Sygdom

Vest-Nil Feber

Vestnil Feber er en infektion, der oftest spreder sig via myggebid i de varme sommermåneder. De fleste som bliver smittet med Vest-Nil virussen udviser ikke nogen symptomer eller oplever blot milde symptomer som diarré, feber, mavesmerter, øm hals og hovedpine. I sjældne kan sygdommen forårsage alvorlige symptomer som høj feber, forvirring, stiv nakke, muskelsvaghed og muskelspasmer. Hvis man lider af en kronisk sygdom eller er over 50 år gammel er man i større risiko for at sygdommen udvikler sig til et alvorligt stadie.

Der rapporteres årligt omkring 1000 tilfælde af Vest-Nil virussen i USA. Infektionen synes dog ikke at have gjort sin entré i Danmark.

De fleste smittede oplever ingen symptomer. Omkring 20% af vil opleve milde symptomer som hovedpine, træthed, feber, øm hals eller kropssmerter. Disse symptomer varer oftest fra 3 til 6 dage og bliver gradvist bedre med tiden - uden aktiv behandling. Omkring 1% af folk oplever alvorlige symptomer som høj feber, forvirring, muskelsvaghed og stiv nakke. Disse er tegn på en viral infektion og bør behandles øjeblikkeligt.

Almindelige symptomer (milde)

  • Mavesmerter
  • Diarré
  • Feber
  • Hovedpine
  • Manglende appetit
  • Svimmelhed
  • Opkast
  • Udslæt
  • Øm hals
  • Hævede lymfeknuder

Alvorlige symptomer (svære)

  • Forvirring
  • Høj feber
  • Stivhed i nakken
  • Koma
  • Muskelsvaghed
  • Ufrivillige muskelsammentrækninger

Konsulter din læge hvis du oplever symptomer på West Nil virussen som mavesmerter, diarré, feber, hovedpine, muskelsmerter, mangel på appetit, svimmelhed, opkast, udslæt, øm hals eller hævede lymfeknuder. Du bør søge akut lægehjælp hvis du oplever symptomer på en seriøs infektion som fx. høj feber, stiv nakke og forvirring.

  • Bør jeg undlade at tage i skole / på arbejde?
  • Kan jeg kan gøre for at behandle symptomerne og lette smerten?
  • Er der nogen symptomer jeg bør holde et vågent øje med?

At man er 50 år eller opefter og dermed har et svækket immunsystem.

For at diagnosticere Vest-Nil Virussen vil din læge betragte din sygdomshistorie og foretage en fysisk undersøgelse. Du kan blive påkrævet af aflægge en blodprøve. Hvis din læge mistænker at du er smittet med en alvorlig infektion, kan du have brug for at få taget en rygmarvsundersøgelse eller få taget et elektroencefalogram.

Behandlingen for de milde tilfælde vil oftest bestå af tilstrækkelig søvn samt håndkøbsmedicin mod smerte og feber. I meget svære tilfælde kan man have brug for at blive indlagt.

  • VestNil virussen blev først identificeret i 1937 i Uganda.
  • Sygdommen blev først opdaget i New York, USA i sommeren 1999.
  • Myg er mere tilbøjelige til at bære Vest-Nil virussen i det tidlige efterår, hvorfor risikoen for at blive smittet med virussen topper i august og begyndelsen af september.
  • At man ikke kan pådrage sig sygdommen via fysisk kontakt med en smittet person (herunder kysse). Der har dog været dokumenterede tilfælde af personer, som har viderebragt sygdommen til en anden person gennem bloddonationer, graviditet og amning. 
  • Folk i alderen 75 og opefter er i højeste fare for at dø som konsekvens af alvorlige komplikationer forbundet med Vest-Nil virussen.

Omkring 1 ud af 150 personer smittet med Vest-Nil Feber vil opleve en meget alvorlig variation af sygdommen.

  • Du kan forebygge West Nil Virussen ved at undgå myggestik. 
  • Brug en myggespray når du opholder dig udendørs.
  • Vær ekstra opmærksom ved daggry og solnedgang, hvor myggene er mest aktive.
  • Hold myggenettet i god stand, så myggene ikke kan trække ind.
  • Tøm enhver beholder med vand i haven (såsom potter, børnepool og fuglebad) regelmæssigt, da myg yngler sådanne steder.

Du kan lindre symptomerne for Vest-Nil virussen ved at hvile og behandle dig selv med håndkøbsmedicin mod smerte. De fleste med Vest-Nil feber får det bedre inden for to ugers tid.