Blodplademangel er en tilstand hvor en person har en unormal koncentration af blodplader (mindre end 1/4 af den normale bestand pr. liter blod). Blodpladerne dannes i knoglemarven og er nødvendige for at blodet størkner og aflukker et blødende sår. Tilstanden fører til at kroppens evne til at standse blødningerne fra de små kar ved dannelsen af små "propper" af blodplader er svækket, hvilket resulterer i en meget langsommere standsning af blødningen. Blodpladerne er meget små og er normalt til at finde i blodkredsløbet. Normalværdien for antallet af blodplader er 150-400 milliarder i hver liter blod (normalt omtales blodpladetallet bare som 150 eller 400, i stedet for tilføjelsen "milliarder").
Graviditet, aspirin samt øvrige præparater, sygdomme (især immune sygdomme) og kemoterapi kan være katalysatorer for tilstanden. De fleste klarer sig ganske fint med en regulær behandling, trods den specifikke tilgang afhænger af den bagvedliggende årsag. Desuden kan man også være mere tilbøjelig til at udvikle blå mærker, få næseblod og små røde prikker, der ligner udslæt. Milde tilfælde af sygdommen kræver ikke nogen aktiv behandling, mens svære tilfælde kan være livstruende.
Årsagen til hvorfor folk får sygdommen er ikke fuldstændig klarlagt. Sygdommen er autoimmun - hvilket betyder at den syge har dannet antistoffer mod sin egen krop, og i dette tilfælde mod blodpladerne. Antistofferne binder sig til overfladen af blodpladerne, og fører til at de ødelægges hurtigere end normalt. Antistofferne kan også føre til en nedsat produktion af blodplader i selve knoglemarven. Sammenlagt kan disse to faktorer føre til et lavere antal blodplader end normalt.
De hyppigste årsager til den lave koncentration af blodplader er en lav produktion af blodplader grundet leukæmi eller brug af præparater, der skader knoglemarvscellerne generelt (eksempelvis cytostatika), eller en øget nedbrydning af blodplader i vævene (særligt i milten), ved autoimmune sygdomme (Idiopatisk trombocytopenisk purpura [ITP] ). Primær Immun Trombocytopeni kan forekomme som en kortvarig og forbigående tilstand, eller også have et længerevarende forløb (kronisk). Kriteriet for at man bliver diagnosticeret er, at antallet af blodplader er under 100 milliarder pr. liter blod, uden at noget tyder på at en anden sygdom har været årsagen. Ordet "primær" i betegnelsen markerer herfor at man ikke har fundet en anden årsag til det lave antal af blodplader.
Symptomerne kan udvikle sig langsomt eller hurtigt. Blødning under huden kan forårsage petekkier (punktformede pletter i huden fremkommet pga. blodudtrædning) - når disse klemmes på, aftager farven ikke, ligesom et normalt udslæt ellers ville. Huden vil desuden også være glat. Purpura kan også forekomme. Purpura er større røde eller lilla mærker. Overdreven blodtab kan være farligt. Blødning kan forekomme i maven eller i fordøjelsesapparatet, hvilket kan forårsage blodig afføring eller opkast. Blødninger i hjernen kan forårsage et anfald.
Hvis du oplever uforklarlige blå mærker eller blødninger, bør du opsøge en læge øjeblikkeligt. Hvis du har symptomer på overdreven blødning, uforklarlige blå mærker, små røde pletter på huden eller blod i din afføring el. opkast, bør du øjeblikkeligt kontakte vagtlægen eller tage på skadestuen.
Din læge ved undersøge dig og stille spørgsmål. Du kan komme ud for at skulle aflægge blodprøve og eventuelt en knoglemarvsundersøgelse (knoglemarvsbiopsi).
Behandlingen afhænger i stor grad af årsagen til problemet. Blodplademanglens behandling indebærer bl.a. at man behandler den bagvedliggende årsag, eventuelt skifter præparater, modtager blodtransfusioner, tager stereoide-præparater for at undertrykke immunforsvaret, tager øvrig medicin samt undergår operativt indgreb med henblik på at fjerne milten.
Behandlingen afhænger i høj grad af den underliggende årsag til problemet. For nogle personer vil det være tilstrækkeligt at stoppe brugen af en vis medicintype, mens andre må indlægges på hospitalet for at kunne blive kureret. Blodplademanglen kan vare fra få dage til flere år, alt afhængig af årsagen til blodplademanglen. Ved voldsomme blødninger som konsekvens af den svækkede blodpladeproduktion, kan koncentrater af blodplade fra raske personer gives som infusion via en vene (blodtransfusion). I tilfælde hvor man bløder på grund af den øgede nedbrydning af blodplader, bekræftes en bagvedliggende immunologisk mekanisme (produktion af antistoffer)
Omkring 5 % af alle gravide kvinder udvikler blodplademangel i tiderne op til fødslen.
Blodplademangel kan ikke forebygges.
Blodplademangel har altid brug for øjeblikkelig behandling fra en sundhedsspecialist. Din læge vil råde dig til at undgå medicin, der har risiko for at fortynde blodet, som fx. aspirin og ibuprofen. Desuden bør du mindske dit alkoholindtag og passe på med ikke at pådrage dig skader som slag, sår og rifter.