Trommehinden er en tynd hinde (membran) i øret. Den sættes i svingninger, når den udsættes for lydbølger. I det indre øre omsættes svingningerne til svage elektriske strømme. Disse strømninger er hvad hjernen opfatter som lyd. Trommehinden er et tyndt, kegleformet stykke væv. Hinden adskiller det ydre øre fra mellemøret. Trommehinden sidder på det yderste af øregangen, svarende til stedet hvor ørevoks samler sig.
Høresansen starter ved den synlige del af øret (kaldet Pinna). Her sendes lydbølger til øregangen som dernæst rammer trommehinden. Lydbølgerne får trommehinden til at vibrere. I det indre øre omsættes vibrationerne til nerveimpulser. Disse impulser overføres dernæst direkte til det område af hjernen som er ansvarligt for lydopfattelse. Impulserne bearbejdes i hjernen og bliver fortolket samt omsat til forskellige lydindtryk.
En bristet trommehinde kan påvirke evnen til at vibrere korrekt, og dermed viderebringe sande lydindtryk. Sprængningen kan både været forårsaget af en rift og en gennemhulning. Tilstanden kan føre til en støjende susen for ørene og nedsat hørelse. Høretab er som regel midlertidigt. Dette kan variere efter skadens alvorsgrad og hvor i øregangen den er placeret.
En sprængt trommehinde er en skade eller et hul på den tynde hinde, som adskiller mellemøret fra det ydre øre. Tilstanden kaldes også for trommehinderuptur. Hinden er dannet af væv som minder meget om hud. Trommehinden tjener to vigtige funktioner i øret. Den ene er at opfange lydbølger og omsætte lydvibrationerne til nerveimpulser, som sender lyden videre til hjernen. Den anden er at beskytte mellemøret fra bakterier såvel som vand og fremmedlegemer. Når trommehinden er beskadiget kan bakterierne bane vej ind til mellemøret. Dette kan føre til akut mellemørebetændelse (kaldet otitis media).
Som regel vil størrelsen af gennemhulningen (perforeringen) på trommehinden være afgørende for graden af hørenedsættelse. Des større hullet er, des højere er risikoen for alvorlig høretab. Det kan føre til alvorlig høreskade hvis svære hovedskader (såsom kraniebrud) forskyder positionen af de tre knogler i mellemøret som udsender lyd (disse kaldes henholdsvis hammeren, ambolten og stigbøjlen). Alvorlig grad af hørenedsættelse kan også forekomme hvis det indre øre påvirkes af hovedskader.
Der er flere ting, som kan forårsage en sprængt trommehinde. Blandt de hyppigste grunde er ørebetændelse. Denne tilstand ses meget hos børn. Der opbygges et tryk, som skubber mod trommehinden når mellemøret er betændt. Det kan sprænge trommehinden hvis dette tryk bliver for stort. Man vil måske pludseligt opleve at smerten og trykket man mærkede fra infektionen, forsvinder når dette hænder. Det vil formentligt dryppe med pus fra øret hvis man har mellemørebetændelse i samme forbindelse.
En anden hyppig udløser af en sprængt trommehinde er fremmedlegemer i ørene. Det kan opstå når man med vatpinde trykker for langt ind i den følsomme øregang for at fjerne ørevoks. Sommetider kan børn sprænge deres egne trommehinder ved at komme fremmedlegemer i ørene. Genstande der typisk kan være tale om er blandt andet pinde og små stykker af legetøj.
I nogle tilfælde vil en sprængt trommehinde være en konsekvens af trykskade eller trykfaldssyge (også kaldet barotraume). Dette forekommer når ørets indvendige tryk ikke stemmer overens med det udvendige. Eksempelvis kan dette ske når et fly ændrer højde. Tilstanden opstår når lufttrykket i flyets kabine enten falder eller stiger. Omskiftelige trykniveauer er også et typisk problem for dykkere.
En hovedskade eller et slag på øret kan også forårsage trommehinderuptur. Det samme kan et lydmæssigt traume. Disse forårsages af pludselige og voldsomt høje lyde. Sådanne tilfælde kan eksempelvis forekomme ved eksplosioner og når man lytter til meget høj musik.
Nogle personer opdager slet ikke at deres trommehinde et sprunget. Andre kontakter måske først deres læge efter adskillige dages ubehag i øret. Disse personers meddelelse til lægen er typisk lignende at "(..) et eller andet virker forkert med øret". Nogle vil måske være overrasket over at der kommer luft ud af ørene, når man pudser næse.
Når man pudser næse kraftfuldt, vil man kunne trykke luft fra næsehulen gennem det eustakiske rør (øretrompeten) op i mellemøret. Men eftersom mellemøret ikke længere er adskilt fra det ydre øre med en trommehinde, vil luften kunne passere ud i det ydre øre. Normalt vil trommehinden blive en anelse udspilet af at luften hurtigt siver ud af øret, blandt personer med en sprunget trommehinde. Sommetider vil pibelyden som opstår ved luftens passage gennem trommehinden være stærk nok til at kunne høres af personer omkring en.
Kontakt en almenpraktiserende læge hvis du oplever nogle af symptomerne på en sprunget trommehinde. Det samme er gældende hvis du føler smerte og ubehag i dine ører. Du skal søge læge hvis du har en genstand siddende i øret som du ikke kan få ud. Søg også læge hvis du to måneder efter behandling stadig oplever nogle af symptomerne.
Mellemøret og det indre øre består af følsomme mekanismer, der er er meget sårbare overfor skader og sygdom. Du kan forbedre dine udsigter til at bevare en god hørelse gennem en hurtig og rigtig behandling.
Hvis du udviser symptomer på en sprængt trommehinde vil du nok skulle tale med en almenpraktiserende læge. Du vil dog sandsynligvis blive henvist til en øre- næse- halsklinik.
Lav en liste på forhånd som du kan vise til lægen. Listen burde indeholde:
Sørg så vidt muligt for at holde dine ører tørre, hvis du tror du har en sprunget trommehinde. Det vil hjælpe med at undgå en infektion. Undgå helst helt at svømme i tiden op til din konsultation. Anvend en vandtæt silikone-øreprop eller anbring en vatkugle, som er vædet i vaseline i det ydre øre. Benyt ikke øredråber medmindre de er receptpligtige og specifikt beregner sig til betændelse, der er forbundet med din sprungne trommehinde.
Forbered følgende spørgsmål, hvis du er bekymret for at de symptomer du oplever er tegn på en sprængt trommehinde:
Vær ikke tøvende med at spørge ind til andre ting du måtte være i tvivl om.
Lægen vil formentlig stille dig en række spørgsmål. Disse vil sandsynligvis være:
Faktorer, der kan forhøje risikoen for en sprunget trommehinde er:
En almenpraktiserende læge eller en øre- næse og halslæge vil normalt kunne vurdere om man har en sprunget trommehinde. Et hul i trommehinden kan opdages ved hjælp af en øreundersøgelse. Til dette formål bruges et såkaldt otoskop. Et otoskop er et redskab med en lygte, som bruges til at kigge ind i øret og undersøge dettes tilstand. I nogle situationer vil der måske være for meget ørevoks til at lægen kan se trommehinden. Hvis dette er tilfældet vil lægen, sygeplejersken eller en sundhedsplejerske muligvis rense øret. Det er også muligt at lægen vil anbefale øredråber som man selv kan anvende til ørerensning.
Lægen eller øre- næse- halslægen vil måske foretage flere undersøgelser. Disse foretages med henblik på at afklare årsagen til den sprungne trommehinde og omfanget af skadens alvor. Undersøgelserne kan være:
En overrevet trommehinde kræver ikke altid behandling. Typisk vil smerterne eller støjen for ørene forsvinde af sig selv. Dette vil normalvis ske i løbet af et par uger eller få måneder. Faktisk gror flere end 95 % af alle rifter eller huller på trommehinden sig sammen igen. En forudsætning er dog at man holder sit øre tørt for at undgå betændelse.
Man kan anvende håndskøbslægemidler som Paracetamol eller Ibuprofen hvis man oplever smerte eller ubehag. Børn under 16 år bør aldrig behandles med lægemidler som indeholder aktivstoffet acetylsalicylsyre. Det kan også have en lindrende effekt at placere en vatkugle i det ydre øre. Vatkuglen skal gøres en anelse våd. Anvend helst vaseline til dette.
En almenpraktiserende læge vil måske anbefale en antibiotika-behandling. Sandsynligheden for dette er større hvis den revne trommehinde er forårsaget af mellemørebetændelse, eller hvis lægen vurderer risiko for betændelse mens trommehinden heler.
En operation kan vise sig nødvendig i de mere alvorlige tilfælde. Dette gør sig gældende hvis hulrummet fra den revnede trommehinde er usædvanligt stort eller når tilstanden ikke forbedres af sig selv. Indgrebet, som behandler den ødelagte trommehinde, kaldes myringoplastik.
Dette kirurgiske indgreb kan nedsætte ens risiko for at pådrage sig ørebetændelser. Ligeledes kan det muligvis være en hjælp til at forbedre ens hørelse. Myringoplastik indebærer ingen specielle risici. Man kan som udgangspunkt forvente en ventetid på minimum 2 uger fra at en almenpraktiserende læge henviser til en øre- næse og halsklinik, til at selve operationen foretages, såfremt man vil behandles i det offentlige sygehusvæsen.
Kontakt den pågældende klinik hvor din operation skal finde sted, hvis du bliver for syg umiddelbart inden operationsdagen. Hvis du har feber eller forkølelse, vil der blive aftalt en ny dato for indgrebet. Rygning svækker helbredningsprocessen. Derfor anbefales stærkt at minimere rygning i mindst to uger op til operationen. Rygning skal også helst undgås i tiden efter operationen, hvor såret heler. Hospitaler kan typisk tilbyde nikotinplastre under indlæggelsen.
Operationen vil komme til at foregå i fuld bedøvelse. Indgrebet vil oftest være igennem øregangen, men sommetider også bag øret. I nogle tilfælde vil et snit blive foretaget bag øret. Dette vil give lettere adgang til trommehinden for kirurgen. Hullet i trommehinden lukkes ved at tage et stykke muskelhinde fra tyggemusklen over øret. Af den grund er det vigtigt at fjerne håret over og bag øret.
Når operationen er afsluttet lægges der gaze med salve i øregangen. Dette gøres for at forhindre infektion og beskytte den nye trommehinde. Det kan også være, at såret vil blive syet sammen med sting. Man vil måske ikke umiddelbart opleve en forbedring af hørelsen grundet gazen i øregangen. Der kan sagtens forekomme svimmelhed efter operationen. Derfor er det vigtigt, at man sikrer sig hjælp til hjemtransport.
Man bør være sygemeldt i 1-2 uger efter operationen. Man skal undgå at få vand i det nyligt behandlede øre i de første to uger efter operationen. Man må gerne få vand i øret når man tager et brusebad efter 2 uger, hvis ellers helingen er forløbet som den skal. Man skal vente i mindst to måneder med at svømme efter operationen. I de første 2 - 3 uger anbefales det at undgå næsepudsning og stærk nysen. Desuden frarådes rensning af ørerne i tiden efter behandlingen. Trommehinden skal have tid til at hele fuldkommen.
Så vidt muligt bør det undgås at omgås forkølede personer i 14 dage efter indgrebet. Det kan gå ud over helingen hvis man bliver smittet umiddelbart efter operationen. Det frarådes at flyve i 2 - 3 uger efter indgrebet. Grunden til dette er at flyvning ændrer trykket i mellemøret. Det anbefales at forhøre sig hos en læge, hvis man halagtan en flyrejse umiddelbart efter operationen.
Man skal selv fjerne plasteret, som enten sidder bag eller over øret. Dette gøres 7 dage efter operationen. Ca. 2 uger efter operationen fjernes gazen i øregangen. Dette vil blive gjort på den pågældende afdeling, hvor indgrebet fandt sted. Man bør kontakte en læge hvis man bliver i tvivl om noget vigtigt, får høj feber eller oplever markante smerter efter udskrivelsen.
De fleste komplikationer i forbindelse med myringoplastik er sjældne, men kan inkludere:
Opvej risici mod fordele i samråd med kirurgen før du får foretaget trommehinde-operationen.