at søvnmangel i manges tilfælde er forårsaget af en søvnsygdom.
Søvnsygdomme er tilstande, der fører til en forstyrrelse af søvnrytmen eller søvnkvaliteten. Over det seneste årti er flere danskere blevet diagnosticeret med en søvnsygdom, fordi der er kommet meget fokus på søvnproblemer og disses påvirkninger. Der findes mere end 60 forskellige former for søvnsygdomme el. søvnproblemer, og de 5 hyppigst forekommende er: Søvnløshed, Søvnapnø, Restless Legs Syndrome (også betegnet RLS eller Rastløse ben) og Narkolepsi.
Søvnløshed er en sygdom, der fører til at søvnkvaliteten er stærkt forringet, samtidig med at man har problemer med at falde i søvn, og man ikke kan sove. Eftersom søvnbehovet varierer fra person til anden, kan man ikke sætte et fast kriterie for hvornår en person lider af søvnløshed. Dog er søvnløshed en meget almindeligt forekomme søvnforstyrrende sygdom, der forekommer hos omtrent 30-50% af befolkningen, mens omkring 10% af den danske befolkning lider af en kronisk form for søvnløshed.
Der findes forskellige former for søvnløshed, og disse adskiller sig fra hinanden ved at søvnmønstrene og søvnvarighederne er anderledes. Visse former for søvnløshed er eksempelvis karakteriseret ved, at man kun kan sove i begyndelse af den påtænkte søvnperiode, og at søvnen ikke varer længere end en halv times tid. Andre former for søvnløshed består af, at man har nemt ved at falde i søvn, men hyppigt vågner ufrivilligt, og ligger vågen i længere perioder om natten.
Søvnapnø er endnu en almindelig søvnlidelse, der er karakteriseret ved en reduceret vejrtrækning eller pauser i vejrtrækningen - i løbet af søvnen. Søvnapnø har, fra at være en relativ upåagtet tilstand, gennem de seneste få år fået tiltagende opmærksomhed i Danmark. Problemstillingen nævnes med tiltagende hyppighed i dagspressen, og man må forvente at det efterhånden er en relativ kendt sag i en bredere offentlighed. Sygdommen opdeles i central søvnapnø og obstruktiv søvnapnø. De to former forstås måske bedst når de præsenteres sammenhængende, fordi de i en vis udstrækning, hvad angår årsags- og funktionsmekanisme, er hinandens modsætninger.
Det mange referer til når man tænker på søvnapnø er det der nærmere betegnet hedder obstruktiv søvnapnø. Denne form er den langt hyppigste med en forekomst på 2-4 % i befolkningen. Den obstruktive søvnapnø består af episoder af manglende/ophørt (eller nedsat) vejrtrækning (apnø) fordi luftvejen er midlertidig helt eller delvis spærret til trods for at man tiltagende energisk forsøger at trække vejret. Denne apnøform opstår fordi at der under søvn (og især drømmesøvn) indtræder en afslapning af kroppens muskler. Denne afslapning rammer også tungemusklen og musklerne i svælget. Hos visse personer medfører denne muskelafslapning at tungen falder tilbage og/eller at svælget helt eller delvist kollapser.
Den anden betydende form for apnø kaldes central søvnapnø. Forekomsten er dårligere belyst end tilfældet er for obstruktiv apnø, men angivelser på 4-10 % af den samlede gruppe af apnø-patienter foreligger fra forskellige søvnlaboratorier. Den umiddelbare mekanisme bag den centrale søvnapnø er en anden. Her forekommer der også pauser i vejrtrækningen, dog ikke på baggrund af en blokeret luftvej, men i stedet fordi der mangler en impuls til at trække vejret.
Uro i benene (RLS) er en søvnlidelse, der er karakteriseret ved, at man har en ubehagelig fornemmelse i benene, og føler en ukontrollabel trang til at bevæge benene og/eller fødderne. Disse unormale følelser forekommer ofte i de nedre regioner af benene, og har tendens til at opstå om aftenen (sengetid). I løbet af den tidlige fase af søvnen, kan uroen i benene ofte vare i op til en time. Fornemmelsen i benene er ikke ens for alle, og varierer dermed fra person til person. De fleste beskriver dog uroen som en kravlende, prikkende, kildende, stikkende, og ubehagelig fornemmelse. Årsagen til at personer med denne lidelse har svært ved at falde i søvn er, at den ubehagelige fornemmelse ofte fører til, at man har svært ved at finde sig tilpas i sengen, og føler et konstant behov for at bevæge benene.
Narkolepsi er en livslang, ofte invaliderende sygdom, der rammer centralnervesystemet. Narkolepsi viser sig ved uimodståelige søvnanfald, søvntrang, træthed og ofte anfald med muskelafslapning (katapleksi). Herudover har mange øget drømmeaktivitet under søvnen og i overgangen mellem vågen og sovende tilstand. Den totale søvn inden for 24 timer er nogenlunde normal. Det er den stadige tilbøjelighed til at blive søvnig eller falde i søvn og de omstændigheder, hvorunder det sker, som er sædvanlige. Det er umuligt for den, der lider af narkolepsi, at modstå følelsen af søvnighed eller søvnanfald, ligesom det ville være for et normalt menneske, der er blevet forhindret i at få den søvn, det havde brug for. Desværre har en person med narkolepsi dette problem, ligegyldigt hvor megen søvn han eller hun måtte få hver nat.
Ekstrem Daglig Søvnighed (EDS) er ofte det første symptom, der bemærkes. Det udtrykkes undertiden som søvnighed, træthed, mangel på energi, søvnanfald, uimodståelig søvnighed eller søvn og/eller en usædvanlig tilbøjelighed til at blive søvnig eller falde i søvn. Selv om denne patologiske søvnighed er til stede hver dag, kan graden af den være meget forskellig fra dag til dag, og personen er måske kun generet af eller opmærksom på de mere alvorlige daglige episoder. EDS bemærkes mest, når - som det tit er tilfældet - en person bliver søvnig eller falder i søvn på ubelejlige tidspunkter. Det kan være midt i en samtale, et klasseværelse, i et møde, midt i et måltid, osv.
Afbrudt nattesøvn omfatter gentagne opvågninger natten igennem. Grunden hertil kan være skræmmende drømme, behov for at gå på toilettet og/eller periodiske stop i vejrtrækningen (se om søvnapnø nedenfor). Opvågning kan også ske, uden at man ved hvorfor. Tit føles ved opvågningen en voldsom trang til noget spiseligt (for det meste noget sødt eller salt), og en natlig raseren af køleskabet forekommer hyppigt.
Der findes ikke noget konkret svar på dette spørgsmål, eftersom søvnbehovet varierer meget fra person til person. Der er endvidere heller ikke noget lægevidenskabeligt kriterie for hvornår søvnen er for utilstrækkelig. I omegnene af 8 timers søvn synes at være tilstrækkeligt for de fleste mennesker, mens andre vil betragte 8 timer for at være meget mere end hvad de normalt får og fungerer udmærket med.
Det anbefales at de fleste voksne har brug for et sted mellem 7 og 9 timers søvn i døgnet, og gerne i løbet af en lang session. Spædbørn har tendens til at sove 16-18 timer i løbet af døgnet. Unge børn sover typisk 10-12 timer om natten, og ældre børn samt teenagere har tendens til at sove minimum 9 timer på et døgn. Herudover har kvinder i starten af deres graviditet en tendens til at sove et par ekstra timer i døgnet (end hvad de normalvis er vant til).
Der forekommer ændringer i søvnbehovet (og dermed søvnmønstret) i takt med at mennesker bliver ældre. Den dybe søvnfase bliver kortere i takt med aldringen, mens den lette søvnfase stiger. Derfor tilbringer ældre mennesker knap så længe i den 'restituerende fase' af søvnen, men i tilbringer lang tid i den milde søvnfase. Ældre personer har også tendens til at blive meget friskere af at befinde sig i den lette søvnfase. Trods der eksisterer en del antagelser om, at ældre personer ikke har brug for knap så meget søvn som yngre personer, findes der i øjeblikket ikke nogen undersøgelser eller forskningsresultater, som kan påvise, at ældre voksne har et mindre søvnbehov end unge voksne.
Søvnmangel kan påvirke immunsystemet. Forskning peger på, at personer, som ikke har fået tilstrækkelig søvn eller kvalitativ søvn, er mere udsatte for at blive syge i forlængelse af at have været i kontakt med en virus (herunder en almindelig forkølelsesvirus). Søvnmængden er også blevet påvist at være en afgørende faktor for hvor længe det tager en person at blive rask.
I løbet af søvnen udskiller immunsystemet nogle proteiner, der kaldes for cytokiner, som kroppen bruger til reproduktion, vækst og opheling. Visse cytokiner bruges også af kroppen til at bekæmpe en infektion (betændelse), mens andre sommetider udskilles når man er stresset. Omfattende søvnmangel kan føre til en tilstand, hvor kroppens ikke producerer nok cytokiner. Herudover nedsættes produktionen af betændelsesbekæmpende antistoffer og celler, når kroppen mangler søvn. Dermed er det påvist, at kroppen har brug for søvn at kunne komme sig oven på en sygdom. Længere perioder med søvnmangel kan øge risikoen for at man pådrager sig livsstilssygdomme som fedme, sukkersyge, hjertekarsygdomme og blodtrykssygdomme.
Præcis hvor meget søvn kroppen har brug for, at for at kunne opretholde et funktionelt immunforsvar er der ikke den store klarhed omkring. Men den optimale søvnmængde for de fleste voksne er 7-8 timer (uden afbrydelser), mens teenagere snarere skal tilbringe 9-10 timer på madrassen, og yngre børn har brug flere end 10 timer. Dog er overdreven meget søvn ikke altid godt. Voksne der sover mere end 9-10 timer i løbet af et døgn kan ofte opleve, at deres søvnkvalitet er nedsat, og de har svært ved at falde i søvn.
At man føler sig træt og søvnig i løbet af dagen er et klart symptom på at man lider af søvnmangel. Hvis man kan falde i søvn i løbet af de første 5 minutter efter man har lagt sig ned, tyder det på at man lider af søvnmangel. Personer der ikke kan sove oplever også små søvnsessioner kaldet "mikrosøvn".
Folk der ikke kan sove har større tendens til at klare sig dårligt i skolen eller på arbejdet, og klarer sig dårligere i prøver som hånd-øje koordineringstests og trafiksimulatorer. Et dårligt søvnmønster kan også forstærke alkoholens påvirkning, eftersom en søvnig person er mere tilbøjelig til at blive meget beruset end en person, der eller har fået tilstrækkeligt med søvn. Koffein og andre stimulerende stoffer kan ikke overkomme den slumre tilstand, der forårsages af søvnproblemer.
Herudover kan kronisk søvnmangel også føre til meget alvorlige påvirkninger af hjernens funktion og de kognitive evner hos den søvnløse. Dog kan søvnmangel - ironisk nok - også føre til en mere energisk tilstand, der er karakteriseret ved at man har et højt energiniveau, er koncentreret og i godt humør. Denne paradoksale hyperaktive følgevirkning af søvnmangel bruges sommetider til at behandle depressioner. Symptomerne på søvnmangel indbefatter følgende:
På længere sigt kan de kliniske konsekvenser af en ubehandlet søvnmangel føre til et væld af sygdomme og tilstande. Mange af disse følgetilstande er meget alvorlige for sundheden og sikkerheden. Et kronisk forløb med mangel på søvn kan forårsage træthed, søvnighed i løbet af dagen, klodsethed og vægttab eller vægtforøgelse.
Kan man ikke sove, eller mener man at man udviser symptomerne på nogle af de hyppige søvnlidelser, er det meget vigtigt at man opsøger en læge og får afklaret årsagen til sine problemer. Han eller hun kan hjælpe en med at finde årsagen til søvnforstyrrelserne, og samtidig anbefale en metode til at afhjælpe problemerne.
I en italiensk undersøgelse har man fastlagt, at mere end halvdelen af alle, der lader deres kæledyr sove i sengen med dem, oplever søvnforstyrrelser i løbet af natten. Undersøgelsen peger på at personer, som har husdyr, der får lov til at bevæge sig op i sengen, har sværere ved at falde i søvn.
Dyr har ikke det samme søvnbehov og søvnmønster so mvi har, og derfor kan deres døgnrytme risikere at påvirke vores, såfremt de får lov til at sove det samme sted. Det er eksempelvis typisk for katte at vågne klokken 3 om natten og begynde at gnubbe sig op af ejerens ben. Selv forstyrrelser af mindre betydelighed - såsom at dyrets halsbånd begynder at rasle en smule - kan føre til en forstyrrelse af menneskets søvn.
Hvis man føler sig kronisk udmattet, bør man overveje kraftigt om husdyrets soveplads spiller en rolle i udviklingen af søvnforstyrrelserne. Hvis man ikke kan slå sig til tåls med tanken om at kæledyret ikke må sove i sengen, kan man starte med at rykke dets soveplads ned på gulvet, og derefter eventuelt helt ud af soveværelset.
Mange bliver overrasket over at høre, at alkohol kan fungere som et middel, der rent faktisk forstyrrer søvnen i stedet for at fremme den, eftersom alkohol har en bedøvende effekt. Men kroppens reaktion på at den tilføres alkohol er mere kompliceret end som så. Alkohol påvirker faktisk søvnrytmen ved først at fungere som et afslapningsmiddel, der beroliger kroppen - men efter at været forsvundet fra blodet, ved at man har fået sovet i nogle timer, vil man opleve at man vågner. Derfor bør man ikke indtage alkoholiske drikkevarer i op til 2-3 timer før sengetid.
Personer med gastroøsofagal reflukssygdom har det meget svært om natten. Når de lægger sig ned, har mavesyren en tendens til at skyde op i spiserøret, hvorved der opleves halsbrand og smerter. Mange kan ikke sove pga. generne, men finder nemmere ved det, når de anvender puder til at løfte overkroppen over madrassen.
Personer der døjer med en reflukssygdom har ofte ikke de store komplikationer i forbindelse med sygdommen, men de fleste har svært ved at falde i søvn. Selv hvis man sjældent har smerter pga. mavesyren, vil syren stadig få en til at vågne om natten. Herudover kan sygdommen også føre til at man har kronisk hoste. Hvis man lider af reflukssygdommen, skal man opsøge en behandlingsform med det samme, da det er meget vigtigt at kunne sove roligt om natten. En behandling vil ikke alene hjælpe med at man kan sove, men samtidig også reducere risikoen for at man pådrager sig alvorligere sundhedsproblemer i fremtiden.
Nogle af de hyppigste årsager til søvnforstyrrelser er til at kunne finde i medicinskabet, selvom det kan komme bag på mange. Almindelige medicinformer såsom steroider for astmapatienter og betablokkere for personer med højt blodtryk og hjerteproblemer, kan føre til at man ikke kan sove. Selvom opioider normalvis betragtes som at være "narko", og dermed kan være meget smertestillende (og bedøvende), kan disse morfinbaserede produkter også føre til søvnapnø.
Selv naturmidler som Guarana og Ginseng kan føre til søvnløshed. Disse planter har en stimulerende effekt, der kan minde om koffeinens påvirkning, hvorfor de kan forhindre en i at kunne falde i søvn. Selv vitaminer kan føre til søvnforstyrrelser. Det er veldokumenteret at B-vitamin i visse mængder kan føre til meget livlige drømme, og en generelt høj drømmeaktivitet. Derfor anbefales det at kosttilskud tages om morgenen, efter man er vågnet, og ikke inden sengetid. Hvis man har planlagt et kontrolbesøg hos lægen, med henblik på at drøfte søvnproblemer, vil det være relevant at medbringe en liste over al medicin, naturmedicin og kosttilskud man benytter sig af.
Enhver smertefuld tilstand kan føre til at man ikke kan sove. Hovedpine, rygsmerter, slidgigt og menstruationssmerter er alle sammen hyppige årsager til at man ikke kan sove. Mange ved dog ikke, at smerterne ikke nødvendigvis behøver at være kraftige, før de forstyrrer søvnen. Selv de mildeste smerter kan forårsage en opvågning i løbet af natten.
Kroppens smertesignaler kan føre til en konstant opvågning på et mikroplan, der fører til en reducering af den totale tidsmængde, der tilbringes i den dybe fase af søvnen. Selvom man altså ikke vågner fuldkommen, vil ens søvn stadig blive forstyrret af smerterne. Personer med kroniske smerter vågner meget ofte med fornemmelsen af, at de føler sig mere trætte end da de lagde sig til at sove aftenen forinden. Selv de mildeste kroniske smerter bør dermed tilses af en læge.
Læger benytter sig af en række forskellige tests til at evaluere søvnrytmen og søvnmængden, og til eventuelt at diagnosticere søvnsygdomme og søvnrelaterede lidelser. En meget nøje sygdomshistorik og fysisk undersøgelse bruges til at identificere eventuelle sygdomme og tilstande, der påvirker søvnen eller fører til at man ikke kan sove. Lægen vil også spørge ind til anvendelsen af håndkøbsmedicin samt alkohol, tobak og koffein. Laboratoriske prøver kan også benyttes til at stille diagnoserne for søvnsygdomme. I nogle tilfælde er det nødvendigt at udføre nogle specialiserede test, der kan kortlægge hvorvidt det er en søvnsygdom, der forårsager søvnforstyrrelserne. Nogle af disse prøver er beskreven nedenfor.
En polysomnografi er en klinisk neurofysiologisk metode, der anvendes til at undersøge søvn og forandringer, der finder sted under søvnen. Undersøgelsen varer typisk i de nattetimer, hvor patienten sover, medmindre der også er tale om døgnrytmeforstyrrelser. En polysomnografi foretages typisk over 1- 2 døgn, hvor man kan få et godt billede af den samlede søvn samt se, om nattesøvnen er påvirket af en forstyrrelse. Udstyret måler foruden vejrtrækningsbevægelser, snorken, muskelaktivitet, bevægelser, øjenbevægelser samt iltindhold i blodet. Undersøgelsen foretages ambulant, men man kan også i særlige tilfælde foregå under indlæggelse på epilepsihospitalernes søvnlaboratorier. Undersøgelsen udføres typisk når man har mistanke om specifikke søvnforstyrrelser.
Multipel søvnlatens test (MSLT) Denne test er en undersøgelse af tilbøjelighed til at falde i søvn. Testen udføres på Dansk Center for Søvnmedicin om dagen. Undersøgelsen foregår altid dagen efter en natlig Polysomnografi (PSG) undersøgelse. Der sættes elektroder på hovedet med henblik på måling af hjerneaktivitet (EEG), øjenaktivitet og muskelaktivitet (EMG) for at bestemme søvnmønstret, samt EKG med henblik på hjerterytmen.Selve testen består i at man bliver præsenteret for 4-5 muligheder for at falde i søvn i et mørkt og stille rum, typisk med 2 timers interval mellem hver mulighed. Dataopsamlingerne bruges så til at udregne sandsynligheden for (og tendensen til) at falde i søvn i løbet af dagen, og der måles på hvilke faktorer, der udløser søvntrangen.
Epworths søvnighedsskala er en skala der har til hensigt at måle på søvnigheden og tendensen til at falde i søvn, ud fra en række besvarelse til nogle spørgsmål. Spørgeskemaet kan være meget relevant ved diagnosticering af søvnsygdomme. Spørgeskemaet spørger ind til hvordan man selv vurderer egen tendens til at falde i søvn, og man bedes angive sandsynligheden som et tal mellem 0 og 3. Der spørges konkret ind til 8 forskellige situationer i døgnet, som de fleste personer kan relatere til at have gennemgå i løbet af deres hverdag. Det samlede antal point fra alle besvarelserne sammenlægges for at udlede en total score.
Den gode nyhed for personer der ikke kan sove er, at en professionel evaluering, god oplysning og behandling kan hjælpe med at genoprette et normalt sundhedsstadie, som i sidste ende fører til, at hjernens funktionsevne og kognitive egenskaber bliver genoprettet. Hertil nedsættes risikoen for at være involveret i en trafikulykke, eller dø af en hjertesygdom også markant.
Behandlingen for søvnmangel eller søvnforstyrrelser afhænger i høj grad af hvilken diagnose eller årsag til problemet, som der er tale om. Hertil er det også vigtigt at medregne sværhedsgraden af symptomerne på søvnforstyrrelsen. Behandlingsmetoderne er både medicinske og ikke-medicinske. Nogle tilstande - såsom søvnapnø - kræver ofte et kirurgisk indgreb (en operation) for at kunne blive kureret, mens andre søvnforstyrrende tilstande kan helbrede på anden vis. Hos de personer, hvor der er mere end en søvnlidelse til stede, kan der påkræves en kombination af flere forskellige behandlingsforløb, for endeligt at kunne sove normalt igen.
Ikke-medicinske metoder og muligheder kaldes for 'søvnhygiejniske tiltag'. Søvnhygiejne tilsigter at man pådrager sig en vis adfærd, eller afvænner sig en dårlig vane, som i sidste ende fører til en mere effektiv søvn. God søvnhygiejne er opridset herunder:
Det er naturligvis ikke alle personer med søvnproblemer, der kan blive kureret ved blot at gå op i søvnhygiejnen. Kognitiv adfærdsterapi har vist sig at være en meget effektiv metode for folk, der ikke kan sove, og eventuelt lider af sygdommen søvnløshed. Sådanne former for psykologisk terapi kan hjælpe med at skabe bevidsthed omkring de aktiviteter, der skaber stimuli og holder personer vågne om natten. Sådanne terapiformer vil typisk fokusere på, at sengen kun skal benyttes til søvn og sex, og ikke aktiviteter som læsning og fjernsyn. Nogle terapiforløb er centrerede omkring begrænsning af søvnen, som har til hensigt at skabe balance i søvnrytmen, og dermed en undvigelse af både hypersomnia (for meget søvn) og søvnløshed (for lidt søvn).
Medicin kan i vid udstrækning benyttes til at fremme søvnen og i nogle tilfælde, til at kurere reelle søvnlidelser. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at eftersom beroligende medicin kan føre til misbrug og afhængighed, anbefales det altid at man rådfører sig hos egen læge, og søger rådgivning og planlægning fra denne. Herunder er et overblik over receptpligtige lægemidler, der kan udskrives af lægen, med henblik på at kurere specifikke søvnlidelser:
CPAP er en forkortelse for Continuous Positive Airway Pressure (konstant positivt luftvejstryk). Det er et apparat, som laver luft med højt tryk, hvilket gør det lettere for personer med visse luftvejssygdomme og søvnlidelser at trække vejret i søvne. Man trækker selv vejret når man er koblet på apparatet, men trækker vejret under et lille overtryk og man hjælpes derved med at holde lungerne udfoldede, hvorved vejrtrækningen bliver lettere. Metoden kræver hos mange en del tilvænning eftersom masken kan være vanskelig at tilegne sig i starten, og nogle generes af at skulle sove med apparatet. De fleste klarer det, og når man har først vænnet sig til udstyret, vil man ofte ikke være det foruden.