Sygdom

Traume

Traumer henviser oftest til alvorlige beskadigelse af kroppen eller sindet. Uheld, fald, slag, vold, læsioner, skader er blandt disse. Traumer kan være psykiske og følelsesmæssige beskadigelser også - oftest fra en ekstremt ubehagelig eller shockerende situation, som eksempelvis voldtægt, kæresteproblemer eller næres pludselige død. Traumen kan forekomme uden fysisk beskadigelse. Akutte trauma symptomer er dem som man oplever umiddelbart efter beskadigelsen, som fx blødning og blå mærker, shock eller benægtelse. Kroniske trauma symptomer kan forekomme længe efter en skade helet. Disse kan være fysiske (som smerte, hovedpine eller træthed) eller emtionelle (som vrede, foruroligende tilstand og kocentrationsbesvær). Traumer eller kvæstelser har ofte brug for at blive behandlet af en lægefaglig eller psykologisk specialiseret person.

I 2007 blev der registreret omkring 20.000 tilfælde af traumatiske kvæstelser fra biluheld, fald, sportsaktiviteter, osv.

Symptomerne på akut eller kronisk fysisk trauma afhænger af graden og typen af skaden man har pådraget sig. Symptomer på akut eller kronisk følelsesmæssig/psykologisk trauma omfatter bl.a. shock, benægtelse, søvnløshed, mareridt, hovedpine, uregelmæssig hjerterytme, smerter, træthed, muskelspændthed, forvirring, kocentrationsbesvær, irritation, vrede, humorændringer, skyldfølelse, sorg eller håbløshed, uro, frygt, social isolation eller lammende følelse.

Fysiske traumer forårsager ofte akutte fysiske symptomer. Hvis en skade er livstruende, bliver du behandlet øjeblikket på skadestuen og/eller i ambulancen. Hvis skaden er akut men ikke livstruende, som fx. en brækket knogle, bliver du behandlet af egen læge og/eller skadestuen og derefter udskrevet umiddelbart efter. Du kan have behov for en operation, medicin, indlæggelse, fysioterapi eller selvbehandling for at kurere din fysiske traume. Sommetider er symptomerne på fysiske traumer en anelse forsinkede, som fx hovedpine og nakkesmerter, der forekommer dagen efter en bilulykke. Men kvæstelserne kan også være forsinkede i måneder eller flere år; fx kan du opleve pludselig eller gradvis smerte efter et anfald eller en skade på rygsøjlen.

Du kan opleve hovedpine, humørsvingninger, depression eller hukommelsestab i flere uger efter en hjernerystelse. Disse symptomer har brug for en behandling, der kan afvige fra den konventionelle behandling du modtager for akutte symptomer. Hvis du oplever følelsesmæssige traumer bør du forvente at opleve uro, depression og besvær ved at spise eller sove. Symptomerne aftager oftest efter uger eller måneder har passeret, og du igen er i stand til at genoptage normale aktiviteter. Hvis symptomerne ikke forsvinder, eller de bliver kraftige i stressede situationer, kan du lide af posttraumatisk stress. Du kan opleve mareridt, flashbacks, føle dig følelsesmæssigt lammet eller sårbar, lide af hukommelsestab eller øvrige symptomer der hindrer din arbejdskompetence.

Opsøg din privatpraktiserende læge hvis der er tale om alvorlige fysiske skader, der ikke nødvendigvis kræver akut behandling, eller hvis du har pådraget dig en mindre alvorlig skade. Hvis din tilstand ikke bliver bedre, eller ligefrem forværres, bør du opsøge akut hjælp øjeblikkeligt (fx skadestuen). Hvis der er gået måneder og du stadig ikke har fået helbredt din følelsesmæssige trauma bør du opsøge din privatpraktiserende læge. Såfremt du lider af posttraumatisk stress bør du konsultere din læge, der kan henvise dig til en trauma specialist.

  • Kan traumer/kvæstelser eller en anden tilstand være årsagen til mine symptomer?
  • Hvilke prøver skal jeg aflægge?
  • Hvilke behandlingsmuligheder har jeg til rådighed?
  • Hvad kan jeg selv gøre for at komme hurtigere gennem behandlingen?
  • Hvad er mine udsigter?
  • At man er et barn i aldersgruppen 0-4 år
  • At man er gammel
  • At man dyrker en kontaktsport
  • At man kører motorcykel
  • At man ikke har fastspændt sikkerhedsbæltet i bilen
  • At man har et farligt job
  • At man er en soldat i militæret

At man udsættes for gentagne traumer.

Lægen vil udføre en fysisk undersøgelse samt betragte din journal/sygdomshistorik. Såfremt det er nødvendigt vil øvrige prøver også bliver anvendt. Hvis der er tale om emotionel trauma, bør du forvente at blive spurgt indt til begivenheden, symptomer, osv.

Behandlingen af traumer eller kvæstelser afhænger af typen og graden af problemet. Kirurgi, medicinsk behandling, fysioterapi eller psykologhjælp er ofte anvendte metoder. Følelsesmæssig eller psykologisk trauma kan blive behandlet med præparater, samtaleterapi, kognitiv terapi, og/eller øvrige psykiske terapiformer. En terapeut, der har erfaring med at behandle traumer, kan hjælpe dig med tanker, følelser og adfærd der er forårsaget af dine traumer. Denne behandling vil oftest bestå af terapi eller medicin.

  • Traumer eller kvæstelser er den mest hyppige dødsårsag hos personer under 40 år i Europa.
  • År 2020 forventes traumer og kvæstelser at have overhalet infektionssygdomme som den ledende dødsårsag på verdensplan.
  • Teenageree i alderen 18 til 19 er i større fare for at dø i bilulykker end nogen anden aldersgruppe.
  • Omkring 110 hjerterystelser afstedkommer årligt grundet sportsulykker i Danmark.

Fald er den primære årsage til ikke-dødelige og dødelige skader blandt voksne over 50 år.

Trauma eller kvæstelse kan ikke forebygges.

Hvis du ikke mener at dine fysiske skader har brug for at blive behandlet øjeblikkeligt, kan følgende selvbehandlingsmetoder eventuelt hjælpe:

Selvbehandlingsmetoder

Fysiske kvæstelser

  • Hvis du lider af en mindre skade mod hovedet, bør du køle området med en ærtepose eller lign. fra fryseren.
    - Hvis du ikke ved hvor alvorlig skaden mod hovedet er, bør du ikke lægge dig til at sove i minimum 12 timer efter skaden blev pådraget, med henblik på at observere eventuelle mentale forandringer.
  • Hvis du har pådraget dig et blåt mærke, sår, slag eller anden læsion bør du følge denne fremgangsmåde:
    1. Hold området i ro.
    2. Placer en ispose i 15 minutter af gangen for at reducere hævelsen.
    3. Bind området ind, for at bevare et tryk på området og reducere blodtilgangen til området.
    4. For at stoppe en eventuel blødninger bør du trykke en ren klud eller bandagen mod området i ca. 10 minutter.
    - Hvis blodet gennembløder bindingen, bør du blive ved med at binde området ind til blødnigen ikke længere trækker gennem.
    5. Sænk området ned i koldt vand i 15 minutter indtil smerten aftager.
    6. Hvis der er tale om et åbent sår, bør det renses grundtigt med varmt vand og sæbe.
    7. Anvend antibiotisk creme.

Følgende selvbehandlingsmetoder kan bruges til at afhjælpe en følelsesmæssig traume

Følelsesmæssig traumer

  • Giv dig selv tid til at overkomme dine traumer.
  • Meld dig ind i en støttegruppe for folk, der har gennemlevet samme traumer.
  • Kommunikér dine følelser videre til en person, som står dig nær.
  • Etabler eller genetabler rutiner som søvnmønster, spisevaner, træning, afslapning og hobbyer.
  • Hold dig sund og rask for at kunne håndtere situationen bedre.
  • Spis næringsholdig mad.
  • Træn regelmæssigt.
  • Få tilstrækkelig søvn.
  • Undgå alkohol og rusmidler