Sygdom

Skæleksem

Hvad er skæleksem?

Skæleksem (Seborrhoisk eksem) er en hudsygdom, der påvirker hovedbunden markant. Skæleksem forårsager en skallende, kløende og rød hovedbund. Sommetider kan sygdommen også påvirke øvrige områder som øjenbrynene, øjenlågene, næsefløjene, øregangene, huden bag ørene og hudfolder på maven. Man ved ikke nøjagtigt hvad der forårsager sygdommen, men der er stærke indikationer på, at skæleksem er fremkaldt af stress forenet med øvrige diagnoser. Skæleksem er en kronisk lidelse, der kan blive behandlet og holdt nede med den rette medicin. Skæl og en skællende hårbund er typiske tegn på at man lider af skæleksem

Skæleksem hos børn

Hos småbørn kaldes sygdommen Pityriasis Capitis, og er en ganske harmløs lidelse. Spædbørn der er yngre end 3 måneder får ofte en Arp - en gullig fedtet masse, der samler sig på hovedbunden som en skorpe. Arpen forsvinder ofte af sig selv inden spædbarnet fylder 1 år, trods tilstanden kan komme igen når de begynder at nærme sig pubertetsalderen. Netop da skæleksem også kan forekomme i skridtet, forveksler mange forældre ofte udslættet for at være en helt almindelig slitage fra brug af bleer, i stedet for et tegn på hudsygdommen skæleksem.

Hvad er skæl?

Naturlig skæl

Skæl er døde hudceller, der bliver produceret på overfladen af hovedbunden i form af hudflager. Eftersom huden hele tiden gendanner sig, bliver de yderste hudceller konstant erstattet med nye celler, hvorfor de døde hudceller skaller af. Hvor længe en hudcelle er i live, er meget varierende fra person til person - men typisk er der tale om et sted mellem 1 uge og 1 måned. Processen er fuldkommen naturlig og forekommer hos alle mennesker. Hvis man er en person der hele tiden har skæl i hovedbunden, er det et tegn på at hudcellerne ikke lever ret længe. Folk som ikke døjer med skælproblemer har med stor sandsynlighed hudceller som ikke dør hele tiden. 

Skæl forårsaget af svampen Pityrosporum Ovale

Svampen er afhængig af fedtstoffer for at kunne leve og formere sig. Derfor lever svampens bedst på fedtede områder af kroppen som fx hovedbunden og ansigtet. Hvis svampen spreder sig hurtigt, kan den naturlige afskalningsproces i hovedbunden blive forstyrret, hvorfor en kombination af skællen og kløen vil forekomme. Antallet af svampe på en hovedbund kan være helt op til 10 millioner - alt afhængig af omfanget af svampeinfektionen.

Svampen lever ikke kun på menneskeres hud, men er også til at finde blandt andre dyrearter. Svampen kan være meget svær at bekæmpe, men kan sagtens holdes under kontrol med skælshampoo. Gærsvampen forekommer i ualmindeligt stort antal blandt omtrentligt 20% af den danske befolkning. Et symptom på at man er inficeret med svampen er, at ens hud skaller af i større flager end normalt - kombineret med en kløe i hovedbunden. Hvis situationen står virkelig slemt til, og man ikke bekæmper svampeinfektionen, kan man risikere at ende med at tabe håret. Koncentrationen af talg i hovedbunden er afgørende for om skællen er fedtet eller tør.

Skæl i hovedbunden

Skæl kan, hvis opstået i forbindelse med rød skallende hovedbund, være et tegn på at man lider af skæleksem. Det er en rimelig hyppig hudsygdom, som på mange måder kan minde om psoriasis, eksem eller en algerisk reaktion. Hudsygdommen kan give sig til kende på øvrige steder på kroppen end blot hovedet. Det vides endnu ikke præcis hvorfor man får skæleksem, trods der eksisterer nogle generelle faktorer som mere eller mindre kan fremprovokere tilstanden.

Disse indbefatter bl.a. stress, genetisk disposition, en svamp som normalt lever på huden, visse sygdomme og former for medicin samt at man lever i et koldt og tørt klima. Det er vigtigt at huske på at skæleksem ikke nødvendigvis påvirker den overordnede sundhedstilstand i kroppen, selvom sygdommen kan være generede og forårsage pinlighed. Skællen fra hovedbunden er bestemt heller ikke smittefarlig, mens den heller ikke er et tegn på at man har dårlig hygiejne.

Tør skæl

Hvis man har en tør hovedbund vil man ofte også opleve at skællen er tør. Tegn på at ens døde hudceller er tørre indbefatter bl.a. at skællen er så fin at den kan ligge i luften elle drysse ned på tøjet. En tør hovedbund er typisk et tegn på at hårbunden mangler talg som er hudens naturlige fedtstof.

Fedtet skæl

En fedtet hovedbund vil typisk føre til at skællen også er fedtet. Fedtet skæl er forekommer ofte i forlængelse af skæleksem, da talgene overproduceres af kroppen. Den fedtede skæl er affødt af en for olieret hovedbund og for meget kolesterol i kosten. Problemet med en fedtet skal er at hovedbunden ikke kan ånde - herfor frarådes det også at gå med hovedbeklædning som hat og hue, da disse kun vil forværre irritationen. Skorpedannelse på hovedbunden er et klokkeklart tegn på at hovedbunden er alt for fedtet.

  • Seborrhoisk eksem kan findes hos 3-5 % af den danske befolkning.
  • Skæleksem opstår ikke fra en allergi eller grundet at man har holdt sig usoigneret.
  • Nyfødte babyer og vokse i alderen 30 til 60 er mere udsatte for at udvikle skæleksem.
  • Skæleksem er meget forekommende blandt mænd end kvinder, samt folk med en meget fedtet hud.
  • Kløende udslæt
  • Skællende hudflager, som er enten hvide eller gule.
  • Hudflager, der ligner skæl.
  • Hudflager (skæl) på hovedbunden, håret, øjnene, skægget eller overskægget.
  • Områder med fedtet hud tildækket med hvide el. gule flager eller en skorpe på ørene, hovedbunden, ansigtet, brystet, armhulerne eller på pungen.
  • Rød hud
  • Rødlighed eller afskalning af øjenlågene.
  • Eventuel kløe eller svien i hovedbunden
  • Meget skæl fra hovedbunden

Skæleksem rammer ofte ansigtet, og i sær omkring næsen, på øjenlågene eller bag ørene. Sygdommen rammer også øvrige steder som fx i midterbrystet, omkring navlen, på numsen, i hudfolden under armene, på benene, i skridtet og under brystet. Huden vil ofte kløe, svie og se rød ud. De skællende flager kan være hvide eller gullige og fremstå som fedtede eller olierede.

  • Hvis du følger ekstrem smerte og ubehag på din hud.
  • Hvis du tror du måske har fået en hudinfektion.
  • Du føler dig så utilpas at du ikke kan sove om natten, eller ofte bliver distraheret grundet ubehaget.
  • Din tilstand gør dig forlegen og giver dig social angst.
  • Du frygter af din hud er blevet inficeret.
  • Du har prøvet selvbehandling uden at få succes.

Da sygdommen kan ligne mange andre hudsygdomme, bør man opsøge en hudlæge (dermatolog) med henblik på at få en korrekt diagnose og igangsat en behandlingsplan. Dermatologen vil ofte kaste et blik på udslættet og betragte sygehistorien for at kunne vurdere præcis hvad der er galt. Det kan være nødvendigt at aflægge nogle prøver hvis lægen betvivler om der er tale om skæleksemen, eller hvis symptomerne er forbundet med en anden underliggende sygdom.

  • Hvad er årsagen til min skæleksem?
  • Hvilke bahandlinger har jeg brug for?
  • Hvornår bør jeg kunne forvente at symptomerne begynder at aftage?
  • Hvad kan jeg gøre for at undgå fremtidige udslæt?
  • Kunne udslættene være forårsaget af andet end skæleksem?
  • Øvrige i familien lider af skæleksem
  • Svær akne eller øvrige hudsygdomme
  • Overvægt
  • Depression
  • Psoriasis
  • Rosacea
  • Spiseforstyrrelser
  • Alkoholisme
  • Parkinsons sygdom
  • At man tidligere har haft hjertestop
  • Man har en neurologisk lidelse
  • Man er diagnosticeret med HIV / AIDS

Kløen af de påvirkede hudområder, fedtet hud, stress, sjælden brug af shampoo, ekstreme vejrforhold, ansigtsbehåring og cremer der indeholder alkohol.

Lægen gennemser sygdomshistorikken og undersøger huden nøje. I tvivlstilfælde vil lægen udtage noget cellevæv og sende dette til laboratorisk undersøgelse (biopsi). Lægens fokus vil dog primært være placeret på hovedbunden og symptomernes indikationer.

Skæleksem er ofte en sygdom med langtidsvarende udsigter. Typisk har man brug for flere gentagne behandlinger før man slipper helt af med symptomerne (navnlig kløen i hovedbunden). Selv med behandlingen er der ikke nogen garanti for at skæleksemen ikke blusser op igen. Dog kan man forsøge at bekæmpe skællen og sygdommen ved at benytte sig af en kombination af selvbehandlingsprodukter (som shampoo og cremer) og medicinformer (ofte antibiotikum). Skæleksem (Seborrhoisk eksem) behandles normalvis med shampooer, binyrebarkhormonsalver og -cremer samt antisvampemidler. Hvis et spædbørn lider af voldsomme udslæt bør dette behandles med cremer, der kræver recept hos lægen. 

  • Seborrhoisk eksem er en udbredt årsag til at folk skæller - dog er den største årsag blot en tør hud.
  • Skæleksem ses hyppigere hos mænd end kvinder.
  • I en undersøgelse har te træ olie vist sig at været et effektivt middel mod at bekæmpe sygdommen i hovedbunden. 

Skæleksem (Seborrhoisk eksem) er mest almindeligt blandt voksne i aldersgruppen 30 til 60.

Hvis ansigtet og resten af kroppen også er blevet påvirket, bør disse områder også holdes rene med sæbevask dagligt. Sollys kan faktisk være effektiv i at forhindre svampevækst og hæmmer desuden også øvrige organismer, som har tendens til at forårsage betændelse i huden. Derfor kan det anbefales at bevæge sig udendørs, da man både lufter skallen og soler sig. 

Du kan generelt selvbehandle skæleksem på følgende måder:

  • Brug en anbefalet skælshampoo dagligt.
  • Brug receptfrie antisvampemidler eller 1% hydrocortison creme.
  • Undgå at bruge grove sæber
  • Undgå at barbere skæget hvis du oplever gener og symptomsforværring.

Behandling af arp (skorpedannelse) hos spædbørn

For børn med arp bør hovedbunden vaskes dagligt med babyshampoo og varmt vand. Hvis dette ikke viser sig at være effektivt, bør man tale med en børnelæge omkring shampooer med aktive ingredienser i, før man kaster sig ud i at benytte dem på barnet. En skælshampoo kan nemlig forårsage irritation på spædbørns hovedbund. For at blødne skorpedannelsen i starten, kan man med fordel smøre en mineralolie på området, og børste området blidt med en babyhårbørste for at pille skallerne blødt af. Selvbehandling for babyer indbefatter følgende:

  • Massér hovedbunden skånsomt med en mild skælshampoo dagligt.
  • Børst dit barns hår med en blød børste adskillige gange dagligt.

Medicinbehandling

Der findes nogle lægemidler som også kan købes i håndkøb, der indeholder svampedræbende stoffer som ketoconazol og ciclopiroxolamin. Hvis kløen er meget intens, og der ligefrem er rødme i hovedbunden, kan det være en godt idé at få lægen til at skrive en recept på binyrebarkhormon som liniment, som kan bruges efter hårvask. Sådanne midler kan nemlig kun fås med lægens accept. Øvrige produkter, som kan afhjælpe skæleksem kan være: antisvampemidler, kortison (binyrebarkhormon), receptpligtige stærke shampooer og produkter indeholdende svovlforbindelser.

Den bedste behandling er typisk en kombination af livsstilsændringer, hygiejnevaner og medicin. Det er derfor vigtigt at konsultere lægen eller børnelægen med henblik på at få fastlagt hvilken behandling der skal igangsættes, såfremt en skælshampooer ikke har vist sig effektive. Der er en risiko for at opleve bivirkninger fra medicinbehandlingen - især hvis man ikke bruger medicinen akkurat som anvist.

Skælshampooer

Nogle gange vil skæleksemen forsvinde af sig selv. Oftere er det dog et livslangt problem der forsvinder og kommer igen. Tilstanden kan være i flere år af gangen, men kan bestemt holdes nede og kontrolleres via en grundig, korrekt og flittig hudpleje. Ved lettere former for skæl vil en håndkøbsskælshampoo være tilstrækkelig. Shampooerne vil ikke alene bekæmpe skællen, men også forebygge fremtidig dannelse af svamp og udtørring af hovedbunden. Der findes også et væld af cremer og salver - men en skælshampoo er det nemmeste af bruge i første omgang. Hvis skællen er forholdsvis alvorlig, anbefales det at benytte en shampoo indeholdende selendisulfid, som løsner skællen og udraderer alle døde hudceller i hver vask.

Selendisulfid er også effektiv mod bekæmpelse af horncellerne (cellerne som står for fedtproduktionen). Shampooen skal sidde i håret i omkring 5 minutter før den vaskes ud. Shampooen bør bruges 2-3 gange ugentligt i en periode på 3-4 uger. Efter behandlingen er overstået anbefales det stadigt at bruge en skælshampoo minimum en gang om ugen for at forbygge en fremtidig svampevækst. Voksne med skæleksem i hårbunden bør benytte sig af håndkøbs skælshampooer der indeholder følgende nødvendige og effektive ingredienser: 

Kultjære

Kultjære er meget effektiv i sin lindring af symptomerne på skæleksem og psoriasis. Disse hudsygdomme fører netop til tør hud, kløe, irritation og afskalning af hovedbunden. Kultjære er særligt effektivt da stoffet fortynder huden og dermed løsner døde flager. Herudover hæmmer kultjære bakterievæksten, hvorfor stoffet også har en delvist forbyggende virkning. Kultjære kan være farligt for allergikere og gravide kvinder, hvorfor man altid bør konsultere en hudlæge eller farmaceut inden man påbegynder brugen af shampooen. Stoffet bruges også i nogle shampooer til kæledyr, hvilket hunde har stor gavn af, da disse ofte lider af tør hud. Shampooer med forholdsvis små mængder af kultjære kan fås uden recept på diverse apoteker og webshops.

Ketoconazol

Ketoconazol er et svampedræbende stof som primært bruges til behandlinger af svampeinfektioner. Stoffet sælges både som en tablet man indtager oralt og i en række andre former som cremer og shampooer. Ketoconazol er et håndkøbsstof der kan bruges til at behandle pletskaldethed, da midlet er meget effektivt mod organismer, der lever på hovedbunden samt lettelser af betændelser i hovedbunden. Desuden er der også nogle undersøgelser som peger på, at brug af shampooer indeholdende ketoconazol kan være med til at reducere hårtabet hos nogle mænd. I Danmark markedsføres midlet under navnet 'Nizoral'. 

Zinkpyrithion

Anvendes i skælshampooer og i behandlingen af psoriasis, svampeinfektioner og tør hud. Stoffet fungerer ved at hæmme svampevækst og modvirke bakteriedannelse. Et overforbrug af dette stof kan ligeledes forårsage nogle allergi-lignende bivirkninger, hvorfor man bør være varsom.

Selendisulfid

Når det anvendes i shampooer, virker selensulfid som et antisvampemiddel der hjælper med at reducere og dræbe gærinfektioner i hovedbunden. Selensulfid kan også lette de symptomer, der forårsages af skæleksem. Selensulfid i shampoo er med til at forebygge svampeinfektioner såfremt shampooen anvendes i korrekt mængde og hyppighed. Et overforbrug af dette stof kan beskadige huden, hvorfor det er vigtigt at holde sig til et skånsomt brug af shampoo indeholdende selensulfid.

Salicylsyre

Salicylsyre hjælper med afskalningsprocessen af hårbunden og dermed fjernelsen af skællen. Da der findes et hav af hårprodukter indeholdende Salicylsyre er det blot et spørgsmål om hvilken variant at vælge. De forskellige shampootyper varierer i alt fra salicylsyreprocent, duftstoffer og øvrige effekter på håret. Normalvis er shampooer og øvrige hårprodukter med ekstremt høje værdier af salicylsyre receptpligtige, mens mildere versioner kan købes i form af håndkøbsmedicin på diverse apoteker. Typisk bruger man milde produkter til at behandle skæleksems kløende hovedbund, mens de stærke salicylsyre-midler anvendes til psoriasis. Det er vigtigt at få lægens blåstempling for at salicylsyremængden i et specifikt produkt ikke er for højt.

Hvis man alligevel benytter sig af en shampoo med højt indhold af salicylsyre, risikerer man at behandlingen resulterer i en kraftig irritation af hovedbunden. Hvis indholdet af salicylsyre er for lavt i shampooen, risikerer man at behandlingen slår fejl og ikke viser sig effektiv. Hvis shampooen viser sig at værdi for ineffektiv eller for irriterende, er det bedst at man skifter shampooen ud med en anden shampoo indeholdende en anderledes værdi af salicylsyre. Lægen bør dog også konsulteres vedrørende shampooskiftet. Prisen spiller også en rolle, da det kan kræve en del eksperimentering før man finder den bedste virkende shampoo.