Skarlagensfeber er forårsaget af bakterier kaldet Streptokokker (type A). Bakterierne producerer nogle affaldsstoffer (kaldet toksiner), som forårsager det karakteristiske skarlagenrøde (orangerøde) hududslæt, hvoraf sygdommens navn stammer. Toksinet kaldes for Streptokok pyrogen eksotoksin (SPE-A). Skarlagensfeber ses oftest i meget mild grad, men kræver øjeblikkeligt behandling med henblik på at undgå et alvorlig længevarende problem.
Det er imidlertid ikke alle streptokok-bakterier, som danner denne specifikke gruppe af affaldsstoffer, samtidig med at ikke alle børn vil være overfølsomme for toksinerne. Der ses f.eks. sommetider, at kun den ene af to søskende - som begge er smittet med streptokokker - udvikler det rødlige udslæt.
Symptomerne på sygdommen vil kun vise sig hos personer som er overfølsomme for bakterierne affaldsstoffer - hovedparten af børn som har passeret 10-årsalderen, vil have udviklet et tilstrækkeligt robust immunforsvar, der evner at bekæmpe bakteriernes toksiner.
Selvom at Skarlagensfeber kan ramme personer i alle aldre, rammer sygdommen typisk børn i aldersgruppen 5-15 år. Det er sjældent for børn yngre end 2 år at blive ramt af sygdommen. Skarlagensfeber var tidligere en meget udbredt og alvorlig børnesygdom, mens den i dag forekommer forholdsvist sjældent. Betændelsestilstande med streptokok-baktier er dog til stadighed hyppigt forekommende.
Udbrud af sygdommen forekommer oftest i dagplejeinstitutioner, vuggestuer, børnehaver og skoler - hvor børn er i nær kontakt med hinanden.
De specifikke symptomer på Skarlagensfeber udvikler sig først 2-4 dage efter betændelsens indtræden, trods perioden imellem betændelsens indtræden og symptomernes fremtræden (kaldet inkubationstiden) kan være på alt mellem 1-7 dage. Derfor skal man kende de specifikke symptomer på sygdommen, for at kunne udelukke om man lider af en ganske almindelig feber.
De første symptomer indbefatter typisk ømhed i halsen, hovedpine og feber (målt til 38,3 grader eller højere), røde kinder og en hævet tunge.
Sygdommen viser sig først ved at man får feber og bliver øm i halsen. Hertil opleves sommetider også kuldegysninger, opkast og mavesmerter. Tungen kan have en hvidlig belægning og fremstå meget hævet - herudover fremstår tungens overflade meget som overfladen på et hindbær (rød farve & ujævn overflade). Svælget og mandlerne fremstår meget rødlige og ømme, hvorfor man vil føle smerter ved synkning af mundvandet.
Skarlagensfeber kan også affødes af en en betændelse i huden, som er forårsaget af visse typer af streptokok-bakterier. I disse sjældne tilfælde, vil man ikke opleve ømhed i halsen, eftersom streptokok-infektionen befinder sig i huden (en tilstand kaldet impetigo). Derfor kan lægen oftest let afgøre årsagen til Skarlagensfeberen, ved at foretage en fysisk undersøgelse.
Et par dage efter at sygdommens har gjort sit indtog, vil det karakteristiske røde hududslæt oftest vise sig (der er set eksempler på, at hududslættet først viser sig 7 dage efter - eller ligefrem inden - symptomernes fremtræden). Dette klassiske symptom på Skarlagensfeber er det karakteristiske hududslæt, som føles ru (a la sandpapir). Herudover vil man typisk fortsat være ramt af høj feber og en ømhed hals. Hududslættet vil oftest først opstå på halsen, underarmen, albuerne, knæhaserne og i lyskeregionen, hvorefter det spreder sig til hele kroppen.
Sommetider opstår udslettet på brystet og maveregionen, før det spreder sig til øvrige kropsdele som ørerne og nakken. Udslættet starter typisk som små flade røde mærker, der gradvist udvikler sig til ru knopper, som føles som sandpapir. Sommetider beskrives hudens overflade som en form for 'overdimensioneret gåsehud'. Selve hududslættet føles meget ru (som sandpapir) ved berøring og kan være kløende. Udslættet kan være svært at øjne på personer med mørkere hud - dog vil man kunne mærke den ru tekstur.
Tag kontakt til din læge såfremt du oplever symptomerne på Skarlagensfeber eller frygter at du har været i al for tæt kontakt med en smittet person. Skarlagensfeberen kan fortone sig uden behandling i løbet af et par uger. Hvis du har mistanke om at dit barn - eller du - er blevet smittet med feberen, bør du hurtigst muligt opsøge din almenpraktiserende læge med henblik på at få afklaret situationen.
Du bør også konsultere din læge såfremt behandlingen for Skarlagensfeber ikke har lindret symptomerne inden for de første 24 timer. Søg øjeblikkelig lægehjælp hvis du har vejrtrækningsbesvær, synkebesvær, svære halssmerter, blødning fra halsen, svært ved at synke dit mundvand eller rødme el. hævelse i halsregionen. Hvis du er meget ildebefindende, har stærk hovedpine, kaster op eller har tynd mave, kan du have pådraget sig én eller flere af ovenstående følgeproblemer - især hvis du oplever disse komplikationer i ugerne efter at betændelsen er blevet behandlet. Da bør du søge lægehjælp øjeblikkeligt.
Din læge vil kunne diagnosticere Skarlagensfeber ved at undersøge det pågældende hududslæt samt stille dig spørgsmål vedrørende symptomerne. Hertil vil de sandsynligvis også tage en spytprøve fra svælget, som sendes til yderligere undersøgelse, med henblik på at af- eller bekræfte diagnosen.
Der er intet der tyder på, at Skarlagensfeber under graviditeten vil udsætte fostret for nogen fare. Dog bør du altid informere din læge og/eller jordemoder, såfremt du har været i nær kontakt med nogen, der lider af Skarlagensfeber. Det er meget vigtigt at huske på, at bakterierne også kan bæres passivt i halsen, således, at man ikke udviser symptomerne på sygdommen. Disse personer kan ligeledes bringe smitten videre, såfremt man er i nær kontakt med dem.
Det er meget vigtigt at huske på, at bakterierne også kan bæres passivt i halsen, således, at man ikke udviser symptomerne på sygdommen. Disse personer kan ligeledes bringe smitten videre, såfremt man er i nær kontakt med dem.
Hovedparten af følgetilstande el. følgesygdomme vil kunne undgås ved påbegyndelse af antibiotika-kuren. Ubehandlede tilfælde af Skarlagensfeber afføde nedenstående problemer med helbredet:
I de tidlige faser af sygdommens forløb er der en lille risiko for at barnet pådrager sig:
I de senere faser af sygdommens forløb er der en risiko for pådragelse af følgende komplikationer:
Lægen beder patienten om at åbne munden og vippe hovedet tilbage. Hvis det er nødvendigt, bruger lægen en pind til at trykke tungen ned - dette kan hjælpe med at skabe en bedre adgang til svælget og mandlerne. Herefter bruger lægen en vatpind el. lign. Til at opsamle en bakterieprøve - dette gøres ved at glide vatspidsen henover mandlerne eller ganen. Oftest kan testen analyseres lokalt (hurtigtest), hvorfor et svaret på halspodningen foreligger meget hurtigt.
Der er ingen sundhedsrisikable farer ved en halspodning - prøven er dermed et effektivt redskab ift. at identificere infektionsårsagen i halsen. Det er vigtigt at man ikke bruger mundskyld forinden, eller medicinerer sig med antibiotika, da dette kan kompromittere sporingen af streptokokbakterierne. Desto hurtigere årsagen klargøres, desto hurtigere kan behandlingen startes.
Halspodninger foretages rutinemæssigt af lægen, med henblik på at påvise tilstedeværelsen af visse bakterietyper ved halsbetændelse eller streptokok-infektioner. Halspodninger kan foretages af alle læger. De fleste lægeklinikker er i stand til at foretage en hurtigtest, mens nogle stadig sender bakterieprøven ind til undersøgelse på et eksternt laboratorie.
I de fleste tilfælde, kan et barn med Skarlagensfeber samt øvrige symptomer på en streptokok-infektion behandles med antibiotika. Der benyttes ofte flydende antibiotika - såsom penicillin eller amoxicillin - ved behandling af børn. Behandlingen strækker sig over 10 dage, selvom at man oftest vil mærke forbedringer efter 4-5 dage.
Antibiotika kan kun angribe bakterierne, og medicinen påvirker derfor ikke svampe- eller virusinfektioner, som fx er årsagen til en halsbetændelse. Hvis man lider af en betændelsestilstand, er det meget vigtigt at få klargjort årsagen til denne, samt fuldføre hele behandlingen som foreskrevet af lægen. Man bør følge antibiotika-kuren til ende, med henblik på at sikre, at betændelsen ikke blusser op igen. Ukorrekt brug af antibiotika kan nemlig resultere i, at bakterierne udvikler en antibiotika-resistens.
Derfor er det afgørende at være opmærksom på de tidlige symptomer, da en hurtig diagnosticering af sygdommen sikrer en hurtigere påbegyndelse af antibiotika-behandling. Antibiotikabehandlingen lindrer symptomerne hastigt, og reducerer dermed smitterisikoen. Uden antibiotika-behandling vil barnet været smittefarligt i 1-2 uger efter symptomernes opståen.
Til trods for at kinderne kan fremtræde rødlige, vil læberne som regel være omringet af et blegt skær. Underarmenes, albuernes og lyskeregionernes hudfolder kan forekomme mere lyserøde end øvrige dele af hududslættet. Det skarlagensfarvede (orange-røde) hududslæt aftager normalvis i løbet af 7 dage - i takt med at udslættet forsvinder, kan huden ved fingerspidserne, tæerne og lyskeområdet begynde at skælle. Denne afskalningsperiode kan forløbe over flere uger.
De fleste børn vil være raske efter en uges tid, selvom de ikke behandles aktivt (der anbefales dog altid at man behandles, da dette skaber de bedste forudsætninger). I Danmark er det yderst sjældent at nogen dør af Skarlagensfeber.
Bakterierne som forårsager Skarlagensfeber er smitsomme, og derfor bør man tage sig følgende forholdsregler i forbindelse med at undgå videresmitte af sygdommen.
Hvis et barn har pådraget sig sygdommen, bør man passe barnet hjemme i de første 24 timer efter behandlingens påbegyndelse. Ligeledes bør voksne med Skarlagensfeber også holde sig hjemme de første 24 timer efter antibiotika-kurens start. Når der er passeret 24 timer efter antibiotika-behandlingens påbegyndelse, er barnet ikke længere smittespredende.
Lægeklinikker, skoler og dagplejeinstitutioner bør være opmærksomme på eventuelle udbrud, samt informere de regionale sundhedsmyndigheder om disse. Dette er især vigtigt, såfremt mere der er registreret mere end ét tilfælde af smitte med Skarlagensfeber.
Der findes i øjeblikket ikke nogen vaccine imod Skarlagensfeber. Det er muligt at pådrage sig Skarlagensfeber mere end én gang, om end dette er meget sjældent forekommende. Familiemedlemmerne til den syge - eller øvrige personer med nærkontakt til den syge - kan få foretaget tests, med henblik på at fastslå, om de har pådraget sig smitten. Dette er især relevant hvis der udvises symptomer på halsbetændelse.
Det er muligt at pådrage sig Skarlagensfeber mere end én gang, om end dette er meget sjældent forekommende. Man udvikler en immunitet over for den specifikke streptokok-bakterie som forårsagede Skarlagensfeber, og dermed vil man normalvis aldrig blive ramt af feberen igen. Dog er det muligt at udvikle feberen i flere omgange, eftersom der findes forskellige typer af streptokokbakterier, som forårsager betændelsestilstande.
En feber opstår hyppigt i barndommen, og kan ofte være en meget ubehagelig oplevelse. De følgende tiltag kan hjælpe dig med at mildne generne, som opleves i forlængelse af febertilstanden:
Såfremt udslættet er kløende, bør du sikre dig at dit barns negle er kortklippede, således at barnet ikke beskadiger huden - du kan eventuelt købe lægemidler som modvirker hudkløe (håndkøbsmedicin), med henblik på at lette kløetrangen.
Gurgling er en meget udbredt måde at skylle en smitte ud med. Opløsningen lindrer den ømme hals og beroliger de hævede slimhinder. Alle mikroorganismer og vira som har samlet sig på mandlerne vil blive vasket bort. Typisk anvendes en ganske almindelig saltvandsopløsning. Herunder følger en opskrift på denne, som man selv kan lave derhjemme;