En voksen mand rummer 5-6 liter blod. Heraf består 55-60% af plasma, mens 40-45% i runde tal består af røde blodlegemer, der som sagt indeholder det ilttransporterende hæmoglobin. Hertil kommer så en lille andel af hvide blodlegemer og blodplader, som indgår i immunforsvaret og blodet evne til at koagulere (størkne). Hos ekstremt veltrænede atleter kan blodmængden øges med op til 2 liter – dvs. op til 8 liter blod.
Anæmi er en tilstand der opstår når kroppen mangler et tilstrækkeligt antal sunde røde blodlegemer eller hæmoglobin i blodet. Sygdommen kan også karakteriseres ved, at blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen er nedsat. Hvis man har for få røde blodceller, eller hvis hæmoglobinmængden er for lav, får de røde blodlegemer ikke transporteret tilstrækkeligt oxygen (ilt) rundt omkring.
Graden af anæmi afhænger således af hæmoglobinindholdet i blodet. Såfremt blodprocenten er over 2/3 af den normale værdi, er der tale om en moderat form for anæmi, mens hvis hæmoglobinindholdet er under 2/3 af det normale er tale om en middelsvær (eller moderat) form for anæmi. Da vil symptomerne begynde at vise sig på bemærkelsesværdige måder. Endeligt, hvis hæmoglobinindholdet i blodet er lavere end 1/3 af det normale, vil der være tale om svær anæmi, som typisk vil manifestere sig i de mere alvorlige symptomer, der kan være potentielt livstruende.
Selve den anæmiske tilstand kan være midlertidig eller langvarig, og kan variere meget i sværhedsgrad. Anæmi kan i alvorlige tilfælde føre til en ekstrem træthed, der gør en ude af stand til at klare hverdagsopgaverne. Mange personer med omfattende blodmandel finder det svært at lege med børnene eller at tage på arbejde. Herudover kan anæmi også føre til at man får en uregelmæssig hjerterytme, eftersom hjertet begynder at pumpe hurtigere, for at kompensere for den manglende ilt i blodet. En sådan tilstand kan i nogle tilfælde føre til at man får et hjerteanfald, eller langsomt begynder at udvikle en hjertesygdom. I meget alvorlige tilfælde kan en anæmisk tilstand føre til døden, hvilket personer med seglcelleanæmi især er udsat for. Et pludseligt stort blodtab kan desuden også have fatale følger.
Selve blodet består af bestanddelene blodplader, hvide blodlegemer og røde blodlegemer. De hvide blodlegemer fungerer som kroppens ordensmagt, der sørger for at bekæmpe infektioner og vira. Blodpladerne sørger for at lukke for åbne brud på blodbanen, mens de røde blodlegemer sørger for at transportere ilt rundt i blodbanen.
De røde blodlegemer indeholder et stof kaldet hæmoglobin - et protein, der er rigt på jern - som er ildbindende. Det vil altså sige, at den ilt som optages i lungerne, binder sig på hæmoglobinet på de røde blodceller, hvorved det kan fragtes rundt til kroppens forskellige organer. Herudover har de røde blodceller også til opgave at transportere kuldioxid (carbondioxid) til lungerne, således at det kan udåndes og forlade kroppen.
De fleste af blodets celler (røde, hvide og blodplader) bliver regelmæssigt produceret i knoglemarven (et rødt svampeagtigt materiale, der findes i selve midten af de fleste store knogler). For at kunne producere hæmoglobin og røde blodceller bruger kroppen jern, B12-vitamin, folinsyre og adskillige andre næringsstoffer, som jævnligt optages gennem føden.
Anæmi forårsaget af en kronisk sygdom er en form for anæmi (blodmangel) der forekommer i forbindelse med kroniske betændelser, kroniske immunaktiveringer og ondartede kræftformer. Disse sygdomme og tilstande stimulerer alle sammen kroppens produktion af et stof, der yderligere fører til en produktion af hepcidin (et hormon) fra leveren, som sænker er hovedregulatoren for jern-anvendelsen i kroppen. Hormonet kontrollerer nemlig hvor meget jern, der er tilgængeligt for jernbærende protein i kroppen. Dermed nedsættes cirkulationen af jern rundt i kroppen, hvorved knoglemarven (stamcellerne) ikke får tilstrækkeligt med jern til at kunne producere de fornødne røde blodlegemer. Derfor opstår der blodmangel, også kaldet for en lav blodprocent.
Når anæmi opstår på grund af en kronisk sygdom, er det faktisk kroppens måde at beskytte sig selv på. Det er er en naturlig mekanisme der forekommer i kroppen, når kroppen forsøger at begrænse det tilgængelige jern, samtidig med at der bekæmpes en sygdom eller tilstand. Alle levende organismer, herunder bakterier og kræftceller, afhænger af jern for at kunne holde sig live - ligesom vi mennesker og planter er afhængige af jern.
Når kroppen opfanger en potentiel fare, vælger den bevidst at afkorte jerntilgængeligheden, således bakterier og vira ikke kan benytte jernet til at formere sig i hobetal. Typisk bliver jerntilgængeligheden sænket så lavt, at der lige akkurat er nok jern til at producere de røde blodlegemer, og der ikke findes overskydende jern i systemet. Det er derfor at en person med en betændelsessygdom vil opleve af hæmoglobinniveauerne (hæmatokritværdien) sænkes til en meget lav værdi (typisk 9,5-10,5 gram pr. deciliter blod), indtil sygdommen er kureret.
Hvis der er tale om en sygdom eller tilstand, der forårsager blodtab, vil der i stedet være tale om anæmi, der er forårsaget af manglende jern. Man kan via en blodprøve sagtens differentiere mellem de to former for anæmi. Men hvis anæmien er forårsaget af en underliggende sygdom, kan det være farligt at indtage jerntilskud, eftersom det overskydende jern kan forværre den primære sygdom.
Sekundær anæmi er den næst-hyppigste form for anæmi, og den en mest hyppige form for anæmi blandt patienter, der indlægges på sygehusene.
Du bør kontakte din privatpraktiserende læge såfremt du er begyndt at opleve ekstrem træthed og øvrige symptomer, der vækker bekymring. Eftersom en lægekonsultation kan være kort, og der er meget som skal drøftes, er det altid en god idé at være forberedt på samtalen. Derfor er der herunder samlet nogle råd til hvordan du får det meste ud af det begrænsede tidsrum hos lægen.
Hvis lægen diagnosticerer dig med en form for anæmi, der kræver et kompliceret behandlingsforløb, såsom aplastisk anæmi, vil lægen henvise dig til en anden læge, der er specialiseret i blodsygdomme, kaldet for en hæmatolog.
Der indgår flere faktorer i diagnosticeringen af anæmi, lav blodprocent eller blodmangel. Herunder er nogle af metoderne kortlagt.
Lægen foretager en fysisk undersøgelse, der typisk består i at lytte til hjerterytmen og vejrtrækningen. Måske vil lægen endda placere hånden på maven, for at mærke om leveren eller milten har en unormal størrelse.
En blodstatus skal kortlægges af en læge eller en laborant. Testen giver oplysninger omkring blodlegemernes status og antal. I et anæmisk øjemed er det interessant for lægen at se efter procentdelen af røde blodlegemer (hæmatokritværdien), og hæmoglobinværdien i blodet. Normale hæmoglobinværdier for voksne svinger mellem 14-18 gram pr. deciliter blod for mænd, og 12-16 gram pr. deciliter blod for kvinder. Hvis testresultaterne viser, at værdierne ligger uden for disse grænseværdier, kan det være tegn på at man lider af en anæmisk sygdom.
En normal hæmatokritværdi (procentdelen af røde blodlegemer i blodet) er typisk mellem 40-50% for mænd og 35-48% for kvinder. Øvre tilladte grænse for hæmatokritværdien i cykelsport er 50%. Over 50% anses for værende ikke-opnåeligt ad naturlig vej. Flere instanser ønsker oven i købet denne grænse nedsat til
I nogle tilfælde vælger man også at undersøge de røde blodlegemer, for at se om at de eventuelt er deforme, har en forkert farve eller en forkert størrelse. En sådan test kan kortlægge hvilken slags blodmangel, der er tale om. Hvis anæmien eksempelvis er forårsaget af mangel på jern, vil de røde blodlegemer være mindre end normalt og have en lidt lysere rød farve. Hvis vitaminmangel er årsagen, vil de røde blodlegemer fremstå større og optræde i et færre antal end normalt.
Hvis man bliver diagnosticeret med anæmi, kan lægen vælge at ordinere yderligere tests, med henblik på at klarlægge den bagvedliggende årsag til sygdommen. Når det er jernmangel, der forårsager sygdommen, kan den underliggende årsag være alt fra kronisk blødninger i fordøjelseskanalen , godartede polypper i endetarmen, til tarmkræft, svulster og nyreproblemer. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at analysere knoglemarven.
Anæmi, som er forårsaget af en kronisk lidelse, vil kunne behandles ved at man behandler den kroniske sygdom. Derfor findes der ikke nogen universel behandlingsform for alle tilstanden, da årsagen varierer meget. Eftersom det tit er tale om milde former for anæmi, vil en behandling af den primære sygdom næsten altid resultere i en udredning af anæmien. Men hvis den bagvedliggende sygdom selv er svær at behandle, kan der opstå nogle behandlingsoverlapninger, som lægen skal være opmærksom på at holde øje med.
Kliniske undersøgelser peger på, at en behandling med erytropoietin (EPO) kan have en effekt på blodmangel hos personer, der ligeledes gennemgår kemoterapi. Ved at man tilfører kroppen EPO kan man øge hæmoglobinniveauet i blodet og dermed reducere behovet for en blodtransfusion.
Blodtransfusioner bruges kun til at dække behovet for røde blodlegemer, i de tilfælde hvor det vurderes, at situationen er meget akut, og der derfor er behov for en øjeblikkelig forøgelse af antallet af røde blodlegemer. Blodtransfusioner anvendes typisk heller ikke hos personer, hvis symptomer ikke er særligt alvorlige. Man bruger for det meste blodtransfusioner som en behandling, i de tilfælde hvor hæmoglobinniveauet er lavere end 70-80 gram pr. liter blod.
Blodcellerne i knoglemarven er noget svampelignende væv i selve knoglen. Vævet indeholder nogle celler, der kopierer sig selv, hver gang de producerer andre blodceller (herunder blodplader, røde- og hvide blodlegemer). Når blodcellerne er modnet og funktionelle, forlader de knoglemarven til fordel for blodbanen. Sunde personer har et tilstrækkeligt antal stamceller, for at kunne blive ved med at producere det antal røde blodlegemer, som de har behov for, mens nogle anæmikere ikke kan producere sunde blodlegemer, fordi deres stamceller er usunde.
En knoglemarvstransplantation eller en stamcelle-transplantation er en ganske almindelig behandlingsmulighed for personer, der har en livstruende form for anæmi eller anden blodsygdomme (typisk de genetiske sygdomme). Behandlingens formål er at erstatte de 'usunde' blodlegeme-dannende stamceller i knoglemarven med nye celler.
Anæmi som affødes af en kronisk sygdom, er ikke forårsaget af jernmangel. Faktisk forbliver jernniveauerne på et nogenlunde normalt niveau, eller sænkes en anelse.