Stress er kroppens almindelige fysiske reaktion på begivenheder i livet, som kan gøre at man føler sig truet, eller begivenheder og ændringer som påvirker en balance i livet. Når man føler sig truet - hvad end det er en reel trussel eller blot den rene fantasi - begynder kroppen at forsvare sig selv, ved pludseligt at operere i et højere gear. Denne proces foregår helt automatisk og opstår i forlængelse af kroppens naturlige "kæmp eller flygt"-respons fra urtiden.
Hvis man ser rent biokemisk på det, begynder hjernen af beordre udskillelsen af adrenalin, som endvidere fører til en udskillelse af stresshormonet cortisol. Disse udskillelser gør det muligt for kroppen at reagerer hurtigt og effektivt på fare og trusler. Man vil opleve at hjertet begynder at banke hurtigere, musklerne bliver spændte, blodtrykket stiger, vejtrækningen stiger og sanserne bliver skærpede.
Disse fysiologiske ændringer fører til en øget styrke og udholdenhed, en hurtigere reaktionsevne samt et fordybet fokus. Dermed er man meget bedre forberedt på enten at "kæmpe eller flygte" i forhold til den stressindbydende situation. Denne evne til at reagere på stressede hændelser er kroppens måde at beskytte sig selv på.
Hvis mekanismen fungerer optimalt, vil man være i bedre til at fokusere, være energisk og opmærksom. I nødtilfælde kan stress-reaktionen faktisk være med til at redde ens livet, ved at man får mere energi til at beskytte sig selv. Et godt eksempel på dette er når man bremser hurtigt op i trafikken, for at undgå at en ulykke finder sted.
Stressreaktionen kan også hjælpe med at man hæver sig over udfordringerne. Stress er eksempelvis årsagen til at man kan holde koncentrationen når holder et oplæg, holde hovedet koldt når man skal til eksamen eller at kunne løbe ekstra hurtigt for at nå bussen/toget.
Dermed er stress i små og rette mængder en positiv egenskab som mennesket besidder. Men efter et vis punkt, er stres ikke længere gavnligt, men begynder i stedet at forårsage store skader på humøret, sundheden, produktiviteten, sociallivet og den generelle livskvalitet.
Akut stress er den mest udbredte form for stress. Det opstår grundet at der stilles krav og lægges et pres på en. Navnlig et pres fra nylige begivenheder, samt krav til hvordan den umiddelbare fremtid bør forløbe. Akut stress kan faktisk være nærende og positivt i små dåser, men alt for trættende i længden.
Man kan sammenligne akut stress med en skiløjpe - den er nydelige at stå på i første omgang, mens den bliver kedeligere for hver gang man har stået på den. Faktisk kan kedsomhed på en skiløjpe føre til at man brækker et ben eller falder og slår sig. På samme måde kan konstant kortvarigt stress føre til psykologiske skader, svære hovedpiner, dårlig mave og andre symptomer.
Heldigvis kan de fleste personer nemt få øje på en akut stresstilstand. Sådanne tilstande kan være ting som er gået galt i livet, en trafikulykke, tabet af en ven, en overskredet deadline, barnets problemer i skolen, osv. Eftersom akut stress blot er kortvarigt, varer tilstanden ikke længe nok til at kunne føre til betydelige skader på helbredet og mentaliteten. Akut stress kan opstå hos alle, og er den letteste form at behandle.
Der findes en del mennesker, som hyppigt lider af en vekslende akut stress, hvis tilværelser er så ukoordinerede, at de nærmest kun havner i kaos og kriser. Sådanne personer har altid fart på, men kommer altid for sent. Hvis noget kan gå galt, så går det næsten altid galt. Disse personer har tendens til at påtage sig krævende opgaver, og forsøger altid at holde flere bolde i luften. De kræver mere af sig selv, end de er i stand til at opfylde, hvorved de ofte oplever en akut stresstilstand.
Det er typisk for personer med en akut stress at overreagere, have dårligt temperarent, virke irritable, virke anspændte og energiske. Personer med denne form for stress udtrykker ofte at de har meget "nervøs energi". De har tendens til at være meget direkte og kan komme til at virke fjendtlige over for andre.
Ofte er de ikke gode til at opretholde venskaber og relationer til andre mennesker, og de forbinder typisk arbejdspladsen med stress. De kan have hang til at bekymre sig meget. De er meget forurolige, og har et pessimistisk syn på fremtidige udfald af forskellige beslutninger. De ser verden som et farligt og pinefuldt sted, hvor tingene altid går galt.
Typisk vil livsstils- og personlighedsproblemerne være så inkorporerede i de daglige vaner at disse personer ikke ser noget i vejen med måden de lever deres liv på. De skyder skylder for deres fejltrin på andre personer og begivenheder, som står uden for deres egen magt.
Typisk ser de deres livsstil, deres adfærdsmønster og syn på verdenen som en del af deres personlighed, og derfor kan de være meget afvisende over for ændringer i livet. Den eneste måde at fastholde dem i et behandlingsprogram er ved at minde dem om fordelene ved behandlingen, samt at minde dem om hvor langt de er nået i behandlingsprogrammet.
Symptomerne på at man lider af denne stressform er at man er meget anspændt, har konstant hovedpine, migræne, meget ubrugt energi, brystsmerter og problemer med hjertet. Behandlingen af denne situationsbestemte form for stress kræver indgriben i forskellige områder - typisk vil der være behov for professionelt hjælp, som er en proces der kan vare op til flere måneder.
Kroppen kan ikke skelne mellem fysiske og psykologiske trusler. Derfor reagerer kroppen på stressede situationer som travlhed på arbejdet, skænderi med en ven, myldertrafik og økonomiske problemer som på præcis samme måde den reagerer på en fysisk liv-eller-død situation.
Hvis man bærer et stort ansvar og har mange pligter at opfylde, kan man risikere at kroppens stresshåndterende mekanismer er aktiverede det meste af tiden. Desto længere kroppens stresstilstand er aktiv, desto sværere bliver tilstanden at lukke ned for - hvilket i praksis betyder, at man har sværere ved at falde til ro og slappe af.
Nogle former for kronisk stress har grund i traumatiske oplevelser fra den tidlige barndom, som sidder fast i psyken og forårsager en foreviget stresstilstand. Nogle af disse oplevelser kan sågar påvirke personlighedsudviklingen. Tvangstanker bestående af et negativt syn på verden opstår typisk, hvorved der opstår en kronisk form for stress.
Fx er personer med kronisk stress mere tilbøjelige til at se verden som et truende sted, hvor folk kan finde ud af at man er en falsk person, hvorfor man altid bør fremstå perfekt. Når sådanne personlighedstræk melder sig, er det på tide at søge professionel hjælp, der kan udrede problemerne og installere et nyt verdenssyn hos den kroniske stresser.
En varig udsættelse for stress kan føre til meget alvorlige sundhedsproblemer. Kronisk stress påvirker nemlig alle systemerne i kroppen. Kronisk stress kan føre til et højere blodtryk, et svækket immunsystem, en øget risiko for hjertestop, ufrivillig barnløshed (infertilitet) hos kvinder samt en hurtigere aldring.
Meget langtidsvarende stress kan føre til ændringer i hjernen, som gør en meget sårbar for at udvikle angst eller depression. Kronisk stress kan føre til døden via selvmord, vold, hjerteproblemer og sågar kræft. Kronisk stressede personer kan nedslide kroppe og psyker så meget, at det kan føre til fatale konsekvenser. Eftersom de er fysisk og psykisk udkørte, er symptomerne ofte meget svære at behandle, og kan i visse tilfælde kræve medicinsk behandling, ud over den regelmæssige adfærdsterapi og stressbehandling.
Kronisk stress nedbryder kroppen, sindet og livskvaliteten. Det opstår når man ikke kan se nogen vej ud af en vanskelig situation. Kronisk stress opstår ud fra uindfriede krav og en langvarig psykisk belastning, der typisk har varet længe, eller har udsigt til at vare længe. Uden et håb for en lysere fremtid, opgiver man søgen på muligheder og løsninger.
Det absolut værste ved kronisk stress er, at man vender sig til situationen. Dermed glemmer man at den stressende tilstand eksisterende. Dette er komplet modsat akut stress, som altid er en nyopstået stresstilstand. Kronisk stress har tendens til at blive ignoreret, fordi at stressen bunder i noget gammelt, kendt og sommetider endda behageligt.
Det moderne livsstil kan med sine deadlines, frustrationer, pligter og ansvar føre til en stresset hverdag hos mange personer. Faktisk oplever mange at stress er meget en fuldkommen almindelig konsekvens af det daglige liv. Stress er dog ikke altid noget negativt, da stress i små doser faktisk kan hæve produktivitetsniveauet og dermed fungere som en motiverende faktor. Men hvis kroppen konstant forsøger at fungere under stressende forhold, kan man risikere at brænde ud.
De situationer og omstændigheder som forårsager stress er blandt den almindelig befolkning typisk tiltænkt at være negative. Vi synes eksempelvis at meget arbejde og knas i parforholdet er stressindbydende omstændigheder. Men faktisk kan selv den mindste energislugende opgave, som kræver en tilpasning af en art, forårsage en stresset tilstand. Sådanne pligter eller begivenheder behøver ikke nødvendigvis være negative opgaver. Man kan eksempelvis blive stresset i forbindelse med et bryllup, et huskøb, skolestart eller når man bliver forfremmet på arbejdet.
Faktisk er al stress heller ikke affødt af eksterne påvirkninger. Stress kan nemlig også være selvskabt, som når man eksempelvis bekymrer sig alt for meget omkring noget der er sket eller kan ske. Herudover kan man også selv indbyde stressen når man begynder at tænke alt for mange negative tanker om sig selv, og dermed påtager sig et pessimistisk syn på tilværelsen.
Men akkurat hvad der udløser stressen afhænger meget af den enkelte persons syn på stressen. Noget som virker stressende for en person, vil ikke nødvendigvis også være stressende for en anden. Nogle personer stresser eksempelvis meget over morgentrafikken, eftersom de bliver foruroligede over at tænker på, at den kan risikere at de kommer for sent på arbejde (eller i skole).
Hvorimod andre har et fuldkommen anderledes syn på situationen, ved at de finder myldretiden afslappende fordi de får lejlighed til at reflektere over dagligdagen. Sådanne personer kan eksempelvis lytte til musik og berolige deres egne følelser ved at tænke på, at de alligevel ikke kan påvirke trafiksituationen.
Det er vigtigt at lære at være opmærksom på hvornår stresstærsklen er nået. Det farligste ved stress er hvor let det har ved at snige sig ind på en, og pludselig begynde at blive en kronisk tilstand. Dette har bl.a. noget at gøre med menneskets fantastiske tilpasningsevne. Stressen kan starte ud med at være en ganske almindelig del af hverdagen, som ikke synes at påvirke en i særlig stor grad.
Derfor kan man over en længere periode risikere at stressen bliver vedvarende, hvorefter den langsomt begynder at påvirke funktionaliteten og humøret, og inden man når at få set sig om, har stressen fuldkommen ødelagt både mentaliteten og fysikken. Eftersom stress kan medføre et væld af forskellige skader på psyken og kroppen, er det vigtigt for enhver af kende den personlige grænse. Vi kan alle sammen rumme en vis mængde psykisk eller fysisk belastning, før vi begynder at krakelere - og denne grænse er meget forskellig fra person til person.
Nogle mennesker er meget dygtige til at absorbere den stressede tilstand og stadig fungere optimalt, mens andre har tendens til at bukke under for de mindre udfordringer, opgaver, kampe, osv. Og sådan er vi alle forskellige. Der findes sågar de typer, som trives under stressede forhold, og elsker at påtage sig flere udfordringer på samme tid. Evnen til at leve og trives med stress afhænger af forskellige faktorer, herunder styrken af de personlige forhold og relationer, ens generelle syn på tilværelsen, ens følelsesmæssige intelligens og bæreevne samt ens genetiske forhold.
Symptomer på for meget stress kan bestå af stort set alt. Stress påvirker sindet, kroppen og adfærden på mange forskelligartede måder. Samtidig har alle en unik måde at opleve påvirkningen af stress på. Stress kan ikke alene resultere i en alvorlig psykisk eller fysisk lidelse, men den kan også slide på sociallivet derhjemme, på arbejdet eller i skolen.
Tusindvis af danskere bliver stressede hver dag, og man kan ikke indsamle tilstrækkeligt data omkring befolkningens stress til at kunne tegne et korrekt afspejlende billede af graden af problemet.
At man fortsætter med at befinde sig i den stressende situation, eller ved at der tilføjes ny stress fra øvrige situationer.
Diagnosen stilles ved at din læge stiller dig en række spørgsmål vedrørende din sygdomshistorik, samt at lægen indleder en fysisk undersøgelse. Diagnosen vil dog for det meste være baseret på samtalen med lægen.
Der hersker ingen tvivl om at ubehandlet stress kan være skadende. Men du har faktisk mere kontrol over dit stress end du umiddelbart lige tror. Desværre reagerer de fleste personer på måder, der blot forværrer problemet. Mange reagerer ved eksempelvis at udvikle et omfattende alkoholforbrug, trøstespise, blive afhængige af fjernsynet eller computeren, bruge smertestillende medicin eller ved at de opfører sig ubehøvlet over for andre personer.
Der findes dog sundere alternative metoder at håndtere stress og dets symptomer på. Men man skal dog være opmærksom på, at der ikke findes en universel behandling for stress, som virker for alle personer. Enhver person har sin egen unikke måde at reagerer på stress, og derfor kan alle ikke have gavn af den samme behandlingsform.
Det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at eksperimentere med de forskellige behandlingsmetoder, før man finder den rette behandling. Alle behandlingsmetodernes fokus ligger dog på at opnå en afslapningsfølelse samt at opnå kontrol over den stressede situation.
Man kan måske sidde med en magtesløs fornemmelse af, at alt hvad der foregår i ens liv ligger uden for egen indflydelse. Men du kan altid kontrollere måden du reagerer på tingene. Stresshåndtering handler i bund og grund om at tage ansvar. Man skal tage ansvar for sine tanker, følelser, sit skema, sit miljø og måden man tackler problemerne på.
En håndtering af stress består i at man omformer den stressede situation når man kan, at man kontrollerer sin reaktion når man kan, at man sørger for at tage vare på sig selv samt at man giver sig selv tid til fordybelse og hvile.
Psykisk stress kan øge hjerterytmen og blodtrykket, hvorved hjertet bliver belastet i længden.